Den Jyske Håndværkerskole s indlæg

BOOST 2024 kickstartes i dag! Lige om lidt fyldes skolen med 150 lærlinge og ung-svende, når DJH for tiende år i træk lægger hus til Dansk El-Forbunds arrangement – BOOST din elektrikeruddannelse. ”Vi er glade for, at vi igen i år kan stille DJH’s faciliteter til rådighed. Det betyder meget, at vi kan bidrage til et så vigtigt og lærerigt arrangement,” siger Rikke Holgersen Feld, der er uddannelseschef i elafdelingen. Under BOOST vil erfarne undervisere og private leverandører stå klar til at give hands-on erfaring med de nyeste teknologier og aktuelle emner i kurserne: • OK25 - overenskomstforhandling • LED Installation og lovgivning • Diagram og hustegninger i SEE Electrical • Smart Home & IOT med Shelly • Avanceret ABB i-bus KNX • DALI2 • Niko Home Control • Alarm, Videoovervågning og Home automation • Avanceret Siematic • KNX Grundkursus Udover at få fyldt rygsækken med ny viden, er der henover weekenden også planlagt en masse sociale aktiviteter, hvor der bliver rig mulighed for at hygge sig og udvide netværket. Vi glæder os til en forrygende weekend i elfagets tegn. #djhhadsten #boost2024 #kursus #elektriker

  • Der er ingen alternativ tekst for dette billede

Hvis du vil se eller tilføje en kommentar, skal du logge ind