efterbliven

Swedish

Etymology

From efter (“after”) ‎ bliven (“having become”).

Adjective

efterbliven (comparative mer efterbliven, superlative mest efterbliven)

1. (derogatory) retarded; with a mental retardation; underdeveloped; dumb

   Han är efterbliven ― He's retarded

2. (derogatory) backwards; behind current trends

   ett efterblivet land ― a backwards country

Declension

Inflection of efterbliven
Indefinite	Positive	Comparative	Superlative2
Common singular	efterbliven	mer efterbliven	mest efterbliven
Neuter singular	efterblivet	mer efterblivet	mest efterblivet
Plural	efterblivna	mer efterblivna	mest efterblivna
Masculine plural3	efterblivne	mer efterblivna	mest efterblivna
Definite	Positive	Comparative	Superlative
Masculine singular1	efterblivne	mer efterblivne	mest efterblivne
All	efterblivna	mer efterblivna	mest efterblivna
1) Only used, optionally, to refer to things whose natural gender is masculine. 2) The indefinite superlative forms are only used in the predicative. 3) Dated or archaic

References

• efterbliven in Svensk ordbok (SO)
• efterbliven in Svenska Akademiens ordlista (SAOL)
• efterbliven in Svenska Akademiens ordbok (SAOB)

Anagrams

• efterblivne