TEKNIQ Arbejdsgiverne

CVR-nummer, autorisation hos Sikkerhedsstyrelsen, momsafregning – administrative byrder fylder fra dag ét for den nystartede installatør Tejs Lykkestrup. Som nystartet selvstændig er Tejs blevet ramt af det omfattende regelsæt, der følger med oprettelsen af hans virksomhed, Lykkestrup VVS. Han frygter, at en dag om ugen til kontorarbejde ikke er tilstrækkeligt. - Jeg troede, jeg kunne afsætte god tid til at forstå systemerne og reglerne, men spørgsmålet er, om en dag om ugen er nok. Efter tre måneder tvivler jeg, fortæller Tejs. Med en installatøreksamen i hånden har Tejs taget springet til at blive selvstændig efter 10 års arbejde. Overgangen til livet som selvstændig har medført betydelige økonomiske udfordringer. Indtil nu har han investeret op mod 150.000 kr. i opstarten, primært til bureaukratiske poster som: - Oprettelse af virksomheden som anpartsselskab i VIRK med advokathjælp - Godkendelse som faglig ansvarlig i Sikkerhedsstyrelsen - Autorisation af virksomheden i Sikkerhedsstyrelsen - Tilmelding til KLS-systemet Derudover er der udgifter til IT-programmer, regnskabssoftware og hjemmeside. - Jeg har sparet op for at undgå en stor kassekredit, men det er angstprovokerende med så mange udgifter, siger Tejs. Tejs ønsker ikke at tage aftener i brug til administration udover den ugentlige kontordag. - Jeg håber virkelig, at jeg kan klare mig med det, jeg har planlagt, men jeg er bange for, at det bliver nødvendigt at bruge mere tid på administration, fortæller Tejs.

Er det blevet vigtigere at dokumentere arbejdet end at udføre det? Administrative byrder kvæler produktiviteten i de tekniske erhvervsliv. Rundt om i Danmark mærker virksomheder som JAH & DE BLÅ MÆND og Elektrogården presset fra papirarbejde, der trækker dem væk fra deres kerneopgaver og ind til skrivebordet. Tre ud af fire virksomheder i det tekniske erhvervsliv ser administrative byrder som en stigende udfordring. Hvordan er vi nået dertil, hvor de, der driver den bæredygtige vækst i Danmark, bruger mere tid på dokumentation end på arbejdet? Carsten Hansen, direktør i Elektrogården, mener, at det bunder i mistillid. - Lige pludselig er vi alle sammen blevet puttet i den her kasse, hvor vi tror, at alle er forbrydere. Så nu skal vi alle sammen cleares, siger Carsten. Søren Schmidt, direktør i De Blå Mænd VVS, påpeger, at der i dag er langt flere indberetninger end i hans tid som svend. Han er ikke imod administration, men undrer sig over relevansen: - Hvem får noget ud af at vide, hvor meget toiletpapir vi bruger, eller hvor mange penge vi har brugt på porto – i en tid, hvor vi ikke engang bruger penge på porto? Carsten Hansen har også svært ved at sætte skub i den grønne omstilling, da lange behandlingstider hos el-forsyningsselskaberne bremser projekterne. - Det synes jeg, det står i vejen for en kanon mulighed for at udrulle noget grøn omstilling, fordi vi er jo klar, vi har produkterne, vi har medarbejdere med super evner, men vi er så begrænset af tilbagemeldinger hele tiden, konkluderer Carsten.

Nu er første skridt taget: 68 harmoniserede standarder nu frigivet   68 harmoniserede standarder er nu frigivet som følge af principiel EU-dom. Og afgørelsen kan mærkes fra Bruxelles til Herning, hvor Scan Trapper A/S holder til. - Det er meget positivt, at der er kommet en afgørelse om, at 68 harmoniserede standarder bliver frigivet. Det kan man da kun glædes over, siger Jesper Særkjær, direktør i Scan-Trapper. For Jesper har standarderne været en kilde til frustration. -Vi har jo været nødt til at købe de standarder, som vi skal have i forbindelse med vores certificering. Det løber op i en udgift på 3.000-4.000 kr. om året. Det er måske ikke meget i sig selv, men det er en kilde til stor frustration, siger Jesper Særkjær.    I TEKNIQ Arbejdsgiverne har direktør Troels Blicher Danielsen kæmpet for, at standarderne blev frisat. Han ser det som en sejr, at de første standarder nu er blevet frigivet.   - Det er vigtigt at få prikket hul på bylden. Frisættelsen af de 68 standarder er første bølge i bevægelsen. Jeg håber, at det bliver til en tsunami, der frisætter alle standarderne relativt hurtigt, men der er også en risiko for, at det bliver et langt, sejt tovtrækkeri, der kommer til at tage årevis, udtaler Troels Blicher til Licitationen.    Hos Jesper Særkjær i Herning er konklusionen klar og regnestykket ganske simpel: -Jo flere standarder der bliver frigivet, jo bedre vil det være, siger Jesper Særkjær, direktør i Scan-Trapper.  

