Teknologisk Institut

Hvilken havresort giver det bedste skum til barista-havredrik? 🌾☕ Vi analyserer fedtet i frøene fra 21 havresorter for at undersøge, om der er forskelle i fedtsammensætningen. – Ved at udvinde fedtet fra havren er det muligt at analysere fedtstoffer, så vi kan teste, hvilken type fedt og hvilken havresort der udviser den bedste skumningsevne, siger Karin Loft Eybye, specialist ved Teknologisk Institut. Havrefrøene er blevet sået og er klar til at blive fulgt nøje gennem sommeren. – Vi håber, at vores resultater kan bidrage til at øge landmændenes konkurrenceevne gennem forbedret havredyrkning, siger Michael Erlang-Nielsen, teamleder på Teknologisk Institut. Projektpartnere i POATential-projektet er SEGES Innovation, Teknologisk Institut, Innovationscenter for Økologisk Landbrug, Valsemøllen A/S, Döhler Denmark A/S, Dragsbæk A/S og InnovaConsult. Projektet er støttet af Fonden for Plantebaserede Fødevarer. #havredrink #plantebaseredefødevarer #DKfood

Dansk CCUS-inspiration til Tyskland 🏭♻ Tak for besøget til holdet af tyske journalister, der for nylig lagde vejen forbi Carbon Capture Lab på Teknologisk Institut for at blive inspireret af, hvordan vi arbejder med CCUS i Danmark. I laboratoriet talte vi blandt andet om, at et afgørende skridt i udviklingen af de nye teknologier er at afprøve dem på realistiske CO2-kilder under industrinære forhold. – Carbon Capture er en energikrævende proces. Der er behov for at udvikle løsninger, som er mere energieffektive, for at capture-teknologierne er realiserbare. I anlægget vil projekter og virksomheder kunne afprøve teknologier med fokus på at reducere energiforbrug og emissioner samt løse teknologiske udfordringer, siger Anne Mette Frey, som leder Carbon Capture Lab på Teknologisk Institut. I Carbon Capture Lab får industrien hjælp til at videreudvikle, skalere og optimere carbon capture-teknologier, der passer ind i fremtidens fleksible energisystem. Virksomheder har fx adgang til en modulær udviklingsplatform, som de kan benytte til carbon capture-teknologier på tværs af værdikæden. #CCUS #dkgreen #carboncapture #CO2

Spildevand behøver ikke gå til spilde. Faktisk er det en værdifuld ressource, der kan genanvendes til varmeenergi og nye produkter. I projekt ReUse er proces- og spildevand i centrum, når vi hjælper produktionsvirksomheder med at kortlægge, værdisætte og effektivt udnytte deres vandressourcer. I en ny podcast-serie kan du komme med ind i produktionen hos vandtunge virksomheder, hvor vi sammen med Viegand Maagøe undersøger genanvendelsespotentialet. Der er allerede udgivet tre episoder i serien ’ReUse – brug spildevandet’, som du kan lytte til på din foretrukne podcast-platform eller finde lige her: https://lnkd.in/dtTDcEN4 💡 👂Lyt med, når virksomhederne bliver klogere på mulighederne i deres spildstrømme som en del af ReUse, som sigter mod at genindvinde og genbruge tonsvis kemikalier og drikkevand til fordel for både miljø og forretning. ReUse er et MUDP-fyrtårnsprojekt støttet af Miljøstyrelsen. #spildevand #genanvendelse #vandressourcer #dkgreen

På verdensplan mangler knap 800 millioner mennesker adgang til elektricitet ⚡ Et nyt modulært mikro-elnet drevet af solceller, biomasse, batterier og termisk lagring kan være en del af løsningen. Mikroelnettet bliver udviklet i EU-projektet RePower. – Med teknologien er det muligt at skabe forsyningssikkerhed gennem lokal elektrificering. Det er især relevant i udviklingslande og afsidesliggende områder, der kan blive selvforsynende med energi. På sigt resulterer det i øget lokal vækst og beskæftigelse, siger Lars Overgaard, projektleder på Teknologisk Institut. Ud over solceller og batterier bruger det ene mikro-elnet lokal biomasse som energikilde. Løsningen konverterer restressourcer fra landbruget – fx risskaller og risstrå – til el, varme og bundet kulstof, som kan bruges til at forbedre landbrugsjorden. Det har sideløbende klimagevinster som en alternativ form for carbon capture. Løsningen resulterer også i flere lokale arbejdspladser. Logistik, oplagring, tørring og drift skaber nemlig et behov for lokale hænder, hvilket er vigtigt for både lokalsamfundets opbakning og vækst. RePower samler 12 organisationer fra Europa og Afrika. Partnerne er Aarhus Universitet, Africa GreenTec, BLUE NOVA ENERGY LLC, MASH Makes, Hybrid Greentech - Energy Storage Intelligence, University of Nairobi, Remote Sensing Solutions GmbH, Teknologisk Institut, ATA Insights | Renewable Energy Webinars & Events, Ministry of Energy in Ghana, Green Africa Youth Organization (GAYO) og Go2power. Læs mere om projektet: https://lnkd.in/dFe-wSur RePower har modtaget støtte fra European Unions Horizon Europe-rammeprogram for forskning og innovation under tilskudsaftale nr. 101096250.

