Aalborg Universitetshospital s indlæg

Jakob og Christian forsker i den uhelbredelige sygdom ALS, og håber på at bringe verden et lille skridt nærmere en behandling. Ved ALS nedbrydes nerverne, som over kort tid fører til muskelsvind, vejrtrækningsbesvær og i sidste ende døden. Ikke nok med det, så udvikler næsten halvdelen med ALS symptomer, hvor de ud af det blå begynder at græde eller grine. - Disse gråd- og latteranfald er enormt invaliderende ved en allerede forfærdelig sygdom, idet patienten mister kontrollen og udtrykker noget, vedkommende reelt ikke føler. Ofte sker det i situationer, hvor det er socialt upassende, fortæller professor og overlæge ved Neurologisk Afdeling, Jakob Blicher. Ingen ved, hvorfor gråd- og latteranfaldene rammer nogle ALS-patienter og ikke andre. - Nogle patienter har allerede symptomerne, når de får ALS-diagnosen, og vi vil derfor gerne prøve at forstå, hvilke ændringer sker der i hjernen, siger læge og ph.d.-studerende Christian Steenkjaer. Sammen med Jakob Blicher står han bag det nye forskningsprojekt, som Melsen Fonden netop har støttet med 2 mio. kr. I projektet skal forskerne foretage avancerede hjerneskanninger på 50 patienter med ALS med og uden disse gråd- og latteranfald. - Vi ved, at medicin godkendt til antidepressiv behandling allerede efter få dage har en positiv effekt på gråd- og latteranfaldene, men vi ved ikke, hvad der sker i hjernen, når vi giver behandlingen, fortæller Christian Holm Steenkjær. De to forskere håber, at studiet kan kaste nyt lys over nogle af de mange ubesvarede spørgsmål, der omgærder ALS. - Vi håber, at vi ved at tage fat i denne del af ALS-sygdommen, kan bidrage til at øge den samlede viden, og nå lille et skridt nærmere en bedre forståelse af den underliggende årsag. Der er brug for at belyse ALS fra alle vinkler, hvis vi skal blive klogere, og en dag opklare sygdommens mysterium, så vi kan begynde at gøre folk raske eller forebygge, at de bliver syge, siger Jakob Blicher. Forskningsprojektet gennemføres i samarbejde med Radiology Research Center, Aalborg University Hospital og Center for Funktionelt Integrativ Neurovidenskab på Aarhus Universitet.

Lægesekretær Louise Nørskov Pedersen fra vores billeddiagnostiske afdeling kan noget, som herrelandsholdet i fodbold ikke formåede denne sommer: Række hænderne i vejret og fejre en sejr 🏆 🎯 Forleden fik hun nemlig overrakt diplom for at have lavet forårssemestrets bedste afgangsprojekt på sundhedskommunomuddannelsen! I sit projekt satte Louise sig for at undersøge, hvorfor lægesekretærerne ikke inddrages mere aktivt i løsningen af de administrative opgaver på Billeddiagnostisk Afdeling, som i dag varetages af afdelingens radiografer og det kliniske sundhedspersonale. Radiograferne varetager nemlig i stigende grad administrative opgaver – som måske lige så vel kunne løses af en administrativt uddannet lægesekretær. - Hvis man forestiller sig, at sekretærerne overtager nogle af de administrative opgaver, som radiograferne varetager inden en undersøgelse, kan radiograferne muligvis nå flere undersøgelser på dagsprogrammet, siger Louise Nørskov Pedersen. Hun tænker også fremad mod den kommende organisering i Hospitalsbyen: - Nu har vi sekretærteams for CT, MR, røntgen, ultralyd. Det er meget sårbart ved sygdom. I Hospitalsbyen bliver vores teams mere blandede, og her kunne jeg godt se lægesekretæren i en mere administrerende koordinatorrolle med overblik og derved aflaste klinikerne. Undervejs i projektet har Louise afdækket, at der kan være nogle barrierer mellem radiografer og lægesekretærer – både i forhold til de værdier, som deres profession repræsenterer, og kendskab til hinandens opgaver. - Man skal have respekt for hinandens uddannelse og faglighed – og det er supervigtigt, at afdelingsledelsen går forrest, når kulturen skal ændres mellem to forskellige faggrupper. Det er en rejse, man skal tage på sammen, konkluderer hun.

