Region Hovedstaden s indlæg

”Når vi deler hinandens mørke, kan der tændes et lys” 💡 Mød hospitalspræsten Søren, der er en støtte og hjælp for mange på Rigshospitalet. Mød også Susanne, der er uhelbredeligt syg. Vi har fået lov til at dele hendes historie. Hør hende modigt fortælle, hvad der gør det hele værd at kæmpe for. Det er ikke blot det sundhedsfaglige personale, der arbejder rundt om patienterne. På hospitalerne i Region Hovedstaden og hele landet er hospitalspræsten er et tilbud om en samtalepartner, når troen, tvivlen, håbet, angsten, forestillingerne eller fantasierne presser sig på. Præsterne er vant til at tale med mennesker i alle situationer, lige meget hvilken tro eller religiøs overbevisning, du har. Alle samtaler med præster på hospitalet er omfattet af tavshedspligt. Ingen præst har adgang til hverken journaler eller plejepersonalets interne notater, ligesom præsten aldrig selv tager notater eller skriver i journaler. Alle hospitaler har ansat præster fra Den danske Folkekirke. De står til rådighed for samtaler med patienter og pårørende - uanset medlemskab af Folkekirken og religiøs overbevisning. Kontakt præsterne direkte eller gennem personalet. Læs mere her: https://bit.ly/3On0HCA

”Nogle gange er der kolleger, der vælger at forlade vores arbejdsplads, og det belaster yderligere dem, der er tilbage,” siger cheflæge Pernille Cedergreen fra Herlev og Gentofte Hospitals Anæstesiologiske afdeling. Hun er optaget af, hvordan den mentale sundhed kan styrkes blandt medarbejdere, og hun arbejder aktivt med strategier til at undgå mental belastning. 🧠 Hvis du er ansat i Region Hovedstaden, kan du komme på en særlig uddannelsesdag og møde Pernille Cedergreen, der vil fortælle om den kollegiale samtale og defusing. Det er to simple værktøjer, der gennem et forskningsprojekt har vist, hvordan trivsel kan øges gennem samarbejde. Uddannelsesdagen løber af stablen 12.september og har fokus på trivsel og mental sundhed. 🌱 Du kan læse mere uddannelsesdagen og se, hvordan du tilmelder dig her: https://lnkd.in/d9fgmj7T

Hvordan kommer vi i mål med den grønne omstilling? 🌱 På Anæstesiologisk Afdeling på Bispebjerg Hospital er de i fuld gang med at reducere CO2 gennem en række forskellige tiltag: 🔥 Reducere antallet af engangsvarmetæpper med flere end 1000 varmetæpper årligt. 💉 Overgang fra sprøjtepumper til infusionspumper, som på sigt vil spare afdelingen for mindst 3500 plasticindpakkede engangssprøjter årligt. 🔌 Indførelse af nye procedurer, så det centrale sug på alle operationsstuer kun tændes ved behov. 💊 Udvikling af en sprøjtetømningsstation, der betyder, at tømte sprøjter ikke længere skal sorteres som risikoaffald. De fire projekter er udsprunget af et udviklingsudvalg på tværs af afsnittet, hvor der med ledelsens opbakning har været plads til at undre sig og stille spørgsmål til de sædvanlige arbejdsgange, og så er de tilpasset, så patienterne fortsat får behandling i høj kvalitet. Afdelingen har undersøgt mulighederne for at ændre på rutiner, og så har de fundet bedre og grønnere løsninger i en række opgaver, som har resulteret i titlen som vinder af Den Grønne Pris 2023🏆 Du kan blive klogere på initiativerne i videoen herunder👇 Har du også lyst til at komme i gang med grønne initiativer, så hop over på Instagramprofilen 'Den Grønne Puls', hvor du kan få viden, inspiration og indblik i den grønne hverdag i klinikken i Region Hovedstaden 🔗https://bit.ly/4cONBaO

🙌Stor virtuel high five til vores dygtige medarbejdere i Region Hovedstadens Akutberedskab - Emergency Medical Services I dag er det International Paramedics Day. Dagen, hvor ambulancebehandlerelever, ambulancebehandlere og paramedicinere over hele verden bliver hyldet for det vigtige arbejde, som de udfører. Både på ulykkesstedet og i bilen på vej mod hospitalet 🚑 Kender du selv en af disse superhelte i gule uniformer, eller har du fået hjælp af en? Så giv dem et ekstra skulderklap i dag – og alle andre dage 🫶 ⬇️Hils på Helena og Esben, der drømmer om at blive ambulancebehandlere, og få en smagsprøve på nogle af de udfordringer, som de mødte til optagelsesprøven på ambulancebehandleruddannelsen i foråret. Er det også noget for dig? Så har du chancen til efteråret, hvor Region Hovedstadens Akutberedskab igen optager elever. #dethandleromliv