Kender du alle mulighederne med din uddannelse? Ida gør – og hun har hele verden foran sig 💡 Mød Ida – hun er elektrikerlærling ved Erik Lytzen A/S i Hjørring, og hun har valgt EUX-vejen. Det betyder, at hun både får et svendebrev og en studenterhue. - Jeg tænkte, det skal jeg bare blive ved med. Det er det, jeg vil arbejde med, fortæller Ida om sin rejse ind i elektrikerfaget. For Ida handler det om at gøre en forskel i hverdagen og i verden omkring hende. Som elektriker er Ida med i frontlinjen af den grønne omstilling, og det er noget, hun er stolt af. - Mit arbejde har stor betydning for omverdenen. Vi går forrest, når der tales om den grønne omstilling, fortæller Ida. Med en EUX-elektrikeruddannelse har Ida mulighed for at bygge sin egen karrierevej. - Man kan selv få lov at bygge sin uddannelse og sige, hvad man gerne vil, forklarer Ida. Hvis du vil have et unikt indblik i livet som ung elektriker, så kan du følge ElektriKarriere på Instagram. Her deler unge ambassadører som Ida oplevelser fra deres hverdag i det tekniske erhvervsliv.

🔧 Manglen på faglært arbejdskraft kræver nye løsninger – og det kræver mod til at tænke anderledes. I ALLTECH VVS har direktør Christina Hammer gjort netop det. Med en akademisk baggrund har hun sammen med ejerleder Thomas Tribler fundet en unik måde at drive forretningen på, hvor forskellige fagligheder skaber konkrete resultater. Kombinationen af hendes og Thomas’ fagligheder er det, der for alvor gør en virksomhed som Alltech VVS i stand til at tackle alle de udfordringer og muligheder, der er ved at drive virksomhed inden for det tekniske erhvervsliv i 2024 - Vi mangler faglærte i branchen, så vi bliver nødt til at tænke smartere eller anderledes, og her kan akademikere hjælpe med en anden tilgang til at fastholde eller rekruttere, siger Christina Hammer. Hun har implementeret både teknologiske løsninger og arbejdet med forskellige persontyper, så alle medarbejdere trives og kan præstere optimalt. - Jeg føler mig som en succes, når medarbejderne deler deres frustrationer og glæder med mig, også selvom jeg er årsagen til frustrationen, fortæller Christina Hammer, direktør i Alltech VVS Hos Alltech VVS handler det ikke om at bevare status quo – det handler om konstant fremdrift og udvikling, både for virksomheden og branchen som helhed. I en tid med store rekrutteringsudfordringer er det afgørende at være nytænkende og løbende udvikle virksomheden. Som Christina siger: Fremdrift og udvikling er en nødvendighed.

