Bruker:Aslak Kittelsen/Kladd2

Jall

Artikler

Joinville

Utvandring 1600-tallet

Recife
Nova Holanda
Kappstaden
Indonesia
Batavia (Jakarta)
Sri Lanka (Ceylon) - trenger noe om nederlendernes aktivitet på øya, og norske sjøfolk
New York
Amsterdam
Anna Pelt (enka etter Cort Adeler)

Enkeltutvandrere

Eventuelt

Annet

Givere til et norsk universitet

Budstikken 1811.06.14 (nr. 1-9). Digital versjon på Nettbiblioteket.
Budstikken 1811.07.05 (nr. 10-15). Digital versjon på Nettbiblioteket.
Budstikken 1811.07.26 (nr. 16-21). Digital versjon på Nettbiblioteket.
Budstikken 1811.08.09 (nr. 22-47). Digital versjon på Nettbiblioteket.
Budstikken 1811.08.23 (nr. 48-123). Digital versjon på Nettbiblioteket.
Budstikken 1811.08.30 (nr. 124-212 - inkl. Sørum og Urskog!). Digital versjon på Nettbiblioteket.
Budstikken 1811.09.20 (nr. 213-288). Digital versjon på Nettbiblioteket.
Budstikken 1811.09.27 (nr. 289-330). Digital versjon på Nettbiblioteket.
Budstikken 1811.10.04 (nr. 331-334). Digital versjon på Nettbiblioteket.
Budstikken 1811.10.11 (nr. 345-397). Digital versjon på Nettbiblioteket.
Budstikken 1811.10.18 (nr. 398-481). Digital versjon på Nettbiblioteket.
Budstikken 1811.10.25 (nr. 482-662). Digital versjon på Nettbiblioteket.
Budstikken 1811.11.01 (nr. 663-738). Digital versjon på Nettbiblioteket.
Budstikken 1811.11.08 (nr. 739-850). Digital versjon på Nettbiblioteket.
Budstikken 1811.11.22 (nr. 851-1064). Digital versjon på Nettbiblioteket.
Budstikken 1811.11.29 (nr. 1065-1297). Digital versjon på Nettbiblioteket.
Budstikken 1811.12.13 (nr. 1298-1523). Digital versjon på Nettbiblioteket.
Budstikken 1812.01.17 (nr. 1524-1610). Digital versjon på Nettbiblioteket.
Budstikken 1812.03.13 (nr. 1611-1796 - inkl. Toten). Digital versjon på Nettbiblioteket.
Budstikken 1812.03.20 (nr. 1797-2044). Digital versjon på Nettbiblioteket.
Budstikken 1812.03.27 (nr. 2045-2259). Digital versjon på Nettbiblioteket.
Budstikken 1812.04.10 (nr. 2260-2437). Digital versjon på Nettbiblioteket.
Budstikken 1812.05.22 (nr. 2438-2649). Digital versjon på Nettbiblioteket.
Budstikken 1812.06.19 (nr. 2650-2858 - inkl. Sørum!). Digital versjon på Nettbiblioteket.
Budstikken 1812.07.10 (nr. 2859-3001). Digital versjon på Nettbiblioteket.
Budstikken 1812.10.23 (nr. 3002-3206 - inkl. Hedemarken!). Digital versjon på Nettbiblioteket.
Budstikken 1812.12.31 (nr. 3207-3274). Digital versjon på Nettbiblioteket.

Se også

Feldborg, A. Andersen, Cursory remarks on the meditated attack on Norway : comprising strictures on Madame de Stäel Holstein's "Appeal to the nations of Europe", with some historical and statistical fragments relating to Norway, London, 1813. Digital versjon på Nettbiblioteket.

Storhamar

Ragnhild Ormøy. Mellomalderen, bind 2 av Ringsakboka : bygdebok for Brøttum, Ringsaker, Veldre. 1992. (om gardsbruk i Ringsaker under Storhamar, side 108-109 og 215.)
Norske kongebrev (bind 1, 2, 7)
Overhoffrettsdommer
Bygdebok for Nes (om Grefsheimgodset)
Axel Coldevin. Norske storgårder, bind I. 1950. Side 421-432 (spesifikt 428-429).

Norske Rigs-Registranter

Bind I, 1523-1571.

side 240
Bispedømme/bispestol: 3, 10, 16, 20, 24, 57, 61, 63, 134, 143 f. 289, 539, 592
Domkirke: 67, 97, 116, 134, 144, 156, 203, 319, 455, 639, 683
Gard/len: 75, 113, 134, 143, 162, 198, 239, 262, 268, 271, 273, 298, 301, 311 f, 360, 380, 513, 547, 549, 551, 569, 585.

bind II, 1572-1588

By: 559
Domkirke: 18 ff, 30 f, 37, 87, 155, 164, 166 f, 220 f, 236, 247, 254, 390 f, 429, 557, 559, 575, 598, 616, 683, 726.
Kapitel: 19 ff, 87, 166 f, 702 f.
Marked: 325
Skole: 20, 559
Stift: 166

bind III, 1588-1602

Hamar Domkirke: 701 f
Kapitel: 248 f, 297 f, 348 f, 371 f, 701 ff
Skole: 701
Hamarshus Len: 287

bind IV, 1603-1618

Hamar: 602
Domkirke: 529
Stift: 197, 406

bind V, 1619-1627

Hamar Domkirke og Kapitel: 87, 104, 188, 550
Stift 432

bind VI, 1628-1634

Hamar Domkirke: 237
Ladegaard: 567
Stift: 312

bind VII, 1635-1640

Hamar: 568

bind VIII, 1640-1648

Hamar, præbende paa: 8, 24, 78

bind IX, 1648-1649

Hamar Domkirke: 234
Sædegaard i Vang: 349, 364, 426, 429 f

bind X, 1650-1651

Hamars Gods: 274, 411, 418
Kapitel: 338
Ladegaard: 251

bind XI, 1653-1656

Hamar Gods paa Hedemarken: 8, 25 f, 56, 251, 384
Bønder: 8, 25 f, 251
Stift: 373
Hammer Gods: 553

Stensrud

Bind 2, s. 377: Hans Knutsen på Stor-Ingvoldstad rundt 1700, «Bonsen på Storhamar» nevnes
Bind 3, Skramstad (del av) gnr. 118 på 1800-tallet s. 145 og 145

Jens Grønbech Wessel

Er det Nerkvern eller Nederkvern? Få med dialektuttalen Nerkvænn.
Oversikt over lagmenn?
Se om det er mulig å få tak i "Opland lagdømmes pantebok I, 1792, folio 82b". (SAH?)
Hent portretter fra Norsk portrettarkiv.
1759 reiste Wessel sak mot Peder Toresen på Øverkvern! (Bleken-Nilssen 51)
"Da [Gerhard] Schøning kom til Storhamar i 1777, forteller han i sin reiseberetning at kanseliråd Wessel hadde latt oppføre et murt fjøs." (Pedersen 50)
Schøning 1775: under "dens heele Længde er en liigeledes muuret Kiælder, hvori Møgen nedkastes, saa høi at man kan kiøre derind, ad en Port, og ud af en anden. Begge Porte ere paa Bygningens nordre Længde." (Bleken-Nilssen 19)
Pedersen skriver at dette var et svært moderne fjøs for si tid, og antar at det kan være broren Joachim Wessel på Nederkvern som sto bak byggingen. Han var nemlig foregangsmann i landbruket, og mottok "Det kongelige danske Landhusholdningsselskabs" gull og sølvmedalje for "Flid og Vindskibelighed i Agerbruket" på mønsterbruket Nederkvern.
Likevel ble fjøset nesten tredve år senere, i 1806, ved en besiktigelse/takstforretning, beskrevet som "noget af et der forhen staaende gammelt og forfaldent Steenhus", og trengte tydeligvis utskifting. (Pedersen 50-52)
"Året etter at [Joachim] Wessel var død, solgte enka, fru Susanne Marie, Nederkvern til svogeren, mens hun sjøl fekk husrom i en ny føderådsbygning på Rud."(Bleken-Nilssen 19?)

Bibliografi til adelige setegarder på Hedemarken

Nordvi

Svein Erik Ødegaard. Under konge og kirke : 1000-1660, bind 2 av Stangeboka. 2006. Særlig side 391-402.
«Torbern Torbernssøn Skaktavl D.Y.» i Store Norske Leksikon, eier av Nordvi, Ulven og Skapal.

Sakslund

Svein Erik Ødegaard. Under konge og kirke : 1000-1660, bind 2 av Stangeboka. 2006. Særlig side 402-407.

Horne

Svein Erik Ødegaard. Under konge og kirke : 1000-1660, bind 2 av Stangeboka. 2006. Særlig side 407-409.

Åker

Axel Coldevin. Norske storgårder, bind I. 1950. Side 397-406.

Hovinsholm

Terje Bratberg. Utviklingen av et norsk storgods på 1600-tallet – Jens Bjelkes gods 1610–1665. Hovedoppgave i historie, UiO, 1990.
Hans P. Hosar. Herre og bønder ved Jens Bjelkes adelsgods kring midten av 1600-tallet: ein studie i føydal utbytting i Norge. Hovudoppgåve i historie, Universitetet i Oslo, 1981.
Gunhild Kolstad. Nes bygdebok, bind 2, del 1. 1990.
Axel Coldevin. Norske storgårder, bind I. 1950. Side 433-448.

Grefsheim

Axel Coldevin. Norske storgårder, bind I. 1950. Side 421-432.

Ringsaker allment

Steinar Skjeseth og Anders Hagen. Opphavet, bind 1 av Ringsakboka : bygdebok for Brøttum, Ringsaker, Veldre. 1991.
Ragnhild Ormøy. Mellomalderen, bind 2 av Ringsakboka : bygdebok for Brøttum, Ringsaker, Veldre. 1992.
Anna Tranberg. Korn og klasseskille, bind 3 av Ringsakboka : bygdebok for Brøttum, Ringsaker, Veldre. 1993.
Trond Feiring. Tidskifte - ny teknologi 1840-1900, bind 4 av Ringsakboka : bygdebok for Brøttum, Ringsaker, Veldre. 1998.
Ola Alsvik. I krig og fred, bind 5 av Ringsakboka : bygdebok for Brøttum, Ringsaker, Veldre. 2001. Bilderedaktør og utforming: Jan Haug.

Skredshol

Terje Bratberg. Utviklingen av et norsk storgods på 1600-tallet – Jens Bjelkes gods 1610–1665. Hovedoppgave i historie, UiO, 1990.
Hans P. Hosar. Herre og bønder ved Jens Bjelkes adelsgods kring midten av 1600-tallet: ein studie i føydal utbytting i Norge. Hovudoppgåve i historie, Universitetet i Oslo, 1981.
Axel Coldevin. Norske storgårder, bind I. 1950. Side 483-489.
«Peder Skredshol Skappel» på Geni.

Tjerne

Axel Coldevin. Norske storgårder, bind I. 1950. Side 475-482.

Skapal

«Skapal» i Store Norske Leksikon.
«Torbern Torbernssøn Skaktavl D.Y.» i Store Norske Leksikon, eier av Nordvi, Ulven og Skapal.
«Peder Skredshol Skappel» på Geni.

Ulven

«Torbern Torbernssøn Skaktavl D.Y.» i Store Norske Leksikon, eier av Nordvi, Ulven og Skapal.

Kilder til adelige setegarder ellers

Axel Coldevin, Dønnesgodset.
«Axel Rosenkrantz» i Store Norske Leksikon, eier av Rosendal, Ask og Hovland.
Artikler på Digitalt Fortalt om setegarder i Hordaland.
«Setegard og klostergods», om Sunnhordland, utdrag om Hovland.
«Adels- og embetsgardar på rekkje og rad» på NRK.no, om setegarder i Sogndal.
«Adelsgardane i Luster» på NRK.no.

Ralph King

Ralph King, videoklipp på YouTube.
Ralph King på Digitalt fortalt.
Ralph King i folketelling 1865 for Vang prestegjeld, Vang sokn og Furnes sokn fra Digitalarkivet.
Lovise King i folketelling 1900 for Vang herred fra Digitalarkivet.
Diskusjon om Charles King på Digitalarkivets forum.

