Danske Regioner - Danish Regions ’ indlæg

TID TIL HANDLING! 🚑🛌 Kom med de bedste case-ideer. Vær med til at forme næste års konference om offentlig digitalisering, #OffDig d. 18.-20. marts 2025 i Aarhus, med særligt fokus på sundhed den første dag, hvor konferencen hedder OffDig Health.  Dele af sundhedsvæsenet har rekrutteringsudfordringer. Derfor sætter OffDig Health spotlight på arbejdskraftbesparende initiativer, behandling i eget hjem og udbredelse af gode digitale løsninger.   Del jeres bedste idéer og cases. Hvilke digitale løsninger kan være med til at løse sundhedsvæsenets udfordringer og forbedre patientoplevelsen?    I år blev Region Nordjylland anerkendt med innovationsprisen for deres kunstige intelligens til skade-røntgen. Og Odense Universitetshospital vandt publikumsprisen for deres selvtest-scanner til klamydia og gonorré. Bliver dit forslag hyldet næste gang?   SÅ: Har du en god løsning, der kan spare arbejdskraft, bringe behandlingen tættere på borgerne eller gøre en forskel på en anden måde? Del dine forslag med os! Klik og udfyld formularen her senest den 1. september 2024 📅 https://lnkd.in/dTgixsVm   Samme deadline, hvis du har forslag til debatter, talere eller strategiske oplæg, der ikke passer til formularen. Skriv dit forslag i kommentarfeltet eller send en mail til Martina Cavarretta Bertelsen, Danske Regioner: [email protected].    Lad os skabe et endnu bedre sundhedsvæsen med innovative, digitale løsninger. #sundpol #dktech #digidk #kunstigintelligens #teknologi #sundhed Dansk IT

"Der er brug for udvikling – ikke afvikling – på det specialiserede socialområde." Sådan skriver Jacob Klærke, formand for Danske Regioners psykiatri- og socialudvalg, i et debatindlæg i Sundhedsmonitor. Mennesker med handikap og komplekse behov skal have den specialiserede hjælp, de har brug for. Det sker ikke altid i dag. Og det har alvorlige konsekvenser for en meget udsat og sårbar gruppe borgere. Nogle opgaver er så specialiserede, at de kræver et stort befolkningsgrundlag, som kun regionerne kan levere. Det er derfor meget bekymrede, når Sundhedsstrukturkommissionen med et pennestrøg og uden faglige argumenter foreslår at fjerne det specialiserede område fra regionerne. Det vil få ødelæggende konsekvenser for borgere med behov for højt specialiseret hjælp og støtte. Og det risikerer at medføre en afspecialisering af de nuværende faglige miljøer. Med en sundhedsreform på vej er det for alvor tid til at ændre udviklingen og gøre op med den uhensigtsmæssige struktur, der gør sig gældende på det specialiserede socialområde. Der er et stort behov for at løfte kvaliteten og forbedre sammenhængen i indsatsen for borgerne. Hvis vi skal lykkes med det, bør myndighedsansvaret for de højt specialiserede tilbud placeres der, hvor opgaverne løses bedst. Her er regionerne svaret. Læs hele indlægget: https://lnkd.in/d8AuFbxt #sundpol #dkpol #SamletSundhed

SUNDHEDSREFORM: SAML ANSVARET FOR SUNDHEDEN I DE FEM EKSISTERENDE REGIONER  Danske Regioners bestyrelse er enig om et høringssvar til regeringen om Sundhedsstrukturkommissionens rapport. Rapporten har flere gode takter, og kommissionens tre forslag til forvaltningsmodeller indeholder også mange positive elementer. Men desværre leverer ingen af de tre modeller den samlede og sammenhængende løsning, som borgerne har brug for. Derfor foreslår Danske Regioners bestyrelse en fjerde model, der samler ansvaret for flere af sundhedsopgaverne i de nuværende fem regioner: - Det vil sikre bedre sammenhæng for patienterne og mere sundhed for pengene, samtidig med at vi undgår at tabe årtiers fremskridt og spilde mange ressourcer i omstillingen til en helt ny struktur, siger Anders Kühnau, formand for Danske Regioner. Ud over at foreslå en fjerde model til en ny struktur i sundhedsvæsenet, advarer Danske Regioners bestyrelse mod Kommissionens anbefaling om at fjerne andre myndighedsopgaver fra regionerne. Forslaget om at regionerne ikke længere skal beskæftige sig med klima, transport, uddannelse, miljø og socialområdet afviger fra rapportens ellers gennemtænkte og nuancerede syn på sundhedsopgaverne. - Intet begrunder, at regionale politikere – som de eneste politikere i Danmark – ikke kan bære ansvaret for flere områder. Tværtimod er der en lang række opgaver, som langt de fleste kommuner er for små til, men som stadig har meget stor betydning for borgernes dagligdag og derfor passer dårligt til staten, siger Mads Duedahl, næstformand for Danske Regioner. Læs Danske Regioners høringssvar til regeringen:  https://lnkd.in/dZMrPjCh #sundpol #SamletSundhed #dkpol

