Alan Turing
Tekst üüb Öömrang |
Alan Mathison Turing OBE, FRS [ˈælən ˈmæθɪsən ˈtjʊəɹɪŋ] (* 23. Jüüne 1912 uun London; † 7. Jüüne 1954 uun Wilmslow, Cheshire) wiar en britisken loogiker, matemaatiker an informaatiker. Hi wiar en grünjleier faan't kompjuutertechnik.
Uun a Ööder Weltkriich hää hi det krüptografii faan't sjiisk Enigma-maskiin apliaset. 1953 hää hi det iarst schachprogram skrewen. Efter Turing as di Turing Award näämd, di wichtagst pris för informaatikern. An do hää hi di Turing-Test ütjwerket, am konstelk inteligens (KI) tu preewin.
1952 as Turing cheemisk kastriaret wurden, auer hi homoseksuel wiar; det sted doomools noch oner stroof. Diarfaan as hi swaarmudag wurden, an hää ham 1954 salew at leewent nimen. 2009 hää det britisk regiarang ham diarför entskilagt. 2013 hää Könangin Elisabeth II. en royal pardon tu sin rehabilitatsion ütjspreegen.
Werken (ütjwool)
[Bewerke | Kweltekst bewerke]- Alan M. Turing: On Computable Numbers, with an Application to the Entscheidungsproblem. In: Proceedings of the London Mathematical Society. Band 42, 1937, S. 230–265, doi:10.1112/plms/s2-42.1.230.
- Alan M. Turing: Computing Machinery and Intelligence. In: Mind. Band LIX, Nr. 236, 1950, ISSN 0026-4423, S. 433–460, doi:10.1093/mind/LIX.236.433 (PDF-Scan - OffPrint mä Autograph, Uni Münster, PDF - MIND, HTML-Transkription - CogPrints).
- Alan M. Turing: The Chemical Basis of Morphogenesis. In: Philosophical Transactions of the Royal Society of London, series B. Band 237, Nr. 641, 1952, S. 37–72, doi:10.1098/rstb.1952.0012.
Bilen
[Bewerke | Kweltekst bewerke]-
Det Turing"bomb" uun Bletchley Park
-
Hoolkoorden för a iarst kompjuutern
-
Stunbil föör't uniwersiteet faan Surrey
-
Seenktoofel bi Turing sin hüs
Luke uk diar
[Bewerke | Kweltekst bewerke] Wikiquote: Alan Turing (sjiisk)