Danske Regioner - Danish Regions ’ indlæg

AKUTLÆGEHELIKOPTERE I LUFTEN OVER 4.000 GANGE SIDSTE ÅR Regionernes fire danske akutlægehelikoptere er med til at redde liv i hele landet, og sidste år var de fire akutlægehelikoptere i luften over 4.167 gange. Det er især i yderområderne, at der ofte er brug for den hurtige hjælp. Helikopterne fløj i gennemsnit ud på 11,4 missioner dagligt i 2023. Det fremgår af den netop offentliggjorte årsrapport fra regionernes landsdækkende Akutlægehelikopterordning.   "Akutlægehelikopterne spiller en afgørende rolle for at sikre hurtig og specialiseret lægehjælp i hele landet. De gør en stor forskel for borgerne – især i områder med langt til hospitalerne", siger Mads Duedahl, næstformand i Danske Regioner. I 2023 var der mange missioner til følgende kommuner: Thisted med flest flyvninger -213 ture, dernæst Bornholm (188), Samsø (178), Esbjerg (155), Herning (154), Guldborgsund (146) og Lolland (143). De fire akutlægehelikoptere flyver ofte patienterne herfra og til de store universitetshospitaler. De 4.167 flyvninger sidste år var en anelse færre end året før, men patienterne grupperede sig ligesom tidligere: Patienter med hjerte- og karsygdomme udgjorde den største patientgruppe. Den udgjorde sidste år 42 procent. Patienterne havde typisk fået hjertestop eller en stor blodprop i hjertet. Andre af patienterne havde hjerneblødninger eller blodpropper i hjernen. En anden stor patientgruppe var ulykkesramte i trafikken og andre steder #sundpol #dkpol

  • Der er ingen alternativ tekst for dette billede

Hvis du vil se eller tilføje en kommentar, skal du logge ind