Kræftens Bekæmpelse s indlæg

Se organisationssiden for Kræftens Bekæmpelse, grafik

44.722 følgere

I løbet af sommeren sætter vi fokus på nogle af vores dygtige forskere, der arbejder her i #KræftensBekæmpelse i vores forskningsafdeling, Danish Cancer Institute. Vi er ca. 250 forskere fra hele verden, og vi forsker inden for forskellige områder, både epidemiologisk og biologisk forskning samt områder som forebyggelse, personlig medicin og perspektiver for kræftoverlevere. Mød Frederik Knude Palshof. Frederik er uddannet læge, men er nu i gang med et epidemiologisk ph.d.-projekt. 🟢 Hvad forsker du i? 💬 Lige nu skriver jeg ph.d. og forsker i, hvorfor vi får flere kræfttilfælde i Danmark. Jeg undersøger, hvad der driver stigningen, kendte risikofaktorer for kræft som rygning, alkohol og overvægt, eller at vi bliver flere ældre i befolkningen. Derudover har jeg et særligt fokus på udviklingen i undertyper af brystkræft. 🟢 Hvordan blev du interesseret I kræftforskning? 💬 Gennem min uddannelse som læge har jeg under studiet forsket i brystkræft på Afdeling for Brystkirurgi på Gentofte Hospital, hvor jeg arbejdede. Det er et spændende forskningsfelt i stor udvikling. Efter mit kandidatspeciale spurgte min medvejleder, om jeg ikke skulle skrive ph.d. - og det var jeg ikke helt sikker på, for det er et stort projekt. Et år efter blev jeg fristet igen med det projekt, jeg nu er i gang med, og der bed jeg på. 🟢 Hvad har været dit foreløbige forskningsmæssige karriere-højdepunkt? 💬 Det var nok, da jeg fik penge til min ph.d. Det er en lang proces at starte et ph.d.-forløb, og der skal arrangeres møder med samarbejdspartnere og sendes ansøgninger til fondsmidler, og især det sidste er afgørende for, om projektet kan blive til noget. Så da jeg fik en stor portion penge, og kunne gå i gang, var det alle forberedelserne værd. 🟢 Hvad er din forskningsmæssige ambition? 💬 I min optik skal forskning løse problemer og bidrage med ny viden, som har en betydning for samfundet. I forhold til sundhedsvæsenet, står vi med prognoser som peger på, at op i mod 25% flere får kræft i Danmark om 30 år. Allerede nu mangler vi hænder og har svært ved at følge med. For at sikre den rette diagnostik og behandling til patienter i fremtiden, må forskning være med til at sætte fokus på problemet og komme med løsninger til forebyggelse, billigere behandlinger og generelt til, hvordan vi skal håndtere flere ældre kræftpatienter, som ofte også fejler andre ting end kræft. Det er min ambition at bidrage med forskning, som kan belyse fremtidens udfordringer i sundhedssystemet og forhåbentlig også løse nogle af dem.

  • Der er ingen alternativ tekst for dette billede

Hvis du vil se eller tilføje en kommentar, skal du logge ind