TEKNIQ Arbejdsgiverne

🔧 Manglen på faglært arbejdskraft kræver nye løsninger – og det kræver mod til at tænke anderledes. I ALLTECH VVS har direktør Christina Hammer gjort netop det. Med en akademisk baggrund har hun sammen med ejerleder Thomas Tribler fundet en unik måde at drive forretningen på, hvor forskellige fagligheder skaber konkrete resultater. Kombinationen af hendes og Thomas’ fagligheder er det, der for alvor gør en virksomhed som Alltech VVS i stand til at tackle alle de udfordringer og muligheder, der er ved at drive virksomhed inden for det tekniske erhvervsliv i 2024 - Vi mangler faglærte i branchen, så vi bliver nødt til at tænke smartere eller anderledes, og her kan akademikere hjælpe med en anden tilgang til at fastholde eller rekruttere, siger Christina Hammer. Hun har implementeret både teknologiske løsninger og arbejdet med forskellige persontyper, så alle medarbejdere trives og kan præstere optimalt. - Jeg føler mig som en succes, når medarbejderne deler deres frustrationer og glæder med mig, også selvom jeg er årsagen til frustrationen, fortæller Christina Hammer, direktør i Alltech VVS Hos Alltech VVS handler det ikke om at bevare status quo – det handler om konstant fremdrift og udvikling, både for virksomheden og branchen som helhed. I en tid med store rekrutteringsudfordringer er det afgørende at være nytænkende og løbende udvikle virksomheden. Som Christina siger: Fremdrift og udvikling er en nødvendighed.

Hvor store er de administrative udfordringer ved at starte en virksomhed i det tekniske erhvervsliv? Mød Nicolai og Martin, to venner og elektrikere, der netop har startet Nima El. Drømmen om at beskæftige sig selv har nok været drivkraften for mange iværksættere på tværs af brancher. Det er også den drøm, der ligger til grund for Nima El. - Pengene har egentlig aldrig været en motivation for os. Vi vil bare gerne selv kunne vælge, hvornår vi arbejder. Har vi brug for en fridag, så kan vi tage den. Skal man aflevere børn, eller skal man hjem og være fodboldtræner, så kan man gøre det. Vi har ikke gjort det for at blive millionærer i morgen, fortæller Nicolai og Martin i podcasten Hørt! Men hvor begynder man, når man som to venner, over lidt øl, har besluttet sig for at starte sin egen virksomhed? Er der mange byrder forbundet med at blive selvstændig? For de to venner begynder rejsen med at få et CVR-nummer. Og her rammer virkeligheden dem. - Vi blev egentlig lidt overraskede over, hvor meget det betyder. Men det fik vi stiftet ved hjælp af en advokat. Efter at have fået CVR blev det tid til at bestille firmabil og arbejdstøj. Men så opstod det næste problem. - Vores næste udfordring var, at vi er to ejere af samme virksomhed, men rent officielt og juridisk kan der kun være én administrativ direktør. Så det med at skulle give hinanden lige rettigheder og tilladelser til at kunne se alle juridiske dokumenter og indgå aftaler, det har krævet nogle aftener og en masse opkald til alle mulige styrelser, fortæller de to venner. En af udfordringerne for Nima El's grundlæggere har været så simpel som at logge ind med et MitID. - Man kan nemt få aktiveret sit MitID som erhvervs-MitID. Men at jeg hele tiden har skullet tilføje Martin som ligelig rettighedshaver, det har været bøvlet. Så alt det med at få oprettet et CVR-nummer, få en e-Boks, og kunne modtage e-post, det har krævet lidt. Resten af vejen med at indgå aftaler med grossister og leverandører og få købt noget værktøj, det har været lige til, fortæller Nicolai. Over det næste år vil Nicolai og Martin gæste TEKNIQ Arbejdsgivernes podcast Hørt!, hvor de fortæller om rejsen som nystartet virksomhed. Lyt med til gårsdagens episode, hvor Martin og Nicolai deler deres indsigt om de forskellige aspekter ved at starte egen virksomhed. Se linket i kommentarfeltet.

