VIKING-Rail

VIKING-Rail

Jernbanetransport

Jernbanetransport af gods og jernbanekøretøjer, kørsel ved infrastrukturprojekter samt værksted for lokomotiver og vogne

Om os

VIKING-Rail udfører indenlandsk transport på jernbane af gods og specialbygget jernbanemateriel, udfører kørsel i forbindelse med infrastrukturprojekter og særlige transporter samt driver et kompetent værksted for diesellokomotiver, ellokomotiver og vognmateriel.

Websted
www.vikingrail.dk
Branche
Jernbanetransport
Virksomhedsstørrelse
11-50 medarbejdere
Hovedkvarter
Padborg
Type
Privat

Beliggenheder

  • Primær

    Industrivej 4 D

    Padborg, 6330, DK

    Se ruten

Medarbejdere hos VIKING-Rail

Opdateringer

  • Se organisationssiden for VIKING-Rail, grafik

    218 følgere

    Det er lige før, vi bliver ganske ”elektriske”… Se blot, hvilke – elektriske(!) – lokomotiver, vi nu har i VIKING-Rails stald: To styk såkaldte ”185’ere”, bygget i 2011, som således med en alder af kun 13 år er væsentligt yngre end vores øvrige, solide materielpark. Vil vi i første omgang gennemføre togter til bl.a. Taulov, Vojens og rigets østlige provinser med de nye ”teenagere”. Det vil være til gavn ikke blot for vores kunder og os selv, men også for miljøet, og vi glæder os til at elektrificeringen op gennem Jylland til Århus og Aalborg bliver færdiggjort inden for en overskuelig fremtid. Med et fortsat stigende aktivitetsniveau er der tale om et velkomment supplement til trækkraftpuljen. Og dermed også grund til lige at nævne et ”PS” til de mange fans af vores ældre MY-lokomotiver: Nej, disse gamle og veltjente maskiner har langt fra nået pensionsalderen endnu… #185 #Vikingerov #heltelektrisk #viudviderbutikken #VIKING-Rail

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Se organisationssiden for VIKING-Rail, grafik

    218 følgere

    LOKOMOTIVFØRER HOS VIKING-RAIL…? Det går godt hos VIKING-Rail, og vi vil gerne ansætte yderligere 2-3 lokomotivførere. At være lokomotivfører hos os er måske ikke helt som at være lokomotivfører andre steder. Du kører selvfølgelig tog, men vores ”flåde” består en tid endnu af ældre diesellokomotiver, hvis betjening kræver godt, gammeldags lokomotivmandsskab. Vi kører med gods og udfører specialtransporter, og begge dele stiller store krav til dine faglige kompetencer. Vi sætter sikkerhed i højsædet samt det at give vores kunder en rigtig god service. Meget ofte arbejder du sammen med en lokomotivførerkollega, hvor I i fællesskab klarer både kørslen samt rangering og udarbejdelse af transportpapirer. En del af VIKING-Rails lokomotivførere involverer sig også i enten værkstedsarbejde, kontoropgaver, undervisning eller forskellige projekter, alt efter interesser og kompetencer. Vi kan derfor garantere dig et job med al den afveksling, du har lyst til. VIKING-Rail er en meget ”flad” organisation med en klar fokus på at køre tog og drive værksted. Driftvagt og planlægning forestås af lokomotivførere. ”Vikinge-høvdingen” er også lokomotivfører. Det sikrer, at der er fokus på kerneforretningen hele vejen rundt, og alt understøttes af et kompetent værksted. Desuden har vi en kort beslutningsproces, hvor der i udstrakt grad tages hensyn til individuelle ønsker. For at komme i betragtning skal du have licens som lokomotivfører og enten arbejde som sådan eller have gjort det inden for de senere år. Vi sørger bl.a. for at lære dig at betjene et MY-lokomotiv og hvad du ellers har brug for at vide. Vi har ikke nogen fastlagt ansættelsestermin, men har tid til at vente på ”de rigtige”. Overvejer du at blive ”viking”…? Så kom endelig forbi til en kop kaffe eller en grillpølse og hils på. Ring gerne til Jens Ole på tlf. 50 59 69 64 inden, så vi er sikre på, at vi har pølser nok, og at de andre vikinger ikke har drukket al kaffen. Du er også velkommen til at ringe, hvis du har spørgsmål, og vi modtager gerne din ansøgning og CV på mail til [email protected] …...... VIKING-Rail ApS er en jernbanevirksomhed med 20 års erfaring i branchen, og på vores værksted specialiserer vi os i reparation, modernisering og vedligeholdelse af store diesel- og ellokomotiver samt enhver form for andre jernbanekøretøjer. Vi er nu solidt placeret på danske hænder i kraft af nyt ejerskab og er i fuld gang med at fortsætte og videreudvikle vores aktiviteter, hvor medarbejderne er med til at danne rammerne og indholdet af disse.

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Se organisationssiden for VIKING-Rail, grafik

    218 følgere

    VIKING-Rail ønsker kunder, leverandører og samarbejdspartnere en glædelig jul og et succesfuldt 2024. VIKING-Rail er kommet virkelig godt fra start som selvstændig, dansk virksomhed. Antallet af medarbejdere er øget med 50% i form af nye kolleger på værksted, i administration og lokomotivpersonale – og næste nye ”Viking” tiltræder allerede den 2. januar. Vi har anskaffet yderligere trækkraft og råder nu over en køreklar flåde, der ikke har været større og mere ”klar” i mange år. Værkstedet har fået flere opgaver, og vi har fået et par gode kørsels-kontrakter i hus, der har øget aktivitetsniveauet på skinnerne og også gør det til næste år. Fotografen kom forbi med sin drone umiddelbart op til en kort juleferie, hvor ”flåden” mod sædvane var hjemme i Padborg. Fire af lokomotiverne ses her foran værkstedet med den sidst tilkomne ”MY 1152” længst til højre. Bag den – i samme spor – ses nogle af 25 netop indlejede containerbærevogne. Imens spiste ”Vikingerne” æbleskiver indendøre i varmen… (Foto: Asger Christiansen).

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede

Tilsvarende sider