Marie Brix Haack blev overrasket, da hun indså, at patienterne ofte har andre perspektiver på, hvilke behov der er vigtigst at få talt om. Hun er sygeplejerske på Hjertemedicinsk Afdeling på Rigshospitalet og kender sine patienter med medfødte hjertefejl rigtig godt, da de ofte er tilknyttet afdelingen hele livet. 💬 “Jeg kan som sygeplejerske være ivrig for at fixe mine patienters problemer – altså det, som jeg ser som deres problemer. For det kan være, at de selv har et andet syn på, hvad det vigtigste problem er, og hvad de har behov for at tale om” fortæller hun om sit arbejde med kronisk syge patienter. Marie og hendes kolleger er begyndt at bruge dialogværktøjet Guidet Egen-Beslutning (GEB) til at inddrage patienternes ønsker, behov og præferencer: 💬 “Patienterne åbnede op for at tale om andre emner, end vi ellers ville have berørt. Det har været meget lærerigt at se, hvad der sker, når der virkelig bliver skabt plads til at lytte til patienterne og lade dem prioritere, hvad der er vigtigst for dem netop nu,” fortæller hun. GEB er en struktureret metode, hvor patienten reflekterer og finder løsninger i fællesskab med den sundhedsprofessionelle. Og Maries umiddelbare tanker om metodens betydning for patienterne og deres forløb er meget positive: 💬 “Når patienterne inddrages i deres eget forløb og føler sig lyttet til, er de mere tilbøjelige til at tage medansvar og engagere sig.” Region Hovedstaden har lige nu et 1-dags introkursus til metoden. Her får du de vigtigste redskaber til at facilitere samtaler med patienter og borgere, så de bliver inddraget i deres eget forløb. Læs mere → https://lnkd.in/dcJ_NqRS

”Nogle gange står jeg midt i en obduktion, og så tænker jeg: Der er ikke mange, som har set det, jeg ser”. Hvordan er det at være obducent og patolog? Introlæge Sophie fra Afdeling for Patologi på Rigshospitalet er med til at give svar og ro til de pårørende. Og finde vigtig viden til de lægekolleger, der måske har behandlet en patient i lang tid. ”Da jeg var barn, havde jeg slet ikke regnet med, at det ville være mit arbejde i dag, siger Sophie Engelhardt, der fortæller om sit arbejde i videoen. I Danmark udføres der ca. 2.000 obduktioner om året. Det svarer til ca. 4 pct. af alle dødsfald. Der findes to former for obduktion; en lægevidenskabelig obduktion (hospitalsobduktion) og retslægelig obduktion (retsmedicinsk obduktion). Sophie taler i videoen om den lægevidenskabelige obduktion. Pludselige, uventede dødsfald kan fx skyldes arvelige sygdomme. Obduktioner skal give familierne svar og vished. Men antallet af obduktioner er faldet i de senere år. Der må kun foretages lægevidenskabelig obduktion på afdøde personer, hvis den afdøde har efterladt et skriftligt samtykke, og hvis de efterladte nærmeste pårørende giver tilladelse til obduktion. Den lægevidenskabelig obduktion har til formål at: 🔸 om muligt fastslå den nøjagtige dødsårsag. Dødsårsagen fundet under obduktionen indgår i Sundhedsdatatyrelsens Dødsårsagsregister. Den indeholder informationer om dødsfald i Danmark siden 1970 🔸 få kendskab til den eller de sygdomme som afdøde har lidt af 🔸 vurdere den foretagne behandling (kvalitetssikring) 🔸 afdække uerkendte sygdomme 🔸 udtagning af materiale til genetiske undersøgelser ved arvelig sygdom For Afdeling for Patologi på Rigshospitalet er de væsentligste opgaver i afdelingen diagnostik af kræftsygdomme, diagnostik af ikke-kræftsygdomme, screeningsundersøgelser og obduktioner.

