DI - Dansk Industri s indlæg

Se organisationssiden for DI - Dansk Industri, grafik

90.240 følgere

Rasmus havde egentlig planlagt at starte på gymnasiet, for det skulle alle hans venner. Men så fik han et fritidsjob i industrivirksomheden JEROS A/S i Ringe på Fyn. Det ændrede alt. Fritidsjobbet gav Rasmus helt nye perspektiver på arbejdslivet, og han blev så glad for at være der, at han har droppet tanken om gymnasiet og i stedet søgt ind på EUD for at blive faglært. Heldigvis får mange andre unge lignende oplevelser på fritidsjobbet. De får inspiration og udvider deres horisont. Vi ved også, at et fritidsjob f.eks. giver bedre trivsel, bedre karakterer og en stærkere tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er ubetinget positivt. For vi har brug for langt flere som Rasmus, der tager et fritidsjob. Særligt i industrien. Andelen af unge med fritidsjob i industrien er faldet til det halve på 15 år. Det skyldes blandt andet, at de eksisterende regler simpelthen ikke er tidssvarende. De unge må for eksempel ikke betjene håndværktøj. De må faktisk ikke engang tørre en boremaskine af og lægge den på plads. Der er også eksempler på, at du ikke må feje i et rum, hvis der er en maskine i den anden ende. Nu bliver det heldigvis lavet om. Regeringen vil også give en skatterabat til unge under 18 år, så det bliver mere attraktivt at tage et fritidsjob. Det er den helt rigtige vej at gå. For virksomhederne, for samfundet og for Rasmus og alle andre unge, der gerne vil være en del af et fællesskab. 

  • Der er ingen alternativ tekst for dette billede

Kære DI - Dansk Industri, vigtig agenda at gøre endnu flere unge klar til både livet og erhvervslivet. Hos Red Barnet Vestegnen arbejder vi hele tiden på at sikre børn i udsatte positioner, gode oplevelser i trygge fællesskaber. Målet er bl.a. give børnene livsduelighed og gøre dem klar til den vilde verden, som venter dem når de f.eks. skal ud på arbejdsmarkedet. Vores indsatser er alle drevet af dedikerede frivillige, der er en eftertragtet ressource, som vi aldrig kan få nok af. Vi samarbejder derfor med en række virksomheder, som ønsker at gøre en forskel i lokalområdet, udover blot at donere en sum penge. En af mulighederne for at støtte lokalt, er Corporate Volunteering eller på dansk, virksomhedsfrivillighed. Dette vigtige tema diskuterer vi på Folkemødet i år og DI - Dansk Industri er meget velkomne til at deltage i Red Barnet Vestegnens debat om potentialet i virksomhedsfrivillighed og fælles perspektiver i krydsfeltet mellem erhvervslivet og civilsamfundet. Vi udfordrer det "vi plejer at gøre", så kig forbi Røgeriets Debattelt F12 torsdag kl. 11.30 og vær med til at gøre en forskel for børnene og de unge. https://www.linkedin.com/feed/update/urn:li:activity:7203439420774006785

Mette Stokholm

Kreativ leder, Farvehandler, Salg, Dedikeret, og Strategisk.

1md

Mine “ børn” ungemennesker arbejder ved den lokale bager. Den ene nede i bageriet og laver brunsvir. Den anden sælger bagerbrød. De skal tidlig i seng og tidlig op. Men de ved de er vigtige for deres kollegaer. Og det er Mester der bestemmer. Og når de har fri kl 14 Ja så står deres klassekammerater. Selfølgelig er det ikke Lykke og idyl. Men de får perspektiv. Og lære at hvis du arbejder for noget……. Kan det lykkes 😉

Se flere kommentarer

Hvis du vil se eller tilføje en kommentar, skal du logge ind