Regionshospitalet Randers

Hvis du har spist en tallerken mad hos os for nyligt, så har den udledt markant mindre CO2, end den gjorde for fem år siden. 🍝♻️ Patientkøkkenet er nemlig fra 2019-2023 lykkedes med at reducere deres udledning af CO2 med hele 19 procent pr. ton fødevarer, de indkøber. 💪 Nøglen til at sænke CO2-udledningen så markant har været at have fokus på at udskifte råvarer med et højt CO2-aftryk med nogle med et lavere. 🌽🐔🐟 Derfor er der f.eks. kommet flere bælgfrugter og mere fjerkræ og fisk på menuen, mens der samtidig bliver købt mindre oksekød. F.eks. købte køkkenet 900 kg bælgfrugter i 2019, mens der i 2023 trillede 4,6 tons gennem vareindleveringen. - Vi køber i det hele taget mindre kød, end vi har gjort tidligere, og bruger i højere grad bælgfrugter som proteinkilde. I vores kantine serverer vi markant mindre kød og mange flere grøntsager og bælgfrugter, og det, kan vi se, gør en kæmpe forskel for vores klimaregnskab, siger cheføkonoma Mona Carøe Jensen. - Patienterne har i en del år fået tilbudt både kød- og vegetarretter, der begge indeholder den ernæring, de har brug for. Og over årene kan vi se, at flere og flere vælger vegetarretten – helt op mod 20-25 procent, når vi f.eks. serverer dahl, tilføjer hun. En af de ting, som Patientkøkkenet også har haft stort fokus på for at komme i en mere bæredygtig retning, er at reducere forbruget af engangsemballage. Her sparer man f.eks. 326 kilo plastemballage om året på at have droppet at bruge portionspakket smør, smøreoste, nutella, honning og nødder. Og så betyder det også en hel del, at vores Kantine har indkøbt porcelænstallerkner, som medarbejderne kan tage mad med hjem i frokoststuerne på, i stedet for de 50.000 paptallerkner vi brugte om året før. 📸: Helle Brandstrup Larsen Center for Bæredygtige Hospitaler #sundhed #hospital #bæredygtighed #RegionshospitaletRanders

Vi vil allerhelst behandle alle, der har brug for vores hjælp, så hurtigt som muligt.   Derfor har Ortopædkirurgi investeret i at lave 180 flere kunstige knæ og hofter i år. Det er nemlig blandt de behandlinger, hvor vi har lidt for mange patienter på venteliste.   Et af de tiltag, afdelingen har lavet, for at komme i mål med de mange nye knæ og hofter, er en fasttrack operationsstue, der hver onsdag skal nå fire knæ på en dag i stedet for de normale tre.   Det kan kun lade sig gøre, fordi holdet omkring patienten netop denne dag er blandt de mest erfarne i at lave kunstige knæ – fra kirurgen til operations- og anæstesisygeplejerskerne til serviceassistenten, der lejrer patienten. Du kan møde nogle af dem på billedet.   Det betyder samtidig, at uddannelse og oplæring af fremtidens læger, sygeplejersker mv., som også er en af vores vigtige opgaver, bliver prioriteret ugens øvrige dage.   - Alle vores ansatte er selvfølgelig rigtigt dygtige, til det de laver, men ligesom i sportens verden så kan et erfarent og godt sammenspillet hold få tingene til at gå op i en højere enhed og på den måde nå en ekstra patient, fortæller cheflæge Michael Kjeldager Tjørnild.   Teamet har desuden fået en time ekstra til opgaven, og de har gennemgået hele patientens forløb for at optimere så meget som muligt.   - Vi er glade for, at det giver os mulighed for at hjælpe endnu flere patienter, og så kan det i øvrigt også bedre betale sig for os at lave operationerne selv frem for at betale et privathospital for at gøre det, fortæller Michael Tjørnild. 📸: Helle Brandstrup Larsen

