Ny årsrapport fra Dansk Depressionsdatabase i #RKKP: På ét år ses en markant forbedring i kvaliteten af behandlingen for indlagte patienter med depression - for de 3.719 indlæggelser af patienter med depression, der var i 2023. Der er fremgang på samtlige af de 20 kvalitetsmål, som databasen følger💪 ✔Andelen af patienter, som ved indlæggelse får undersøgt deres selvmordsrisiko, er rykket fra 75 procent i 2022 til 96 procent i 2023. ✔ Patienter, som ved indlæggelse får vurderet sværhedsgrad af #depression ved Hamiltons Depressionsskala, er steget fra 27 procent i 2022 til 39 procent i 2023. ✔Andelen af patienter, der vurderes af speciallæge i psykiatri inden syv dage efter indlæggelse, er steget fra 18 procent i 2022 til 31 procent i 2023. - Når man i ti år har set, at udviklingen har ligget mere eller mindre fladt, så bliver man da begejstret over fremgangen, siger overlæge Anders Jørgensen fra Psykiatrisk Center København, som sammen med sygeplejerske Aake Packness fra Psykiatrien Region Sjælland udgør formandskabet for Dansk Depressionsdatabase. Men selvom kvaliteten har flyttet sig markant, er der stadig stort potentiale for at yde patienterne en endnu bedre behandling. Læs i denne artikel bud på, hvad der skal til for at yde patienterne endnu bedre kvalitet i behandlingen og se årsrapporten 2023: https://lnkd.in/dyppr-bD #psykiatri #kvalitetsudvikling #kvalitetisundhed #sundhedsdata #sundpol #dksund
RKKP - Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram
Hospitaler og sundhedspleje
Århus, Midtjylland 6.267 følgere
Vi sikrer patienter bedre behandling gennem kliniske sundhedsdata.
Om os
Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP) skaber viden til et bedre sundhedsvæsen. 80 kliniske kvalitetsdatabaser måler på kvaliteten i behandlingen af patienter. Med den unikke viden fra data understøtter RKKP det lærende sundhedsvæsen, hvor vi sammen arbejder for at give alle patienter den bedste behandling.
- Websted
-
https://www.rkkp.dk/
Eksternt link til RKKP - Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram
- Branche
- Hospitaler og sundhedspleje
- Virksomhedsstørrelse
- 51-200 medarbejdere
- Hovedkvarter
- Århus, Midtjylland
- Type
- Statslig myndighed
Beliggenheder
-
Primær
Hedeager 3
Århus, Midtjylland 8200, DK
Medarbejdere hos RKKP - Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram
-
Sanne Villekjær
-
Mette Roed Eriksen
Afdelingsleder, Cancer & Cancerscreening, RKKP (Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram)
-
Inger Mechlenburg
Professor and Head of Research in Orthopaedic Rehabilitation and Exercise Interventions
-
Jeanette Trøstrup
Epidemiolog, fysioterapeut, ph.d.
Opdateringer
-
RKKP - Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram genopslog dette
Tusind tak for nogle gode dage 🤩🙏 Så er sidste dag i 'Masterclass in Clinical Quality Registries' veloverstået. Vi har i dag blandt andet hørt Senior Statistiker Jan Brink Valentin fortælle om 'Methods and considerations regarding biostatistics and process engineering', og Professor Martin Bøgsted fra CLINDA - Center for Clinical Data Science har fortalt om 'Future perspectives on clinical quality – where are we going and how can AI assist us?'. Der skal lyde en kæmpestor tak til alle deltagere for aktiv deltagelse og gode drøftelser gennem både oplæg og workshops i løbet af de sidste par dage. Til slut skal også lyde en tak til alle oplægsholdere Alexander Katalinic Gunilla Ekman Jens Winther Jensen Jan Mainz Dorte Damgaard Martin Bøgsted Jan Brink Valentin Henrik Moller og Søren Paaske Johnsen samt Kathrine Hald som har organiseret årets Masterclass. Vi ser frem til at afholde vores Masterclass endnu engang næste år. Måske vi ses i Aalborg i 2025?✨ Dansk Center for Sundhedstjenesteforskning Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, AAU Klinisk Institut, Aalborg Universitet, Aalborg Universitet RKKP - Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram Alexander Katalinic Gunilla Ekman Jens Winther Jensen Jan Mainz Dorte Damgaard Martin Bøgsted Jan Brink Valentin Henrik Moller Søren Paaske Johnsen Kathrine Hald #sundpol
-
-
Klinisk Kvalitet 2024: Nu er programmet for Klinisk Kvalitet 2024 landet. Glæd dig, det bliver to dage fyldt med faglige input og godt selskab🤗 #KliniskKvalitet2024 bærer i år overskriften: Kvalitet i et samlet sundhedsvæsen – vi nedbryder de faglige siloer og bygger broer! Patienterne skal have sammenhængende forløb af høj kvalitet. Men hvordan skaber vi en solid bro mellem sektorer og faggrupper? Det er nogle af de vigtige emner, vi skal debattere. Glæd dig til at blive inspireret af: Jesper Fisker, direktør, Kræftens Bekæmpelse og formand for Sundhedsstrukturkommissionen, David Goodman, founding investigators of the Dartmouth Atlas of Health Care og Eva Stensland, direktør, Senter for Klinisk Dokumentasjon og Evaluering (SKDE), Helse-Nord og mange andre. https://lnkd.in/dkCtsfTU Dansk Center for Sundhedstjenesteforskning Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber (LVS) #RKKP #kvalitetisundhed #sundhedsdata #sundhed #dksund #konference
Gå på opdagelse i det nye program og tilmeld dig Klinisk kvalitet 2024.