Kan mængden af administrative byrder holde de næste generationer fra at tage springet som selvstændige i det tekniske erhverv? Kenneth Baand havde igennem sit liv prøvet mange forskellige ting, men drømmen om at blive selvstændig havde altid ligget i baghovedet. - I 2000 tog min kone og jeg beslutningen om at starte for os selv. Hvis vi skulle prøve noget nyt, så måtte det være nu. Jeg begyndte med en enkeltmandsvirksomhed som smed, og senere kom jeg ind i altan- og trappebranchen, siger Kenneth Baand. Til næste år har Kenneth Baands virksomhed, Dansk Altan, 25-års jubilæum. Men de sidste tre år har ikke været sjove for den arbejdsomme nordjyde. - Jeg grundlagde min virksomhed for 25 år siden. De sidste tre år har jeg ikke været aktiv i produktionen. Hvis vi regner i timer, så bruger vi ca. en medarbejder fuldtid på at lave den dokumentation, der kræves. Derudover tolker statikere og ingeniører også forskelligt, så dokumentation, der kunne bruges i en byggesag, kan nemt komme retur med andre krav på en anden byggesag, beretter Kenneth Baand. De administrative opgaver, der belaster Kenneth og Dansk Altan, er ikke noget nyt problem. Siden 2020 har et nyt bygningsreglement krævet, at private certificerede brandrådgivere og statikere vurderer tekniske løsninger inden for brand- og konstruktionsområdet i stedet for kommunerne. Certificeringsordningen blev indført for at gøre byggetilladelser hurtigere og mere ensartede, mens sikkerheden skulle opretholdes. Dog oplever virksomheder forvirring og uenighed om fortolkningen af reglerne. - Kravene til dokumentation er helt ude af proportioner. Som eksempel tager vi billeder af en tommestok, der er sat i jorden, for at illustrere vores arbejde. Produktet, vi laver i dag i vores firma, er det samme som for 10 år siden. Men mængden af papirarbejde er blevet 10 gange større, siger Kenneth. Han frygter, ligesom mange andre virksomhedsledere i det tekniske erhvervsliv, at bunken af papirarbejde stopper unge fra at blive selvstændige. - Fremtiden for små selvstændige smede ser ret dyster ud. Det kræver nemlig masser af penge, blandt andet til konsulenter, der kan hjælpe med dokumentationen. Med den nuværende lovgivning tror jeg ikke, mange tør tage springet. Og det gælder ikke kun os; det rammer hele håndværksbranchen, siger Kenneth slukøret.

Jeg er stor tilhænger af, at vi skal rapportere mere på bæredygtighed. Og CSR-direktivet er et godt initiativ. Men jeg så gerne, at antallet af målepunkter blev reduceret markant. Sådan siger Morten Reedtz Kjellev, Head of ESG i InstallatørGruppen. En af de største udfordringer for ham i sit arbejde er de mange målepunkter, som CSR-direktivet stiller krav om at rapportere på. CSR-direktivet (Corporate Social Responsibility-direktivet) kræver, at virksomheder årligt rapporterer deres påvirkning på miljø, sociale forhold, menneskerettigheder og ledelse. Formålet med direktivet er at gøre det lettere for investorer og interessenter at vurdere virksomhedens bæredygtighedsprofil, ligesom de vurderer den finansielle profil. Udfordringen ved CSR-direktivet er bare, at det rummer en langt større administrativ opgave end fx den finansielle rapportering. - Som det er nu, skal virksomheder, der er underlagt CSRD, typisk rapportere på flere hundrede forskellige målepunkter. Det er jo helt ude af proportioner. Det burde kunne koges markant ned, uden at det går ud over kvaliteten og formålet med CSRD, siger Morten Kjellev. CSR-direktivet er en af de administrative byrder, som TEKNIQ Arbejdsgiverne sætter fokus på i kampagnen ”Slip byrderne, løb omstillingen”, der kaster lys over, hvordan administrative byrder hæmmer virksomhederne i det tekniske erhvervslivs arbejde. Morten Kjellev stemmer i. Han ser en administrativ byrde som en opgave, der stjæler tid fra det arbejde, der virkelig betyder noget. - De stjæler i bund og grund tid og fokus fra vores kerneaktiviteter og fra de opgaver, vi går på arbejde for at udføre. Vi har intet imod administration og rapportering, men det skal give mening, fortæller Morten Kjellev. TEKNIQ Arbejdsgiverne foreslår at reducere antallet af målepunkter, på samme måde som i den finansielle rapportering, der følger mere etablerede og strømlinede standarder. Rapportering om bæredygtighed skal nemlig ikke være en byrde.

Den grønne omstilling er ikke en sprint – det er et maraton. Med kun fem et halvt år til 2030, hvor Danmark skal være 70 procent CO2-neutral, er det tid til at øge tempoet. Men mange af virksomhederne i det tekniske erhvervsliv, som driver omstillingen fremad, kæmper samtidig med tunge administrative byrder og bureaukrati. Byrder, der bremser fremskridtet mod en grønnere fremtid. Lad os lette vægten fra deres skuldre, så de kan fokusere på det, de er bedst til – at føre Danmark i mål med den grønne omstilling. Slip byrderne – løb omstillingen i mål.