Historiske personer på Hamar som har gitt navn til gater

Gate/veg	Strøk/område	Navn etter	Lokal tilknytning?
Adolf Skramstads veg		Adolf Skramstad (1865-1927), forfatter og journalist.	Ja
Alf Prøysens veg	Furuberget, Prestrud	Alf Prøysen (1914-1970).	Ja
Anders Sørensens gate	Disen	Anders Sørensen (1822-1896), komponist og militærmusiker.	Ja
Andreas Pedersens gate	Briskebyen	Andreas Pedersen (1881-1932), formann i Hamar Arbeiderparti.	Ja
Andreas Sæhlies gate	Briskebyen	Andreas Olsen Sæhlie (1832-1896), gardbruker, bryggerieier og høyrepolitiker.	Ja
Ankerskogvegen		Ankerskogen, eid av Hermann Anker (1839-1896), grunnlegger av Sagatun folkehøgskole.	Ja
Ankervegen	Sagatun	Ekteparet Hermann Anker (1839-1896) og Mix Anker (1842-1892).	Ja
Anne Diesens veg		Anne Olsdatter Diesen, (1830-1908), eier av Disen vestre.	Ja
Arnalds gate	Storhamar	Biskop Arnald av Hamar, første biskop av Hamar.	Kaupangen
Arvesens veg	Sagatun	Olaus Arvesen (1830-1917), grunnlegger av Sagatun folkehøgskole.	Ja
Arvid Østbys veg	Martodden	Arvid Østby (1897-1974), jernbanemann og lokalhistoriker.	Ja
Aslak Bolts gate	Storhamar, Stormyra	Aslak Bolt, erkebiskop av Nidaros 1428-1450.	Kaupangen
Bays gate	Sagatun, Vestbyen	Carsten Johannes Bay (1793-1875), magistrat og politimester i Hamar.	Ja
Borchgrevinks gate	Ajer	Henrik Christian Borchgrevink (1822-1893), Hamars første ordfører 1849-1851.	Ja
Casparis veg	Børstad	Josef Caspari (1857-1952), lektor ved Hamar katedralskole 1898-1937.	Ja
Chr. Johansens gate	Disen	Christian Johansen (1862-1910), verkstedsarbeider og arbeiderpartipolitiker.	Ja
Chr. Melbyes gate	Disen	Jens Christian Mellbye (1833-1910), jernbaneingeniør.	Ja
Christies gate	Sentrum, Østbyen	Wilhelm Frimann Koren Christie (1778-1849), eidsvollsmann.	Nei
Christopher Bruuns gate	Bondesvea	Christopher Bruun (1839-1920), folkehøgskolepioner.	Ja
Dr. Greves gate		Mathias Sigwardt Greve (1832-1912), kommunelege i Hamar 1868-1882, direktør på Rikshospitalet 1883-1911.	Ja
Dr. Harboes gate	Rollsløkka	Lorentz Konradin Harboe (1864-1932).	Ja
Dr. Sopps gate		Olav Johan Sopp (1860-1931).	Ja
Dr. Waalers gate	Disen	Per Ferdinand Waaler (1866-1923), gift med Fredrikke Waaler.	Ja
E.J. Berghs veg	Jønsrudløkka	Even Johannessen Bergh (1873-1958), bakermester og politiker, stortingsrepresentant.	Ja
Edvard Munchs veg	Børstad	Edvard Munch.	Nei
Eftestøls veg		Olav Andreas Eftestøl (1843-1930), lærer og politiker, stortingsrepresentant.	Ja
Eivind Engens veg	Solvang	Eivind Henrik Engen (1886-1918), eier av Tommelstad.	Ja
Elias Blix gate	Bondesvea	Elias Blix (1836-1902), teolog og politiker.	Nei
Elise Kjøs gate		Elise Kjøs (1862-1944), politiker, medlem av bystyret 1917-1919.	Ja
Erik Werenskiolds veg	Børstad	Erik Theodor Werenskiold (1855-1938), maler.	Ja
Even Godagers gate		Even Godager (1859-1942), kjøpmann og skøyteløper.	Ja
Falsens gate	Østbyen	Christian Magnus Falsen (1782-1830), eidsvollsmann.	Nei
Finstads gate	Holset	Mikkel Olsen Finstad (1837-1897), kjøpmann og eiendomsbesitter.	Ja
Folkestads gate	Holset, Sagatun	Halvor Folkestad, biskop i Hamar 1864-1887.	Ja
Fredrik Monsens gate	Bondesvea, Stormyra	Christian Fredrik Monsen (1878-1954), lærer og politiker, forsvarsminister 1928 og 1935-1940.	Ja
Fridtjof Harders gate	Disen	Fridtjof Harder (1840-1910), lokomotivfører.	Ja
Fridtjof Nansens gate	Ajer	Fridtjof Nansen (1861-1930).	Nei
Gerhard Munthes gate	Børstad, Holset	Gerhard Peter Frantz Wilhelm Munthe (1849-1929), maler.	Ja
Gerhard Schønings gate	Bondesvea	Gerhard Schøning (1722-1780), historiker.	Ja?
Gunnars gate	Storhamar	Gunnar Torgardsson (død 1473), biskop i Hamar 1441-1473.	Kaupangen
Gustav Heibergs gate	Jønsrudløkka	Gustav Heiberg (1856-1935), advokat og politiker, ordfører 1908, 1910 og 1914-1916, stortingsrepresentant 1892-1894.	Ja
Hallvards gate	Storhamar	Hallvard, biskop av Hamar 1320-1349.	Kaupangen
Halvdans gate	Vestbyen	Halvdan Kvitbein, en av ynglingekongene.	Kaupangen
Halvor Hoels gate	Bondesvea	Halvor Hoel (1766-1852), gardbruker og bondeleder.	Ja
Hans Egstads veg	Solvang	Hans Olsen Egstad (1866-1957), lærer.	Ja
Hans Nielsen Hauges gate	Bondesvea	Hans Nielsen Hauge (1771-1824).	Ja
Heidmanns gate	Sagatun, Sentrum	Frederik Hartvig Johan Heidmann (1777-1850), eidsvollsmann, amtmann og stortingsmann.	Ja
Helga Blystads veg	Furuberget	Helga Blystad (1873-1968), leder av Hamar Sanitetsforening 1922-1947.	Ja
Helge Væringsaasens gate	Ajer	Helge Væringsaasen (1836-1917), brukseier og folkehøgskolemann.	Ja
Henrik Ibsens gate	Bondesvea	Henrik Johan Ibsen (1828-1906).	Nei
Herman Frangs gate	Sentrum	Hermann Olsen Frang (1828-1909), byggmester i Hamar fra 1857.	Ja
Hertzbergs gate		Nils Christian Egede Hertzberg (1827-1911), medlem av regjeringa Selmer.	Ja
Hilles gate	Sagatun, Vestbyen	Arnoldus Marius Hille (1829-1919), biskop av Hamar 1887-1906.	Ja
Horns gate	Holset, Sentrum	Carl Willoch Ludvig Horn (1841-1913), rektor og ordfører.	Ja
Hulda Garborgs gate	Bondesvea, Sagatun	Hulda Garborg (1862-1934).	Ja
Håkon Håkonsons gate	Martodden	Håkon IV Håkonsson, konge 1217-1263.	Kaupangen
Håkons gate	Sentrum	Håkon V Magnusson, konge 1299-1319.	Kaupangen
Ivar Aasens gate	Bondesvea	Ivar Aasen (1813-1896).	Nei
Jac. Marstens gate	Mælumsløkka (?)	Jacob Marsten (1859-1931), verkstedarbeider og medstifter av Hamar Arbeiderparti.	Ja
Jens Jensens gate		Jens Jensen (1833-1885), seminarlærer og konservativ politiker, ordfører 1883-1885.	Ja
Johan Fastings gate	Holset (?)	Johan Jacob Fasting (1849-1926), jernbaneingeniør.	Ja
Johan Hirschs gate	Jønsrudløkka, Stormyra	Johan Leuthäuser Hirsch (1843-1923), landbrukslærer.	Ja
Johan Nordhagens veg		Johan Nordhagen (1856-1956), grafiker.	Ja
Johannes Skraastads gate	Rollsløkka	Johannes Skraastad (1649-1700), gardbruker og treskjærer.	Ja
Just Brochs gate	Disen	Just Johan Bing Broch (1854-1947), ingeniør og politiker.	Ja
K.O. Bjerklis veg	Prestrud	Kristian Olsen Bjerkeli (1884-1957), lærer.	Ja
Karl Jemtes gate	Vestbyen	Karl Jensson Jemte, biskop av Hamar 1504-1512.	Kaupangen
Karl Sigurdsons gate	Storhamar	Karl Sigurdsson Skaktavl, biskop av Hamar 1473-1587.	Kaupangen
Kavegen	Solvang	Karine (Ka) Kjeldstadli (1914-2001), beboer på Solvang.	Ja
Kincks gate	Holset	Bernt Magnus Kinck (1827-1890), kjøpmann, banksjef og ordfører.	Ja
Kirsten Flagstads veg	Jønsrudløkka, Prestrud.	Kirsten Flagstad (1895-1962).	Ja
Knut Alvsons gate	Jønsrudløkka	Knut Alvsson (ca. 1455-1502), adelsmann og halvbror av Karl Sigurdsson Skaktavl.	Kaupangen
Kristian Bakkens veg	Jønsrudløkka	Kristian Bakken (1888-1954), arbeider og politiker, ordfører på Hamar 1935-1940 og 1945-1948.	Ja
Kyhns gate	Sagatun	Ludvig Kyhn (1817-1890), stiftsamtmann og stortingsrepresentant.	Ja
Lars Hollos gate	Disen	Lars Kristensen Hollo (1826-1902), musiker og komponist.	Ja
Lars Jordes veg	Børstad	Lars Jorde (1865-1939), kunstmaler.	Ja
Lars Skrefsruds gate	Bondesvea	Lars Olsen Skrefsrud (1840-1910), misjonær og språkforsker.	Ja
Lierbakken	Sentrum	Jens Olsen Lier (1832-1904), skomakermester, musiker og bystyremedlem.	Ja
Lindbergbakken	Holset, Rollsløkka	Johan Lindberg, rørlegger og handelsborger.	Ja
Lærer Mikkelsens veg	Solvang	Hans Mikkelsen (1834-1908), lærer.	Ja
Mabel Sandbergs veg	Storhamar	Mabel Ragna Sandberg (1884-1937). Familien Sandberg eide Storhamar i flere generasjoner.	Ja
Magnussenløkka		Anders Magnussen (1827-1900), bokbindermester.	Ja
Marcus Thranes gate	Bondesvea	Marcus Thrane (1817-1890).	Ja
Maths Pedersens gate	Mælumsløkka	Mathias Pedersen (1843-1942), kjøpmann og bystyremedlem.	Ja
Mogens gate	Storhamar	Mogens Lauritsson, biskop av Hamar 1513-1537.	Kaupangen
Morteruds gate	Sentrum	Knut Morterud (1797-1873), handelsborger, byggmester og brukseier.	Ja
Mæhlumsgutua	Ajer, Mælumsløkka	Halvor Ellingsen Mæhlum (1830-1896), kjøpmann.	Ja
Nic. Hellands gate	Mælumsløkka, Solvang.	Nicolai Helland (1861-1938), kobberslager, ordfører 1927-1931.	Ja
Nordahl Griegs gate	Ajer	Nordahl Grieg (1902-1943).	Nei
Norsengs gate	Mælumsløkka	Gudbrand Pedersen Norseng (1832-1883), vognfabrikant.	Ja
Olav Aukrusts gate	Bekkesvea	Olav Aukrust (1883-1929), dikter.	Nei
Olav Myntmesters gate	Storhamar	Oppkalt etter den sannsynlige myntmesteren til en mynt fra rundt 1050, som er første kilde som tyder på en kaupang på Storhamar.	Kaupangen
Olav Senstads gate	Jønsrudløkka	Olav Sendstad (1859-1928), landbrukslærer.	Ja
Olav Trygvasons gate	Ajer	Olav Tryggvason, konge 995-1000.	Kaupangen
Ole Bulls gate	Holset	Ole Bull (1810-1880).	Nei
Ole Haugaasens gate	Jønsrudløkka	Ole Haugaasen (1890-1935), rådmann.	Ja
Ole Vigs gate	Bondesvea	Ole Vig (1824-1857), folkeskribent, lærer og redaktør.	Ja
Oline Holtmons veg	Furuberget, Prestrud	Oline Holtmoen (1874-1968), lærer og politiker, en av de hundre første kvinnelige kommunestyrerepresentantene i Norge.	Ja
Oluf Kolsruds gate	Bondesvea	Nils Oluf Kolsrud (1885-1945), kirkehistoriker.	Ja
Oluf Melvolds gate	Disen	Oluf Melvold (1843-1897), musiker og komponist.	Ja
P. Sandviks gate	Holset	Paul Knutssøn Barstad Sandvik (1847-1936), skolemann og musikkpedagog.	Ja
Peder Nilsens gate	Disen	Peder Nilsen (1846-1921), offiser, jernbaneingeniør og politiker, statsråd 1893-1897.	Ja
Peter Sinneruds plass	Holset	Peter Sinnerud (1876-1972), gardbruker og verdensmester på skøyter i 1904.	Ja
Platous gate	Rollsløkka	Christian Fredrik Stoud Platou (1824-1883), handelsborger, banksjef og ordfører i 1863.	Ja
Reinert Svendsens gate	Jønsrudløkka, Stormyra	Reinert Svendsen (1849-1941), prest og lokalhistoriker.	Ja
Rektor Jørgensens gate		Jørgen Jørgensen (1841-1922), skolemann.	Ja
Roald Amundsens gate	Ajer	Roald Amundsen (1872-1928).	Nei
Røreks gate	Stormyra	Opplandskongen Rørrek Dagsson.	Kaupangen
Scheels gate	Sagatun, Vestbyen	Johan Christian Ræder Scheel (1823-1898), magistrat og politimester i Hamar 1853-1864.	Ja
Sigurd Jarls gate	Jønsrudløkka	Jarlen Sigurd Håvardsson fra Rør i Ringsaker.	Kaupangen
Sindre Lundes veg		Sindre Lunde (1893-1971), fylkeslege i Hedmark fra 1933.	Ja
Skappels gate	Sentrum	Even Pedersen Skappel (1815-1875), kjøpmann.	Ja
Snorres gate	Bondesvea	Snorre Sturlason (1178-1241).	Kaupangen
St. Olavs gate	Holset, Sentrum, Østbyen	Kong Olav Haraldsson, Olav den Hellige.	Kaupangen
Steenbergs gate	Disen	Johannes Larsen Steenberg (1776-1801), musiker og komponist.	Ja
Stouslands veg		Georg Jacob Stousland (1882-1971), ingeniør og friluftsmann.	Ja
Sven Morens gate	Bekkesvea	Sven Moren (1871-1938), forfatter og bonde.	Ja
Sverdrups gate	Østbyen	Georg Sverdrup (1770-1850), professor i gresk og eidsvollsmann.	Nei
Sverres gate	Sentrum	Kong Sverre Sigurdsson (1177-1202)	Kaupangen
Syver Andersens gate	Holset, Rollsløkka	Syver Andersen (1855-1925), brukseier og forretningsmann.	Nei
Torfinns gate	Storhamar	Torfinn, biskop av Hamar 1278-1285.	Kaupangen
Torgny Segerstedts gate	Ajer	Torgny Segerstedt (1876-1945), svensk avismann og religionsforsker.	Nei
Trugel Kantors gate	Stormyra, Vestbyen	Trugels Olufsson, kantor i Hamar domkirke rundt reformasjonen.	Kaupangen
Uelands gate	Bondesvea	Ole Gabriel Ueland (1799-1870), lensmann og politiker.	Nei
Vislies gate	Mælumsløkka	Vetle Vislie (1858-1933), skolemann og forfatter.	Ja
Wedels gate	Sentrum	Johan Caspar Herman Wedel Jarlsberg (1779-1840).	Nei
Welhavens gate	Østbyen	Johan Sebastian Welhaven (1807-1873).	Nei
Wergelands gate	Østbyen	Henrik Arnold Wergeland (1808-1845).	Nei
Øverlitunet	Ajer	Trelastfirmaet Einar Øverli, som hadde virksomhet i området.	Ja
Øysteins gate	Vestbyen	Øystein Halvdansson, en av ynglingekongene.	Kaupangen
Aasmund Vinjes gate	Bondesvea	Aasmund Olavsson Vinje (1818-1870).	Nei

SNL-artikler om garder eid av Hannibal Sehested

Alby i Østfold
Nygård i Østfold
Hvitebjørn i Akershus
Grefsheim i Hedmark
Storhamar i Hedmark
Åker i Hedmark
Tolstad i Oppland
Fiskum i Buskerud
Fossesholm i Buskerud
Gulskogen i Buskerud
Sem i Buskerud
Ulleland i Buskerud
(Wedellsborg på Fyn i Danmark)

Bibliografi til artikler om Norsk Folkemuseum

Allment

Roar Hauglid. «Peisens innføring på bygdene i Norge.» I Foreningen til norske fortidsminnesmerkers bevaring, årbok 1951-52, 108. årgang. [Også Grøsli]

Grøslistua

Hilmar Stigum. «Laftet som grunnlag for datering av tømmerhus.» I By og Bygd III, Norsk Folkemuseums årbok 1945.
Hilmar Stigum. «Datering av hus i Numedal.» I By og Bygd XII, Norsk Folkemuseums årbok 1957/1958.
Roar Hauglid. «Kommentarer til en kritikk. Grøslistua for siste gang.» I Foreningen til norske fortidsminnesmerkers bevaring, årbok 1958, 113. årgang.
Roar Hauglid. Nye iakttagelser i Grøslistua : tillegg til artikkel i By og bygd 1945.
Roar Hauglid. «Om datering av hus, dendrokronologi og andre kronologier». I Foreningen til norske fortidsminnesmerkers bevaring, årbok 1956, 111. årgang. Grøndahl & Søns boktrykkeri, Oslo, 1957.

Årestue

Roar Hauglid. «Maihaugens to årestuer.» I Foreningen til norske fortidsminnesmerkers bevaring, årbok 1962, 117. årgang.

Verdslige trehus fra middelalderen

Arne Berg. Norske tømmerhus frå mellomalderen.
NOU fra Miljøverndepartementet.
Loft i Store Norske Leksikon.
Middelalderske trehus i Numedalen
Kategori på Wikimedia Commons
Hoveloftet, Valdres Folkemuseum.
Staveloftet, Hallingdal Folkemuseum.
Sygard Grytting, Sør-Fron.

Nansens reise i 1888-1889

Sukkertoppen (Maniitsoq)

Sukkertoppen
Sukkertoppen
Sukkertoppen
Sukkertoppen

Skituren

Sagtiáteq
Qeqertârssuaq
Tingmiarmiut-fjorden
Kangerajik
Umivik
Nansens bugt
Nansens bugt
Austmannadalen
Austmannadalen
Narssaq
Narssaq
Narssaq
Narssaq

Nansens Fram-ekspedisjon

Deltakere

Nansen.
Nansen.
Otto Sverdrup.
Otto Sverdrup.
Otto Sverdrup.
Otto Sverdrup.
Sigurd Scott Hansen.
Sigurd Scott Hansen.
Sigurd Scott Hansen.
Bernhard Nordahl.
Bernhard Nordahl.
Bernhard Nordahl.
Bernhard Nordahl.
Adolf Juell.
Adolf Juell.
Bernt Bentsen.
Bernt Bentsen.
Anton Amundsen.
Frederik Hjalmar Johansen.
Frederik Hjalmar Johansen.
Frederik Hjalmar Johansen.
Frederik Hjalmar Johansen.
Henrik Greve Blessing.
Theodor Claudius Jacobsen, styrmann.
Lars Haagensen var passasjer fra Bergen til Finnmark i 1893.

