VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

𝑭𝒊𝒌 𝒅𝒖 𝒍æ𝒔𝒕? Ældre, der modtager pleje, skal ifølge regeringen kunne vælge mellem at få et bad eller bage pandekager🛁🥞 Dét og andre udbredte diskurser i debatten skaber et billede af ældreområdet, som ikke matcher den virkelighed, faggrupperne står over for. For når pandekagebagning bliver en indsats, som disse SOSU’er skal levere, så skaber vi et bestemt billede af ’ældreområdet’. Et billede, hvor faggrupper med flere års uddannelse får ’ansvar’ for at bage pandekager til raske, gamle mennesker frem for virkeligheden, hvor de selvsamme faggrupper bruger deres sundhedsfaglige uddannelser – og autorisation – til at yde grundlæggende pleje (herunder også sygepleje) og omsorg for komplekse, multisyge (og ikke nødvendigvis ældre) borgere. Det skriver Ph.d.-stipendiat Emmy Hjort-Enemark Topholm i et debatindlæg, som har være bragt i Kommunal Sundhed.

Landets kommuner ser et stort potentiale i digitalisering og brug af ny teknologi til deres interne opgaveløsning og til levering af velfærdsydelser til borgerne 👨💻 Målet er, at det kan frigive arbejdskraft og gøre det muligt at levere services af høj kvalitet. Men ledelse af den digitale transformation er kompleks. Derfor skal VIVE nu undersøge, hvilke organisatoriske modeller der egner sig bedst til formålet, og hvordan kommunerne bedst muligt kommer i mål med opgaven. Læs mere om projektet 👇

𝑭𝒊𝒌 𝒅𝒖 𝒍æ𝒔𝒕? Børn med overvægt oplever i højere grad forskelsbehandling, mobning og diskrimination. Disse forhold gør, at børnene har større sandsynlighed for at klare sig dårligere i uddannelsessystemet. Det viser resultaterne fra en forholdsvis ny undersøgelse, som professor MSO Jane Greve opridser i dette debatindlæg. Allerede i syv-årsalderen har børn med overvægt betydeligt større sandsynlighed for at opleve mistrivsel i form af både ensomhed og mobning end børn, der er har en normal vægt. I den alder har overvægten dog ikke umiddelbar betydning for børnenes tro på egne evner, deres præstationer i skolen eller deres sundhed generelt. Men ser man på konsekvenserne af overvægten for 14-årige, så har de i gennemsnit har 20 procent mere fravær fra skolen og får dårligere karakterer ved afgangseksamen fra grundskolen. De er desuden også mere tilbøjelige til ikke at tage en ungdomsuddannelse. Læs hele debatindlægget👇

Mikkel Kjer kommer ikke til at kede sig i sin sommerferie. Han skal fordybe sig med alt omkring et vist cykelløb i Frankrig, så hovedet får en pause fra hans igangværende undersøgelser om ledelse af den danske folkeskole🏫🚴♂️ Mikkel skal se og fornøje sig med et par af etaper live i skønne Provence. Desuden skal han selv bestige flere bjerge i Alperne; ikke mindst gevaldige Isola 2000, inden han vender tilbage til kontoret. Tilbage på VIVE skal han blandt andet fortsætte en evaluering af fire forskellige projekter på interne skoler. Fokus er på de virkningsfulde kerneelementer samt eventuelle barrierer og drivkræfter i implementeringen. Men inden sommeren er helt slut kommer Mikkel med en anbefaling til sommerferiens underholdning: podcastserien Mors Afskedsbreve🎧 Over seks afsnit indfører Adrian Hughes sine lyttere i en både tragisk, men også dramatisk familiesaga med sære dødsfald, opfundne graviditeter og hovedrige jetsettere. Ghita Nørby læser Adrians mors breve op på allerbedste vis – med stor bitterhed og karakter. Uanset om du sidder i kø på den tyske Autobahn eller slapper af i klitterne ved Vesterhavet, så lyder her en klar anbefaling fra Mikkel: hør Mors Afskedsbreve. Så vender Mikkel snart tilbage med mere ny viden.   (På billedet ses Mikkel entusiastisk holde oplæg om mousserende vine - fra Frankrig selvfølgelig)

Her kan du følge psykiatriens udvikling👇 I slutningen af 1700-tallet komme der debat om det, som blev kaldt "de gales" levevilkår. Tidligere havde psykisk sygdom været familiens ansvar. I løbet af 1800-tallet overtog staten en del af ansvaret. Læger kom til at stå for behandlingen, der som noget nyt skulle foregå på særlige hospitaler. I 1900-tallet blev også faggrupper som socialarbejdere og psykologer ansat, og der kom større fokus på sociale forhold og psykologiske teorier. Nye patienter med blandt andet angst og depression blev en del af psykiatrien, og patientskaren voksede. I begyndelsen af 1800-tallet anslog en folketælling, at knap 1.250 danskere var ”afsindige”. På det tidspunkt svarede det til omkring 1 procent af befolkningen. Nu anslår Sundhedsstyrelsen, at 580.000 danskere har en psykisk lidelse, og at 40-50 procent af befolkningen på et tidspunkt i deres liv vil få en psykisk lidelse.

