Materialer i den grønne omstilling - Teknologisk Institut

Elastan giver bl.a. sportstøj den nødvendige strækbarhed, men materialet er også en cirkulær hovedpine. Vi udvikler en ny teknologi, der kan øge genanvendelsen af materialet ♻️📐 – Blandede tekstiler, for eksempel nylon tilsat elastan, gør det mere besværligt at genanvende tøjaffald. Omvendt er sportstøj og strømpebukser gode eksempler på tøj, hvor vi vil have svært ved at undvære elastan. Derfor er det nødvendigt at udvikle genanvendelsesteknologier, der kan håndtere det. Én vej at gå er at fjerne elastanen, så vi letter vejen til fiber-til-fiber genanvendelse. Det er netop, hvad vi arbejder på her, fortæller Julie Trads fra Teknologisk Institut. SynthiCycle-projektet undersøger også, hvordan materialets værdi kan udnyttes i fremtidige produkter fremfor at ende som affald, samtidig med at det fjerner en barriere for en cirkulær tekstilindustri. Projektet involvererTeknologisk Institut, Ragn-Sells AS, Boer Group og Sports Group Denmark A/S og er støttet af MUDP under Miljø- og Ligestillingsministeriet. #cirkulærøkonomi #genanvendelse #elastan #tekstiler

Dit og mit affald får nyt liv i kosmetikemballage 🧴♻ Et gennembrud gør det muligt at rykke plastaffald fra husstande op ad kvalitetsstigen, så det nu kan genanvendes i nye produkter af høj værdi. – Plastaffaldet shreddes til flager, bliver vasket, slynget og gennemgår termiske behandlinger. På den måde forsvinder de urenheder, der indtil nu har været en barriere for at kunne anvende det til kosmetikemballage, siger Per Sigaard Christensen fra Teknologisk Institut. Det har tidligere været svært at oparbejde husstandsindsamlet plastaffald til et kvalitetsniveau, hvor det kan bruges i højværdiprodukter som fx emballage til kosmetik. I et samarbejde på tværs af værdikæden er vi nået i mål med den nye proces. De første produkter er allerede på hylderne. Læs mere i Ingeniørens artikel (bag betalingsmur): https://lnkd.in/dNXyrvae – eller ræk ud til Per, hvis du vil vide mere om, hvordan din virksomhed kan blive en del fremtidens grønne værdikæder for plastgenanvendelse. Løsningen er blevet til med samarbejdspartnerne Aage Vestergaard Larsen A/S, Nopa Nordic Group og Robinson Packaging. Projektet blev støttet af MUDP under Miljøministeriet.

Synergier mellem #biofuels og #electrofuels! ♻ Dette spændende emne tager vi fat på, når vi den 24. september kl. 09.30-16.45 afholder konference på Teknologisk Institut i Aarhus. Vi har samlet oplægsholdere fra Danmarks førende aktører til et stærkt program og en paneldebat. Vi dykker ned i emner som Power-to-X og #CCU-teknologier samt sammenkoblingen med #biogas, #pyrolyse og #HTL. Fokus er på værdiforædling samt opbygning af værdikæder og teknologier, der er relevante frem mod 2030 - med en perspektivering mod 2045. Derudover har du mulighed for en rundvisning hos Teknologisk Institut, hvor du kan se testfaciliteter og laboratorier 👀 Tilmeld dig via linket her 👇👇👇 https://lnkd.in/d3Ff_MVZ En stor tak til vores oplægsholdere: Søren Knudsen Kær, European Energy Torben Nørgaard, Mærsk Mc-Kinney Møller Center for Zero Carbon Shipping Sune Petersen, DCC Energi A/S Mathias Jensen, BioCirc Søren Bjerregaard Pedersen, Hydrogen Valley Caroline Kragelund Rickers, Teknologisk Institut Preben Birr-Pedersen, IDA Gunnar Rohde, Teknologisk Institut

Fremtidens elektronik får coating uden PFAS⌚🦻 Fugt, spyt og sved kan forringe levetiden af smarte wearables og elektronik, der er i kontakt med huden. Derfor har vi udviklet en ny transparent coating. – Vi har fundet en løsning, der både er usynlig, tynd og holdbar – og vigtigst af alt fri for PFAS. Derfor er den oplagt til produkter, der bruges tæt på kroppen, men hvor man ikke ønsker at ændre det visuelle udtryk, siger Susan Cooper, specialist i nanocoatings på Teknologisk Institut. Den nye PFAS-fri coating er mere miljøvenlig end traditionelle nanocoatings. Den nye coating er også fremtidssikret i forhold til kommende EU-regulativer, der forventes at forbyde brugen af PFAS i ikke-essentielle produkter. 👉 Læs mere om coatingen her: https://lnkd.in/dmVdjmbY

