Rigshospitalet

Rigshospitalet ansætter sin første forskningsdirektør. I et bredt og konkurrencedygtigt ansøgerfelt er valget faldet på professor Barbara Malene Fischer, som kommer fra egne rækker fra en stilling som cheflæge i Afdeling for Fysiologi og Nuklearmedicin. Med hendes udnævnelse markeres en ny æra for, hvordan forskning, uddannelse og innovation indgår i hospitalets strategiske udvikling. Malene Fischer, der bringer en omfattende erfaring med sig fra både nationale og internationale sundhedsinstitutioner, bliver en central aktør i at styrke samarbejdet på tværs af sundhedssektoren både nationalt og internationalt - og i at sikre, at Rigshospitalet er godt rustet til fremtidige udfordringer. - Jeg glæder mig meget til at sætte mit præg i en helt nyoprettet stilling, hvor jeg skal samarbejde med mange faggrupper og institutioner, hvilket i hele min karriere har været en drivkraft for mig. På Rigshospitalet skal vi være til gavn for både den enkelte patient og det samlede sundhedsvæsen, og derfor giver det rigtig god mening, at vi samler vores fokus på forskning, uddannelse og innovation, som i min optik alle skal være en integreret del af personalets hverdag i driften og på ledelsesgangene, siger Malene Fischer. Hun begynder i sit nye job i august 2024. Læs mere om Malene Fischer, hendes visioner for jobbet og Rigshospitalets ambitioner med at ansætte en forskningsdirektør: https://lnkd.in/dgsd_ceq

Vores nye direktør i Diagnostisk Center er Randi Brinckmann. Hun kommer fra en stilling som dekan for Det Sundhedsfaglige Fakultet på Københavns Professionshøjskole og skal nu være centerdirektør for alle Rigshospitalets diagnostiske afdelinger og centrets 1.600 medarbejdere. Samtidig indgår hun i Rigshospitalets direktion som vicedirektør. - Jeg glæder mig til at få mulighed for at være med på et hold, som jeg virkelig oplever, vil noget. Det er både ambitiøst og sympatisk at Rigshospitalet vil række ud og være til gavn ikke blot for patienterne, men også det samlede sundhedsvæsen. Rigshospitalet er en relevant aktør i samfundsdebatten, også når det kommer til svære spørgsmål indenfor det diagnostiske felt. Og med de diagnostiske muligheder der er i fremtiden, er det helt essentielt, at vi også forholder os til om vi i nogle tilfælde overgør vores diagnostik og behandling af patienterne, siger Randi Brinckmann. Kerneydelsen i Diagnostisk Center er at udføre hurtig og præcis diagnostik, som er forudsætningen for effektive behandlingsforløb af høj kvalitet for patienterne. Derudover er centeret kendetegnet ved et stærkt uddannelses- og forskningsmiljø. Miljøer som ikke er fremmede for Randi Brinckmann at begå sig i, efter mange års erfaring fra store uddannelsesinstitutioner. - Forskning, innovation og udvikling foregår på et utroligt højt kvalitetsniveau i centeret, og jeg ser frem til at samarbejde med de diagnostiske afdelinger om netop det. Jeg går til opgaven med nysgerrighed og ydmyghed, da det er en del år siden jeg arbejdede på hospital, så jeg håber, både ledere og medarbejdere vil hjælpe mig godt i gang. Jeg ser hospitalsdiagnostikken som forudsætningen for de behandlinger, sundhedsvæsnet tilbyder, og særligt billeddiagnostikken går i disse år igennem en omvæltning med indtoget af kunstig intelligens. Her er det vigtigt, at medarbejderne kan se sig selv i de nye roller, de skal indtage indenfor deres felt, siger Randi Brinckmann. Hele ansættelsesudvalget bakkede op om Randi Brinckmann som ny centerdirektør, og hospitalsdirektør Rasmus Møgelvang ser frem til samarbejdet: - Randi kommer med solid og indgående erfaring både ledelsesmæssigt og sundhedsfagligt. Det kommer til at berige arbejdet i direktionen, hvor Randi blandt andet får lead på digitalisering, AI og apparatur. Jeg er også sikker på, at Randi vil sætte turbo på processen med at bringe diagnostikken de næste vigtige skridt ind i fremtiden til gavn for både vores patienter og vores kolleger i det samlede sundhedsvæsen. Jeg glæder mig virkelig meget til samarbejdet, siger Rasmus Møgelvang. Læs mere om ansættelsen: https://lnkd.in/d6WiHWYr