Så I Go’ morgen Danmark i lørdags?   Her var vores musikterapeut Stephan Skov og overlæge Per Thorgaard med for at fortælle om, hvordan kunst og kultur har en gavnlig effekt på sundhed og trivsel.   Stephan spiller f.eks. både for familier på barselsgangen og for patienterne på vores kræftafsnit – og han oplever, hvordan musikken hjælper med at give ro og tryghed.   Nu sætter vi som det første hospital sundhed og trivsel med patientnær kunst og kultur på dagsordenen – naturligvis som et supplement til den gode medicinske og kirurgiske behandling, vi allerede yder. Foruden musikterapi inde på hospitalet, rykker sundheden også ud i kulturhusene. Her er hospitalet med til at skabe specialdesignede oplevelser i forskellige kulturhuse til patienter (og pårørende) efter indlæggelseskrævende, svær sygdom, eller ved eksistentielle svære livssituationer.   Og det virker – 66 % af vores patienter siger i en undersøgelse lavet af Aalborg University, at de føler større trivsel, når de behandles med kultur.   Det skete for eksempel for Jan Bønlykke Sørensen, der har prostatakræft. Ud over almindelig medicin og kemoterapi fik han sammen med en række andre patienter tildelt oplevelser i Musikkens Hus, på Kunsten, i Nationalpark Thy og hos Ørntoft & Nordheim.   - Det, jeg oplevede, var, at tankerne var et helt andet sted. Det hjælper én tilbage til normalen igen, fortæller han.   Læs mere her, hvor du også kan se hele opslaget med TV 2 Play: https://lnkd.in/d_AwrPTy PS. ”Skal skatteborgerne betale for kultur til patienter?”, er der måske nogen, der vil spørge – og nej, pengene til projektet kommer via eksterne midler og er altså ikke hevet ud af hospitalets hårdt pressede budget.

Jonas Hansen er ansat som cheflæge i Børne- og Ungeafdelingen. Jonas er fagområdeekspert i neuropædiatri og har været konstitueret i stillingen som cheflæge i Børne- og Ungeafdelingen. - Jeg vil arbejde for et godt arbejdsmiljø, for uddannelse og forskning med henblik på en fortsat udvikling af afdelingen, styrke sammenhængskraften mellem de forskellige faggrupper i afdelingen samt sikre et godt samarbejde med både interne og eksterne samarbejdspartnere, siger Jonas Hansen. - Jeg ser frem til at være en del af en udvidet afdelingsledelse med visioner og handlekraft, som sammen med utroligt mange dygtige medarbejdere kan sikre nordjyske børn og unge en god udredning og behandling, siger han. Jonas Hansen tiltræder stillingen den 1. juli 2024.

Skadeklinikken i Farsø lukker pr. 1. juli – det besluttede et enigt regionsråd tilbage i marts. Lukningen betyder, at det ikke længere vil være muligt at blive røntgenfotograferet og behandlet for akutte skader i Farsø. I stedet henvises til Hobro eller Aalborg. Husk begge steder at kontakte egen læge (hverdage kl. 8-16) eller Lægevagten (hverdage kl. 16-8 weekend og helligdage, tlf. 70 150 300), inden du møder op. Ved akut behov for hjælp, ring 1-1-2 som altid. Det vil stadig være muligt for egen læge at henvise til almindelig røntgen som led i udredning af sygdom, og efterfølgende at henvise til specialistbehandling på ortopædkirurgisk afsnit i regionen. Om lukningen af Skadeklinikken i Farsø sagde regionsrådsformand Mads Duedahl på vegne af Regionsrådet til Danmarks Radio: - Vi står i en svær situation i det nordjyske sundhedsvæsen, og vi bliver nødt til at overveje, hvordan vi får mere ud af skatteborgernes penge. Det har været nødvendigt at tage nogle svære valg.

I Afdelingen for Medicinsk Fysik 3D-printer de næser 👃☢️ Jeps, den er god nok – næserne er til stråleterapien. For at få stråledosis helt ud i huden ved patienter med hudcancer, lægges der nemlig et gummiagtigt materiale oven på huden. Ved næser, som har en meget irregulær form, giver det mening at 3D-printe materialet til den enkelte patient.  På den måde sikrer vi os, at materialets form passer perfekt til patienten, samt at det ligger på samme måde ved alle strålebehandlinger. 

Det er en god idé at give døende hjælp til en fredelig død i eget hjem 💡 Derfor er vores Akut- og Traumecenter blevet belønnet med Regionsrådets Idépris for at have udviklet et koncept, der gør det nemmere at sikre, at patienter, som ønsker at dø i eget hjem, får mulighed for det. - Det er godt, at vi kan give de patienter, som gerne vil dø hjemme, mulighed for det. Samtidig gør det også afskeden bedre for de pårørende, fordi den kan foregå i vante rammer i stedet for på et hospital, siger Malene Busk (S), regionsrådsmedlem og med i priskomiteen. Konceptet omfatter bl.a. en tjekliste, der sikrer den nødvendige kommunikation med patient, pårørende og fagpersoner. Derudover er der en såkaldt ”Solnedgangskasse” med alle instrukser, medicin, udstyr og informationsmateriale, som er nødvendigt for palliativ pleje i hjemmet. Kæmpe tillykke med prisen til Akut- og Traumecenteret, som arbejder på at udbrede idéen 👏