Bilindustrien bruger rigtig meget plast, men kun 19 % af plasten fra skrottede biler bliver genanvendt 🚗 Med et mål om 75 % genanvendelse har vi netop kickstartet det ambitiøse partnerskab RACE. – Med over 200 kilo plast i hver eneste bil står vi med store mængder ressourcer. Vi går efter at kunne genbruge og genanvende op til 75 % procent af dem. Da materialerne er komplekse, skal vi have mange løsninger og kompetencer i spil for at løfte opgaven. siger projektleder Søren Haack. Derfor har vi samlet en bred og ambitiøs partnerkreds, der får mulighed for at realisere et stort miljø- og forretningspotentiale og fremtidssikre branchen. ♻ RACE har blandt andet fokus på bedre udsortering, nedbrydning og genanvendelse af den blandede bilplast. Målet er at skabe en ny infrastruktur, så det bliver rentabelt at genbruge og genanvende plastmaterialerne i stedet for at brænde dem af. 💡 Det giver markante CO2-reduktioner og hjælper bilindustrien med at indfri kommende EU-regulering, der stiller skrappere krav, hvor meget genanvendt plast der bruges i nyproducerede biler. RACE (Recycling of Automotive plastic in a Circular Economy, 2024-2027) er støttet af MUDP under Miljøministeriet og er et samarbejde mellem CircleX (pyrolyse), Evonik (tilsætningsstoffer), HAMMERSHØJ AUTOOPHUG APS, Ørbæk Autogenbrug ApS, Semler Gruppen A/S (autoværksteder), Tryg Forsikring, Volvo Cars, Adient (bilsædeproducent), RC PLAST (plastproducent), Stena Recycling A/S (genanvendelse) og Teknologisk Institut (videnspartner og projektleder). #biler #bilplast #genbrug #genanvendelse #dkgreen

Bakterier skal hjælpe med at genanvende den betydelige mængde nylonaffald fra fiskenet og tekstil 🧦♻️ Mikroorganismernes enzymer har nemlig potentiale til at øge genanvendelsen af nylon. – I ENCORE-projektets første fase skal vi identificere bakterier i naturen, der er i stand til at nedbryde nylon, for at det kan genanvendes. Bakterier producerer en bred vifte af enzymer, som har potentiale for at nedbryde syntetiske molekyler såsom nylon, hvilket gør dem til ideelle kandidater til opgaven, siger Alexander Sandahl, faglig leder på Teknologisk Institut. 💡 Lige nu eksisterer der kun metoder til at genanvende nylon fra få specifikke kilder. Ved at anvende naturens egne værktøjer kan vi potentielt omdanne millioner af tons plast- og tekstilaffald fra nylon til nye produkter. ENCORE er finansieret med 6 millioner kroner fra Novo Nordisk Foundation og ledes af Professor Daniel Otzen, Aarhus Universitet. Samarbejdspartnere inkluderer DTU - Technical University of Denmark og Universidade do Porto. Vil du vide mere om, hvordan vi arbejder med genanvendelse af nylon? Læs mere her: https://lnkd.in/enTPyECj #genanvendelse #recycling #dkgreen #innovation

Genanvendelig og bionebrydelig elektronik ♻️💻 Det arbejder vi på i EU-projektet Sustain a Print, som vil bekæmpe de store mængder elektronikaffald ved at designe elektronik til genanvendelse og lang levetid fra start. — Kun 17 % af al elektronikaffald bliver genanvendt. Sammen med europæiske partnere udvikler vi komponenter til elektronik – fx sensorer og tastaturer – med mere miljøvenlige materialer og metoder. Vi designer elektronikken til enten at kunne genanvendes eller være bionedbrydelig, siger Christian Rein, faglig leder på Teknologisk Institut. Sustain-a-Print fokuserer på printet elektronik, som er en additiv produktionsmetode, der bygger elektronikken op i lag uden overflødige materialer. I printet elektronik består det strømlenedende blæk oftest af mikrosølv. — Kobber er både billigere og mere miljøvenligt, fordi der skal mines mindre for hvert gram, der udvindes. Vi udvikler og opskalerer kobbernonomaterialer til nye blæktyper, siger Christian Rein Virksomheden Melsen Tech A/S benytter sølv til at printe ledende baner i deres produkter og deltager i Sustain-a-Print for at udskifte sølv med kobber. —Teknologisk Institut hjælper os med at benytte digitale printteknikker, genbruge elektronikmaterialer og forlænge levetiden for vores produkter. Det bringer os tættere på at være frontløber på grøn omstilling og cirkulær økonomi, siger Marcus Holm, CEO i Melsen Tech. Bliv klogere på projektet her: https://lnkd.in/dRNQRysN #circulareconomy #elektronikaffald #printedelectronics #dkgreen #dkbiz

