DI Business

DI Business

Dagbladsudgiver

København, Hovedstaden 896 følgere

Vi går tæt på virksomhederne - lokalt og globalt.

Om os

DI Business er dit vindue ind i de emner, der betyder noget for erhvervslivet og danske virksomheder. Vi leverer relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet. Vi er en del af Dansk Industri.

Websted
https://www.danskindustri.dk/di-business/
Branche
Dagbladsudgiver
Virksomhedsstørrelse
2-10 medarbejdere
Hovedkvarter
København, Hovedstaden

Opdateringer

  • Se organisationssiden for DI Business, grafik

    896 følgere

    5. november bliver en afgørende dag for USA – og for store dele af dansk erhvervsliv. Valget af ny præsident afgør politikken på centrale områder for landets eksportvirksomheder. Det kridter DI’s eksperter Peter Thagesen og Peter Bay Kirkegaard banen op for her. De ser især fire områder, hvor Donald Trump eller (formentlig) Kamala Harris vil sætte relevante aftryk: Sikkerhed: Trump forventes at bremse USA's støtte til Ukraine, mens Harris vil fortsætte den nuværende kurs.   Handel: Begge sætter ”America first”. Trump ved hjælp af mere straftold på import fra bl.a. Danmark. Harris vil fastholde de indførte straftolde og skærpe kursen overfor Kina. Klima: Trump kan trække USA ud af Paris-aftalen til skade for den grønne omstilling. Harris er mere grøn både i USA og i globalt perspektiv. Sundhed: Begge kandidater ventes at arbejde for lavere sundhedsudgifter. Uanset hvem der afløser Joe Biden, vil Dansk Industri arbejde tæt sammen med den kommende administration for at sikre danske virksomheder de bedst mulige vilkår og betingelser på vores største eksportmarked. Generelt er optimismen stor omkring det amerikanske marked og eksporten rekordhøj. Få en mere detaljeret gennemgang i artiklen nedenfor 👇

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Se organisationssiden for DI Business, grafik

    896 følgere

    Lars fra Eventyrsport har fundet en kur mod brudte forsyningskæder. Nedlukning under corona, blokeret Suez-kanal og Ruslands krig mod Ukraine. Diverse internationale konflikter og kriser har de seneste år skabt betydelige leveringsproblemer for Eventyrsport, når kunderne kræver hurtig levering. Men nu har outdoor-specialisten garderet sig mod de næste brud på forsyningskæderne. Virksomheden har nemlig investeret massivt i et nyt dansk, robotstyret lager ved Aarhus, fortæller grundlægger og ejer Lars Sejer Sørensen. Det giver lavere omkostninger og kortere leveringstid til gavn for konkurrenceevnen over for de offensive, internationale webshops. DI Handels branchedirektør Jacob Kjeldsen ser Eventyrsport som et super eksempel, der kan inspirere andre handelsvirksomheder. Fred og frihandel minder desværre efterhånden mere om Morten Korch-romantik end dagens virkelighed. Læs mere om kuren i nedenstående link 👇

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Se organisationssiden for DI Business, grafik

