Danske Regioner - Danish Regions ’ indlæg

En sundhedsreform må ikke blive en miljøkatastrofe! Sådan skriver de fem regioners formænd i en kronik i Avisen Danmark. Tidligere i juni afleverede Sundhedsstrukturkommissionen en gennemarbejdet rapport på over 600 sider. Bag det store arbejde står en række gode eksperter på sundhedsområdet. Men når man læser anbefalingerne, er det også tydeligt, at det netop er eksperter på sundhed, der har ført pennen. Kommissionen anbefaler, at regionerne skal overgå til rene sundhedsmyndigheder. Og altså dermed ikke længere beskæftige sig med bl.a. miljø, klima, transport og uddannelse. Et overraskende og meget vidtrækkende forslag, som der ingen analyse ligger bag. Følges anbefalingen blindt, kan det forværre skaden fra strukturreformen i 2007. Her fjernede man miljøreguleringer fra de nedlagte amter og indbyggede i stedet en interessekonflikt ved at placere dem i kommunerne. Som jo har en meget vigtig opgave i at tiltrække virksomheder og skabe arbejdspladser for borgerne. Man tog heller ikke højde for, at Danmark er et lille land, hvor der naturligt vil være grænser for antallet af spildevandsingeniører og jurister, som kan tolke teknisk og kompliceret miljølovgivning. Derfor har vi brug for myndigheder, som har størrelsen til at huse højt specialiserede kompetencer på miljøområdet. Det gælder fx for sikring af drikkevand, klimatilpasning, beskyttelse af vandløb og kyster og omstillingen til vedvarende energi. Men også i forhold til ungdomsuddannelser og offentlig transport, hvor der ligeledes er behov for stærke regioner, som arbejder for at sikre borgerne valgfrihed til en god ungdomsuddannelse og adgang til grøn transport, der binder by og land sammen. Regionerne har størrelsen, de faglige kompetencer og ikke mindst den demokratisk nærhed til netop de opgaver, som kommissionen anbefaler at fjerne. Men det vil være en ulykke for bl.a. kampen mod jordforurening og beskyttelsen af vores drikkevand, hvis anbefalingen bliver fulgt. #SamletSundhed #Sundpol #dkpol

Fem regionsrådsformænd: Reformen af sundhedsvæsenet må ikke blive endnu en katastrofe for miljøet

Fem regionsrådsformænd: Reformen af sundhedsvæsenet må ikke blive endnu en katastrofe for miljøet

avisendanmark.dk

Julie L. L. Kofoed

Seniorkonsulent hos Danske Regioner // Videncenter for Miljø og Ressourcer // PFAS // Pesticider // Kortlægning af jordforurening

1md

Det er vigtigt at miljøområdet ikke overses fordi der er fokus på sundhed!

Alene omlægningen af IT systemer vil koste flere mia kroner. Hvem er de eksperter?

Se flere kommentarer

Hvis du vil se eller tilføje en kommentar, skal du logge ind