Fremtidens materialer er cirkulære ♻ Biosolutions dækker over biologiske produkter og processer forankret i bioteknologier – fx bioraffinering og biofermentering. Ved at udnytte og kombinere teknikkerne kan vi udvikle nye produkter af de biobaserede rest- og sidestrømme, vi har i Danmark. – Biosolutions skaber et væld af nye produkter – blandt andet nye materialer i form af fx tekstiler og bioplast. I vores nyåbnede pilotfacilitet stiller vi bioprocesudstyr til rådighed, som virksomhederne kan benytte, når de skal teste og skalere deres idéer og se, om processerne kan fungere i industriel skala, siger Anne Christine S. Hastrup fra Teknologisk Institut. 💡 Biosolutions Technology Center er navnet på pilotfacilitetet på Teknologisk Institut. Se videoen, hvor Anne Christine fortæller om de mange muligheder med biosolutions, og få samtidig et smugkig på de nye faciliteter 🎬 #biosolutions #dkgreen #fermentation #biorefining

Hvert år ender tæpper svarende til et areal på ca. 196.000 fodboldbaner deres dage på forbrændingsanlæg eller deponi. Sammen med industrien har vi nu udviklet et innovativt cirkulært kredsløb, så de enorme affaldsmængder kan blive til nye, nyttige produkter 🧵♻️ – Målet med projektet har været at udvikle løsninger og værdikæder, hvor tæppeaffald bliver til nye cirkulære produkter. Nogle af disse resultater kan vise muligheder for hele tæppeindustrien på europæisk plan og medvirke til at reducere ressourceforbrug og -spild i stor skala, fortæller Bodil Engberg Pallesen fra Teknologisk Institut. – Vi er nået væsentligt længere med at finde løsninger på produktionsaffald, end hvis vi ikke havde samarbejdet med Teknologisk Institut. Adgang til omfattende viden og dyb erfaring har givet mening for os hele vejen igennem, siger Brian Meldgaard fra Ege Carpets, som er partner i projektet. Ved at kombinere mekanisk neddeling, sortering og oparbejdning af tæppeaffald, har vi skabt nye anvendelsesmuligheder for materialer, der før blev betragtet som affald. Det hjælper tæppeproducenter med at undgå unødige omkostninger og ressourcespild. Det er sket i samarbejde med Ege Carpets og Convert a/s. 👉 Bliv klogere på projektet her: https://lnkd.in/d-ynKgCp. #cirkulærøkonomi #genanvendelse #grønomstilling #tekstiler

PFAS findes ofte i imprægnering, fordi det beskytter effektivt mod vand, fedt og smuds. Ulempen er, at de kemiske stoffer belaster miljøet 🧪 Et kommende dansk forbud mod PFAS i tøj, sko og møbler skubber til udfasningen af den problematiske kemi. 🔎 Men så er spørgsmålet: Hvordan sikrer vi, at vores ting er lige så godt imprægneret i fremtiden? – For virksomhederne betyder det, at de snart skal finde gode alternativer til PFAS for at fremtidssikre forretningen. PFAS i imprægnering har unikke beskyttende egenskaber, så vi skal tænke ud af boksen for at finde noget, der virker lige så godt, fortæller konsulent Emil Damgaard-Møller fra Teknologisk Institut. I et samarbejde med Guardian Protection Products A/S undersøger vi markedet for stoffer, der har potentiale til at erstatte PFAS i tekstilimprægnering. Lykkes det, kan løsningen give store miljømæssige gevinster, fordi tekstilindustrien står for hele 60 % af den PFAS-udledning, der kommer fra brugsfasen, altså for eksempel når man vasker tøj. 👉 Læs mere om samarbejdet her: https://lnkd.in/dKzKEtSn #dkgreen #dkbiz #PFAS