Fint at regionen er i gang med at finde ny metode, der kan kortlægge vores sparsomme råstoffer. De skal gerne findes tæt på, hvor de skal bruges, så miljøbelastende transport mindskes😊 #dkgreen #dkby #råstoffer #geologi

VI SØGER EN ERFAREN OG AMBITIØS DIREKTØR TIL SUNDHEDSVÆSENETS KVALITETSINSTITUT Formand for kvalitetsinstituttets bestyrelse, Anne Jastrup, glæder sig til at se et stærkt felt af ansøgere til stillingen som direktør for det nyoprettede Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut. Hun uddyber: ’Det er et supervigtigt, meningsfuldt og meget spændende job. Vi er på udkig efter en kandidat, der har blik for den afgørende bundlinje i sundhedsvæsenet: at alle patienter får sundhedsydelser af høj og ensartet kvalitet i hele deres forløb.’ Danske Regioners bestyrelse har besluttet at oprette Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut. Formålet med instituttet er at understøtte et styrket, databaseret og mere målrettet arbejde med kvalitet samt en bedre prioritering og ressourceudnyttelse i sundhedsvæsenet til gavn for patienterne. ’Som direktør får du brug for dine stærke analytiske evner og din strategiske sans. Du kommer til at trække på dine erfaringer med at finde fælles, bæredygtige løsninger, også når modsatrettede behov skal mødes,’ fortæller Anne Jastrup. Kvalitetsinstituttet går i luften 1. januar 2025 og afløser Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP) og Behandlingsrådet. Søg jobbet senest 1. september her: https://lnkd.in/dMjVdzjH Hvis du ønsker en fortrolig drøftelse af job og opgaver, er du velkommen til at kontakte bestyrelsesformand Anne Jastrup Okkels på 4082 1165. #sundpol #sundhed #jobopslag

DE GODE LØSNINGER SKAL UD OG LEVE TIL GAVN FOR PATIENTERNE Fremtidens sundhedsvæsen, hvordan skal det se ud? Strukturdebatten kører. Og struktur og fremme af innovation i sundhedsvæsenet var temaerne på DI og Mandag Morgens konference: 'Et samlet, forebyggende sundhedsvæsen’. "Vi skal blive endnu bedre til at bruge sundhedsteknologiske løsninger i sundhedsvæsenet. Herunder mere behandling i eget hjem," lød det fra Lars Sandahl Sørensen, adm. dir. i Dansk Industri ind, da han åbnede konferencen. FORMAND FOR KOMMISSION M. FL.: VI SKAL BLIVE BEDRE TIL AT SKALERE ”I forhold til digitalisering er der behov for, at vi bliver bedre til at skalere de gode løsninger og træffe de nødvendige beslutninger på nationalt niveau,” sagde formand for Sundhedsstrukturkommissionen, Jesper Fisker. Samme pointe blev understreget af Emil Fannike Kiær, erhvervs- og medlemsdirektør i DI. Han mente, at vi har en 'kæmpe opgave' i sundhedsvæsnet med at få de gode teknologiske løsninger bredt ud. Camilla Rathcke gav sit bud på, hvorfor de mange gode løsninger ikke er blevet skaleret: ” Det er jo blandt andet fordi, der er for mange adskilte pengekasser.” Formanden for Lægeforeningen fortsatte: ”Hvis vi skal kunne noget mere teknologisk, så skal vi have nogle muskler, der kan sikre det og at vi nationalt kan træffe beslutninger ift. digitalisering. For det mangler vi.” Laura Klitgaard, formand for IDA, sagde: "I forhold til Sundhedsstrukturkommissionens anbefalinger ser vi meget gerne, at man ikke puljer drift og innovation i samme kasse. Det er en god idé at samle nationalt. Men af erfaring ved vi, at driften kan æde innovation op, hvis det ligger samlet." SÆT IVÆRK MED ET NATIONALT CENTER FOR SUNDHEDSCENTER ”Fra Moderaternes side har vi foreslået et nationalt center for sundhedsinnovation, som lyder af det samme som DI og Danske Regioners forslag. Så tænker det er noget af det, vi kan sætte i værk uanset hvad,” sagde Lars Løkke Rasmussen, formand fra Moderaterne. NØDVENDIGT MED BEDRE FORDELING AF PRAKTISERENDE LÆGER Heino Knudsen, formand for Region Sjælland, understregede vigtigheden af tilgængeligheden af praktiserende læger for et bæredygtigt sundhedsvæsen i fremtiden: "Uanset om man bor på Østerbro eller i Øster Hurup, så har man brug for en læge. Frivillighed er godt, men helt ærligt - vi skal have en bedre fordeling af praktiserende læger." DI - Dansk Industri #sundpol #SamletSundhed