rkkp.dk
-
1800 dør årligt af kræft i ende- og tyktarm. Alligevel falder deltagelsen i den nationale screening. I 2022 fandt det nationale tarmkræftscreeningsprogram 714 personer med tarmkræft og 5 tilfælde af kræft i endetarmsåbningen. Det viser årsrapporten fra Dansk Tarmscreeningsdatabase i #RKKP. - Det er 719 tilfælde af kræft, som vi ikke havde fundet så tidligt uden screening, siger Morten Rasmussen, formand for Dansk Tarmscreeningsdatabase og chef for tarmkræftscreeningen i Region Hovedstaden. - Det giver os typisk mulighed for at fjerne kræften ved operation uden efterfølgende kemoterapi, siger han. Derfor ærgrer det Morten Rasmussen, at opbakningen falder. - Vi ligger cirka ti procent i deltagelse under de bedste lande som Holland. Fangede vi lige så mange som dem, ville vi finde flere i et tidligere stadie og kunne behandle dem mindre voldsomt og billigere. https://lnkd.in/d-yWejBS #tarmkræft #kvalitetisundhed #sundhedsdata #sundhed #dksund
Færre vil undersøges for farlig tarmkræft
nyheder.tv2.dk
-
Færre danskere deltager i tarmkræftscreening: I 2021 deltog 61,1 procent af inviterede. I 2022 deltog 59,8. Ser man nærmere på tallene, er det især de førstegangs-inviterede, som ikke deltager. På bare ét år er der sket et fald i screeningsdeltagelsen blandt førstegangsinviterede på fire procentpoint. Morten Rasmussen, formand for Dansk Tarmscreeningsdatabase i #RKKP og chef for tarmkræftscreeningen i Region Hovedstaden beklager udviklingen og understreger, at screeningen er vigtig for at finde kræft, som ellers kan være svær at opdage. - Der er ingen tvivl, deltagelse i tarmscreeningsprogrammet gavner overlevelsen betydeligt, så klar er meldingen fra Morten Rasmussen. I 2022 fandt det nationale tarmkræftscreeningsprogram 714 personer med tarmkræft og 5 tilfælde af kræft i endetarmsåbningen, - Det er 719 tilfælde af kræft, som vi ikke havde fundet i så tidligt et stadie, hvis personerne ikke var blevet screenet. Når vi finder patienterne så tidligt, har vi typisk mulighed for at fjerne kræften ved operation uden efterfølgende kemoterapi, siger Morten Rasmussen. Data viser, at to ud af tre kræfttilfælde, som blev fundet på baggrund af screening, blev fundet i et tidligt stadie (UICC stadie 1 og 2). Læs artikel: https://lnkd.in/dyusQ4fs #kvalitetisundhed #sundhedsdata #sundhed #dksund
-
-
Data fra over en million patienter med kroniske sygdomme strømmer nu fra almen praksis til fem kvalitetsdatabaser: astma, atrieflimren, KOL, diabetes og hjertesvigt. Data fra de mange tusinde konsultationer mellem de praktiserende læger og borgere med en eller flere kroniske sygdomme, er et vigtigt middel til at nå målet om løbende sundhedsfaglig kvalitetsudvikling. Derfor samarbejder #RKKP og Praktiserende Lægers Organisation (PLO) - The Danish Organization of General Practitioners. Næstformand og medlem af Digitaliseringsudvalget i PLO, Mireille Lacroix: "Der går et stort arbejde forud for det her. Derfor er det på sin plads at fremhæve endnu et eksempel på godt samarbejde i sundhedssektoren, hvor alle har haft kvalitetsudvikling til gavn for patienterne for øje." Direktør Jens Winther Jensen, RKKP, er enig: "Det er så stærk og vigtig en nyhed i arbejdet for, at sundhedsvæsenet samlet kan yde maksimal kvalitet for patienter med kroniske sygdomme. Med data fra praktiserende læger til RKKP’s kliniske kvalitetsdatabaser får vi unik viden, som er nødvendig for at skabe endnu bedre kvalitet for patientgruppen." Læs mere: https://lnkd.in/d-kknnRn #astma #atrieflimren #KOL #diabetes #hjertesvigt #kvalitetisundhed #sundhedsdata #dksund
PLO-næstformand Mireille Lacroix: Milepæl i sundhedsfaglig kvalitetsudvikling: Automatisk indberetning af kliniske data fra almen praksis
rkkp.dk
-
RKKP - Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram genopslog dette
