Buk
Erscheinungsbild
Tekst üüb Öömrang |
En buk as en saamlang faan tuupbünjen papiirbleeden. Hat hää normoolerwiis en amslach an ei maner üs 49 sidjen. Uk grater tekstdialen wurd üs buk betiakent. So bestäänt at Biibel ütj en hialer rä buken.
Daalang san buken oober ei muar ünbedingt ütj papiir, jo kön uk elektroonisk üs datei fäästhäälen wurd, det san e-books. Buken wurd uk föörleesen an üüb CDs fäästhäälen, det san hiarbuken.
Det wurd
[Bewerke | Kweltekst bewerke]Det wurd buk as nai mä ualhuuchsjiisk buoh of madelhuuchsjiisk buoch an mend iar wel en rä faan ruunen. Leeder hää ham det bedüüdang feranert tu skrafttiaken, buksteew, apskrewenen. Ferlicht as diar uk en ferbinjang tu bööke, auer ruunen iar uun böökeholt telagt wurden san.
Histoore
[Bewerke | Kweltekst bewerke]- A äälst buken wiar papyrusrolen uun't Ual Egypten faan't traad juardüüsen föör Krast.
- Uun't iarst juarhunert kaam uun't Röömsk Rik en nei muude ap, det wiar di codex ütj pergament. Diar wiar a bleeden al mä en triad ferbünjen.
- Am 1400 kaam det papiir ap, det wiar aal wat bilager üs papyrus of pergament.
- Am 1450 hää Johannes Gutenberg det druken faan buken mä metal-buksteewen ütjfünjen. Sant di tidj as det buk aueraal üüb a welt tu finjen. Mä't spriaden faan buken an weden ging det Madelääler tu aanj.
- Det iarst buk, diar uun Schleswig-Holstian drukt wurden as, wiar det Missale Slesvicense faan 1486.
Luke uk diar
[Bewerke | Kweltekst bewerke] Commonskategorii: Buken – Saamlang faan bilen of filmer
Wikiquote: Buken (sjiisk)