Kunstig intelligens var fællesnævneren, da 1100 medarbejdere fra Teknologisk Institut samledes i fredags 🚀🎉 Hvert andet år mødes vi alle til en faglig og festlig dag. I år var temaet ”fagspecifik AI”, og hvordan danske virksomheder skal udnytte teknologiens potentiale for at forblive konkurrencedygtige i en global økonomi. På Teknologisk Institut ser vi AI som et værktøj, der anvendes i mange brancher til at drive innovation og effektivisering. Vores eksperter rådgiver og udvikler på tværs af brancher og fagområder, f.eks. har vi været med til at hjælpe: • BKI med at optimere kaffeblandinger med AI og effektivisere produktudviklingen. • Tier 1 Asset med at bruge AI til at vurdere brugte computere genanvendelsespotentiale. • Daloon med at automatisere deres kvalitetskontrol ved hjælp af computer vision og AI. – God anvendelse af AI kræver indsigt i teknologiens muligheder og i det branchespecifikke. Vi inviterede alle kolleger til dialog om, hvordan vi sikrer, at vores fagspecifikke viden bliver til lige så fagspecifik AI-udnyttelse. På den måde bliver vi bedst klædt på til at hjælpe danske virksomheder, siger Juan Farré, adm. direktør på Teknologisk Institut. 💡 Lige nu anvender kun 15% af danske virksomheder AI. Men teknologien er kommet for at blive. Vi står klar til at hjælpe jer med at udnytte AI – blandt andet i AI Denmark.

Tilbageblik på en cirkulær frontløber ♻ I mere end fire årtier har Søren Østergård dedikeret sin karriere til at sikre genanvendelse af emballage, minimere madspild og udvikle biobaserede alternativer. Det er vanskeligt at opsummere Sørens mange bedrifter på Teknologisk Institut, men vi gør alligevel et forsøg. I utallige udviklingsprojekter har Søren bl.a. sikret øget genanvendelse af plast fra fødevareemballage, stået i spidsen for udvikling af papirbaseret emballage til mælkeprodukter og udviklet systemer til automatisk emballering af fødevarer. Sørens arbejde med at gøre plast- og emballageindustrien mere cirkulær tilføjer vigtige resultater og værdi til industrien. Både danske og internationale virksomheder har nydt godt af Sørens omfattende viden. I nyere tid har hans arbejde i projektet Circular Mono Plastic Packaging bidraget med væsentlige resultater inden for genanvendelse af plastemballage til fødevarer. Tak for din store indsats og for de spor, du har sat i både plast- og emballageindustrien og hos os på Teknologisk Institut. Nyd dit otium, Søren! 🌟

Hvad har plast og fashion til fælles? De to brancher bruger mange af de samme materialer i deres produkter 💡 I den cirkulære økonomi kan forskellige industrier få stor gavn af hinandens viden og kompetencer ♻ Det står klart i tekstilprojektet Resuit, som var omdrejningspunkt for en talk på Børsen Bæredygtig Summit tidligere på ugen. – Vi skal både samarbejde på tværs af værdikæden og på tværs af forskellige brancher. Ikke kun fordi det er smart ud fra et materialeteknisk synspunkt, at vi kan bruge de samme løsninger, men også fordi det er der, vi skaber skala. Det er der, vi får forretningen op at køre, og det er der, vi får skabt de cirkulære forretningsmodeller, siger Helle Svendsen fra Teknologisk Institut. 👗 I Resuit har vi samarbejdet med BESTSELLER om at gøre tøjaffald til nye ressourcer og tænke genanvendelse ind, allerede når tøjet designes. I processen har vi ladet os inspirere af nogle af de teknologier, der allerede findes inden for andre materialetyper, fx plast. Vi har brugt de synergier, der er mellem plast som materiale og tekstil som materiale og fundet en løsning, der kan fungere til både plast og tekstil. 🎬 Se videoen, hvor Helle Svendsen fra Teknologisk Institut og Camilla Skjønning Jørgensen fra BESTSELLER fortæller om vejen mod en mere cirkulær modeindustri og deler nogle af deres pointer fra konferencen.