    896 følgere

    Hos BASF i Ballerup har HR Manager Peter Nowack Kornerup sved på panden i dag 1. juli. Nu skal han nemlig - sammen med HR-kolleger over hele landet - stå på mål for implementeringen af den nye lov om arbejdstidsregistrering, som betyder, at arbejdsgiveren skal kunne “måle længden af hver enkelt arbejdstagers daglige arbejdstid”. For Peter Nowack Kornerup har det været afgørende, at registreringen skal opleves let af medarbejderne. Men det har ikke været nogen let opgave at få systemet gjort klar. Langtfra. "Vi har brugt rigtig meget tid og mange ressourcer på det her; På at samle data og forberede slutdokumenter. Og så er alle lederne blevet informeret om systemet og om, hvilke udfordringer, som kan opstå, så de kan hjælpe medarbejderne. Fx har vi lavet en omfattende FAQ til lederne om, hvorfor vi gør det her, og hvordan de besvarer spørgsmål om, hvad man gør, når man er på kursus, på forretningsrejse og massevis af andre forhold," siger han. Peter Nowack Kornerup har oplevet, at fx udbydere af lønsystemer, advokatfirmaer og andre naturligt nok har haft travlt med at fortælle virksomheden om, hvor kompleks loven er. "Så skal man holde tungen lige i munden, så man ikke selv begynder at overkomplicere tingene. Selv har jeg brugt meget tid på at holde mig ajour gennem DI, for de får mange input fra medlemmer og har lavet noget godt materiale, som vi har taget udgangspunkt i, fx ansættelsesskabeloner. Vi har fx såkaldte selvtilrettelæggere, som kan være sælgere, der ikke skal møde ind på et specifikt tidspunkt, og hvor man opfylder reglerne ved blot at lave et tillæg til ansættelseskontrakten. DI har stået parat med skabeloner og sparring, og DI´s konsulenter har været dygtige til at holde det enkelt og forståeligt, siger han. I kommentarsporet herunder kan du finde link til mere om erfaringerne hos BASF. Desuden har vi indsat link til artiklen "DI’s hjælp til arbejdstidsregistrering bestormet". I den fortæller Christoffer Skov, at antallet af henvendelser og sager til DI er steget de sidste måneder op til deadline 1. juli. Det kommer ikke bag på Christoffer Thomas Skov. "Det er en administrativ byrde især for mindre virksomheder, og derfor er det nok naturligt at udskyde det så længe som muligt, fordi virksomheder selvfølgelig hellere vil fokusere på deres kunder og kerneforretning. Men det er altså lovpligtigt, så der skal være styr på det. Hvis man ikke har det, kan det give udfordringer ved personalesager, hvor ansatte mener, at reglerne er brudt," siger Christoffer Skov.

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Se organisationssiden for DI Business, grafik

    896 følgere

    Søger du og din virksomhed viden, idéer, metoder og erfaringer om mere biodiversitet? Så kan du nu få hjælp fra Nopa Nordic Group, Arla Foods, GUBI, Plus Pack, Anlægsgartner Gottlieb A/S, KLS PurePrint A/S, Neutral, dbramante1928, Vattenfall, Slow, Fiskerikajen ApS, Ørsted, Søuld og Nature Impact® "Stadig flere virksomheder bliver klar over, at de påvirker biodiversitet og natur. Men de har svært ved at komme fra erkendelse til handling. Heldigvis er der allerede mange seriøse tiltag i gang, og det vil gøre en stor forskel at få delt de gode eksempler, så de kan inspirere endnu flere virksomheder til at turde arbejde med biodiversitet og begynde at få øje på forretningspotentialerne, siger Mette Gyde Møller, underdirektør for Strategiske Indsatser i Dansk Industri (DI). Læs mere om de 14 virksomheders erfaringer i link via kommentarfeltet, hvor du også finder link til webinaret den 4. juli (det er gratis og der er adgang for alle).

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Se organisationssiden for DI Business, grafik

