Region Hovedstaden s indlæg

Se organisationssiden for Region Hovedstaden, grafik

42.542 følgere

”Nogle gange står jeg midt i en obduktion, og så tænker jeg: Der er ikke mange, som har set det, jeg ser”. Hvordan er det at være obducent og patolog? Introlæge Sophie fra Afdeling for Patologi på Rigshospitalet er med til at give svar og ro til de pårørende. Og finde vigtig viden til de lægekolleger, der måske har behandlet en patient i lang tid. ”Da jeg var barn, havde jeg slet ikke regnet med, at det ville være mit arbejde i dag, siger Sophie Engelhardt, der fortæller om sit arbejde i videoen. I Danmark udføres der ca. 2.000 obduktioner om året. Det svarer til ca. 4 pct. af alle dødsfald. Der findes to former for obduktion; en lægevidenskabelig obduktion (hospitalsobduktion) og retslægelig obduktion (retsmedicinsk obduktion). Sophie taler i videoen om den lægevidenskabelige obduktion. Pludselige, uventede dødsfald kan fx skyldes arvelige sygdomme. Obduktioner skal give familierne svar og vished. Men antallet af obduktioner er faldet i de senere år. Der må kun foretages lægevidenskabelig obduktion på afdøde personer, hvis den afdøde har efterladt et skriftligt samtykke, og hvis de efterladte nærmeste pårørende giver tilladelse til obduktion. Den lægevidenskabelig obduktion har til formål at: 🔸 om muligt fastslå den nøjagtige dødsårsag. Dødsårsagen fundet under obduktionen indgår i Sundhedsdatatyrelsens Dødsårsagsregister. Den indeholder informationer om dødsfald i Danmark siden 1970 🔸 få kendskab til den eller de sygdomme som afdøde har lidt af 🔸 vurdere den foretagne behandling (kvalitetssikring) 🔸 afdække uerkendte sygdomme 🔸 udtagning af materiale til genetiske undersøgelser ved arvelig sygdom For Afdeling for Patologi på Rigshospitalet er de væsentligste opgaver i afdelingen diagnostik af kræftsygdomme, diagnostik af ikke-kræftsygdomme, screeningsundersøgelser og obduktioner.

Maja MÜHLENDORPH

Statsautoriseret fodterapeut hos FAABORG KLINIKKEN

1u

Tak fordi du inddirekte gør livet mere meningsfyldt ! Meningsfyldt for de mennesker der er forladt af den afdøde. Du finder svaret på dødsårsagen. Dit job er meget vigtigt og kræver et menneskesyn udover det sædvanlige. Tak til dig.

Hvis du vil se eller tilføje en kommentar, skal du logge ind