Hvert år ender tæpper svarende til et areal på ca. 196.000 fodboldbaner deres dage på forbrændingsanlæg eller deponi. Sammen med industrien har vi nu udviklet et innovativt cirkulært kredsløb, så de enorme affaldsmængder kan blive til nye, nyttige produkter 🧵♻️ – Målet med projektet har været at udvikle løsninger og værdikæder, hvor tæppeaffald bliver til nye cirkulære produkter. Nogle af disse resultater kan vise muligheder for hele tæppeindustrien på europæisk plan og medvirke til at reducere ressourceforbrug og -spild i stor skala, fortæller Bodil Engberg Pallesen fra Teknologisk Institut. – Vi er nået væsentligt længere med at finde løsninger på produktionsaffald, end hvis vi ikke havde samarbejdet med Teknologisk Institut. Adgang til omfattende viden og dyb erfaring har givet mening for os hele vejen igennem, siger Brian Meldgaard fra Ege Carpets, som er partner i projektet. Ved at kombinere mekanisk neddeling, sortering og oparbejdning af tæppeaffald, har vi skabt nye anvendelsesmuligheder for materialer, der før blev betragtet som affald. Det hjælper tæppeproducenter med at undgå unødige omkostninger og ressourcespild. Det er sket i samarbejde med Ege Carpets og Convert a/s. Bliv klogere på projektet her: https://lnkd.in/d-ynKgCp. #cirkulærøkonomi #genanvendelse #grønomstilling #tekstiler

En robotarm til opsamling af jord på Mars, automatisering til fremtidens fermenterede fødevarer og samtaler med en robothund 🤖🐕 Det oplevede de rekordmange robotinteresserede virksomheder og studerende, som for nylig lagde vejen forbi ROBOTBRAG. – Selvom man ikke behøver være ekspert, kræver det viden, kompetencer og et dedikeret fokus at implementere robotteknologi og AI med succes. I sidste ende kan det bidrage til en øget konkurrenceevne, et bedre fysisk arbejdsmiljø og at løse udfordringer omkring mangel på arbejdskraft i fremtiden, siger Henrik Jacobsen, centerchef på Teknologisk Institut. Robotlandskabet er komplekst. Ifølge en ny rapport fra Teknologisk Institut, oplever dansk erhvervsliv stadig barrierer ift. at indfri robotternes potentiale. De 3200 deltagere til ROBOTBRAG fik inspiration til at udforske potentialet i AI og automatisering gennem konferencespor og 2.800 kvadratmeters haller spækket med robotter og et hav af eksperter. På dag to bød vi også folkeskoleelever og studerende inden døre for at prøve kræfter med robotteknologi og møde potentielle fremtidige arbejdspladser. Her kunne de blive klogere på et fremtidigt arbejdsliv, der fx involverer droner, AI og virtual reality. Vi glæder os allerede til næste år!

Plantebaserede fødevarer, grønnere byggeri, AI som superkraft og veje til cirkulær økonomi 👩🍳♻👷♂️🤖 Endnu en dag med spændende debatter på Folkemødet! I Teknologiens Telt, F17, diskuterede vi mulige løsninger på nogle af de udfordringer, samfundet og erhvervslivet står over for lige nu. Et lille udvalg: 🔨 I ’Hammerslag Special: Hvad er grønnere byggeri værd?’ fremhævede Mette Glavind, at der skal både pisk, gulerod og regulering til for at få folk til at renovere frem for at rive ned og bygge nyt. ✨ I ’AI blot til lyst: Kunstig intelligens som ny superkraft i dansk produktion’ zoomede Juan Farré ind på, hvordan kunstig intelligens er en gamechanger for dansk konkurrencekraft, innovation og evne til at skabe grønne løsninger. 🌾 I ’Plantebaserede fødevarer: Fra jord til indkøbsvogn’ stillede Anne Louise Dannesboe Nielsen skarpt på, at det er vigtigt at inddrage forbrugerne og tænke hele værdikæden ind, når man udvikler plantebaserede fødevarer. Hvis du ikke allerede har besøgt Teknologiens Telt, så kig forbi F17 i morgen, og mød robothunden Spot, se bud på fremtidens fødevarer, oplev cirkulære løsninger fra dansk erhvervsliv, og snak med vores eksperter om cirkulær økonomi og digitalisering. 💡 I morgen kan du også vende din gode idé med Opfinderrådgivningen og deltage i en opfinder-workshop, hvor du får redskaber til at arbejde med innovative og bæredygtige løsninger.