”Min intention er at øge fokus på patientnær forskning, uddannelse samt implementering af forskningsresultater,” siger Ruth Frikke-Schmidt, professor, overlæge, dr.med., ph.d. 🎓🔬🦠🩺 Hun har netop blevet valgt til at fortsætter arbejdet som direktør i Greater Copenhagen Health Science Partners. En stilling hun har varetaget siden den 1. september 2023, hvor hun blev konstitueret i stillingen. Greater Copenhagen Health Science Partners (GCHSP) er et forskningssamarbejde mellem Region Hovedstaden, DTU - Technical University of Denmark, Københavns Universitet - University of Copenhagen og Region Sjælland. ”Jeg har været rigtigt glad for både samarbejdet med forskerne i de 22 Clinical Academic Groups samt ledelserne fra de fire partnerorganisationer, ”siger hun om arbejdet, som hun allerede kender godt. Siden 2017 har forskningsfællesskabet etableret 22 Clinical Academic Groups (CAG’er) på tværs af universiteter og hospitaler. De 22 forskningsgrupper bidrager til at fremme forskningen, øge kvaliteten i det kliniske arbejde samt sikre implementering af nye resultater. ”Vi har netop gennemført årets CAG-call proces, og den proces understreger igen for mig, at der er masser af excellent, translationel forskning, som har potentiale til at ændre den måde, vi behandler patienter på i dag. Jeg ser også frem til at styrke det internationale samarbejde, hvor jeg ser GCHSP har potentiale til at spille en stor rolle i fremtiden”, fortæller Ruth Frikke-Schmidt. Ruth Frikke-Schmidt har en baggrund som overlæge siden 2012 og som leder af en driftssektion og en forskningsgruppe på Afdeling for Klinisk Biokemi, Rigshospitalet. Siden 2017 har hun desuden været viceinstitutleder, og siden 2018 klinisk professor på Institut for Klinisk Medicin på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (SUND) ved Københavns Universitet.

”Vi skal som sundhedsprofessionelle møde den socialt udsatte patient med forståelsen af, at ressourcer og behov kan være forskellige fra person til person og fra dag til dag.”   Sådan siger Nina Brünés, og hun ved, hvad hun taler om. Hun er nemlig faglig koordinator for socialsygeplejerskerne på Region Hovedstadens somatiske hospitaler. Og derfor kender hun patientgruppen indgående: ”Socialt udsatte patienter er lige så bekymrede for deres helbred som dig og mig. De viser det måske bare ikke på samme måde,” fortæller hun.   Nina Brünés anerkender, at hendes sundhedsprofessionelle kolleger har de bedste intentioner, når de møder socialt udsatte patienter i deres arbejde: ”Intentionerne er gode, men der mangler faglig viden og kompetence,” siger hun og fortsætter:   ”En af udfordringerne er, at de sundhedsprofessionelle ikke altid er klædt godt nok på til at håndtere socialt udsatte i sundhedsvæsenet.” De socialt udsatte har nemlig ofte negative oplevelser med i bagagen: ”De kommer måske med dårlige erfaringer, mistro eller usikkerhed fra tidligere møder med sundhedsvæsenet, derfor kan det godt virke, som om de socialt udsatte patienter har paraderne oppe,” fortæller hun. Men det er muligt at gøre mødet med sundhedsvæsenet bedre for de socialt udsatte, lyder budskabet fra Nina Brünés: ”Vi må være rummelige, og nogle gange skal vi være parate til at afvige lidt fra vores procedurer, for at få dét samarbejde, der giver dem den bedste behandling.” Region Hovedstaden tilbyder et kursus, der klæder dig på til mødet med den socialt udsatte patient.   Læs mere om kurset i pleje og behandling til socialt udsatte her: https://lnkd.in/dBEyCQ_N   #lighedisundhed #socialsygepleje #sundhedskompetence 

39-årige Johan Burisch fra Amager og Hvidovre Hospital er Danmarks yngste professor i gastroenterologi, og så er han barnebarn af den internationale anerkendte gastroenterolog Povl Riis. ”Da jeg var barn, tænkte jeg, at han måtte være det klogeste menneske i verden, og jeg ville være som ham. Så det er på grund af ham, jeg blev læge," fortæller Johan. Specialet, gastroenterologi, omfatter sygdomme i fx spiserøret, mavesækken og tarmsystemet. Johans Burisch' forskning zoomer ind på inflammatoriske tarmsygdomme. Det var morfaren Povl, der først så forskerpotentialet i Johan. Derfor kontaktede han Pia Munkholm, som han selv havde været mentor for, og som også er ekspert i inflammatoriske tarmsygdomme. Og det møde kan roligt kaldes vellykket: "Pia så noget i mig og blev ikke bare min vejleder, men også min ven, min mentor, ja min anden mor," siger Johan om Pia Munkholm. Hun blev hans vejleder igennem både bachelor, master, ph.d. og doktorgrad og for nylig fik hun ham optaget i IOIBD, International Organization For the Study of Inflammatory Bowel Disease, som hans morfar var med til at grundlægge i 1981🔄