1892

Sjøsetting, 26. oktober.
Ditto.
Etter sjøsetting.
Tegning av dåpsseremonien.
Ditto.
Colin Archers konstruksjonstegninger.

1893 - avreise og norskekysten

Dampmaskina i «Fram», vel før montering.
«Fram» i tørrdokken på Akers Mek.
Forberedelser på dekk før avreise.
Nansen om bord før avreise.
Om bord i Fram, Akershus i bakgrunnen.
Juell og Nansen under avreise.
Ditto.
Før avreise.
Ditto.
Utrusting.
Avreise.
Avreise.
Avreise.
Avreise.
Avreise.
Avreise.
Fram i Bergen, 2. juli.
Avreise fra Bergen, 2. juli.
Ved Herdla, 2. juli.
Ved Herdla, 2. juli.
Herdla, 12. juli (!).
Vardø, 19. juli.
Vardø, 19. juli.

1893 - ekspedisjon

Drivis, 26. juli.
Khabarovo, 1. august.
Fram ved ismassen, Poluostrov Yamal, 6. august.
Flådde reinsdyr om bord, 22. august.
Ferskvann hentes til Fram, 28. august.
Fram ved drivisen i Karahavet, 10. september.
Hvalross om bord, 12. september.
Hvalross om bord, 12. september.
Drivis, 24. september.
Hundene møter isen, 28. september.
Kortspill om bord.
Fram ved iskanten.
Musikk om bord.
Ditto.
Piperøyking, 21. november.
Ditto.
Ditto.
Ditto.
Hansen og Nordahl, 10. desember.
Nansen spiller orgel, 11. desember.

1894

Fram sitter fast i isen.
17. mai.
Sovende hunder ved Fram, 13. juni.
Nansen røyker pipe foran Fram, 16. juni.
Pust i bakken, 16. juni.
Johansen og hunden Sultan på isen, 18. juni.
Fram i isen, 1. juli.
Is ved Fram, 4. juli.
Peder Leonard Hendriksen foran Fram, 6. juli.
Fram i isen, 14. juli.
Fram i isen, 14. juli.
Blessing henter opp algeprøver, 21. juli.
Skiløping foran Fram.
Foran Fram i isen.
Fram med vindmølla i isen.
Hundehus av is.
Kortspill.
På utkikk.
Johansen og Scott Hansen leser av barometere.
Scott Hansen og Hendriksen om bord.
Rosenmåker og snøspurv skutt ved Fram.

1895

Observasjoner av solhøyden.
Fram i skruisen, 10. januar.
Fram i skruisen, 12. januar.
Fram i skruisen i måneskinn, 14. januar.
Lesing om bord, 12. februar.
Johansen og Hansen spiller halma, 13. februar.
Kveldsbord, 14. februar.
Nansen i kahytten, 15. februar.
Kveldsbord, 15. februar.
Kveldsbord, 15. februar.
Kortspill, 15. februar.
Hunder, 1. mars.
Nansen og Johansen forlater Fram, 14. mars.
Fram i isen.
Fram graves ut av isen.
Fram i skruisen.
17. mai 1895.
Fram på isen.
Fram nesten fri fra isen.
Fram graves ut.
Fram fri fra isen.
Fram i isen.
Frams avtrykk i isen.
Fram i isen.
Fram i isen.
Scott Hansens observatorium, 22. september.
Småreparasjoner og hvile.
Frams avtrykk i isen.
Avslapping om bord.
Pettersen og Nordahl etter fuglejakt.

Skituren

1. mars 1895, forberedelser.
1. mars, forberedelser.
1. mars 1895, tjuvstart.
Gruppebilde, 14. mars 1895.
Gruppebilde, 14. mars 1895.
14. mars.
14. mars.
Ukjent tidspunkt i 1895.
Ukjent tidspunkt i 1895.
Ukjent tidspunkt i 1895.
Ukjent tidspunkt i 1895.
8. april.
8. april.
8. april.
8. april.
8. april.
20. april.
Ukjent tidspunkt i 1895. Suggen er på bildet!
Suggen, 6. august 1895.
Kaifas, 6. august 1895.
6. august, Johansen og Suggen.
6. august.
11. august.
15. august.
16. august.
16. august.
16. august.
16. august.
17. august.
26. august, den siste leirplassen.
24. september, hvalrossjakt.
Ukjent dato, vel om vinteren.
Ukjent tidspunkt i 1895.
Ukjent tidspunkt i 1895.
Ukjent tidspunkt i 1895.
Vinterhytta, 31. desember 1895.
Vinterhytta nyttårskvelden.
16. mai.
19. mai, interiøret i vinterhytta.
19. mai, interiøret i vinterhytta.
19. mai, på tur sørover etter overvintring.
19. mai, Nansen klar til avreise.
19. mai, Johansen klar til avreise.
20. mai.
20. mai.
20. mai.
24. mai.
24. mai.
Kjelker på veg sørover.
28. mai, hvalross.
28. mai, hvalross.
28. mai, hvalross.
6. juni.
17. juni 1896.
Nansen, 17. juni.
Johansen, 17. juni.
23. juni.
23. juni.
24. juni.
24. juni, isbjørnjakt.
5. juli, isbjørnjakt.
Jacksons base.
Jacksons base.
Jacksons base.
Jackson og Nansen på jakt.
Jackson.
Jackson, 25. juli.
Jackson, 25. juli.
Seilas, juli.
Seilas, juli.
Seilas.
Nansen og Johansen seiler vestover.
Ukjent tidspunkt, felt isbjørn.
Johansen i Jacksons hytte.
Nansen hos Jackson.
Krykkje, ukjent tidspunkt.
Ukjent tidspunkt i 1896, F. Jackson.
Ukjent tidspunkt i 1896, F. Jackson.
Ukjent tidspunkt i 1896, F. Jackson.
Ukjent tidspunkt i 1896.
Ukjent tidspunkt i 1896, isbjørn.
Ukjent tidspunkt, Nansen og Johansen drar sørover.
7. august 1896, avreise med «S/S Windward».
7. august.
13. august, ankomst til Vardø.

1896

Mannskap ved kveldsbordet.
Fram i isen, 12. mai.
17. mai 1896.
17. mai.
Nansen møter F. Jackson, 23. juni.
Etter ankomst til Tromsø.
Ankomst til Bergen.
Hjemkomst til Kristiania, 9. september.
Ditto.
Hjemkomst 9. september.
Hjemkomst 9. september.
Hjemkomst 9. september.
Hjemkomst 9. september.
Hjemkomst 9. september.
Hjemkomst 9. september.
Etter hjemkomst.
Ditto.
Ditto.
Gruppebilde etter hjemkomst.
Gruppebilde etter hjemkomst.
Gruppebilde etter hjemkomst.
Gruppebilde etter hjemkomst.

Diverse tegninger mm.

1910-åra

Motoren foran Amundsens ekspedisjon i 1910-1912.

Nansens reise i 1913

Om bord på «Correct»

Oppover Jenisej

I Jenisejsk

Fra Jenisejsk til Krasnojarsk

I Krasnojarsk

Videre utetter

Khabarovsk
Vladivostok
Vladivostok

Amurbanen

Nansen diverse

Lilian Nansen

1862?
1872.
1882.
1885.
1880-åra.

Høyer, Liv Nansen: Eva og Fridtjof Nansen. Utg. Cappelen. Oslo. 1954. Digital versjon på Nettbiblioteket.
Studenterne fra 1881. Utg. Malling. 1906. Digital versjon på Nettbiblioteket.
Halbo, Sverre M.: Norges advokater og sakførere 1932. Utg. Aschehoug. 1933. Digital versjon på Nettbiblioteket.
Studentene fra 1910. Oslo. 1935. Digital versjon på Nettbiblioteket.
Hallingdølen 2017.09.23. 20170923. Digital versjon på Nettbiblioteket.

VI. En ubenævnt Dansk Kunstners Levnets-Historie.

Innledninger

134 (renskrevet og oversatt)

Avskriftens tekst	Oversettelse	Klarspråkversjon
Dette mærkværdige Haandskriivt, hvor i findes endeel til Kiøbenhavns Beleirings og Kong Friderik den Tredies Historie, udgives her efter Forfatterens egenhændige Original, tilhørende disse Samlingers Udgiver. Det er virkeligen meget forunderligt, at denne Mands Navn, som baade har været en stor Kunstner og Forvalter over det Kongelige Kunstkammer, nu er aldeles ubekendt, saa at hverken Hr. Kunstkammer-Forvalter Spengler eller nogen anden Kunst Elsker er i Stand til at give ringeste Oplysning om hans Navn eller øvrige Levnets-Omstændigheder. At. J. J. N. have været Begyndelses- Bogstaverne til hans Navn sees af Bogen selv, og at der have været Opsynsmænd over det Kongelige Kunstkammer, førend den ældre Grothschilling, skal ved en anden Leilighed vises. Haandskriftet, som er i Octav og temmelig vel skrevet, men i Begyndelsen manglende, lyder saaledes:	Dette merkverdige håndskriftet, som forteller en del om Københavns beleirings og Kong Frederik 3.s historie, utgis her etter forfatterens egenhendige original, som hører til utgiveren av disse samlingene. Det er virkelig meget forunderlig, at denne mannens navn, som både har vært en stor kunstner og forvalter over det Kongelige Kunstkammer, nå er aldeles ukjent, så at hverken herr kunstkammerforvalter Spengler eller noen annen kunstelsker er i stand til å gi den ringeste opplysning om hans navn eller øvrige livsomstendigheter. At J. J. N. har vært initialene til navnet hans ser man av selve boka, og at det har vært oppsynsmenn over det Kongelige Kunstkammer, før den eldre Grothschilling, skal vises ved annen leilighet. Håndskriftet, som er i Octav (?) og temmelig velskrevet, men i begynnelsen manglende, lyder således:

135 (renskrevet)

Avskriftens tekst

Oversettelse

Klarspråkversjon

Min allernaadigste arffue Konge oc Herre, Kong Fræderich den 3die, Høylofflig i Hukommelse den 28 Jan. 1670 er denne Bog underdanigst offuerleffuerit, huilchen bleff iche alleniste af den høylofflige Herre antagen i Naade, mens enoc mig uværdig, anbefalet, den selff samme paa tyske Spraag at offuersette och Hindes Naademin naadigste Arffue-Dronning at offuerleffuere.

Den ædle Dyds Glantz, som trenger sig her for af en vitbesreyst oc velforfaren Mands Proba, huoraf kand erfares, huad Kunst oc Viisdom, den haffuer samlet sig, som vdi mange Ting forsøgt er, oc haffuer hafft Lyst till høye og hemlige Ting.

Kortelig forfattet aff J. J. N.

Dem Stormægtigste Monarch, oc høybaarne Soveraigne oc nu Regierende Herre oc Konning, Konning Fræderich den 3die, aff Guds Naade, Danmarchis, Norgis, de Venders oc Gotters Konge, Hertug i Sleßvig, Holstein, Stormaren oc Ditmarschen, Græffue i Oldenborg oc Delmenhorst Naade oc Barmhiertighed af Gud Fader oc aff den Herre Jesu Christo, Faderens Søn i Sandhed oc udi Kierlighed være med kongen oc det ganske Kongelige Arffuehuus till langvarig oc æuig Velstand.

Min allernådigste arvekonge og -herre, kong Frederik 3., høylovelig i hukommelse den 28. januar 1670 er denne bok underdanigst overlevert, hvilken ble ikke bare av den høylovelige Herre antatt i nåde, mens endog meg uverdig, anbefalt, den samme på tysk språk å oversette og hennes nåde min nådigste arvedronning å overlevere.

Den edle dyds glans, som trenger seg her for av en vidtbereist og velforfaren manns Proba, hvorav kan erfares, hva kunst og visdom den har samlet seg, som uti mange ting forsøkt er, og har hatt lyst til høye og hemmelige ting.

Kortelig forfattet av J. J. N.

Den stormektigste monark, og høybårne Soveraigne og nu regjerende herre og konge, kong Frederik den 3., av Guds nåde, Danmarks, Norges, venderes og goteres konge, hertug i Slesvig, Holstein, Stormaren og Ditmarsken, greve i Oldenborg og Delmenhorst, nåde og barmhjertighet av Gud fader og av den Herre Jesus Kristus, faderens sønn i sannhet og i kjærlighet være med kongen og det ganske kongelige arvehus til langvarig og evig velstand.

Smisk for Gud og konge

136 (renskrevet)

Avskriftens tekst	Oversettelse	Klarspråkversjon
Allernaadigste Arffue-Herre oc Konge! Som Dyrene paa Marchen, jeg mener, de høye oc fornemme Stands Personer søger Trøst oc Vederquægelse under eders Majestætz naadige Beskyttelse, saa samler oc de smaa Fugle under Himmelen sig under dette Træes Grene, iche alleniste sidder oc siunger der, mens enoc bygge sin Ræde, udlegger sine Ægg oc opføder sine Vuger. Jeg mener (de nedrige oc ringe Stands Personer i landet) som søger Trøst under eders Majestætz Vinger oc glæder sig offuer eders Majestætz Naade oc lychsalige Regimente. Og ligesom Dronningen af Saba prisede Salomons Tienere lyksalig at være, der de hørde hans Visdom, saa skatterer jeg mig oc lychsalig, at jeg maa vinde en Tieneris Naffn under saa from oc mild en Herre, huorfor jeg nu i allerdybeste Ydmyghed mig fremstiller, ey som de Storhorned Diur oc takkede Hiorte fremtrinende, ey heller som de høyflyvende Falche oc gesuinde Ørne, mens saa sagte oc langsom, som de smaa Duer oc Fugle, huilche der skiuler sig oc flagrer under samme Træis Græne, det er, jeg mener under eders Majestætz store oc naadige Arms Beskyttelse, ville derfor nu eders Majestæt lade sig behage at udreche sit gyldene Scepter imod eders trohiertige thiener oc Undersaatt til et tegen, at eders Majestætz Naade altid maatte være offuer ham. Nu veland mit Hierte opmuntre dig, oc betench Kongens høye oc synderlige Naade imod dig, som aldrig fan beskriffuis. Ach! huad er jeg, oc huad er mit Huus? at min allernaadigste Arffue Herre oc Konge saa rigelig oc naadelig haffuer opholdet, Kongens milderige Haand haffuer igen paa nye vederquæget oc velsignet sin thienere, aff hans Kongelige oc Førstelige Bord, i det hand er forunt et nydeligt Styche att æde af hans Majestætz naadigste Træ. O lychsalig derfor den, som bliffuer henskikket till saadan naadig og mild Herre. Oc iche diss mindre …

137 (renskrevet)

Avskriftens tekst	Oversettelse	Klarspråkversjon
… lychsalig er jeg, som haffuer fundet Naade for Kongens Øyen at eders Majestæt haffuer villet værdiges til, at udgyde sin Naade offuer saadan en ringe thiener, at Kongen haffuer ladet ham opstige iblant mange høye herlige Forsamlinger, oc som en ringe stierne (der følger Maanen) ladet bekomme et skin, af den høye glimrende Cimbriske Soell, jeg mener eders Kongelig Majestæt. Alle Undersaatter i disse Kongeriger oc Lande, maae billig prise Gud med mig, for saadan en Konges Medfødde Mildhed oc førstelige beleffvenhed, der fremskinner i hans Majestæt ligesom de dyrebare steene der sad i Kongens Klæder aff Tyro. Esa. 28,13. Min Herris thienere kand iche nochsom Kongen fultache for min Søns gode promotion oc naadige tilleg. Motte det nu behage eders Majestæt, at eders thieneres Søn motte bekomme en Medhielp fra det Kongelige huus, huilchen hans siell elsker oc Gud haffuer udvalt ham, saa vaar det en Høy-Kongelig Naade, oc aldrig nochsom kunde berømmes. Nu Kongens Naade er ligesom den der trøster oc vederquæger Prov. 19, v. 1. Jeg vill derfor bruge till eders Majestæt den Kongelig Prophetis ord, faer lychelig frem du berømte Fyrste, faer fort med din Naade. Mens huorledes skall jeg nu betale eders Majestæt den uskatterlig Naade, jeg vill iche komme her frem med mange Kurffver fulde af Figen oc Rusiner, som Abigael der førde David, 1 Sam. 25, v.15. tj Kongen haffuer sielff noch af dem, som Jacob haffde Guds Velsignelse Gen. 33. Jeg haffuer iche heller kostelige blomster oc dyrebare stene, som Dronningen af Saba skienchte Salomonem 1. Reg.10, v.10, mens et trohiertigt oc underdanigt Hierte, med oprigtig thienste, skall vere min Herre Kongen skienchet, saalenge som min Siell i mig bløder, och min Aande findes i min Næse, oc skal mit ringe liff ey være dyrebar, ey heller spart for Kongen. Gud give mig det oc det, dersom mine inderlige bøner iche Natt oc Dag skal være for eders Majestæt, ligesom de 60 sterche bevebnede vochte om Salomons Seng.

