AP Pension s indlæg

Se organisationssiden for AP Pension, grafik

16.951 følgere

I AP Pension holdt vi her til morgen vores forårs-webinar, hvor godt 400 personer deltog. Vores partnerdirektør Gert Thougaard præsenterede dagens program, der bl.a. bød på nyt fra AP Pension, en snak om afkast og investeringer og ikke mindst den aktuelle situation i dansk politik. Vores CCO, Janni Bové Schou, kunne fortælle deltagerne ved skærmene om nyt fra AP Pension. Hun fremhævede bl.a. de seks styrker ved at være kunde i AP Pension. Ligesom hun fremhævede det stærke fundament, som vi står på i form af høje afkast og de højeste indbetalinger i AP Pensions historie, som vi opnåede sidste år. 2023 blev også året, hvor vi opnåede vores højeste antal kunder nogensinde. Deltagerne fik også mulighed for at høre nyt fra vores investeringsdirektør, Pernille Jessen, der fortalte om afkastet indtil videre i 2024. Pernille Jessen opridsede, hvad der kan være afgørende for udviklingen i resten af 2024 på de finansielle markeder. Her vil emner som inflation, vækst og ikke mindst et amerikanske præsidentvalg kunne være med til at gøre sig gældende på de finansielle markeder. Dagens gæst ved webinaret var tidligere forsvars- og justitsminister og nu politisk kommentator, Hans Engell, der under temaet ”holder regeringen valgperioden ud?” gav en aktuel status på den politiske situation herhjemme. Ved webinaret gjorde Hans Engell det klart, at han ikke tror, at vi skal til folketingsvalg lige foreløbig. Ifølge Hans Engell er det mest sandsynligt, at der kommer folketingsvalg i 2026, da regeringen, ifølge den politiske kommentator, gerne vil se valgprognoser, der peger i regeringens retning før, der bliver udskrevet valg.

  • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
Jesper Bo Frandsen

Storkundechef hos AP Pension

1md

En stærk holdopstilling 💪🏻god og højaktuel agenda👌🏻

Hvis du vil se eller tilføje en kommentar, skal du logge ind