𝑭𝒊𝒌 𝒅𝒖 𝒍æ𝒔𝒕? I denne kronik skriver seniorforsker Sara Lei Sparre om, hvordan udlændingepolitikken skaber barrierer for at uddanne flere faglærte til ældreplejen og sundhedsvæsenet. Vi følger ”Mahmoud”, der er flygtning fra Syrien. Mahmoud blev færdig som social- og sundhedshjælper i 2022, men vejen dertil var ikke nem, for uddannelsen satte hans ansøgning om permanent opholdstilladelse på standby – og forlængede frygten for hjemsendelse til krig. Der er nemlig et krav om tre år og seks måneders beskæftigelse i løbet af de seneste fire år, når flygtninge og arbejdsmigranter vil søge permanent opholdstilladelse – og det er selvsagt ikke muligt, når man er under uddannelse. 💡 Kronikken bygger på viden og erfaringer fra det store forskningsprojekt ’Fra Migrant til SOSU-aspirant’, der siden 2021 har fulgt 68 social- og sundhedselever med migrantbaggrund. Læs mere om projektet: https://lnkd.in/dTergbxe

Der mangler relevante behandlingstilbud til voksne med udviklingshæmning og problematisk brug af rusmidler. VIVE skal derfor i samarbejde med Social- og Boligstyrelsen i Danmark og fire kommuner udvikle og evaluere en indsats til denne målgruppe. En udfordring er blandt andet, at den eksisterende rusmiddelbehandling ofte kræver kognitive forudsætninger, som personer med udviklingshæmning ikke besidder i tilstrækkeligt omfang. Indsatsen, som skal afprøves og udvikles, bygger på syv kerneelementer: 🔹 Afdæk borgerens ressourcer, behov og rusmiddelanvendelse 🔹 Anerkend borgerens erfaringer, håb og ønsker 🔹 Tilpas rusmiddelbehandlingen til borgerens forudsætninger 🔹 Skab sammenhæng mellem behandlingen og borgerens trivsel 🔹 Skab rammer for tværfaglig viden og gensidig forståelse 🔹 Sikr rammer for tværprofessionelt samarbejde 🔹 Sikr ledelsesmæssig opbakning og fællestværfaglige mål.

Fleksible pladser være en god løsning for mennesker med psykiske lidelser, der kan have svært at vende tilbage til hverdagen efter en indlæggelse på en psykiatrisk afdeling. Det er et midlertidigt tilbud, som ikke kræver en forudgående visitation, og hvor borgeren får et værelse, mens deres situation bliver afklaret. ”Langt de feste vil gerne bo i deres eget hjem eller i et fast botilbud. Men der kan være situationer, hvor det simpelthen ikke er muligt for den enkelte, fordi overgangen fra en indlæggelse kan være meget hård. Samtidig skal de ofte vente længe på den rette sociale indsats. Det øger risikoen for, at de hurtigt bliver indlagt igen, hvis de ikke får den rette hjælp hurtigt efter udskrivelsen,” siger Jakob Trane Ibsen, chefanalytiker i VIVE. Læs artikel fra VIVE Magasin med temaet ’Psykiatri’💡

Er du interesseret i teknologi, terapi, og eksperimentelle tests? Så få Thorben Simonsen bedste bogtips til sommerens ferielæsning👇 Thorben forsker i relationerne mellem teknologi og psykiatri, og han har hylden fuld af gode bøger. Han har fundet fire bøger frem, som blandt andet giver indblik i samspillet mellem teknologi, terapi, og eksperimentelle tests. 📕”Superskurk” af Anna Juul ”Superskurk” er fyldt med humor, men er samtidig en meget sørgmodig fortælling. Du skal læse den, hvis du gerne vil grine, have indblik i hvordan livet med psykisk sygdom kan være, og præsenteres for argumenter for hvorfor psykiatrien skal prioriteres. 📗 “In the land of the unreal” af Lisa Messeri I Los Angeles finder Messeri ’The Unreal’ – et begreb hun bruger til at beskrive byen, vores aktuelle politiske virkelighed samt udviklingen af virtual reality (VR). Hendes etnografi af Silicon Beach er på en gang en kritisk undersøgelse af, hvor drømme produceres, hvordan de søges realiseret, og hvilken rolle kvinder har spillet i forhold til underholdningsindustriens brug af VR. 📘 “Experiments of the Mind” af Emily Martin Ved at bevæge sig ind i kognitionspsykologernes laboratorier skildrer Emily Martin et spændende paradoks: Hvad der fremstår som objektiv psykologisk viden er dybt afhængig af disciplineringen af gode testsubjekter. Læs ”Experiments of the mind”, ikke for at forstå samtidens digitale medier, men for at forstå de sociale praksisser, som er en forudsætning for at opnå viden om individet. 📙 “The Distance Cure” af Hannah Zeavin Bogen er en fascinerende fortælling om, hvilken rolle kommunikationsteknologier har spillet for terapiens udvikling. Den tager afsæt i præmissen om, at alt terapi er medieret – fra Freuds psykoanalyse over brevudvekslinger og radiotransmissioner til brugen af telefon – og opruller, hvordan forskellige teknologier former relationerne mellem patient og behandler. Læs den, hvis du bedre vil forstå, hvordan aktuelle digitale teknologier former terapeutisk praksis, men også bare hvis du vil læse en hamrende velskrevet fortælling om teknologiens og terapiens historiske forviklinger.

Emma Hoff Søegaard undersøger, hvordan børn og unge bedst kan inddrages i deres egen sag👩👧👧 Lige nu arbejder Emma på at færdiggøre et spørgeskema som en del af undersøgelsen, 10 skridt til børneinddragelse, inden hendes sommerferie starter🌞 Sammen med Kathrine Vitus er Emma i gang med at undersøge, hvordan børn og unge med en myndighedssag i kommunen bedst kan inddrages. Det gør de ved at spørge de børn, unge, forældre og fagprofessionelle, som oplever udfordringerne. Efter ferien ser Emma frem til at genoptage arbejdet, hvor hun skal ud og lave interviews med børn om samme emne, som spørgeskemaet også berører. Efteråret hos VIVE tegner til at blive spændende🍂 Men indtil da nyder Emma udsigten fra kontoret i solskinsdagene op til ferien.