138-139 (renskrevet, må ses gjennom)

Avskriftens tekst	Oversettelse	Klarspråkversjon
O allernaadigste Konge, lad denne ringe Nye-Aars gaffue befale eders Majestæt till et taknemmeligheds tegen, mod beviste Velgierninger, Christus Kongernis Konge oc Herrernis Herre, hand actede oc Ansaae den Enchis skierff, lange høyere en de store Herrers deris gaffuer. Marc. 12. v. 41. Den Persische Monarch tog det iche ilde op, mens forundrede sig deroffuer, at en enfoldig Bunde rechede ham et Bæger fuld aff Vand, tj hand haffde iche Andet eller bedre. Derfor o Konge, tag dette And, iche som en offverflødig ting, mens som en ringe skiench der kand frembringes af et ringe oc Armt Menniske, Oc u-anset det er ichund ringe som jeg bekiender, dog iche diss mindre skall det være Kongeligt, naar dett bliver antagett oc for saadane førstelige øyne Anseet: Motte det ichund eders Majestæt behage, at see der udi, eders Majestæt skall fornemme at eders thienere (oc iche en Mand) som er U-forsøgt oc iche meget forstaaer; Men som fra sin Ungdom op, haffver meget lid oc Udstaaed paa adskillige fremmede stæder, huor han har Reist oc haffver hafft stor lyst til erfarenhed oc Videnskab i geistlige saavelsom Verslige ting. Nu Gudernes Gud, Ved huilchen riigerne paa Jorden regiere, hand forlenge eders Majestætz Regimente, med eders Majestætz høyborne Dronning, oc ophøye eders Majestætz Høyhed, nest eders fader at bliffue en Guds salffvede. Oc om jeg disse ord om deris allernaadigste Printz motte inføre, som Benaja jojadæ Søn svarede David: Som Herren haffver været mod min Herre Kongen, saa skall hand oc være mod Salomon, paa det hans stoell skall vorde større, end min Herris Kong Davids stoell. Nu Gud Velsigne oc de andre Kongelige beren oc bevare ochsaa det ganske Kongl. Huus, Gud giffve at hans Majestæt motte bliffue sine Venner en trøst, och en torden imod sine fiender, En fiende mod alle, som ere imod Gud, en Ven for alle, uden for de Halstarrige oc Hykklerske. Gud giffue alle dem, som frycte Kongen, motte elske ham och dem som hade ham maae skielffve oc beffue.

Brasil (alt renskrevet)

139 (renskrevet)

Avskriftens tekst	Oversettelse	Klarspråkversjon
den drage Mussqueten oc iche med den lade isaschar slaa sig till Roelighed oc Ladhed. Dette haffver Guds Aand ført mig till Gemytte, och mig till Marstrand henført huor hans Kongel. May. (Høy-lofflige Hukommelse) Flaade laa ferdig at gaa til Hamborger Elff, der gaff jeg mig i thieniste och reiste med Ham, oc vaar jeg med i samme skier-Myssell, der Gud tuingede Voris Stolte oc Mectige Fiende oc Nedtrychte Hans høye Moed. Siden gaff Herren mig disse Davids ord jnd: du skalt nære dig af dine henders Arbeide och Psal. 128. tog der for min afschied fra samme Capitain oc reiste till Holland, huor jeg lærde Smides-hanverchet, Ved huilket jeg Kunde ernære mig ærligen, der jeg nu haffde udlært samme Handverch, fich jeg stor lyst til at giffue mig i Krigen igen, eftersom de militariske titt och offte lod deris Vaaben och Verje hos os udpuse oc staffere; begaff mig saa derfor till Slussin i Flanderen och tiente saa der et Aar for en Soldat och Piquenerer. Imidlertid lod de Westindiske Herrer slaa om med Trommen, at huo der haffde lyst til at thiene dem, Ville de ham Andtage for Sølff og penge; Som jeg nu Haffde Lyst till videre at forsøge mig, Lod jeg mig Antage for en Soldat Vnder Fyr-Røerne och thiente Major Mandsfeld iche allene for en Soldat i Marchen mod Fienden mens enoc for en inspecteur offver hans gotz, och Vaar i mange treffninger med baade till Land och Vand. Dette holt jeg ud i 5 ganske Aar. I det slaug som bleff holt i Brasilien, bleff jeg tillige med de Andre Udcommanderit af Voris Compagnie, I en Jagt till en platz at arrivere, som kaltis Capo de Nossoroy, Huor den Halffue part af Voris Folch bleff …	den dra musketten og ikke med den la ... slå seg til ro og latskap. Dette har Guds ånd ført meg til gemytt, og meg til Marstrand henført der hans Kongelige Majestets (Høy-lofflige Hukommelse) flåte lå ferdig til å gå til Elben ved Hamburg, der gav jeg meg i tjeneste og reiste med ham, og jeg var med i samme trefning, der Gud tvang vår stolte og mektige fiende og nedtrykte hans høye mot. Siden gav Herren meg disse Davids ord inn: «du skalt nære dig af dine henders Arbeide och Psal. 128». Jeg tok derfor avskjed fra samme kaptein og reiste till Holland, der jeg lærte smedhåndverket, ved hvilket jeg kunne ernære meg på ærlig vis. Når jeg nå hadde utlært det samme håndverket, fikk jeg stor lyst til å gi meg i krigen igjen, ettersom de militariske titt og ofte lot sine våpen og verge hos oss utpusse og staffere; begav meg så derfor til Slussin i Flandern og tjente så der et år som soldat och pikenér. Imidlertid lot de vestindiske herrer slå om med trommen, at den som hadde lyst til å tjene dem, ville de anta for sølv og penger. Som jeg nå hadde lyst til videre å forsøke meg, lot jeg meg anta som soldat under fyr-røerne och tjente Major Mandsfeld ikke bare som soldat i marken mot fienden, men også som inspektør over hans gods, og var med i mange trefninger både til lands og vanns. Dette holdt jeg ut i 5 ganske år. I det slaget som ble holdt i Brasil, ble jeg som de andre utkommandert av vårt kompani, i en jakt til en plass å ankomme, som het Capo de Nossoroy, der halvparten av vårt folk ble …

140 (renskrevet)

Avskriftens tekst	Oversettelse	Klarspråkversjon
… Nedlagt I samme Jagt, tj fienden Kom os imod, Løbende I Vandet under Armene och Vergede sig paa det yderste, saa vj kunde iche Komme till Landet paa den platz, Mens vi som bleffue till offvers, motte forføye os till Vore skibe igen, huor vi siden gich till seils igen, oc sejlede saa den Anden Daug med Voris skibs-Flode, Jnd I Hauffnen, bemectigede os den sielff samme, satte saa folchet I Landet och med en Hast giorde bryst-Væren for os aff Sucher-Kister, tj vj haffde intet Andet ved Haanden, slog saa der fienden som stormede paa os och giorde os saa 2de faste fæstninger, den ene kaldede vi Oranien oc den Anden Pinthall, der forbleff vj siden et Half Aar beliggende; Imidlertid gaff Jeg mig offte i fare, i det jeg tog gamle bræder oc plancher, som Jeg sad oc fiskede paa. Oc eftersom mange af Vore folch Vaare Hell svage af Skiørbug begaff jeg mig Undertiden offte I Moratzer oc Vilde-ørchener at samle en synderlige slaugs Art af frucht, Huilchet Vaar meget thienlig til denne svaghed at fordriffve, oc fløy mangen Kugle mig om ørene, dog haffuer Gud naadelig bevaret mig. Omsider reist vj derfra med Vores Armee till Pariba, huor der vaare 3 fæstninger, Huilche vj oc der intoge, dernæst belejrede vi staden, satte heel and paa den med Stycher, Fyr-Myrser oc Granater, oc giorde Løbegraffuer trint omkring Byen. En dag giorde de et Udfald paa os och slog alle dem som Vaare I Aproscherne med os, och en falt om paa min Hals som vaar skiør, der jeg laa ligesom en af de døde, Mens dog laa Jeg saa stille oc taalmodelig, intill saalenge at Vore folch giorde strax en irruption af Vores jntagen festning, Huilche dreff dem strax tilbage igen och Jeg bleff af Guds synderlige Naade frelst. Dernest tog vi deres brynde bort oc belejrede dem saa sterch, at de motte giffue sig, saa bekom vj den stad Pariba, Huilchen Vaar bygt med hugne steene oc Vel forseet med mange Clostere, laugde saa Staden och landet der omkring under contribution och gaff enhuer fri Pas at enhuer paa sin Ort motte bygge oc boe; som hand …	… nedlagt i samme jakt, for fienden kom oss imot, løpende i vannet under armene og verget seg på det ytterste, så vi kunne ikke komme till landet på den plassen, mens vi som ble til overs, måtte forføye oss til våre skip igjen, der vi siden gikk til seils igjen, og seilte så neste dag med vårt skipsflåte, inn i havna, bemektiget oss den selvsamme, satte så folket i land og med en hast gjorde brystvern for oss av sukkerkister, for vi hadde ikke noe annet for hånden, vi slo så der fienden som stormet på oss og gjorde oss så to faste festninger, den ene kalte vi Oranien og den andre Pinthall, der forble vi siden et halvt år beliggende; Imidlertid gav jeg meg ofte i fare, i det jeg tok gamle bræder og planker, som jeg satt og fisket på. Og ettersom mange af våre folk var ganske svake av skjørbuk begav jeg meg undertiden ofte i myrer og ville ørkener for å samle en synderlig slags art av frukt, hvilket var meget tjenlig til å fordrive denne svakhet, og fløy mang en kule meg om ørene, dog har Gud nådelig bevart meg. Omsider reiste vi derfra med vår armé til Pariba, der der var tre festninger, som vi også inntok, dernest beleiret vi staden, satte hel an på den med Stycher, Fyr-Myrser og granater, oc gjorde løpegraver trint omkring byen. En dag gjorde de et utfall på oss og slo alle dem som var i Aproscherne med oss, og en falt om på min hals som var skjør, der jeg lå liksom en av de døde, mens dog lå jeg så stille og tålmodig, inntil så lenge at våre folk gjorde straks en irruption av vår inntatte festning, Hvilke drev dem straks tilbake igjen og jeg ble av Guds synderlige nåde frelst. Dernest tok vi deres brynde bort og beleiret dem så sterkt, at de måtte gi seg, så bekom vi staden Pariba, som var bygd med hugne stener og vel forsett med mange klostere, la så staden og landet der omkring under contribution och gav enhver fripass at enhver på sin ort måtte bygge og bo; som han …

141 (renskrevet)

Avskriftens tekst	Oversettelse	Klarspråkversjon
hand Vaar vand at giøre, Samme tid Vaar Jeg Udcommanderit med 30 Mand, at berøffue det Portugisische tyehues, Huilchet Vaar af træ, Huor ind mange fornemme Matroner och ypperlige Dammer Haffde taget deris Flucht, af Huilche jeg bekom mange fangene, dog førde en huer till sit huus oc sted, med frie geleide Vden all skade Huor for Jeg for min person fich stor berømmelse, baade af deris Mend, Forældre, saavelsom oc stor foræring, for min U-mage oc oprictighed. Derefter tog vi en Sucher-Mølle Ind, Huilchen 500 Mand af de Allerbeste Haffde befest med en graff om, disse Haffde ey alleniste deris guld oc Sølff, mens enoc deris Midler did Henført, det bekom vj alt sammen, till bytte, saavelsom oc ett ganske Græffvelig Sølfftaffell, en skat paa etlige tønder Guld, Græven undkom alleniste med en Morian; Her efter gich vj vider fort oc reiste med vor magt ganske Landet igennem, och laugde det saavit under contribution, saa mange som gaff sig godvilligen Vnder os fich pardon, Mens de som giorde sig opsetsige imod os Slog vi Ihiell, der vj ville nu videre fort, bleff vejen os igien hugget saa at vj med største Møye oc Modstand motte slaa os igennem, bekom dog (Uanseet fienden Vaar langt sterchere en vi) paa det siste offver-Haand, Kom saa till en fæstning som laae mit I Landet, Kaltis Forte Reall, Huor den fantis en U sigelige Haab miner, dobbelt saa mange, som de forrige, saa offte som de giorde Udfald paa os, gaff Gud os Lyche oc Sejer at vi dem afsloge, oc fordreff dem saa strax tilbage igen, och belejrede dem faa Hart, jnd till vi finge den ganske Fæstning, gich saa videre ind i Landet oc jntog mange Landsbyer, Sucher-Møller oc Munche Klostere, Laugde dem brandskat paa, och samlede saa en stor summa med ringe; Marcherede saa der med Offver Land till Cabo de nosso Roy, och den paa ny igen beleyrede, nesten et Aar, Oc efftersom de Vaare der inde heel sterche och Slottet laa paa et Høyt bjerg motte vj offvergiffue	han var vant til å gjøre, samme tid var jeg utkommandert med 30 mann, for å berøve det portugisiske tøyhus, som var av tre, der mange fornemme matroner og ypperlige damer hadde tatt sin flukt, av hvilke jeg bekom mange fanger, dog førte enhver til sitt hus og sted, med fritt leide uten all skade hvorfor jeg for min person fikk stor berømmelse, både av deres menn, foreldre, såvel som og stor foræring, for min umake og oppriktighet. Deretter inntok vi ei sukkermølle, som 500 mann av de aller beste hadde befestet med en grav om, disse hadde ikke bare sitt gull og sølv, men også sine midler henført dit, det bekom vi alt sammen til bytte, såvel som også et ganske grevelig sølvtaffel, en skett på noen tønner gull, greven unnkom bare med en Morian; Heretter gikk vi videre fram og reiste med vår makt gjennom hele landet, og la det såvidt under contribution, så mange som gav seg godvillig under oss fikk pardon, mens de som gjorde seg oppsetsige mot oss slo vi i hjel, der vi ville nå videre fram, ble veien oss igjen hugget så vi med største møye og motstand måtte slå oss igjennom, bekom dog (sjøl om fienden var langt sterkere enn oss) på det siste overhånd, kom så til en festning som lå midt i landet, som kaltes Forte Reall, Hvor det fantes en usigelig hop miner, dobbelt så mange, som de forrige, så ofte som de gjorde utfall på oss, gav Gud oss lykke og seier at vi dem avslo, og fordrev dem så straks tilbake igjen, og beleiret dem så hardt, inn til vi fikk den ganske festning, gikk så videre inn i landet og inntok mange landsbyer, sukkermøller og munkeklostere, la dem under brannskatt, og samlet så en stor sum med ringer; Marsjerte så dermed over land til Cabo de nosso Roy, og den på ny igjen beleiret, nesten et år, og ettersom de var der inne helt sterke og slottet lå på et høyt berg måtte vi overgi