    896 følgere

    "Skat er som solen i solsystemet og den motor, der driver samfundet. Det er den tvang, alle borgere og virksomheder har tæt inde på livet og dermed én af de allervigtigste arenaer i forhold til at forme samfundet for de kommende generationer." Ordene kommer fra DI's skattepolitiske chef Jacob Bræstrup. Han har næsten sølvbryllup med skatteområdet. Skatteilden blev tændt på statskundskabsstudiet i slutningen af 1990’erne, da den unge Bræstrup første gang stødte på den skotske økonom og moralfilosof Adam Smith. "Man kan gøre så meget godt med skat. Og udøve så megen uretfærdigt. Skat er enormt effektivt. Det handler om, hvordan vi får de aftalte penge i kassen med den højeste grad af frivillighed, mindst mulig tvang og færrest mulige skadelige konsekvenser," siger han. Bræstrup kalder skattepolitik for ’the long game’. Forstået på den måde, at det dels kan tage mange år fra DI for eksempel bringer et gennemregnet skatteforslag på banen i en analyse - til det måske bliver aktuel politisk virkelighed. Og dels at hukommelse og vilje til at sætte sig ordentligt ind i skatteområdet kan være udfordret. "Skat er komplekst, og det bliver nemt meget følelsesladet. Alle har en holdning, men få tager sig tid til at forstå, hvordan det hænger sammen. Indimellem er det, som hvis blinde diskuterer farver," siger han. Han bliver frustreret, når ofte skiftende skattepolitiske ordførere nægter at anerkende fakta, fordi det ødelægger deres politiske idéer. Han insisterer på, at diskussion må starte ved, hvad der er det virkelige problem – og om skat overhovedet er det rette værktøj. "Hvis et forslag gør skattepolitikken mere indviklet eller livet mere bøvlet for virksomhederne, er det som regel et dårligt forslag." I Jacob Bræstrups skatteteam i DI er der fem specialiserede medarbejdere (tjek tags på billedet), der også brænder for skat – og/eller regnskab. Gruppen har en gennemsnitlig ansættelsesanciennitet i DI på over 15 år. "Jeg er privilegeret at være chef for så dygtigt et team, der også evner at holde ud. At ændre skattesystemet er en konstant kamp over årtier. I virkeligheden prøver jeg som chef bare at gå mindst mulig i vejen for dem." Læs hele artiklen med Jacob via link i kommentarfeltet, hvor vi også sætter link ind til alle DI's skatteforslag.

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Se organisationssiden for DI Business, grafik

    896 følgere

    Det danske selskab Female Invest har på tyve minutter fået crowdfunding for £ 800.000. "Aldrig før har så mange kvinder tilmeldt sig en crowdfunding på Seedrs, og vi er den mest populære crowdfund nogensinde på platformen. Over 13.000 medlemmer har tilmeldt sig. Hvor fantastisk er det?! Vi er helt oppe at flyve," skriver Female Invest i en nyhedsmail om successen. I DI er Sine Linderstrøm, chef for SMV og Iværksætteri, ovenud begejstret for den succes, Female Invest har fået. "Vi ønsker dem al mulig held og lykke. Der er kæmpe behov for at invitere flere kvinder ind i iværksætteri og investeringsverdenen, og det, som Female Invest tilbyder i den forbindelse, er en kæmpe hjælp til den udvikling," siger Sine Linderstrøm. Men alt er ikke lutter begejstring. For Female Invests crowdfunding-kampagne har kun kunne lade sig gøre fordi virksomheden holder til i London. I Danmark spænder lovgivningen nemlig ben for, at anpartsselskaber kan lave investeringscrowdfunding. "Det ser heldigvis ud til snart at være fortid. For med regeringens nylige udkast til en længe ventet iværksætterstrategi er crowdfunding netop et af de områder, som regeringen vil kigge på," siger Sine Linderstrøm. Læs hele artiklen: https://lnkd.in/dVmyjmfm

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Se organisationssiden for DI Business, grafik

    896 følgere

    Den massive mangel på cybersikkerhedskompetencer er med til at gøre det svært for især SMV’er at få 100 % styr på cybersikkerheden. For at hjælpe med den udfordring er Jobcenter Aarhus - VirksomhedsService i et nyt projekt gået sammen med en række aarhusianske virksomheder om at opkvalificere 100 ledige akademikere inden for cyber- og informationssikkerhed. Blandt dem er 28-årige Emilie Lykkegaard, der er uddannet arkitekt, men som havde svært ved at finde job efter endt uddannelse. I løbet af kursusforløbet er hun blevet undervist i risikostyring, risikovurderinger og i at identificere de forskellige angrebsvektorer, der kan være i en virksomhed. Samlet har det givet hende en grundforståelse af, hvad det er for nogle udfordringer, de står med ude i de små og mellemstore virksomheder. Blandt de virksomheder, der er med i projektet, er Aarhus Vand A/S, som gik med, fordi de ser et behov for at få nogle nye kompetencer inden for cybersikkerheds-marked, hvor de mener, der også er brug for kommunikation og people skills. I DI - Digital er digitaliseringspolitisk chef Andreas Espersen meget begejstret for programmet. Han hæfter sig især ved, at det har fire spor, der alle giver god mening. "Sporet med de ledige akademikere er rigtig godt, men det er også supergodt med de øvrige spor, der dækker kvinder med migrant- og flygtningebaggrund, neurodivergente (folk med atypiske hjernekarakteristika red.) og medarbejdere i små og mellemstore virksomheder (SMV) som skal kunne håndtere cybersikkerheden i mindre virksomheder," siger han. I kommentarsporet herunder kan du læse hele artiklen med links til endnu mere information om "Fast Track til kompetencer i cybersikkerhed", som IDA står bag med støtte fra Industriens Fond.