Kan AI fremme ligheden i sundhedsbehandlingen? Lige nu debat med Ismail Gogenur Morten Ziebell og Lene B. Oddershede FLORENCE projekt bruger registerdata på colorectalcancer pt fra Norge og Danmark til at udvikle forbedrede beslutninger om behandling Region Sjælland Sjællands Universitetshospital RKKP - Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram
-
-
God nyhed: Nyt forskningsresultat viser, at langt flere tilfælde af lungekræft findes i tidligt stadie, stadie IA, hvor mulighederne for behandling er markant bedre. Derudover viser studiet, at lægerne nu har langt større succes med at behandle patienter med fremskreden lungekræft, stadie III og IV💪 Når forskerne ser isoleret på fremgangen i perioden fra 2013 til 2022 var forbedringen i overlevelse størst for patienter med lungekræft i stadie II og III: femårs-overlevelsen steg med 4 procent til 8 procent. Men også for patienter med fremskreden lungekræft, stadie IV, var der fremgang fra 2 procent til 5 procent i femårs-overlevelsen. Det viser studiet Progress against lung cancer, Denmark, 2008–2022, som bygger på data fra Dansk Lunge Cancer Register i #RKKP. I perioden 2008-2022 er dødelighedsraten faldet mest for mænd. Fra 72 pr. 100.000 til 52 pr. 100.000. For kvinderne faldt dødeligheden fra 54 pr. 100.000 til 43 pr. 100.000 Men hvad skyldes den fantastiske udvikling? ✔ En mulig forklaring på stigningen i forekomsten af lungekræft i stadie IA kan være stigende brug af diagnostisk CT-billeddannelse i Danmark i perioden. 85 procent af lungekræft i det tidligste stadie, IA, findes i Danmark som tilfældige fund på CT-scanninger af andre årsager end mistanke om lungekræft. ✔ Den forbedrede overlevelse skyldes forbedret behandling såsom personlig medicin og immunterapi, som er blevet mere og mere tilgængelig i løbet af undersøgelsesperioden. Derudover har bedre billeddiagnostik også haft betydning for korrekt stadie-bestemmelse og dermed optimal behandling. ✔ Og så selvfølgelig vigtigst af alt – færre mænd får lungekræft, fordi færre af dem ryger. Læs publiceret artikel: Progress against lung cancer, Denmark, 2008–2022: https://lnkd.in/dc82d8kS Forfattere: Marianne Steding-Jessen, Henriette Engberg, Erik Jakobsen, Torben Riis Rasmussen og Henrik Moller. #lungekræft #kvalitetisundhed #sundhedsdata #sundhed #dksund
-
-
Jobmulighed: Brænder du for at forbedre behandlingen for patienter med psykiske sygdomme? Her er et superspændende job med så meget mening🌟 👉 En af dine vigtigste opgaver bliver at understøtte etablering og udvikling af kliniske kvalitetsdatabaser. Arbejde for, at databaserne leverer optimal viden til sundhedsvæsenet, så personalet får de bedste muligheder for at skabe kvalitetsudvikling for patienterne. 👉Sammen med spændende arbejdsopgaver træder du ind i en organisation i stor udvikling. Snart bliver #RKKP en del af Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut, som samler og styrker kvalitetsarbejdet. 👉Vi håber, at du er innovativ og procesfagligt stærk med erfaring inden for brugerinvolvering og samskabende udviklingsprojekter, gerne med fokus på digitalisering. Læs meget mere om jobbet her: https://lnkd.in/d-4a6iHG Vi glæder os til at høre fra dig✍
Udviklingskonsulent til RKKP's nye psykiatrienhed (Aarhus)
midtjob.dk
-
📣 Call for abstracts til konferencen Klinisk kvalitet 2024: Vi vil rigtig gerne se din forskning! Send din abstract til os senest 1. september, og du får mulighed for at fremlægge din forskning på landets største kvalitetskonference. Du får et publikum på 600 sundhedsprofessionelle, som alle har kvalitetsudvikling for patienterne som højeste prioritet. 👉 Guidelines for abstract og abstract-formular: https://lnkd.in/dBRCCGqQ 👉 Du kan allerede nu tilmelde dig #KliniskKvalitet2024: https://lnkd.in/ddfcxr8E Vi er snart klar med det endelige program. Vær med til at nedbryde siloer! – vi glæder os til at se dig🤗 Del meget gerne med dit netværk. Dansk Center for Sundhedstjenesteforskning (DACS) Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber (LVS) #RKKP #kvalitetisundhed #sundhedsdata #sundhed #dksund
-