142 (renskrevet)

Avskriftens tekst	Oversettelse	Klarspråkversjon
… giffue samme belejring, och gaa till Fernebuch at forsterche os, samlede saa vor magt igen, och gich for en sted Kalledis Bay de grande och en festning Kaldet Poversoun, Huilchen vi intog med Græff Mauritz, gich saa fore till Santo Consalvo, Huor vi giorde os en fæstning, oc lod samme stæd beholde sit Nauffn. Imidlertid holt vj et offentlig Fæltslaug hos Materodum, huor vj skiermuserede med 1500 Mand imod 3000. och slog vj dem ganske aff med Voris General Zardeshiofsky saa de mesten Deell alle bleff paa Valsteden, de som bleffue till offvers toge fluchten, som Vaare Spanske oc Andre Udlendige folch Landet Ubekient, dog bleff de ganske caputerede och, efftersom de gaff sig hend I Moratzer oc Vilde Ud ørchener, I dette fæltslaug bleff oc paa Vor side mangen braff Norsk og Dansk Karell, vi holt oc Andre smaa skiermysseler oc partier med fienden I skougerne och Moratzerne; der effter bygde vj 2de Casteller, dett ene Kallede vi Grojano, dett Andet Kallede vi Pasiusa, siden Marchierde vj fortt hend at Siøkanten, hend ved en 100 Miile, oc kom saa till Rio Fransisco, beskandsede os der, oc bygde os saa der en sterch fæstning, huor vj en ydermere tuingede fienden och lauge ochsaa der Landet Under contribution, hereffter Reiste vi Videre frem, till en stad Kaltis Cersippe de Roy och slog der fienden med all sin magt, tog staden ind oc bekom et herligt bytte, siden samlede vj Vor magt igen och sterchede os med mange af Landsens folch huilche bleffue fordeelte Vnder Vores folch, gich saa til skibs och Seilede fort till en stad som laa ved Siøekanten Kaltis Totos los santos, (och Denne Hauffn Kaltis Baja) Huilchen vi oc strax belejrede, mens vj toge dog tilforen under vens adskillige smaa Casteller ind til huilche vj os retirere kunde. Da falt der en tale, imellem Herrerne oc Generals Personerne, om de skulle bestorme Staden eller iche, effter som det gaff Riige Soldater, och Arme Herrer, dette forbrød de Andre Officerse hart, huorudoffver omsider dog	… overgi samme beleiring, og gå til Fernebuch for å forsterke oss, samlet så vår makt igjen, og gikk til et sted kalt Bay de grande og en festning kalt Poversoun, som vi inntok med grev Mauritz [av Nassau], gikk så videre til Santo Consalvo, der vi gjorde oss en festning, og lot samme sted beholde sitt navn. Imidlertid holdtvi et offentlig feltslag hos Materodum, der vi sloss med 1500 mann mot 3000, og slo vi dem ganske av med vår general Zardeshiofsky så de mestendels alle ble på valstedet, de som ble til overs tok flukten, som var spanjoler og andre utlendinger folk landet ubekjent, dog ble de ganske kaputt, og ettersom de ga seg hen i myrer og ville ørkener. I dette feltslag blev og på vår side mang en brav norsk og dansk karl, vi holdt og andre små trefninger og partier med fienden i skogene og myrene; deretter bygde vi to kasteller, det ene kalte vi Grojano, det andre kalte vi Pasiusa, siden marsjerte vi fram mot sjøkanten, hen ved en 100 mil, og kom så til Rio Fransisco, beskanset oss der, og bygde oss så der en sterk festning, der vi en yttermer tvang fienden og la også der landet under contribution, heretter reiste vi videre frem til en stad kalt Cersippe de Roy, og slo der fienden med all si makt, tok staden inn og bekom et herlig bytte, siden samlet vi vår makt igjen og styrket oss med mange av landsens folk hvilke ble fordelt under vårt folk, gikk så til skips og seilte videre til en stad som lå ved sjøkantet, kalt Totos los santos (og denne havn kalles Baja), som vi også straks beleiret, mens vi tok dog i forkant atskillige små kasteller som vi kunne retirere til. Da falt det en tale, mellom herrene og generalspersonene, om de skulle bestorme staden eller ikke, ettersom det gav rike soldater, og arme herrer, dette forbrøt de andre offiserene hardt, hvorutover omsider dog

143 (renskrevet)

Avskriftens tekst	Oversettelse	Klarspråkversjon
dog bleff for gaat anseet af de fornemmeste at gaa løß paa staden, Huilchet och skiede strax. Den Anden daug tog vj forstaden ind, Oc der vj begynte att fyre paa fienden med Stycherne, giorde De os Vejen meget trang. I det de falt megtig ud paa os, at de slog os tilbage, oc haffde mesten affslaget Vor ganske magt, saa at vj igien motte tage Voris march till Vore fæstninger igen, Den effterfølgende Natt gich vj med Voris Armee til skibs, fienden U-formerchet, oc tog voris March igien till Fernabuch, tachede den gode Gud vj kom vell derfra. Siden bleff Jeg af de Westindiske Herrer Udcommanderet med min Gages Forbedring till et Castel, som kalledis Rio de Grande, Huor Jeg laae stille en lang tid, och Vaar Jeg paa adskillige platzer titt effter de Store Herrers befaling brugt som en Salvaguard, och Vaar mange gange I Største Liffs fare, eftersom Jeg titt och offte Vaar Udskichet med Breffue, at indhente Kundskab, dog kom Jeg Lychelig frem med største besverlighed, haffde derfor altid stor gunst hos de store Herrer och de Andre officianter, formedelst min trohiertige thieneste oc flittighed, saavelsom och hos mine Cammerade, huilche Jeg altid giorde till gode af Det Jeg fich, som Vaar frucht oc fisk, saavelsom Andet som dem kunde Være thienligt. Mens det er dog Mercheligt oc tenchverdigt, Ja fast utroligt, dog vist och santferdigt, huorledis det gich en daug med mig, huilchet skiede paa effterfølgende Maade oc Maneer. Der Jeg nu engang opholdt mig paa dette forbemeldte Castell, Rio degrande, samlede Jeg mig en stoer Deell aff Olie oc Anden slaugs Vare. Huilchen Jeg solte hos byuderne I landet, oc for samme penge kiøffte Jeg mig igjen Stenkrucher oc Potter, forføjede Jeg mig saa siden paa Hiemreisen, med mine Krucher oc Potter, Huilche jeg bar paa en stoch 5 for mig haffde jeg och 5 bag, och som jeg nu saaledes gich, falt min gang offver et saare høyt bierg, dog vaar der en trang och sneffver stie for mig, med mange torne och tidselle sammengroede, som jeg nu saaledis haffde trengt mig igen-nem	dog ble for godt ansett av de fornemste å gå løs på staden, hvilket også skjedde straks. Den andre dagen inntok vi forstaden, og der vi begynte å fyre på fienden med stykkene, gjorde de oss veien meget trang. I det de falt mektig ut på oss, at de slo oss tilbake, og hadde nærmest avslått vår ganske makt, så at vi igjen måtte ta vår marsj til våre festninger igjen. Den etterfølgende natt gikk vi med vår armé til skips, fienden uformerket, og tok vår marsj igjen til Fernabuch, takket den gode Gud vi kom vel derfra. Siden ble jeg av de vestindiske herrer utkommandert med min gasjes forbedring til et kastell, som kalles Rio de Grande, hvor jeg lå stille ei lang tid, og jeg var på atskillige plasser titt etter de store herrers befaling brukt som en Salvaguard, og var mange ganger i største livsfare, ettersom jeg titt og ofte var utsendt med brev, for å innhente kunnskap, dog kom jeg lykkelig fram med største besværlighet, hadde derfor alltid stor gunst hos de store herrer og de andre officianter, formedelst min trohjertige tjeneste og flid, såvel som og hos mine kamerater, som jeg alltid gjorde tilgode av det jeg fikk, som var frukt og fisk, såvel som annet som dem kunne være tjenlig. Mens det er dog merkelig og tenkverdig, ja fast utrolig, dog visst og sannferdig, hvorledes det gikk en dag med meg, hvilket skjedde på etterfølgende måte og maner. Der jeg nå engang oppholdt meg på dette forbemeldte kastell, Rio degrande, samlet jeg meg en stor del av olje og annen slags vare, hvilken jeg solgte hos byderne i landet, og for samme penger kjøpte jeg meg igjen stenkrukker og podder, forføyet jeg meg så siden på hjemreisen, med mine krukker og potter, hvilke jeg bar på en stokk, fem hadde jeg for meg, og fem bak, og som jeg nå således gikk, falt min gang over et såre høyt berg, dog var det en trang og snever sti for meg, med mange torner og tistler sammengrodde, som jeg nå således hadde trengt meg igjennom

144 (renskrevet)

Avskriftens tekst	Oversettelse	Klarspråkversjon
… nem denne sneffre gang och stie, bleff jeg var en forskrechelig stor Orm, som laa mit J Veyen for mig, huilchen som mig siuntis Vaar vell en 30 allen lang, tychere en et fuldkommen Menniske, haffde et hovet, ligesom et Svine Hovet skichet, Vaar Guell Under bugen oc blaa paa Ryggen, hans føde oc Underholding Vaar Mennisker, Vild Suine oc Struse, Huilche gich ham forbi, efftersom Landet vaar iche bebygt paa en 5 Miile runt omkring. Der jeg nu saae dette gruelige oc forfærdelige bæst, som laa i buchter og spillede mod Solen, bleff Jeg ganske bange, vidste iche huad Jeg skulle Anfange, stoed derfor ganske stille oc speculerede, I det samme fangede Jeg and at raabe och skrige, slog alle mine Krukker I tue, raabte ham and, tog min Sabbell i den ene Haand, och min Kniff i den anden haand, oc som der laae et stort styche træ for Haanden for mig, slog Jeg dett till samme Orm, da løb hand af veyen oc Krøb bort, ligesom de Madianiter for Gedeons Krucher og Kieppe flyede bort. Det gaff saadan en Knall fra sig Ligesom alle træ skulle falde paa hind Anden, tj Christus den rette Slangetrædere dreff ham bort fra mig oc paa, fluchten, huilchet Jeg med største forundring saae paa, oc hørte: da lovede jeg mine fødder et par Nye skoe, løb oc sprang som jeg best kunde med et draget Sverd I haanden, saae mig dog titt och offte tilbage, om hand iche kom effter mig, efftersom jeg haffde en Miill till Fergestædet som jeg skulle offver, oc Vaar det ganske Mørcht førend Jeg kom did, som jeg nu fant ingen for mig som mig kunde offversette att komme tilbage igen till det Castell Rio, da motte Jeg bliffue der Natten offver i største fare oc bedrøvelse, dog trøstede jeg mig I Gud med Aandelige sang och Loffsange, fordreff saa tiden hend, intill den dybe Søffn falt mig paa Oc. som Jeg nu haffde soffvet ungeferd en 4 timers tid, Vognete Jeg op, oc bleff forskrechet aff et Nat-spøgelse, som for mig Aabenbaredis, Jeg tog strax ud min Sabell, gich, och saa mig omkring, bleff dett dog ide mere Var, mens findis der iche	… igjennom denne snevre gang og sti, ble jeg var en forskrekkelig stor orm, som lå midt i veien for meg, hvilken som jeg synes var vel en 30 alen lang, tykkere enn et fullkomment menneske, hadde et hode, liksom et svinehode skikket, var gul under buken og blå på ryggen, hans føde og underholdning var mennesker, villsvin og strutser, hvilke gikk ham forbi, ettersom landet var ikke bebygd på en fem mil rundt omkring. Der jeg nu så dette gruelige og forferdelige best, som lå i bukter og spillet mot solen, ble jeg ganske bange, visste ikke hva jeg skulle anfange, sto derfor ganske stille og spekulerte. I det samme fanget jeg an å rope og skrike, slo alle mine krukker i tu, ropte ham an, tok min sabel i den ene hånd og min kvin i den annen hånd, og som der lå et stort stykke tre for hånden for meg, slo jeg det til samme orm, da løp han av veien og krøp bort, liksom de midjanitter for Gideons krukker og kjepper flydde bort. Det gav sådan et knall fra seg liksom alle tre skulle falle på hinannen, for Kristus den rette slangetredere drev ham bort fra meg og på flukten, hvilket jeg med største forundring så på, og hørte: da lovte jeg mine føtter et par nye sko, løp og sprang som jeg best kunne med et trukket sverd i hånden, så meg dog titt og ofte tilbake, om han ikke kom etter meg, ettersom jeg hadde en mil til fergestedet som jeg skulle over, og var det ganske mørkt før enn jeg kom dit, som jeg nu fant ingen for meg som meg kunne oversette å komme tilbake igjen til kastellet Rio, da måtte jeg bli der natta over i største fare og bedrøvelse, dog trøstet jeg meg i Gud med åndelig sang og lovsanger, fordrev så tiden hen, inntil den dype søvn falt meg på, og som jeg nu hadde sovet omtrent en fire timers tid, våknet jeg opp, og ble forskrekket av et nattspøkelse, som for meg åpenbartes. Jeg tok straks ut min sabel, gikk, og så meg omkring, blev det dog ikke mer var, mens finnes der ikke

145-146 (renskrevet)