🇩🇰 Danmarks bedste klejnsmed er sendt til Lyon for at forsvare de danske farver ved verdensmesterskabet i svejsning! 🔧 Jakob Nielsen er til dagligt i lære som klejnsmed hos Damgaard Metal i Vojens. Men til verdensmesterskabet skal han excellere i en anden disciplin, end han er vant til. Der findes nemlig ikke en konkurrencekategori for klejnsmede til World Skills. Når Jakob trækker i landsholdstrøjen i Frankrig, vil han udelukkende konkurrere i forskellige svejsediscipliner – i modsætning til den danske Skills-konkurrence, som han vandt tidligere på året. Det har betydet meget træning for den 21-årige jyde. 💪 - Jeg træner intensivt det meste af tiden efter arbejde. Men meget af det, jeg laver på min arbejdsplads, er også relevant træning. Jeg har fuld opbakning og interesse fra mesterens side – de er med mig hele vejen, fortæller Jakob. For at give den dygtige lærling de bedste forudsætninger for succes i Frankrig har en fond under TEKNIQ Arbejdsgiverne investeret 200.000 kr. i optimale forhold til den 21-årige klejnsmed. Støtten er brugt til Jakobs træning og faciliteter op til konkurrencen i Lyon samt til at have repræsentanter fra Damgaard Metal med. En del af beløbet går også til EuroSkills i 2026 i Herning. - At kunne komme til et verdensmesterskab i sit fag i Frankrig er et godt eksempel på, at der kan vente store oplevelser under uddannelsen til faglært. Det vil vi meget gerne støtte fra Fondens side, siger fondsformand og næstformand i TEKNIQ Arbejdsgiverne Fleming Frederiksen. Nu er konkurrencen skudt i gang, den sidste træningssession er veloverstået, og nu krydser vi fingre for, at det unge talent kan hive en medalje hjem til Danmark. 🥇 Kom så, Jakob! 💪

🔧 Frederik er et fagligt forbillede, som den grønne omstilling sukker efter 🌱 Fremtiden kalder på tekniske faglærte talenter for at gøre den grønne omstilling til virkelighed. Men for at inspirere flere til at vælge denne vej, er der brug for stærke forbilleder. En af dem er Frederik Gustav Sørensen. Frederik, 29 år, startede som ventilationslærling hos Kemp & Lauritzen A/S og er i dag projektleder. - Jeg klarede gymnasiet lige akkurat, men som ventilationstekniker fik jeg stort set kun 12-taller. Det viser sig, når man laver noget, man brænder for, siger Frederik. På få år er han gået fra lærling til projektleder og har ikke tænkt sig at stoppe her 🚀 - Min drøm er at blive regionschef eller direktør. Det er kun fantasien, der sætter grænser, fortæller Frederik. For at hylde talenter som Frederik, har TEKNIQ Arbejdsgiverne sammen med Jyllands-Posten og flere andre organisationer har stiftet prisen Fagtalent. Prisen skal hylde landets dygtigste unge faglærte. Vi er overbeviste om, at ved at fremhæve de dygtigste faglærte kan vi ændre opfattelsen af faglærte karrierer og vise, hvordan de spiller en nøglerolle i den grønne omstilling 🌍 Der er nu åbent for nomineringer, og prisen bliver uddelt den 28. november.

Hvordan bygger vi bro mellem generationerne på arbejdspladsen? 🌍👷♀️ Ældre generationer har lært at ”small talke” – en særlig evne fra tiden, hvor man skulle ringe op på fastnettelefonen og tale med venners forældre, før man overhovedet kom igennem. Det har de yngste generationer på arbejdsmarkedet i høj grad været forskånet for. - Generation Z har haft let adgang til det hele med få klik – men small talk i skurvognen kan stadig være en udfordring, fortæller Ane Apel, HR-direktør i Kemp & Lauritzen A/S. Men selvom det måske kan være frustrerende at se de yngre kollegaer dybt begravet i deres smartphones, så er der meget, vi kan lære af dem. - Vi skal ikke frygte de nye digitale nomader – vi skal snarere forundres over deres evner og lære af deres tilgang til problemløsning, siger Ane Apel. At ældre generationer har svært ved at forstå de yngre generationer, er ikke en ny historie, men der er vigtige egenskaber at tage med. - Jeg møder en generation, der er præget af nysgerrighed, en vilje til at gøre en forskel og en bevidsthed om, at feedback er vigtigt for deres udvikling, forklarer Ane Apel og understreger, at vi kan skabe et endnu stærkere samarbejde, hvis vi lærer at anerkende og imødekomme de forskellige behov. For Ane handler inklusion ikke kun om diversitet i tal, men om at skabe en arbejdsplads, hvor alle føler sig velkomne. For det er netop dét, der kan bygge bro mellem generationerne og give plads til, at nye idéer blomstrer, ikke mindst i den grønne omstilling og den digitale udvikling.