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Se organisationssiden for DI Business, grafik

    896 følgere

    Ved udgangen af 2023 var 34 % af ledelsen i smykkevirksomheden Pandora kvinder, så der er stadig et stykke vej at gå, før Pandora når målet om 50/50 lighed mellem kønnene i ledelsen inden 2030. Men nu skal et nyt tiltag hjælpe virksomheden på vej. Som den første danske virksomhed vil Pandora nemlig betale strafrenter af nye obligationer, som er udstedt for 500 millioner euro (3,7 milliarder kroner) med løbetid frem til 2030. "Vi bliver målt og skal rapportere på mange ting. Herunder også kønsdiversitet. Det vil vi gerne afspejle, også eksternt, og hvis vi ikke når målet, skal vi betale obligationskøberne strafrenter svarende til 2 millioner euro," siger kommunikations- og bæredygtighedsdirektør Mads Twomey-Madsen. Han oplyser, at obligationen kun er et ud af tre elementer til fremme af diversitet. "Derudover sætter vi vores brand på højkant ved at offentliggøre mål, der er højere end det typiske mål om 40 procent i 2030, og 25 procent af ledelsens aktieprogram afhænger også af, om vi når bæredygtighedsmålene. Tanken er, at jo flere stakeholders og jo flere områder, hvor sustainability linkes ind, desto større chance er der for, at vi og verden når i mål," siger Mads Twomey-Madsen. I DI er rådgivningsdirektør Kinga Szabo Christensen spændt på at se, om tiltaget kan accelerere udviklingen. "Vi opfordrer virksomhederne generelt til at sætte mål og incitamenter for kønsdiversitet. Hvordan den enkelte virksomhed vil motivere organisationen bedst til at opnå målet er jo helt op til virksomhederne selv, og hvis obligationer med strafrente virker for Pandora, er det jo en spændende case, som mange nok vil følge med interesse," siger Kinga Szabo Christensen Hun påpeger, at virksomheder i stigende grad vælger at knytte målene til bonusordninger og/eller som del af performance management. "Det vigtigste for os er ikke virkemidlerne men virkningerne. For vi skal have sat skub i udviklingen med mere kønslighed i virksomhedernes ledelser så hurtigt som muligt. En ligelig kønsfordeling styrker virksomhederne og skaber et mere dynamisk og innovativt erhvervsklima. I DI arbejder vi gennem vores Diversitetsløfte målrettet på at skabe større mangfoldighed i erhvervslivet, og vi glædes over Pandoras ambitiøse mål, forklarer Kinga Szabo Christensen. Pandora er en del af DI's Diversitetsløfte - Alle Talenter i Spil - det kan din virksomhed også blive. Se hvordan via link i kommentarfeltet 👇

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Se organisationssiden for DI Business, grafik

