Region Midtjylland s indlæg

Se organisationssiden for Region Midtjylland, grafik

40.763 følgere

Fødegangen på Aarhus Universitetshospital har erstattet 27.000 engangsinstrumenter med bare 350 genbrugelige instrumenter 💪 Sundhedsvæsnet står for cirka 6% af Danmarks CO2-udledninger, så der er virkelig noget at komme efter i bestræbelserne på en grønnere fremtid. Et skridt på vejen er at erstatte engangsinstrumenter med genbrugelige instrumenter. Et af de steder, hvor man er gået over til at bruge sakse og pincetter flere gange, er på fødeafdelingen i Aarhus. Tidligere blev instrumenterne kasseret efter brug og endte ofte deres liv som slagger til vejbelægning. Nu har de så erstattet 27.000 engangsinstrumenter med 350 genbrugelige instrumenter. I Region Midtjylland har vi sat gang i flere forsøg, hvor afdelinger skifter engangsinstrumenterne ud med flergangsinstrumenter. - Vi er nødt til at foretage den her ændring, hvis vi skal kunne forsvare det forbrug, vi har. Engangsmetalinstrumenterne er dyrere, når vi ser på den samlede økonomi, kvaliteten er ikke lige så god, de udleder 90% mere CO2, og så er forsyningssikkerheden dårligere, konkluderer Maria Gaden, leder ved Center for Bæredygtige Hospitaler i Region Midtjylland. Læs mere på linket.

Fødeafdelingen i Aarhus sparer både CO2 og penge på at vaske op frem for at smide ud

Fødeafdelingen i Aarhus sparer både CO2 og penge på at vaske op frem for at smide ud

dr.dk

Hvis du vil se eller tilføje en kommentar, skal du logge ind