Sjællands Universitetshospital s indlæg

HVORFOR ER DET SÅ VIGTIGT MED DATA? Og hvordan understøtter data kvalitetsarbejdet i klinikken? Det kan du blive klogere på i opslaget her👇👇

RKKP på besøg i Klinisk Onkologisk Afdeling og Palliativ Enhed 🤲   Afdelingen har haft et veltilrettelagt, spændende og inspirerende besøg af Lone Curtis og Birgitte Dalgaard fra RKKP - Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram. Kvalitetskonsulent på Sjællands Universitetshospital Tina Heintz deltog også. Formålet med besøget var at blive klogere på, hvordan RKKP-databaserne understøtter kvalitetsarbejdet i klinikken. Det gav samtidig afdelingen mulighed for at komme med input og stille spørgsmål til RKKP. Vi havde stærk repræsentation fra klinikken: 👉 Lone Britt Kristensen, #lægesekretær fra Stråleterapien, der til daglig er ansvarlig for tastning i Dansk Lungecancer Database viste og forklarede, hvordan data bliver fundet samt registreret korrekt og tidstro. Det blev drøftet, hvordan tidstro tastning kan sikre valide data og samtidig medføre at opgaven er overskuelig 👌 👉 Herefter forklarede Gina Hemmingsen, klinisk sygeplejespecialist i Palliativ Enhed, hvordan de i palliationen arbejder med uddata, og om et nuværende projekt med fokus på forbedring af registrering og anvendelse af PRO-data i klinisk praksis. Forbedringsprojektet udspringer af et pilotprojekt, foretaget i Palliativt Team i Slagelse, som overordnet har til formål at fremme patientinvolvering i den palliative del gennem øget systematik ved indsamling af PRO-data og opmærksomhed på de anvendelsesmuligheder, der er. De forskellige tiltag i projektet skal bidrage til, at EORTC-spørgeskemaet (screeningsredskab) i øget grad giver mening i den kliniske praksis for både sundhedsprofessionelle, patienter og pårørende. Pilotprojektet i Slagelse viste super gode resultater 💪 👉 Afslutningsvist kiggede afdelingsledelsen Helle Gert Christensen og Mads Nordahl Svendsen forbi til en dialog om brug af data til forskning, og ligeledes hvordan data fra RKKP er med til at præge de ledelsesmæssige beslutninger om, hvor der skal sættes ind med fokus i klinikken. Tak for en god og lærerig eftermiddag, hvor alle gik inspirerede hjem 🙏 🤩

  • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
Mads Nordahl Svendsen

Cheflæge, Onkologisk afd. og Palliativ Enhed, Sjællands Universitetshospital

3u

Så fint at RKKP går i dialog med de kliniske afdelinger

Hvis du vil se eller tilføje en kommentar, skal du logge ind