    896 følgere

    Insekter, biller, spindlere og andet kryb kan måske også blive for store at se på, når du drikker din kaffe, mens bilen lader? Men på ladestationer fra Clever er der ikke desto mindre gjort en indsats for at forbedre forholdene for både flora og fauna: "Vi har besluttet os for at vende påvirkningen, så vores virksomhed bidrager med en netto forbedring af biodiversiteten fremfor det modsatte," siger Mette Nøhr, der er ”chief experience officer” (CXO) i Clever.  Før hver enkelt ladestander, der etableres, har Clever konsulteret med biologer, som screener området for blandt andet truede dyrearter, levestedsvurderinger, registrering af flora og fauna og flere andre tiltag, der danner grundlag for udformningen af de enkelte ladestationer. "Der kan være større gevinster at hente på nogle stationer fremfor andre, så derfor prioriterer vi mest natur, hvor det giver bedste mening. Og så samarbejder vi med virksomheden FaunaPhotonics, som med deres sensorer måler båder antallet af insekter og arterne før og efter etableringen, så vi kan se, om vi får den ønskede effekt, siger Mette Nøhr. Udover indsatsen på de danske arealer har Clever også engageret sig med kaffe- og chokoladeleverandøren Slow, som skal levere kaffebønnerne til cafémiljøet på ladestanderne. Her glæder CEO Sebastian Nielsen sig over at kunne bidrage til oplevelsen på ladestanderne. Han fortæller, at deres kaffebønner fra Slow er dyrket med udgangspunkt i regenerative principper, der betyder, at produktionen efterlader miljø, natur og klima efterlades i bedre stand end udgangspunktet. "Vi lægger stor vægt på at kunne dokumentere den effekt, vores virke har. I forhold til biodiversitet gælder det eksempelvis registrering af fremgang i truet natur i de områder, vi sourcer kaffen fra," siger Sebastian Nielsen. Samlet dokumenterer Slow Coffee deres påvirkning i mere end 100 datapunkter, der dækker alt fra vand- og jordbundskvalitet til træarter, artsdiversitet og social impact. "Vi følger fx bestanden af insekter, sommerfugle og fugle, fordi det er en væsentlig indikator for den overordnede sundhed i et økosystem. Og sommerfuglelarver spiser også bladene på planter, der ellers kunne true kaffetræerne, så de hjælper os naturligt med at dyrke kaffe uden pesticider, siger Sebastian Nielsen Han fortsætter: "Der er ingen tvivl om, at bæredygtighed er det, der driver os. Men i al beskedenhed smager vores produkter også fantastisk." Læs mere om biodiversitet foir virksomheder i links under artiklen, hvor Karin Klitgaard også præsenterer et spritnyt politisk udspil, der kan hjælpe danske virksomheder til at blive internationalt førende indenfor genopretning af natur og biodiversitet. 👇

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Se organisationssiden for DI Business, grafik

    896 følgere

    Op mod 55 procent af energiforbruget på byggepladser sker uden for normal arbejdstid. Det vurderer Startup’en Acembee, som er stiftet af ingeniørerne Oline Stærke og Holger Bregnhøi Weise (ja, det er dem på billedet) Energiforbruget sker fx., når der er lys og varme på i weekenden, hvor det kan løbe op i mange timers ekstra forbrug. Det vil de to iværksættere gerne lave om på, og det skal de gøre på en - snart to - byggepladser hos NCC. "Jeg er ret sikker på, at automatisering af processerne kan spare i omegnen af 30 procent af elforbruget på vores byggepladser," siger Lars Andersen, development manager, IoT hos NCC. Acembee og NCC fandt hinanden på et netværksevent om IoT i DI - Dansk Industri. Og samarbejdet mellem de to virksomheder er noget, man skal se mere af, hvis det står til Sine Linderstrøm, der er chef for DI Startup. "Samarbejdet mellem iværksættere og etablerede virksomheder er en mulighed for at forene det bedste fra to verdener. Iværksætterne er innovative og villige til at tage chancer. De etablerede virksomheder har en dybdegående forståelse for deres industri og marked. Når de to verdener mødes, kan der opstå et kraftfuldt dynamisk samarbejde til fordel for alle," siger Sine Linderstrøm. Onsdag den 29. maj 2024 i Allerød sætter Dansk Industri sammen med NIRAS GREEN TECH HUB og ConTech Lab - en del af Molio fokus på det grønne samarbejde mellem store og små virksomheder i byggeriet. Her kan du blandt andre høre Oline Stærke fortælle mere om Acembee’s samarbejde med NCC. Find links til meget mere info i kommentarfeltet herunder!

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede

Tilknyttede sider

Tilsvarende sider