Danske Regioner - Danish Regions ’ indlæg

DE GODE LØSNINGER SKAL UD OG LEVE TIL GAVN FOR PATIENTERNE Fremtidens sundhedsvæsen, hvordan skal det se ud? Strukturdebatten kører. Og struktur og fremme af innovation i sundhedsvæsenet var temaerne på DI og Mandag Morgens konference: 'Et samlet, forebyggende sundhedsvæsen’. "Vi skal blive endnu bedre til at bruge sundhedsteknologiske løsninger i sundhedsvæsenet. Herunder mere behandling i eget hjem," lød det fra Lars Sandahl Sørensen, adm. dir. i Dansk Industri ind, da han åbnede konferencen. FORMAND FOR KOMMISSION M. FL.: VI SKAL BLIVE BEDRE TIL AT SKALERE ”I forhold til digitalisering er der behov for, at vi bliver bedre til at skalere de gode løsninger og træffe de nødvendige beslutninger på nationalt niveau,” sagde formand for Sundhedsstrukturkommissionen, Jesper Fisker. Samme pointe blev understreget af Emil Fannike Kiær, erhvervs- og medlemsdirektør i DI. Han mente, at vi har en 'kæmpe opgave' i sundhedsvæsnet med at få de gode teknologiske løsninger bredt ud. Camilla Rathcke gav sit bud på, hvorfor de mange gode løsninger ikke er blevet skaleret: ” Det er jo blandt andet fordi, der er for mange adskilte pengekasser.” Formanden for Lægeforeningen fortsatte: ”Hvis vi skal kunne noget mere teknologisk, så skal vi have nogle muskler, der kan sikre det og at vi nationalt kan træffe beslutninger ift. digitalisering. For det mangler vi.” Laura Klitgaard, formand for IDA, sagde: "I forhold til Sundhedsstrukturkommissionens anbefalinger ser vi meget gerne, at man ikke puljer drift og innovation i samme kasse. Det er en god idé at samle nationalt. Men af erfaring ved vi, at driften kan æde innovation op, hvis det ligger samlet." SÆT IVÆRK MED ET NATIONALT CENTER FOR SUNDHEDSCENTER ”Fra Moderaternes side har vi foreslået et nationalt center for sundhedsinnovation, som lyder af det samme som DI og Danske Regioners forslag. Så tænker det er noget af det, vi kan sætte i værk uanset hvad,” sagde Lars Løkke Rasmussen, formand fra Moderaterne. NØDVENDIGT MED BEDRE FORDELING AF PRAKTISERENDE LÆGER Heino Knudsen, formand for Region Sjælland, understregede vigtigheden af tilgængeligheden af praktiserende læger for et bæredygtigt sundhedsvæsen i fremtiden: "Uanset om man bor på Østerbro eller i Øster Hurup, så har man brug for en læge. Frivillighed er godt, men helt ærligt - vi skal have en bedre fordeling af praktiserende læger." DI - Dansk Industri #sundpol #SamletSundhed

  • Der er ingen alternativ tekst for dette billede

Hvornår kommer I til patienterne? Indtil videre ser det ud som om, at I bruger pengene på infrastruktur og IT, ikke patientebehandling. Det kan være svært at få øje på, hvor IDA passer ind i billedet. De er ingeniører, ikke læger. Men magten har talt. Det har bare ikke så meget med sundhed at gøre.

Hvis du vil se eller tilføje en kommentar, skal du logge ind