føjning

Danish

Etymology

From føje (“to join”) ‎ -ing (“act of”). Compare German Fügung.

Pronunciation

• IPA^(key): /fɔjnenɡ/, [ˈfʌjneŋ]

Noun

føjning c (singular definite føjningen, plural indefinite føjninger)

1. (archaic) joint

Declension

Declension of føjning

common gender	Singular		Plural
	indefinite	definite	indefinite	definite
nominative	føjning	føjningen	føjninger	føjningerne
genitive	føjnings	føjningens	føjningers	føjningernes

Derived terms

• ordføjning
• sammenføjning

References

• “Føjning” in Ordbog over det danske Sprog