Mere end et årtis arbejde for at sætte patienter med delirium på dagsordenen kaster nu Årets Nightingalepris af sig. Marie Oxenbøll Collet har gennem sin forskning og udvikling inden for sygeplejen vist, at identifikation og håndtering af tilstanden er en central opgave for sygeplejersker. - Delirium er ikke et "hot topic", men de lider, de her patienter, og jeg oplevede, at de var lidt en tabt patientgruppe, fordi de er besværlige. Så jeg er da megastolt af at have været med til at sætte fokus på det, og at modtage prisen er også en sejr for de delirøse patienter, lyder det fra Marie Oxenbøll Collet, der er klinisk sygeplejespecialist i Afdeling for Intensiv Behandling i Center for Kræft og Organsygdomme. Cirka en fjerdedel af alle patienter på intensiv bliver ramt af delirium, som er en akut opstået, forbigående forvirringstilstand, der både kan komme til udtryk gennem udadreagerende, aggressiv adfærd og kan forekomme i en stille variant, som kan være sværere at opdage uden systematisk screening. Derfor undrede det Marie Oxenbøll Collet, da hun i 2012 i forbindelse med en opgave blev opmærksom på, at der fandtes et redskab til at vurdere delirium hos patienterne, men at dette redskab ikke blev systematisk brugt. Marie Oxenbøll Collet har implementeret screening som en del af minimumspraksis hos sygeplejersker på intensivafdelinger. Derudover har hun gennem et nationalt forskningsprojekt været med til at udvikle et dansk screeningredskab, som også bruges til at vurdere sværhedsgraden af tilstanden. Dette blandt andet for at motivere sundhedsprofessionelle til at observere den delirøse patient og dennes lidelse tættere og for bedre at kunne se nytten af de interventioner, sygeplejersker sætter i værk for at forebygge og behandle delirium. Nightingale-prisen tildeles en sygeplejerske på Rigshospitalet, som anerkendes for en indsats ud over det almindelige inden for sygepleje, ledelse, udvikling, forskning eller uddannelse. Prisen er blevet uddelt hvert år siden 1995 ved Rigshospitalets Sygeplejesymposium, dog med undtagelse af 2016 og 2021.

Stamceller givet i drop i armen skal få hjertet til at pumpe bedre. Det er forskernes drømmescenarie, der forhåbentlig skal komme fremtidens patienter med hjertesvigt til gode. Tidligere studier har vist, at hvis stamceller sprøjtes direkte ind i et svigtende hjerte, hvor immunsystemet er aktiveret og forårsager skade, kan stamcellerne hjælpe med at genopbygge den tabte funktion. Nu skal en bevilling fra Innovation Fund Denmark på 24,5 millioner kroner vise, om de samme lovende resultater kan opnås, når patienterne får stamcellerne ind via et drop i hånden eller armen i stedet. - Vi undersøger nu, om kroppens immunforsvar kan stimuleres til at forbedre hjertets pumpefunktion hos patienter med hjertesvigt, der ikke skyldes iltmangel til hjertet på grund af åreforkalkning. Ved at give patienterne stamceller i drop, bliver behandlingen lettere tilgængelig for alle hjerteafdelinger, og samtidig er behandlingen mere sikker, fordi vi ikke skal ind i kroppen med et kateter gennem lysken og sprøjte stamcellerne direkte ind i hjertet, siger overlæge Abbas Ali Qayyum, der står i spidsen for projektet på Kardiologisk Stamcellecenter i Afdeling for Hjertesygdomme på Rigshospitalet. På billedet ses forskergruppen bag IMPACT-projektet. Fra venstre Ellen Mønsted Johansen, Lisbeth Drozd Højgaard, Abbas Ali Qayyum, Morten Juhl Nørgaard og Annette Ekblond.

Ny bevilling på 60 mio. kr. fra TrygFonden til Centre for Physical Activity Research sikrer fremtidig forskning i fysisk aktivitet. Ifølge lederen af forskningscenteret, professor bente klarlund pedersen, giver bevillingen mulighed for at fortsætte og udvide forskningen i fysisk træning som middel til forebyggelse og behandling af sygdomme som diabetes, kræft, hjertekarsygdomme og lungesygdomme. - Det er et velkendt problem i vores samfund, at vi har en tiltagende stor gruppe, der bliver ældre, og dermed også en voksende gruppe af syge. Derfor er vi rigtig glade og dybt taknemmelige for, at vi får mulighed for at fortsætte arbejdet med at udvikle fysisk træning, som ikke alene kan forebygge sygdom og øge livskvaliteten, men også i nogle tilfælde bruges som egentlig behandling og forhindre, at allerede eksisterende sygdom udvikler sig til mere alvorlig sygdom eller multisygdom, siger Bente Klarlund Pedersen. Bevillingen fordeles med 10 mio. kr. årligt i perioden 2025-2030.

Den nye cheflæge i Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme bliver Line Lunde Larsen, som kommer fra en tilsvarende stilling på Herlev og Gentofte Hospital. Med sig har hun bred erfaring indenfor det neurologiske speciale som både kliniker og leder. Hun har i en lang årrække været aktiv i neurologiens faglige selskaber, og aktuelt er hun forperson for Dansk Neurologisk Selskab og næstformand for Sundhedsfagligt Råd Neurologi, Region Hovedstaden. Som leder har hun flere gange været indstillet til Region Hovedstadens lederpris.  Spørger man Jannick Brennum, centerdirektør i Neurocentret, er der stor tillid til afdelingens nye chef-hold: - Med Line Lunde Larsen får vi en stærk kliniker med solid ledelseserfaring som cheflæge i vores største afdeling. Jeg glæder mig til at følge afdelingens fortsatte udvikling med Line og chefsygeplejerske Mette Egelund ved roret, siger Jannick Brennum. Med stillingen vender Line Lunde Larsen tilbage til en afdeling, hvor hun har gennemført flere dele af sin uddannelse og efterfølgende arbejdet som neurolog.