Avskriftens tekst	Oversettelse	Klarspråkversjon
och mange skadelige diur, saasom slanger, Crocodiller oc Losse, huilche titt oc offte forskreche Menniskerne, naar de iche haffuer ild optent hos sig, oc Vaar dette spøgelse Udentuiffll Aarsage till, at Jeg iche kunde faae Jld opslaget for mig. Gud ved huad sorg oc bekymring et enligt ungt Menniske støder for hiertet, Naar U-Lychen vill være, dog giorde jeg som Lutherus sagde: Vor Gud Hand er saa fast en burg, den Gud vill bevare, Hand leffver uden all fare. Der jeg nu Vaar kommen af denne Nøed oc fare, Kom jeg strax i en Anden, huilchet Jeg her oc kortelig vill indføre, Huilchet och skiede mig der jeg Vaar J Brasilien. Der Jeg engang laa I Salvagvardi med en Sergiant oc Corporal I en fornemme Spansk Herris oc Cavaliers Land, da kom den Portugiske Armad and och Ville os fordriffue, da fich vj order strax at marchere, och en huer skulle sig instille Under sit Compagnie. Der vj hend imod afftenen kom i en Ørch at tage Logement, fant vj for os der samme sted en gammell Morian, huilchen der med fin Quinde Voctede sine Creature, Mens huad skiede her? begge mine Cammerade to butte oc plumpe Hollendere, tog den gamell Quinde fatt och brugte sin villie med hinde, U anseet hund vaar saa gammell at hund motte gaae med en Krykke, huilchet vaar heell slemt oc Afskyeligt. Der de nu haffde brugt deris Lyst med hinde, Ville de oc tuinge mig der til, Ved mit Liffs forliis det samme at giøre, at jeg dem derfor iche skulle fixere. Der nu Sergianten det fornam at jeg iche samme gierning ville giøre, tog hand sin bue och pill fatt, satte den for mit bryst, truede mig, at skiude mig ihiell dersom jeg oc iche ville ligge hos hinde, Der jeg nu det saae och fornam, græb Jeg med en gesvindighed till hans piill tog den fra jam och brød den siden I tue, sprang saa strax till mit fyrrøer, spente det op uden for dørren, tog ham saa offuerside och præsenterit Hannem en kamp, da bad de mig begge at jeg dem det ville forlade oc iche Anklage, dog omsider omkom de meget ilde. Kort der effter der vj nu Vaar kommen til Voris Armad, och der Vaar nu bleffven fræd i Landett tog Jeg min afskied derfra och kom in julio med Graff Maurity hielp till mit Fæderneland igen, och kom saa lychelig Jule-Afften till Christianiam liggende I Norge, huilchet vaar dette samme Aar 1640 der Hollenderne slog de Spanier for St. Dynis i Engeland.	og mange skadelig dyr, så som slanger, krokodiller og gauper, som titt og ofte forskrekket menneskene, når de ikke har ild opptent hos seg, og var dette spøkelset uten tvil årsak til, at jeg ikke kunne på ild oppslått for meg. Gud vet hva sorg og bekymring et enlig ungt menneske støter for hjertet, når ulykken vil være, dog gjorde jeg som Lutherus sa: Vår Gud han er så fast en borg, den Gud vil bevare, han lever uten all fare. Der jeg nå var kommet av denne nød og fare, kom jeg straks i en annen, som jeg her også kort vil innføre, som også skjedde meg der jeg var i Brasil. Der jeg en gang lå i Salvagvardi med en sersjant og korporal i en fornem spansk herres og kavalers land, da kom den portugisiske armada an og ville fordrive oss, da fikk vi ordre straks å marsjere, og enhver skulle seg innstille under sitt kompani. Der vi henimot aftenen kom i en Ørch for å ta losji, fant vi for oss der samme sted en gammel Morian, som der med sin kvinne voktet sine kreatur. Men hva skjedde her? Begge mine kamerater, to butte og plumpe hollendere, tok den gamle kvinne fatt og brukte sin vilje med henne, uansett hun var så gammel at hun måtte gå med en krykke, hvilket var helt slemt og avskyelig. Der de nu hadde brukt deres lyst med henne, ville de og tvinge meg dertil, ved mitt livs forlis det samme å gjøre, at jeg dem derfor ikke skulle fiksere. Der nu sersjanten det fornam at jeg ikke samme gjerning ville gjøre, tok han sin bue og pil fatt, satte den for mitt bryst, truet meg, å skyte meg i hjel dersom jeg ikke ville ligge hos henne. Der jeg nu det så og fornam, grep jeg i en hast til hans pil, tok den fra ham, og brøt den siden i tu, sprang så straks til mitt fyrrør, spente det opp utenfor døra, tok ham så overside og presenterte ham en kamp. Da ba de meg megge at jeg dem de ville forlate og ikke anklage, dog omsider omkom de meget ille. Kort deretter der vi nå var kommet til vår armada, og der var nå blitt fred i landet, tok jeg min avskjed derfra og kom i juli med grev Maurity hjelp til mitt fedreland igjen, og kom så lykkelig julaften til Christiania i Norge, som var det samme år 1640 der hollenderne slo spanjolene for St. Dynis i England.

Etter Brasil

146 (renskrevet)

Avskriftens tekst

Oversettelse

Klarspråkversjon

Siden den tid haffuer Jeg lærd att skieffte oc Andre adskillige Kunster at giøre, och gaff derfor de penge som Jeg mig haffde samlet till beste I Westindien. Imidlertid gaff Jeg mig i thieneste I Christiania och tiente for en Constabel och Soldat paa Aggershuus, och der Krigen imellem de Danske oc Svenske begyntis, har Jeg følget Armaden Under Artigleriet, oc effter Her Haniball Seestedtz ordere och befalning, opvartet Jeg Handgeværit baade I Krien och I fæstningen, som en Rust-Mester och inspecteur, huilchet jeg med største fliid och troskab forestod, saalenge Krigen varede.

Der nu Voris allernaadigste arffve Herre och Konge med hindes Majestæt Voris Naadigste Arve-Dronning kom op till Norge, der at lade sig hylde Mar 1648. Da fordristit jeg mig till, efftersom Gud haffde velsignet min Hustrue med en daatter I Voris Æcteskab at biude hindis Majestæt Dronningen till at Være min Daatters fadderske, huilchet och bleff mig samtycht, och bleff samme min daatter opkaldet effter hindis Majestæt Dronningen, med dett Nauffn kaldit Sophia Amalia, hund bleff holt for Daaben aff Frøchen Christina.

Dereffter forærede jeg hindis Majestæt en Allen giort af huid Rins-Horen, huilchen bleff I Naade antagen, och bleff Jeg strax recommanderit til Hans Majest. min allernaadigste Arffue-Herre og Konge, och motte samme Aar Reise herned med ham til Danmarch. Den

Siden den tid har jeg lært å skjefte og andre atskillige kunster å gjøre, og gav derfor de penger som jeg meg hadde samlet til beste i Vestindia. Imidlertid gav jeg meg i tjeneste i Christiania og tjente som konstabel og soldat på Akershus, og da krigen mellom danskene og svenskene begynte, fulgte jeg armeen under artilleriet, og etter herr Hannibal Sehesteds ordre og befaling, oppvartet jeg håndgeværet både i krigen og i festningen, som rustmester og inspektør, hvilket jeg med største flid og troskap foresto så lenge krigen varte.

Der nå vår allernådigste arveherre og konge med hennes majestet vår nådigste arvedronning kom opp til Norge, for der å la seg hylle mars 1648. Da dristet jeg meg til, ettersom Gud hadde velsignet min hustru med en datter i vårt ekteskap å by hennes majestet dronningen til å være min datters fadderske, hvilket og ble meg samtykket, og ble samme min datter oppkalt etter hennes majestet dronningen, med det navn kalt Sophia Amalia, hun ble holdt for dåpen av frøken Christina.

Deretter forærte jeg hennes majestet en alen gjort av hvitt rindshorn (?), som ble i nåde antatt, og ble jeg straks rekommandert til hans majestet, min allernådigste arveherre og konge, og måtte samme år reise hit ned med ham til Danmark. Den

147 (renskrevet)

Avskriftens tekst	Oversettelse	Klarspråkversjon

Den 3 April, giorde jeg en haugellpunp af Reens-Horen, for hans Kongelig Majestæt, samme pung vaar bundet af Silche, och inlagt med perlemoer hvilchen pung haffde 2de forborgene Lose inden I sig. Den 17 july giorde Jeg for hans Kongl. Mayest. min allernaadigste Arffue Herre oc Konge en Sucher-Mølle af Valbierch. Den 4 Nov. giorde Jeg en Musquet for hans Kongl. høyhed, stochen vaar ganske Udhugen med billeder paa, Mens bag stod den Norske Løffve holdende en Hellebord. Den 4 Febr. 1650. giorde jeg en skie for Hindis Mayest. min allernaadigste Arve-Dronning, bladet vaar af Perlemoer, och skafftet vaar giort aff Enhørning, og der hengte bag I skafftet en Laas giort aff Berensteen. Den 18 Apr. giorde jeg Hans Mayest. en bog af Enhørning, huorudi fantis en Øreskie, en tandsticher och en Kniff, enhuer Især med Sølff beslagen. In August. giorde jeg for Hans Mayest. en Kande af Enhørning Huilchen bleff beslagen med Guld till Hamburg. In Novemb. giorde Jeg Hans Kongel. Mayest. et lidet bægere eller Pocael af Reenshoren, bonden paa samme Vaar aff perlemoer saavelsrom oc Laaget. In Decemb. giorde Jeg en bog af Bærensteen, med 4 Rum vdi I det første Rum lage en Kniff och en gaffell, giort af en temmelig stor Syenaaell, Det andet Rum vaar afdelt till at haffue Balsum udj I det tredie Rum laae en Øreskie och Tanstanger, oc I det 4de kunde mand forvare Knappe Naaler. Anno 1651, giorde jeg in janu. hans Kongel. Mayest. et Bægere at driche af (ligt en flaske) aff Enhørning, skruen derpaa, och foten Vaar af

148 (renskrevet)

Avskriftens tekst	Oversettelse	Klarspråkversjon
… af Sølff forgylt, offven paa skruen stod et Morians Hovet, giort af samme Horen, oc igennem Hovedet gich en ring af sølff giort, ganske forgylt, I Ørene paa samme Morian hengte tuende gode ædell perler. In Februar. giorde Jeg oc for hans Kongl. Mayest. et Crucifix af Enhørning, och Vaar indsat i et Huus giort af Jbenbolt, som indentill vaar beslaget med sølff. In Majo giorde Jeg oc till hans Mayest. en spild Jacht af Elfenbeen med alle fine tillbeførige seill, huilchen kunde sejle paa Vandet, ligesom en der kunde værit giort af træ. In Augusto giorde jeg en Kande af et styche Enhørning for hans Kongl. Mayest. bonden i samme Kande vaar af Perlemoer, saavelsom och laaget; offven paa Laaget vaar en bog Udgraffvet, huor paa laag et lamb och bleff samme Kande beslagen med Sølff. In Sept. haffuer Jeg giort en Kiste aff Sølff, ganske omkringsat med alle de Danske Kongers billeder fra Kong Dan och till nu Voris allernaadigste Arffve Konge och Herre Kong Fræderich den 3die. Anno 1653 den 13.Sept. giorde jeg for hans Kongl. Mayest. en flaske af Rosemarintræ, Huilchen oc bleff beslagen med sølff. Den 13 Sept. giorde jeg for hans Kongel. Mayest. en Hollandsk spild-Jagt af Elfenbeen, med Sølff støcher paa, huilchen och kunde seile I Vand. In Januario effter tuende Aars forløb, giorde Jeg et skiib af Elfenbeen effter den Norske Løvis Figuer, paa 60 deelninger, Støcherne derpaa oc Kuglerne Vaare giorde af Sølff, oc alt huad som et skib kunde tilhøre med sin deelning, tachell oc toug vaare giorde af Elfenbeen och Sølff och effter hans Mayest. gode behaug och tyche, hans Kongelig Mayest. Vaaben derpaa udskaaren.

149 (renskrevet)

Avskriftens tekst	Oversettelse	Klarspråkversjon
Da spurgde min allernaadigst Arffve-Herre och Konge mig, huad for en Charge Jeg begierede, oc som jeg nu foregaff den flore brøstfeldighed, som fantis paa hans Mayest. gevær baade I Danmarch oc Norge, oc at alt det Jeren som fantis Vaar solt till Factorerne fich Jeg befalning af hans Mayest. at Jeg skulle antage en Rustmesters bestallung, huilchen jeg och strax antog, huilchet gudskeloff fich sin fremgang, saa at alting kom I god orden oc skich; Der nu hans Kongel. Mayest. raad, oc tro Ministri, I Særdelished 2de Rigens Drost och den Gamle Giedde det for gott ansaae, huilche haffde mig mange gange oppe paa Raadhuset, och mig flittig spurgte om all detz beskaffuenbed, oc saugde derhos at denne bestallung Vaar nyttig, och at de der om ey før haffde kundet betenche sig, huorfor det behagede dem vell at Jeg den Charge bekom, efftersom Kongens Nøtte derved vaar søgt. Dereffter strax bleff mig betroet Kongens gevær oc Rustkammer, huilchet da laae I største Confusion oc disornung, mens af mig effter Kongens behag igen repareret. Oc der hans Mayest. engang spurte mig, huoraff Jeg haffde den erfarenhed, svarede jeg største Underdanighed, att Jeg haffde seet saadant Udenlands. Dereffter giorde jeg samme tid en Kiste af et styche Elfenbeen. Siden opvartet Jeg Kunstkammeret i halffandet Aar, och giorde till hans Kongel. Mayest. en stor Baad, och en liden Galleje. Anno 1657. det første Krigen Angich nu imellem Danmarch och Sverrig, kom jeg engang effter Sædvane op till Hove, da spurgte hans Kongel. Mayest. mig, saavelsom oc Her Anders Bilde, Rigens Admiral, Fræderich Urne, huad Charge Jeg ville antage, efftersom Krigen vaar nu alt begyntt huortil Jeg svarede, Jeg vill forbliffue hos hans Mayest. efftersom denne Krig er intet andet en som en landeplage, huoraf vedst du det sagde Her Anders Bilde till mig, deraff svarede Jeg, der kom en hastig brad død offuer de Chorinter fordi de mißbrugte Herrens hellige Legeme, huor-

150 (renskrevet)

Avskriftens tekst	Oversettelse	Klarspråkversjon
… huorudj bestaar det, at det bliffuer mißbrugt, da falt mine ord saaledis formedelst disse mange eeder och bander, der nu Her Anders Bille tillaugde saadan Last den gemene Mand, och at den Mißbrug gich mest I svang hos dem, da spurte Jeg, hvo der skulle det forbinde, da bleff mich dertill intet svaret, Mens Her Anders Bille begierede af hans Mayest. at Jeg motte følge ham, hand skulle giffve mig en god officeres platz, lovede mig oc at ville promovere till det beste, Da svarede min allernaadigste Arve-Konge och Herre, Jacob skall være vor Rustmester, och bleff samme bestilling mig confirmerit aff hans Kongelig Mayest. Der nu fienden vaar indfalden I Fyen, da gaff Jeg and hos Kongens Admiral, att mand skulle samle folchet at gaa fienden imod med, huor hand ville gaa offver Issen: da bleff der svaret mig, at mand skulle fortøffve ham her for Kiøbenhauffn, da saugde Jeg, dersom I iche giør dett som Jeg saugde tilforen, saa tager han vore egne Folch I Landet oc slaar os med, saavelsom och forhindre os all tilførsell af Landett. Kort nu, for Svenskens Indfald her I Sieland, skiøffte jeg et lidet Orloffsskib af hans Kongel. Mayest. huilchet kaltis Høyenhald, och vaar samme skib meget gammell oc forfallet, dette lod Jeg reparere och Anvente stor bekostning derpaa, den første Reise, som Jeg dermed giorde Vaar offuer i skaane oc tog jeg det fuld aff Ved der sammesteds, saasnart det nu kom hiem igen fra skaane, (Gud være ærit) med sin Ladning, bekom vj tiende at Svensken vaar her alt indfalden I Sieland, strax skichede min allernaadigste Arffve-Herre oc Konge Bud effter mig och saugde at hand sielff ville beholde samme Veed, till sin egen brug och gaff mig saa for huer fauffn 2 Rdal. endog mange af Borgerne her I staden bød mig for Huer fauffn 6 Rixdaler, samme daug som skibet ankom bleff det Lossett och Stycher siden paa det førtt Det vaar det første skib, som bleff udrustet for fienden, och bleff som en forjacht beskichet att recognoseere, och tog meget bytte omsider fra fienden, dernest befant hans Mayest. det raadeligt at …

151 (renskrevet)

Avskriftens tekst	Oversettelse	Klarspråkversjon
… at være, at lade samme skib inlegge I Calleboe, som en forloren Vacht Slog fienden 3 stormer aff, Den anden gang der fienden kom her for Kiøbenhaffn, och stod her udenfore staden med 4 tropper, da saugde Jeg til Feltherren at hand skulle giøre Udfald och see till mand kunde slage fienden tilbage igen, huilchet raad i Naade bleff anseet. Men hans Excellentz giorde sin Undskylling for Kongen, at hand iche saa mange Folch kunde bringe till veje, at band kunde fienden slaa tillbage. Da falt jeg i en hefftig Melancholi, saa at Jeg Vaar saare bedrøvet, oc sørgede for den store fare som Kongen och det ganske Lands inbyggere forestod oc om Jeg haffde hafft end 5 Liff, da ville Jeg dem gierne for det Kongelige Arve Huus oc for mit fæderland Vouget oc tilsatt, dog giorde jeg saa meget som Jeg kunde formaae, oc mig betroed Vaar; Omsider kom mig mange Underlige oc selsomme sinner fore, saa at Gud vidste mig, huorledis det Konglige Huus stod paa høye stytter, oc der kom et folch, som ville omhugge stytterne, de hug och nogle stytter af, saa huuset begynte at bugne; Men de fleste som vaare komne at hugge Stytterne aff, bleffue liggendis døde, tj Kongens Huus forsvarede sig, mens dog Vaar der en stoer fare hos. Dereffter kom mig fore huorledis tuende Underskiedelige Nationer af folch, stride mod hin anden, nogle vaar jnden I Staden och nogle udenfore, de som vaare udenfore giorde sig ferdige med mange jnventioner at bestorme de Inderste, och det vaar heell hart frosett Jeg vaar hos de jnderste folch, huilche vaare ferdige till at Undfange de yderste, efftersom ingen af de yderste kunde giøre dem nogen skade. Hereffter siuntis mig at der vaare 14000 Mend udenfor Vesterport Oc forand kom en, siuntis mig liig Kongen af Sverrig, hand giorde sig stor møye till at komme offver volden, mens kunde dog ingen Lejlighed dertill finde, saa saae hand med stor forundring ned till Jorden om hand ingen Hielp derfra kunde bekomme, siden saae hand op