Automatisering er ikke kun øget produktivitet og kolde kontanter. Det handler i høj grad også om arbejdsmiljø. 👷♂️ I sommeren 2023 begyndte TEKNIQ Arbejdsgiverne og Dansk El-Forbund et projekt, der skulle kortlægge automatiseringspotentialet i el-branchen. Et af hovedformålene var at undersøge, hvordan automatisering kunne reducere nedslidende opgaver og forbedre arbejdsmiljøet. En løsning, der især fangede deltagernes interesse, var exoskeletter. De fungerer som en slags vest, der støtter armene og mindsker den fysiske belastning på skuldrene, for eksempel når man borer i lofter eller trækker kabler over hovedhøjde. Exoskeletterne var et hit hos Olesen & Jensen A/S, da det blandt andet øgede arbejdsglæden. - Der er ingen tvivl om, at manglen på arbejdskraft vil fylde mere i fremtiden. Der er brug for nogle løsninger, så det har været spændende at se, hvad det er muligt at automatisere,” siger Claus Boel, direktør hos Olesen & Jensen. Netop manglen på elektrikere har været tydelig hos el-installationsvirksomheden Olesen & Jensen de seneste 3-5 år. - Vi kan mærke efterspørgslen på elektrikere fra andre industrier, som olie, vind og gas. Men da vi som el-installatører er de eneste, der uddanner nye lærlinge, er det svært for os at følge med behovet, siger direktør Claus Boel. En af årsagerne til, at Olesen & Jensen deltog i automationsprojektet med to andre installationsvirksomheder, er arbejdskraftmangel. - Der er ingen tvivl om, at manglen på arbejdskraft vil fylde mere i fremtiden. Der er brug for nogle løsninger, så det har været spændende at se, hvad det er muligt at automatisere,” siger Claus Boel. Rapporten analyserede 13 forskellige elektrikeropgaver, der hver især har stor mulighed for at forbedre arbejdsmiljøet gennem anvendelse af exoskeletter og udvikling af mere automatiserede løsninger.

Hvem skal repræsentere Danmark til EuroSkills? 🏆 Danmarks skarpeste elektrikerlærlinge er fundet! Der var en sitrende stemning hos Schneider Electric i Ballerup, da kvalifikationen til elektrikerkonkurrencen til næste års EuroSkills i Herning skulle afgøres. Præcision, teknisk snilde og nerver af stål er noget af det, der kræves for at være blandt de bedste elektrikerlærlinge i Danmark. Prisen i sidste ende er en plads på det landshold, der skal repræsentere de faglærte til europamesterskaberne på hjemmebane. En hæder forbeholdt de dygtigste og mest ærgerrige lærlinge. Foran et spændt og engageret publikum skulle fire deltagere vise deres faglighed frem. Men konkurrencen kræver mere end blot teknisk dygtighed. Det mentale pres fra publikum og dommere kan få selv de største sportsudøvere til at vakle. Det pres bliver kun større i Herning, hvilket gør evnen til at holde koncentrationen afgørende i denne kvalifikation. Efter en intens konkurrence blev vinderne af denne kvalifikation til EuroSkills 2025 kåret. Casper Kærvang Pedersen fra Øgaard A/S og Niklas Dall fra JK A/S går videre til næste runde, hvor de skal kæmpe om, hvem der skal repræsentere Danmark i Herning. - Det er altid spændende at se unge, talentfulde mennesker udfolde deres evner. I går så vi fire kæmpe talenter, der gav alt, hvad de havde, for at komme med til næste års store konkurrence. Jeg tror på, at begivenheder som EuroSkills kan være med til at sætte faglærte i det lys, som de fortjener, siger Allan Schmidt-Petersen, uddannelseskonsulent i TEKNIQ Arbejdsgiverne. Nu begynder forberedelserne til den afgørende dyst, hvor kun én af dem vil sikre sig pladsen som Danmarks elektrikerstjerne til EuroSkills. Lad træningen begynde! 🏆⚡