Nordiske hospitaler danner historisk alliance 🤝 Fremtidens udfordringer for hospitaler går på tværs af landegrænser. Derfor har de fem nordiske universitetshospitaler Karolinska University Hospital i Stockholm, Oslo University Hospital, Helsinki University Central Hospital, Landspitali University Hospital i Reykjavik og Rigshospitalet besluttet at indgå i en alliance med navnet Nordic University Hospital Alliance. Region Hovedstadens formand Lars Gaardhøj (S) betegner alliancen som en milepæl:   - I dag markerer en betydningsfuld milepæl i bestræbelserne på at styrke samarbejdet mellem de største nordiske universitetshospitaler. Sammen stræber vi efter at sikre, at hver patient, uanset sjældenheden eller kompleksiteten af deres sygdom, modtager den højeste standard for behandling og pleje, og det mål er vi et skridt nærmere i dag, siger Lars Gaardhøj (S). Også Rigshospitalets direktør Rasmus Møgelvang er begejstret for den nye nordiske alliance og dens perspektiver for at styrke patientbehandlingen og personalets kompetencer på tværs af grænserne: - Der er et tiltagende behov for videndeling på tværs af Norden til gavn for patienter med sjældne sygdomme. Et nordisk samarbejde sikrer, at vi i Danmark kan tilbyde vores patienter behandling af høj international standard, og at vores sundhedsfaglige eksperter kan blive ved med at styrke deres kompetencer inden for de sjældne behandlinger, vi tilbyder i Danmark. Læs mere om Nordic University Hospital Alliance her: https://lnkd.in/eAeHH7KG

Kunstig intelligens bliver i løbet af de næste måneder bygget ind i SundhedsPlatformen (SP) til at understøtte klinikernes arbejde. Hør firmaet bag SP, Epic, fortælle om de nye funktioner, når vi torsdag d. 23. maj kl. 08.00-08.50 åbner Fremtidsdage 2024 med en Grand Round om kunstig intelligens i sundhed. Til arrangementet samler vi fagfolk og debattører, der kan give et indblik i de nuværende fremskridt, udfordringer og fremtidige muligheder, som kunstigt intelligens tilbyder patienterne, medarbejderne og hele sundhedsvæsenet. Grand Round følges live online. Alternativt kan man møde op fysisk i Auditorium 1 og 2 på Rigshospitalet, Blegdamsvej, eller i Auditorium A på Rigshospitalet i Glostrup. BEMÆRK at dørene ind til Auditorie 1 lukkes kl. 07.58 af hensyn til livestreamingen og oplægsholderne. Oplægsholderne på dagen er professor og sektionsleder Anders Bjorholm Dahl fra DTU Compute, Collin Barry og Jacob Robinson fra firmaet Epic og fremtidsanalytiker og foredragsholder Christiane Vejlø. Før en paneldebat bliver oplægsholdernes pointer perspektiveret af professor og cheflæge Barbara Malene Fischer, Afdeling for Fysiologi og Nuklearmedicin, og cheflæge Martin Lundsgaard Hansen, Afdeling for Røntgen og Skanning, begge fra Rigshospitalet. 

Hver tredje i verden dør på grund af åreforkalkning. Med en bevilling på foreløbigt 174 millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden skal professor Henning Bundgaards forskningsgruppe udvikle nye metoder til at opdage åreforkalkning langt tidligere og til at forebygge effektivt. - Vi ved, at åreforkalkning kan udvikle sig allerede fra en tidlig alder og ofte er ’tavs’, altså uden symptomer, i mange år, indtil man pludselig rammes, for eksempel af en blodprop. Vi håber med dette projekt at afklare, hvordan vi i praksis kan opdage åreforkalkning langt tidligere – og i yngre alder, det vil sige i den ’tavse’ periode, siger Henning Bundgaard, overlæge ved Afdeling for Hjertesygdomme på Rigshospitalet, professor ved Københavns Universitet og leder af projektet. Forskningen foregår i et nyt forskningssamarbejde mellem Rigshospitalet og det spanske forskningscenter Centro Nacional de Investigaciones Cardiovasculares (CNIC). Aktuelt bruger man blodtryk, kolesteroltal, alder og livsstilsfaktorer til at vurdere, om en person kunne være ved at udvikle betydende åreforkalkning. En central del af projektet er at udvikle metoder til direkte at vise på skanninger, om der er åreforkalkning eller ej De 174 millioner kroner skal dække de første 2,5 år af projektet, som er planlagt til at vare i 8 år. 

Åbn døren til fremtidens sundhedsvæsen. Fremtidsdage på Rigshospitalet er tilbage med samtaler og debatter om fremtidens sundhedsvæsen. Det sker den 23. og 24. maj 2024, når Rigshospitalet igen åbner dørene for alle interesserede til et kig ind i fremtiden. Læs mere om Fremtidsdage og sammensæt dit eget program her: https://lnkd.in/e5pc32gd