152 (renskrevet)

Avskriftens tekst	Oversettelse	Klarspråkversjon
… till Himmelen, mens en heller kunde derfra nogen hielp bekomme, saa slog hand sig for sit bryst, oc gaff et tegen fra fig, at folchet skulle vige lidet tilbage, oc staa stille, dereffter forsvantis de. Dette drog jeg nu himmelig i mit hierte och hos mig sielff I den forhaabning at Gud dog Naadelig skulle bevare det Kongl. huus, Jndbyggerne oc Staden, saa gich jeg dauglig som en grum Løve imod alle dem jeg forekom, der fantis Kongen och fædernelandet utroe, Jeg gich och altid om Vollen trøstede mine Medbrødre oc gaff dem got Moed. Endelig kom mig och fore huorledis et fremmet slaugs folch, ville himmelig offverfalde os, och sette mange storm stier ved et Castell, der de nu vaare mit paa Stien, brast den I stycher, dereffter forsvantis oc de. Jeg haffde min post ved Castellet, och haffde jeg 16 Personer hos mig, huilche vaare det Kongelige husis Kammer thieneris skriffver thienere, som skulde holde graven aaben, och Vaare samme thienere Under min Commando. Engang der jeg haffde ledsaget om Nattetide I belejringen min allernaadigste Arve-Konge och Herre, gich Jeg om Morgenen I Froeprædichen, som holtis I Vor Frue Kirche, da falt jeg paa mine Knæ, haffvende mit gevær I mine Arme, Da bad jeg Gud inderlig at hand ville bevare sin salffvede, och ingen U Lyche lade komme offuer det Kongl. huus. Da hørde Jeg en stemme, som raabte I mine Øren, huorfor beder du saa for Kongen, da svarede jeg af Vrede, est du en ond Aand da vig fra mig, och huad kommer det dig ved, sagde Jeg, det er min skyldighed, Mens er det en stemme fra Gud, saa beder och raaber jeg om en Naadig bønhørelse. Nu Gud være ærit och lovet, rom kongen, saavelsom oc det ganske Kongelige Huus, den Kongelige Stad med desen Inbyggere sparit oc bevarit haffver, fra al U Lyche, skade oc fare.

153 (renskrevet)

Avskriftens tekst	Oversettelse	Klarspråkversjon
Anno 1659. Nogle dage for stormen, der fienden om Natten opbrente prammen, da gich Jeg om Morgenen tiilig I daugningen hen at ville besee mit skiib Høyenhald, da vaar en ganske Svadron af de Svenske folch nedsiunchen Under jißen, tj der laae en af deris stormbrygger J Vandet paa en 8 Raader, Jeg bekom en 2 eller 3 Rader af samme brygge, dog med største liffs fare op af Vandet, och førde samme op paa Slottet, saa mange det saae forundrede sig deroffver. Dereffter giorde jeg en Anden invention paa en stormbrygge, huilchen Vaar lenger en de Svenskis, med 4 Udløbende stænger, huilchen nu findis staaende I Modell Kammerett. Den 9 Febr. en 2 dage før Stormen Angich: der Jeg om afftenen kom hiem fra Mag: Michaels, saae jeg mit gevær offver, och giorde alting ferdig, huad Jeg skulle haffve med mig, efftersom vi fich Kundskab om at fienden ville giøre Anfald oc bestorme staden, da gich Jeg paa mit Kammer oc forsørgede mig vell med Lod oc Krud, at jeg Svensken der med vell kunde tractere, der nu alting vaar klart och ferdigt giortt Gich Jeg hend oc tog Kong Davids tyehuus for mig, falt ned paa mit Ansigt till Jorden bad at Gud ville gaae ud med os, och lære voris fingre at striide, at fiendens magtt motte neddempis, da bekom Jeg strax af Gud det svar, giff dig til fritz, deris Anslaug skall dem mißlinge och alting skall bliffve til børnespild. Nu Gud været lovett som os fra deris Haand befriede, oc som synderbrød deris tender; Som jeg nu alle dage, gich till mit skib Høyenhald, fom laae I Calleboe, huilchet min allernaadigste Arffve Konge oc Herre didhen selff haffde commanderit, huilchet oc fienden 3 gange paa underskedlige tider I Stormen afslog, da kom jeg en Morgen tiilig udj daugningen samme tid ud och ville mit skiib tilsee, da laa der 10 Mand som vaare quæste och døde tilsammen, med Major Smitt som vaar deris Anfører, mens fienden laa runt om skibet som slagtede faar, saa at Jeg der aff bekom

154 (renskrevet)

Avskriftens tekst	Oversettelse	Klarspråkversjon
… kom stor lyst och glæde, och at Jeg nu hans Mayest. denne glædelige seyer uden opholl strax kunde referere skyndede jeg mig derfra och møtte hans Kongelige Naade paa Christianshauffn, forkyndede ham huad Jeg haffde seet, da tachede Kongen Gud, som haffde forleent och giffuet ham atter igen en glædelig och frydelig Victorie offver sine oc voris fiender; Gud forleene hans Mayest. alle tider troe Undersaatter, som kunde være hans Mayest. Lande till Nytte oc gauffn. Anno 1662. den 18 Aug. giorde jeg et drejelaug med en Rad, till Kongens fornødenhed, huilchet mand ey alleniste kunde regiere med foden mens enoc med haanden, som findes paa Kunstkammeret. Den 28 Octob. Giorde jeg hans Mayest. et runt beger af Enhørning, paa 2 potter af 28 stycher med bund oc laag paa, ethuert styche bleff med guld jnfattet oc saa siden henskichet till Guld-Smiden, huilchen skulle det indhefte. In Aug. giorde Jeg for hans Mayest. en baad af Enhørning, beslagen med Guld, Ancheret derpaa vaar oc giort af guld, Seylene vaar af Enhørning, saa tynne som et Eggeskall, denne kand seyle i et beger Viin, effter eu Sejersteen, hvortt hend mand vill haffve den. Anno 1666, haffver jeg offverleffverit till hans Mayest. en tørchisk Spild-Jacht, meget Kunstig giort effter Her Admirall Adlers invention. Saa er nu dette en liden oc ringe Undervißning och Prøve af min Kunst och erfarenhed, huoraff min allernaadigste Arve-Herre oc Konge kand see oc slutte, at Jeg eders ringe thienere oc tro Undersaatt er iche en Mand, som er u forfaren, mens en Mand som haffver hafft Lyst till, at forsøge sig i fremmede Lande, oc som Jeg nu ey haffue sparet mit liff for de udlendiske Herrer, huilke jeg haffver tient med all troskab, som mine rigtige paß (mig af det giffne) udviiser, langt mindre skall jeg spare mit Liff for mig eget

155 (renskrevet)

Avskriftens tekst	Oversettelse	Klarspråkversjon
egee fæderneland, for min Fader och Moder Jeg meener for min Allernaadigste Arffue-Konning och Dronning saavelsom hans Kongl. Høyhed med hans Høybaarne Gemaaell och det ganske Kongl. Arffve-Huus. Oc om ethvert Haar paa mit Legeme vaar Leffvendis Ville jeg det gierne i all oprigtighed Vouge oc vill findis ganske beredvillig intill Døden. Oc saalenge som jeg leffver skall Jeg aldrig aflade at giøre till Gud Such oc bøen for eders Mayest. min Naadigste Konge, Dronning, Arve-printz, Prinsesinde, oc det ganske Kongl. Huuss; Gud opholde eders Mayst. Høyviise Raad och giffue eders Mayest. altid troe Mend i all oprigtighed, Kongen och det ganske Konglig Huus till glæde oc styrche, oc eders Mayest. riiger till opbyggelse. Det giffue o sødiste Jesu Christe Amen, Amen.

Siste del

155 (renskrevet)

Avskriftens tekst	Oversettelse	Klarspråkversjon
I det Aar, den Salige Herre Konning, Fræderich den 3die bleff Hyldet I Norge og Cronet i Danmarck, Vaar Voris Naadigste Enchedronning fadder till min Daatter Sophia Amalia, Som nu vaar forloffvet till hæderlige og vellærde unge Mand Niels Jørgensøn, och stod deris trolovelse her I Kiøbenhauffn Aar 1677 den 22 july. Mens som det nu haffver behaget gud, uden videre Ecteskabs fulbyrdelse, hinde at till sig Kalde fra denne verdens Uroe till den himmelske Rolighed, er hund sødelig och salig hensovet I Herren, samme Aar alle helgen dag, gud giffue hinde med alle troe christne en glædelig opstandelse, paa den yderste dag. Frøchen Christina holt hinde offver daaben I Dronningens Naffn och Nærværelse, Desligeste stod fadder Her Hendrich Bielche, med andre Høye Anseelige Personer, baade Ædell og U-ædell. Huilchen fadderskab, gaf Aarsag til at jeg kom till Danmarck, og bleff befordret I Kongens gaard, oc fant en Naadig Konge, Gud allene æren, saavelsom Anden Christen øffrighed.	I det år den salige herre konge Frederik 3. ble hyllet i Norge og kronet i Danmark, var vår nådigste enkedronning fadder til min datter Sophia Amalia, som nå var forlovet til hederlige og vellærde unge mann Niels Jørgensøn, og deres trolovelse sto her i København den 22. juli 1677. Mens som det nå har behaget Gud, uten videre ekteskaps fullbyrdelse, henne å til seg kalle fra denne verdens uro til den himmelske rolighet, er hun søtelig og salig hensovet i Herren, allehelgensdag samme år, Gud gi henne med alle tro kristne en gledelig oppstandelse på den ytterste dag. Frøken Christina holdt henne over dåpen i dronningens navn og nærværelse, deslike sto fadder herr Henrik Bjelke, med andre høyt ansette personer, både adelige og ikke-adelige. Hvilken fadderskap ga årsak til at jeg kom til Danmark og ble befordret i kongens gård, og fant en nådig konge, Gud alene ære, så vel som annen kristen øvrighet.

156 (renskrevet)

Avskriftens tekst	Oversettelse	Klarspråkversjon
Paa Reisen fra Norge och till Danmark med stoer storm oc Uveirlighed, saavelsom och største Liffsfare. Vaar vj J 6 Uger, oc der vi kom paa Kiøbenhauffns Rei om Morgenen, tacher Jeg Gud, oc tog mig fore (førend Jeg gich i nogen Mands huus) at gaa I Nicolai Kierche, och giorde jeg der min bøn till Gud, og bad, at jeg motte ære oc thiene Gud og Kongen i all oprigtighed, Och gaff jeg Gud allene æren for en Lychelig Reise, og bad Jeg Gud at hand ville velsigne mig i dette land. I det første Aar fich Jeg 4 Liberie hver saa gode, som hundrede Daler, en skipper Kost og fri Huus. Der till med bleff Jeg Kongens skieffter, oc brugte den gode Herre mig till adskillige Konsterie. Hand beskichede mig till at have inspection paa Rosenborg, med hans Mayest. Liffrustning, og førde jeg ham det J all skichelighed, huilchet hans Mayest. velbehagede, och satte hand mig offver Konstkammeret og Modell-Kammeret effter Salig Giøntelbergs Død. Der effter gaff gaff hand mig den Commando paa tyehuset offver Rustkammeret Som dog vaar den beste, och skichet Kongen mig till Hamborg med sin Cammerthienere, at lade jnfatte adskillige driche kar I guld, som vaar Enhørren Rinoser Horen og andet mere rart. Der effter bleff jeg befordret fra Hamborg med et skib fultt af gotz tilbage igen till Kiøbenhauffn, og hafde med mig adskillige foræringer, giorde en Lychelig Reise oc fant en Naadige Konge. Imidlertid begierede Dronningen ochsaa miin omgiengelse, der effter bleff jeg Recommanderit af Prinsens Hoffmester, som vaar Her Offve Stade med Kongens och Dronningens tilladelse, till at opvarte voris Naadigste Arffve-Printz och Herre, Printz Christian I drejer Konsten och opvartet ham I 3 Aar, hver dag 2 timer.

157-158 (renskrevet)

Avskriftens tekst	Oversettelse	Klarspråkversjon
Der effter begierede den unge Dronning mig, och opvartet jeg hinde at Undervise I dreyer Kunsten 1 Aar, saa at jeg af Konglig Naade bleff tillatt at spise ved hans Mayest. bord i nogle Aar, Salig och højlofflig Ihukommelse. Oc efftersom det haffver behaget Gud, voris Naadige Dronning af Guds tilladelse, at hund haffve faaet en Arffve Printz och Herre, Printz Fræderich, saa er Jeg ogsaa Recommanderit till att opvarte hannem I Dreyer Konsten. Oc haffver den gunstige Frue Hoffmesterinden ladet hannem giøre et Dreje Laug, som hand dreyer paa, och Spiser jeg ved Hoffmesterjndens bord, hos Printzen och andre høje stands personer, saavelsom och med Hoffmesterindens dydige Jomfrue, Jomfrue Ingeborg Grubbe. Hvorfor Jeg tacher Gud, for den store Naade mig bliffver bevist. Oc haffver jeg ellers Spisit med Greffver och Andre store Herrer, saavelsom mange andre Adelige Personer, som nu findis J Kongens Gaard. Jeg haffver och værit till bords med geistlige och verslige, somme haffve værit gode gemytter, mens somme nogle Mißundere. Dog haffver Gud giffvet mig den Lyche, och den dristighed, at Jeg haffver forsvaret mig, som en Mand vell Ejner och Anstaaer. I særdelished haffver jeg hafft en venlig och kierlig omgiengelse med tuende Personer her i Kiøbenhauffn En geistlig Mand ved Naffn Mag: Michael, och en verslig Mand ved Naffn Jacob Ejlersøn, saavelsom och med deris dydige Quinder och Børen nu udi 20 Aar, I Guds sande frygt. Oc haffver jeg titt och offte spiiset ved deris bord som en broder oc ven, Jeg igen som skyldighed udkreffver og om Gud sparrer Hilsen, da skall Jeg det med all ære och thieniste forskylde med denne Slutning och ønske at dett motte gaae voris allernaadigste Arffve Herre og Konge, Kong Christian den 5te Lychelig og vell, i all hands foretagende, at kunde skie Gud till ære och vj fattige Undersaatter till glæde. Ellers haver den velfornemme Mand Raßmus Raßmusøn Kongelig Mayest. Cantzelie forvalter bevist mig och meget got, huilchet jeg igen med all skyldig thieniste erkiende skall, med hannem och hans huus.

Lenker

«Restauration»

«Restauration» var sluppen som brakte det fyrste organiserte utvandrarfølget frå Stavanger til New York i 1825. Denne overfarta blir rekna som byrjinga på den norske utvandringa til Nord-Amerika, og «Restauration» har derfor ofte vorti samanlikna med «Mayflower» vel to hundreår tidlegare.

Båten vart opphavleg bygd i Hardanger som ei jakt med namnet «Emanuel». Seinare vart ho bygd om med slupphekk, og fekk namnet «Restauration».