Hvor store er de administrative udfordringer ved at starte en virksomhed i det tekniske erhvervsliv? Mød Nicolai og Martin, to venner og elektrikere, der netop har startet Nima El. Drømmen om at beskæftige sig selv har nok været drivkraften for mange iværksættere på tværs af brancher. Det er også den drøm, der ligger til grund for Nima El. - Pengene har egentlig aldrig været en motivation for os. Vi vil bare gerne selv kunne vælge, hvornår vi arbejder. Har vi brug for en fridag, så kan vi tage den. Skal man aflevere børn, eller skal man hjem og være fodboldtræner, så kan man gøre det. Vi har ikke gjort det for at blive millionærer i morgen, fortæller Nicolai og Martin i podcasten Hørt! Men hvor begynder man, når man som to venner, over lidt øl, har besluttet sig for at starte sin egen virksomhed? Er der mange byrder forbundet med at blive selvstændig? For de to venner begynder rejsen med at få et CVR-nummer. Og her rammer virkeligheden dem. - Vi blev egentlig lidt overraskede over, hvor meget det betyder. Men det fik vi stiftet ved hjælp af en advokat. Efter at have fået CVR blev det tid til at bestille firmabil og arbejdstøj. Men så opstod det næste problem. - Vores næste udfordring var, at vi er to ejere af samme virksomhed, men rent officielt og juridisk kan der kun være én administrativ direktør. Så det med at skulle give hinanden lige rettigheder og tilladelser til at kunne se alle juridiske dokumenter og indgå aftaler, det har krævet nogle aftener og en masse opkald til alle mulige styrelser, fortæller de to venner. En af udfordringerne for Nima El's grundlæggere har været så simpel som at logge ind med et MitID. - Man kan nemt få aktiveret sit MitID som erhvervs-MitID. Men at jeg hele tiden har skullet tilføje Martin som ligelig rettighedshaver, det har været bøvlet. Så alt det med at få oprettet et CVR-nummer, få en e-Boks, og kunne modtage e-post, det har krævet lidt. Resten af vejen med at indgå aftaler med grossister og leverandører og få købt noget værktøj, det har været lige til, fortæller Nicolai. Over det næste år vil Nicolai og Martin gæste TEKNIQ Arbejdsgivernes podcast Hørt!, hvor de fortæller om rejsen som nystartet virksomhed. Lyt med til gårsdagens episode, hvor Martin og Nicolai deler deres indsigt om de forskellige aspekter ved at starte egen virksomhed. Se linket i kommentarfeltet.

Kan mængden af administrative byrder holde de næste generationer fra at tage springet som selvstændige i det tekniske erhverv? Kenneth Baand havde igennem sit liv prøvet mange forskellige ting, men drømmen om at blive selvstændig havde altid ligget i baghovedet. - I 2000 tog min kone og jeg beslutningen om at starte for os selv. Hvis vi skulle prøve noget nyt, så måtte det være nu. Jeg begyndte med en enkeltmandsvirksomhed som smed, og senere kom jeg ind i altan- og trappebranchen, siger Kenneth Baand. Til næste år har Kenneth Baands virksomhed, Dansk Altan, 25-års jubilæum. Men de sidste tre år har ikke været sjove for den arbejdsomme nordjyde. - Jeg grundlagde min virksomhed for 25 år siden. De sidste tre år har jeg ikke været aktiv i produktionen. Hvis vi regner i timer, så bruger vi ca. en medarbejder fuldtid på at lave den dokumentation, der kræves. Derudover tolker statikere og ingeniører også forskelligt, så dokumentation, der kunne bruges i en byggesag, kan nemt komme retur med andre krav på en anden byggesag, beretter Kenneth Baand. De administrative opgaver, der belaster Kenneth og Dansk Altan, er ikke noget nyt problem. Siden 2020 har et nyt bygningsreglement krævet, at private certificerede brandrådgivere og statikere vurderer tekniske løsninger inden for brand- og konstruktionsområdet i stedet for kommunerne. Certificeringsordningen blev indført for at gøre byggetilladelser hurtigere og mere ensartede, mens sikkerheden skulle opretholdes. Dog oplever virksomheder forvirring og uenighed om fortolkningen af reglerne. - Kravene til dokumentation er helt ude af proportioner. Som eksempel tager vi billeder af en tommestok, der er sat i jorden, for at illustrere vores arbejde. Produktet, vi laver i dag i vores firma, er det samme som for 10 år siden. Men mængden af papirarbejde er blevet 10 gange større, siger Kenneth. Han frygter, ligesom mange andre virksomhedsledere i det tekniske erhvervsliv, at bunken af papirarbejde stopper unge fra at blive selvstændige. - Fremtiden for små selvstændige smede ser ret dyster ud. Det kræver nemlig masser af penge, blandt andet til konsulenter, der kan hjælpe med dokumentationen. Med den nuværende lovgivning tror jeg ikke, mange tør tage springet. Og det gælder ikke kun os; det rammer hele håndværksbranchen, siger Kenneth slukøret.