En sundhedsreform må ikke blive en miljøkatastrofe! Sådan skriver de fem regioners formænd i en kronik i Avisen Danmark. Tidligere i juni afleverede Sundhedsstrukturkommissionen en gennemarbejdet rapport på over 600 sider. Bag det store arbejde står en række gode eksperter på sundhedsområdet. Men når man læser anbefalingerne, er det også tydeligt, at det netop er eksperter på sundhed, der har ført pennen. Kommissionen anbefaler, at regionerne skal overgå til rene sundhedsmyndigheder. Og altså dermed ikke længere beskæftige sig med bl.a. miljø, klima, transport og uddannelse. Et overraskende og meget vidtrækkende forslag, som der ingen analyse ligger bag. Følges anbefalingen blindt, kan det forværre skaden fra strukturreformen i 2007. Her fjernede man miljøreguleringer fra de nedlagte amter og indbyggede i stedet en interessekonflikt ved at placere dem i kommunerne. Som jo har en meget vigtig opgave i at tiltrække virksomheder og skabe arbejdspladser for borgerne. Man tog heller ikke højde for, at Danmark er et lille land, hvor der naturligt vil være grænser for antallet af spildevandsingeniører og jurister, som kan tolke teknisk og kompliceret miljølovgivning. Derfor har vi brug for myndigheder, som har størrelsen til at huse højt specialiserede kompetencer på miljøområdet. Det gælder fx for sikring af drikkevand, klimatilpasning, beskyttelse af vandløb og kyster og omstillingen til vedvarende energi. Men også i forhold til ungdomsuddannelser og offentlig transport, hvor der ligeledes er behov for stærke regioner, som arbejder for at sikre borgerne valgfrihed til en god ungdomsuddannelse og adgang til grøn transport, der binder by og land sammen. Regionerne har størrelsen, de faglige kompetencer og ikke mindst den demokratisk nærhed til netop de opgaver, som kommissionen anbefaler at fjerne. Men det vil være en ulykke for bl.a. kampen mod jordforurening og beskyttelsen af vores drikkevand, hvis anbefalingen bliver fulgt. #SamletSundhed #Sundpol #dkpol

TAK FOR FOLKEMØDE! Om lidt bliver her stille… Tak for endnu et dejligt folkemøde. Tak til paneldeltagere og til alle jer, der besøgte vores telt …og jer, der har fulgt os på X og LinkedIn. Mikrofonerne er slukket -og stolene er stillet til side. Vi har afholdt 25 spændende debatter om struktur, psykiatri, sundhedsvæsen og klima de seneste tre dage i Danske Regioners telt langs Allinges smukke klippekyst. Debatterne har på skift vakt glæde, klapsalver, alvor, undren og eftertanke. Og til jer, der stadig befinder jer på Østersøens perle: God tur hjem! #fmdk #sundpol #dkpol #psykiatri #dkgreen #psykiatri 

AKUTLÆGEHELIKOPTERE I LUFTEN OVER 4.000 GANGE SIDSTE ÅR Regionernes fire danske akutlægehelikoptere er med til at redde liv i hele landet, og sidste år var de fire akutlægehelikoptere i luften over 4.167 gange. Det er især i yderområderne, at der ofte er brug for den hurtige hjælp. Helikopterne fløj i gennemsnit ud på 11,4 missioner dagligt i 2023. Det fremgår af den netop offentliggjorte årsrapport fra regionernes landsdækkende Akutlægehelikopterordning.   "Akutlægehelikopterne spiller en afgørende rolle for at sikre hurtig og specialiseret lægehjælp i hele landet. De gør en stor forskel for borgerne – især i områder med langt til hospitalerne", siger Mads Duedahl, næstformand i Danske Regioner. I 2023 var der mange missioner til følgende kommuner: Thisted med flest flyvninger -213 ture, dernæst Bornholm (188), Samsø (178), Esbjerg (155), Herning (154), Guldborgsund (146) og Lolland (143). De fire akutlægehelikoptere flyver ofte patienterne herfra og til de store universitetshospitaler. De 4.167 flyvninger sidste år var en anelse færre end året før, men patienterne grupperede sig ligesom tidligere: Patienter med hjerte- og karsygdomme udgjorde den største patientgruppe. Den udgjorde sidste år 42 procent. Patienterne havde typisk fået hjertestop eller en stor blodprop i hjertet. Andre af patienterne havde hjerneblødninger eller blodpropper i hjernen. En anden stor patientgruppe var ulykkesramte i trafikken og andre steder #sundpol #dkpol