Skipet drog frå Stavanger den 4. juli 1825. Dei segla vestover gjennom Den engelske kanalen, og i byrjinga av august stoppa dei for å proviantere på den portugisiske øya Madeira.

Mange av dei som var om bord var kvekarar eller haugianarar.

Skipet kom fram til New York den 9. oktober 1825.

Nesten alle i følgjet slo seg i fyrste omgang ned i upstate New York. Lars Larsen Geilane og den vesle familien hans slo seg ned i byen Rochester, mens dei fleste andre busette seg i den vesle kolonien Kendall. Om lag eit tiår seinare drog dei fleste frå Kendall til Fox River i Illinois, som vart den fyrste norske busetnaden i det amerikanske Midtvesten.

Sluppefolket

Dei fyrste tretti passasjerane høyrte til dei seks familiene som var medeigarar i skipet. (Henta frå Anderson, side 91-93)

1-3: Lars Larsen Geilane (1786-1845), kona Martha Georgiana (1803-1887) og dottera Margaret Allen, som vart født om bord på skipet under overfarta.
4-9: Cornelius Nelson Hersdal, kona Caroline Nelson og borna Susane Ann, Nels, Inger og Martha.
10-13: Johannes Stene, kona og to born.
14-18: Oyen Thompson (Thorson) (1795-1826), kona Bertha Caroline (1790-1844) og tre døtre, mellom dei Sara Thompson.
19-25: Daniel Stenson Rossadal, kona og fem born.
26-30: Thomas Madland, kona og tre born.
31-35: Simon Lima, kona og tre born.
36-37: Nels Nelson Hersdal og kona Bertha.
38: Jacob Anderson Slogvig.
39: Knud Anderson Slogvig.
40: Sara Larson, dauvstum syster til Lars Larsen (nr. 1).
41-42: Henrik Christopherson Hervig og kona (forloveden?) Martha.
43: Ole Johnson.
44: Gudmund Haugaas.
45: Thorstein Olson Bjaadland.
46: George Johnson.
47: Andrew (Endre) Dahl, kokk.
48: Halvor Iverson.
49: Nels Thompson, bror til Oyen Thompson (nr. 14).
50: Ole Olson Hetletvedt.
51: Andrew Stangeland.
52: Lars Olson, kaptein.
53: Herr Erikson, styrmann.

Litteratur

Andersen, Hans G.: Emigrasjonsskipet Restauration. Utg. H.G. Andersen. 2005. 128 s. Digital versjon på Nettbiblioteket.
Knutsen, Alfred: Utvandrere fra Rogaland. Utg. Haugesund Dagblad. 1942. Digital versjon på Nettbiblioteket.
Restauration i Store norske leksikon.
Restauration hos Ryfylke Trebåtbyggjeri.
«Sluppefolkets Overreise» i Decorah-posten, 5. juni 1925. Digital versjon på Nettbiblioteket.

Serena Anderson

Serena Anderson (født 1. januar 1814) var ei av dei yngste utvandrarane med sluppen «Restauration» i 1825.

... dotter av Siri Iversdotter (1768-1829) og Tormod Jensen Madland (1778-1826). (Etter at dei kom til USA, kalla faren seg Thomas Madland. Sjå Andersen, side 66.)

Ho gifta seg med Jacob Anderson Slogvig, som óg var blant sluppefolket frå 1825.

Andersen, Hans G.: Emigrasjonsskipet Restauration. Utg. H.G. Andersen. 2005. 128 s. Digital versjon på Nettbiblioteket.

Hulda Olson

Hulda Olson (Født 20. februar 1825 i Tysvær, dødsår ukjent) var ei av dei yngste utvandrarane med sluppen «Restauration» i 1825.

... dotter av Daniel Stenson Rossadal (-1854) og kona Bertha (-1854)

Familien flytta til LaSalle County, Illinois i 1835.

Begge foreldra døydde i LaSalle County i 1854

Ho vart gift med Rasmus Olson (1821-1893), som hadde innvandra frå Norge i 1829. (Anderson, side 133.) Ektemannen døydde i 1893. I 1896 budde ho framleis i Sheridan, Illinois.

Personer Fødsler i 1825 Tysvær kommune USA Illinois Norsk-amerikanere

Olson, Hulda KL nn

Galleri

Ole Johnson
Ove Rosdal
Porter C. Olson
Ingebret Larson Narvig
Einar Anderson
Amund Anderson og kona
Hans Valder
Knud Langland
Lars Davidson Rekve
Kaptein Hans Friis
Johan Reinert Reierson
Elise Wærenskjold
O. Canuteson
Sara A. Peterson
Biskop Canute Peterson
Elling Eielson
C. L. Clausen
J. W. C. Dietrichson

Busetjarar i Fox River

Lars Larson Brimsoe
Ole Thompson Eie
Thomas A. Thompson
Malinda Nelson
Peter Nelson Ovrebö

Busetjarar i Rock County

Jens Gulbrandson Myhra
Bergit Myhra
Gulleik Gravdahl
Margit Gravdahl

Busetjarar i Muskego

John Nelson Luraas
Mons K. Adland
Nelson Johnson
Mrs. Nelson Johnson
Gjermund Johnson med kona
John Evenson Molee med kona
Kyrkje i Muskego, Wisconsin

Busetjarar i Dane County/Koshkonong

Nels Siverson Gilderhus med kone og born
Kolbein Olson Saue med kona
Kyrkje i Dane County, Wisconsin
No-nb digibok 2009121510003 0561 1.jpg

Eiketre i Koshkonong

Galleri

No-nb digibok 2012052204033 0036 1.jpg

Kensington-steinen
John Anderson
Halvor P. Haugan
Guul Guttormsen
John Week
Tosten Thompson og O. B. Dahle
John Lee
Harald Evensen
Osuld Torrison
Stephen Olson Helle
Nils Otto Tank
Pastor A. M. Iverson
Even O. Gullord
K. K. Hagestad
Ole Halvorson Valle
Nils Nilson
Halvor Nilsen
Erik Anderson
Nils Johnson
U.B. Koren
Pastor Abraham Jacobson
B. Anundson
Tallak Brokken
Gjermund J. Kasen
John Jacobson Einong og pastor Arne Boyum
Prest?
Familien Grøth
Tollef Tollefsen
Simon Rustad
Gulbrand Mellem
Amund Langeberg
Pastor O. Paulson
Henrik Nelson Talla
Pastor B. J. Muus
Ole Jørgensen
Guri Rosseland
Oskar Erikson og hustru
Dramatisk hending!

Nattestad

Ole Nattestad

Ole Nattestad.

Ole Nattestad (født 24. desember 1807 i Veggli, død 28. mai 1886 i Rock County, Wisconsin) var utvandrar og gardbrukar i USA. Han var ein av pionerene i utvandringa til Nord-Amerika saman med veslebroren Ansten Nattestad (1813-1888) og sambygdingen Halstein Halvorsen Fløse, saman var dei tre mellom dei aller fyrste utvandrarane frå Austlandet.

Oppvekst i Numedal

Ole vaks opp på garden Nattestad i Veggli, og var son av gardbrukar Knut Knutsson Gardar (1773-1831) og Anne Olsdotter Gvammen (1779-1843). Dei fyrste leveåra var harde, bygda opplevde borkebrødstider under Napoleonskrigen, og Ole fortalte seinare at det var svolt i heimen i desse åra. Han var nest eldst i ein syskenflokk på ni der fem døydde unge, og av dei fire som vaks opp utvandra tre til Amerika, Ole, broren Ansten og systera Kari (1819-1881).(Hoff 1988, side 153.)

Foreldra Knut og Anne var foretaksame gardbrukarar, og sønene fekk tidleg prøve seg som handelsfolk, frå svenskegrensa i aust til Stavanger i vest. Våren 1836 farta Ole og veslebror Ansten rundt på Sørvestlandet og kjøpte opp sau, og da dei kom til Tysvær, fekk dei høyre om eit land dei ikkje hadde høyrt om før, som vart kalla Amerika. Dei fekk sjå brev frå tidlegare utvandrarar, og fekk høyre om Knud Slogvig, sluppefararen som nyleg hadde vori heime og fortalt om tilhøva over dammen. I jula same år fekk Ole treffe den tidlegare stortingsmannen Even Nubberud frå Sigdal, som fortalte han at ingen land hadde så godt lover som USA.(Hoff 1988, side 156.) Tanken om å utvandre byrja no å modnast hos Ole og veslebror Ansten.

Utvandringa

Ole og Ansten Nattestad utvandra frå Veggli i 1837 saman med husmannsguten Halstein Halvorsen Fløse. Dei tre gjekk på ski frå Veggli til Tinn, og derifrå vestover til Stavanger, dit dei kom på ti dagar. I Stavanger tok dei inn hos kvekaren Elias Tastad. No viste det seg at dei måtte vente eit par månader før emigrantskuta skulle gå, og ettersom dei mangla futeattest for utvandring, byrja styresmaktene å fatte interesse for dei, og Tastad råda dei derfor til å ta ei sildejakt som skulle gå frå Tananger 18. april til Göteborg. Frå Göteborg kom dei seg med skuta «Hilda» til Fall River, Massachusetts, og derifrå med dampbåt til New York.(Hoff 1988, side 157.)

Ferda gjekk vestover til Rochester, der dei vart verande eit par dagar, sannsynlegvis hos sluppepionerane Martha Georgiana Larsen og Lars Larsen Geilane. Så drog dei vidare til Detroit, og til Chicago. På denne tida var den største norske kolonien i Fox River i LaSalle County, eit lite stykkje sørvest for Chicago, men utvandraren Bjørn Anderson Kvelve, som nett hadde komi saman med kona Abel Cathrine, råda dei til ikkje å dra dit. I staden vart det til at dei tre numedølene slo seg saman med prestesonen Ole Rynning frå Snåsa, og grunnla Beaver Creek-kolonien. Denne kolonien viste seg å vera ei einaste myr: fyrst vart alt oversvømt, deretter kom malariaen, som tok 14-15 kolonistar i løpet av kort tid, mellom dei Ole Rynning.(Sjå Hoff 1988, side 157-158, og Anderson, side 200.)

Til Wisconsin

Brørne Nattestad og Halstein Fløse klarte seg,

Da veslebror Ansten kom att frå gamlelandet i 1839, hadde han med seg mange sambygdingar, mellom dei Live Knutsdotter Høyset (1812-1888) frå garden Øvre Høyset, jenta som vart kona til Ole.(Hoff 1988, side 159. Om familien hennar, sjå same boka, side 316-317.)

Ole Nattestad var ein av grunnleggjarane av Jefferson Prairie-kolonien i Clinton, Rock County, Wisconsin. Han kom hit 1. juli 1838. (Anderson, side 237.)

I 1869 vart brørne intervjua av professor Svein Nilsson, og intervjuet vart publisert i Billed-Magazin

Fotnoter

Litteratur

Anderson, Rasmus B.: The first chapter of Norwegian immigration (1821-1840) : with an introduction on the services rendered by the Scandinavians to the world and to America. Utg. R.B. Anderson, Madison, Wisconsin, 1896. Digital versjon på Nettbiblioteket.

Rollag bygdebok. Ætt og gard og grend. Utg. Rollag kommune ved Rollag bygdeboknemnd. [1988-97]
- Bind 1. Hoff, Knut: 1988. 459 s. Digital versjon på Nettbiblioteket.
- Bind 3. Hoff, Knut: 1991. 448 s. Digital versjon på Nettbiblioteket.

https://en.wikipedia.org/wiki/Jefferson_Prairie_Settlement,_Wisconsin

Personer Rollag kommune USA Wisconsin Norsk-amerikanere Gardbrukere Fødsler i 1807 Dødsfall i 1886

Ansten Nattestad

Ansten Nattestad.

Ansten Nattestad (født 26. august 1813 i Veggli, død 8. april 1889 i Wisconsin) var utvandrar og gardbrukar i USA. Han var ein av pionerene i utvandringa til Nord-Amerika saman med storebroren Ole Nattestad (1813-1888) og sambygdingen Halstein Halvorsen Fløse, saman var dei tre mellom dei aller fyrste utvandrarane frå Austlandet.

Ansten Nattestad var den som tok med seg manuset hans Ole Rynning heim att til Norge for trykking. Han tok òg med seg eit manuskript etter broren Ole (har dette vorti utgitt?) (Anderson, side 215.)

Fotnoter

Litteratur

Anderson, Rasmus B.: The first chapter of Norwegian immigration (1821-1840) : with an introduction on the services rendered by the Scandinavians to the world and to America. Utg. R.B. Anderson, Madison, Wisconsin, 1896. Digital versjon på Nettbiblioteket.

Rollag bygdebok. Ætt og gard og grend. Utg. Rollag kommune ved Rollag bygdeboknemnd. [1988-97]
- Bind 1. Hoff, Knut: 1988. 459 s. Digital versjon på Nettbiblioteket.
- Bind 3. Hoff, Knut: 1991. 448 s. Digital versjon på Nettbiblioteket.

Personer Rollag kommune USA Wisconsin Norsk-amerikanere Gardbrukere Fødsler i 1813 Dødsfall i 1889

Gro Nielsdotter Svendsen

Gro Nielsdotter Svendsen (født 16. juli 1841 i Ål, død 24. juni 1878 i Iowa) var utvandrar ... Ho var ei særs aktiv brevskrivar, og skreiv fleire titals brev heim åt foreldra i åra frå 1862 til ho døydde i 1878.

Liv

Gro vart født på Gudmundsrud i Ål, og var dotter av Sigrid Olsdotter Gjeldokk (1800-1890) og Nils Knutsson Gudmundsrud (1803-1883). Faren verka som lærar i åra 1838-1874, og var ordførar i Ål i åra 1840-1863. Gro var nest yngst av sju sysken, der seks av sju vaks opp, gifta seg og fekk born. To av brørne vart verande i bygda, ei syster flytta til Hol, mens både Gro og to brør etter kvart utvandra til Amerika. (Sjå Warberg, side 70-72.)

Ho vart gift i 1862 med Ola Sveinsson Skrattegard (1840-1918).

«Ola og Gro gifte seg ein måndag våren 1862 og reiste så til Amerika. Dei tok seg land ved Des Moines River, Iowa, og bygde opp Skrattegard-farmen.» (Warberg, s. 72)

Etterslekt

Dei fekk ti born:

Svend, 1863-1882.
Niels Olaus, 1864-1927, gift.
Carl, 1866-1935, gift, fem born.
Ole, 1867-1956, gift, ingen born.
Albert Olai, 1869-1941, gift, tre born.
Steffen, 1871-1881, død i tyfusepidemi.
Birgit, 1873-1881, død i tyfusepidemi.
Sigri, 1875-1876.
Sigri Christine, 1877-1898.
Gurine Louise, 1878-1881.

Breva

Fotnoter

Litteratur

Blegen, Theodore C. (red.): Amerikabrev. Utg. Aschehoug. 1958. 407 s. Digital versjon på Nettbiblioteket.
Svendsen, Gro: Brev hjem fra en pionerkvinne og mor i Iowa, 1879-1889. Utg. Per A. Holsts forlag, Stavanger, 2010. Digital versjon på Nettbiblioteket.
Svendsen, Gro: Frontier mother : the letters of Gro Svendsen (red. Theodore C. Blegen, Pauline Farseth). Utg. The Norwegian-American Historical Assotiation. 1950. Digital versjon på Nettbiblioteket.
Warberg, Thor: Nedre-Ål og Vestlie : gnr. 109-115, band 7 av Aal bygdesoge : slektssoga. Utg. Ål kommune, 2008. Digital versjon på Nettbiblioteket.

Personer Gardkoner Ål kommune USA Iowa Norsk-amerikanere Fødsler i 1841 Dødsfall i 1878

Svendsen, Gro KL nn