Jeg er stor tilhænger af, at vi skal rapportere mere på bæredygtighed. Og CSR-direktivet er et godt initiativ. Men jeg så gerne, at antallet af målepunkter blev reduceret markant. Sådan siger Morten Reedtz Kjellev, Head of ESG i InstallatørGruppen. En af de største udfordringer for ham i sit arbejde er de mange målepunkter, som CSR-direktivet stiller krav om at rapportere på. CSR-direktivet (Corporate Social Responsibility-direktivet) kræver, at virksomheder årligt rapporterer deres påvirkning på miljø, sociale forhold, menneskerettigheder og ledelse. Formålet med direktivet er at gøre det lettere for investorer og interessenter at vurdere virksomhedens bæredygtighedsprofil, ligesom de vurderer den finansielle profil. Udfordringen ved CSR-direktivet er bare, at det rummer en langt større administrativ opgave end fx den finansielle rapportering. - Som det er nu, skal virksomheder, der er underlagt CSRD, typisk rapportere på flere hundrede forskellige målepunkter. Det er jo helt ude af proportioner. Det burde kunne koges markant ned, uden at det går ud over kvaliteten og formålet med CSRD, siger Morten Kjellev. CSR-direktivet er en af de administrative byrder, som TEKNIQ Arbejdsgiverne sætter fokus på i kampagnen ”Slip byrderne, løb omstillingen”, der kaster lys over, hvordan administrative byrder hæmmer virksomhederne i det tekniske erhvervslivs arbejde. Morten Kjellev stemmer i. Han ser en administrativ byrde som en opgave, der stjæler tid fra det arbejde, der virkelig betyder noget. - De stjæler i bund og grund tid og fokus fra vores kerneaktiviteter og fra de opgaver, vi går på arbejde for at udføre. Vi har intet imod administration og rapportering, men det skal give mening, fortæller Morten Kjellev. TEKNIQ Arbejdsgiverne foreslår at reducere antallet af målepunkter, på samme måde som i den finansielle rapportering, der følger mere etablerede og strømlinede standarder. Rapportering om bæredygtighed skal nemlig ikke være en byrde.

Den grønne omstilling er ikke en sprint – det er et maraton. Med kun fem et halvt år til 2030, hvor Danmark skal være 70 procent CO2-neutral, er det tid til at øge tempoet. Men mange af virksomhederne i det tekniske erhvervsliv, som driver omstillingen fremad, kæmper samtidig med tunge administrative byrder og bureaukrati. Byrder, der bremser fremskridtet mod en grønnere fremtid. Lad os lette vægten fra deres skuldre, så de kan fokusere på det, de er bedst til – at føre Danmark i mål med den grønne omstilling. Slip byrderne – løb omstillingen i mål.

🇩🇰 Danmarks bedste klejnsmed er sendt til Lyon for at forsvare de danske farver ved verdensmesterskabet i svejsning! 🔧 Jakob Nielsen er til dagligt i lære som klejnsmed hos Damgaard Metal i Vojens. Men til verdensmesterskabet skal han excellere i en anden disciplin, end han er vant til. Der findes nemlig ikke en konkurrencekategori for klejnsmede til World Skills. Når Jakob trækker i landsholdstrøjen i Frankrig, vil han udelukkende konkurrere i forskellige svejsediscipliner – i modsætning til den danske Skills-konkurrence, som han vandt tidligere på året. Det har betydet meget træning for den 21-årige jyde. 💪 - Jeg træner intensivt det meste af tiden efter arbejde. Men meget af det, jeg laver på min arbejdsplads, er også relevant træning. Jeg har fuld opbakning og interesse fra mesterens side – de er med mig hele vejen, fortæller Jakob. For at give den dygtige lærling de bedste forudsætninger for succes i Frankrig har en fond under TEKNIQ Arbejdsgiverne investeret 200.000 kr. i optimale forhold til den 21-årige klejnsmed. Støtten er brugt til Jakobs træning og faciliteter op til konkurrencen i Lyon samt til at have repræsentanter fra Damgaard Metal med. En del af beløbet går også til EuroSkills i 2026 i Herning. - At kunne komme til et verdensmesterskab i sit fag i Frankrig er et godt eksempel på, at der kan vente store oplevelser under uddannelsen til faglært. Det vil vi meget gerne støtte fra Fondens side, siger fondsformand og næstformand i TEKNIQ Arbejdsgiverne Fleming Frederiksen. Nu er konkurrencen skudt i gang, den sidste træningssession er veloverstået, og nu krydser vi fingre for, at det unge talent kan hive en medalje hjem til Danmark. 🥇 Kom så, Jakob! 💪