41.037 gange tak til vores lokalsamfund ❤️ Juleaften falder tidligt i år – faktisk præcis i dag den 3. juli. Sådan føles det i hvert på vores børn- og ungeafsnit, der i dag har modtaget bunkevis af nyindkøbt legetøj, der forhåbentlig kan være med til at sprede glæde hos de børn og familier, der kommer hos os. Hotel Randers fik lov til at indtage rollen som julemand, for pengene til alt legetøjet kommer fra de mange randrusianere, der lørdag den 8. juni var forbi hotellets velgørenhedsmarked og købe alt fra lamper til service, kunst og glas. Hotellet havde nemlig besluttet, at alle pengene fra markedet skulle gå ubeskåret til vores børn- og ungeafsnit. - Jeg synes, det er rigtigt rart, at vi kan mærke, at vores lokalsamfund støtter op om os, og det arbejde vi laver. Nu har vi blandt andet fået en masse nyt legetøj til fællesområderne og nogle køretøjer som børnene kan bruge til aktivitet på gangen, og det er vi meget taknemmelige for, siger oversygeplejerske Gitte Haugaard Christensen. Det blev til 41.037 kr. i alt, og det var nok til at få opfyldt alle ønskerne på ønskelisten. Udover legetøj til fællesområderne var der også et ønske om legetøj og andet til små gaver, som kan gives til de børn og unge, der er indlagt på deres fødselsdag eller til jul, eller som er her i længere tid og kan trænge til lidt opmuntring. Derudover blev ønsket om penge til ny udsmykning også opfyldt. Vi siger tusind tak for den flotte donation 🙏 📸: Helle Brandstrup Larsen #sundhed #hospital #RegionshospitaletRanders

Lene Dam Olesen bliver ny chefsygeplejerske på Ortopædkirurgi, Operation og Intensiv i Randers. Lene Dam Olesen blev uddannet sygeplejerske i 2007 og har efterfølgende taget en specialuddannelse i intensiv sygepleje. De seneste to år har hun blandt andet været chefsygeplejerske på Ortopædkirurgi på Regionshospitalet i Viborg, og netop muligheden for at kombinere de to specialer var udslagsgivende for at søge til Randers. - Med min baggrund var det helt oplagt for mig at søge stillingen i Randers. Jeg glæder mig rigtigt meget til at få lov til at videreudvikle afdelingen og være med til at sikre fortsat god kvalitet og pleje for vores patienter. Og så ser jeg frem til at være med til sætte retning og tilpasse sundhedsvæsnet til den fremtid, vi kigger ind i, siger hun. Sygeplejefaglig direktør Mette Bærentsen ser frem til at byde Lene Dam Olesen velkommen i Randers. - Jeg er sikker på, at Lene med sin erfaring kan være med til at fortsætte den gode udvikling i afdelingen og specialet. Lene har blik for den nødvendige transformation af opgaverne, og jeg er sikker på, at hun, sammen med medarbejdere og ledere, vil udvikle afdelingen til at imødekomme fremtidens opgaver i sundhedsvæsenet, siger hun. Lene Dam Olesen tiltræder stillingen den 1. august 2024 og kommer sammen med ortopædkirurgisk cheflæge Michael Kjeldager Tjørnild og anæstesiologisk cheflæge Nette Møller-Nielsen til at udgøre den samlede afdelingsledelse på Ortopædkirurgi, Operation og Intensiv. 📸: Agata Lenczewska-Madsen, Hospitalsenhed Midt #sundhed #hospital #navnenyt #RegionshospitaletRanders

Vi udvider kapaciteten for håndkirurgi til gavn for alle Region Midtjyllands patienter. Hospitalerne i Region Midtjylland har i længere tid haft udfordringer med at overholde udrednings- og behandlingsretten for patienter med håndkirurgiske problemstillinger som f.eks. springfinger og seneknuder. Her på hospitalet er vi dog lykkedes med at nedbringe antallet af ventende håndpatienter og har mulighed for at skabe mere kapacitet på området. Derfor har regionsrådet nu besluttet, at vi som en prøvehandling frem til udgangen af 2025 skal agere garantifunktion på netop håndkirurgi. At agere garantifunktion betyder, at vores ortopædkirurgiske afdeling skaber kapacitet til at hjælpe nogle af de patienter, som resten af regionens hospitaler har svært ved at nå inden for udrednings- og behandlingsgarantien og derfor må sende videre til privathospitaler. Konkret udvider afdelingen efter sommerferien 2024 årligt sin kapacitet inden for håndkirurgi med ca. 150 operationer i dagkirurgi og ca. 400 mindre operationer i lokalbedøvelse i Ortopædkirurgisk Klinik, samt et tilhørende antal udredninger hvor patienterne ikke behandles operativt. Når et andet hospital i regionen ikke kan tilbyde udredning og behandling inden for de gældende frister, kan de derfor henvise til os. - I Randers har vi et gunstigt udgangspunkt for at hjælpe endnu flere håndkirurgiske patienter, fordi vi i vidt omfang kan rekruttere det personale, vi har brug for til opgaven. Vi glæder os over, at det giver os mulighed for at behandle patienter fra hele regionen, så de hurtigt kan vende tilbage til deres vante hverdag, siger Michael Kjeldager Tjørnild, cheflæge i Ortopædkirurgi, Operation og Intensiv. 📸: Helle Brandstrup Larsen

Mød os: Britta og Lene kender alle hospitalets senge En hospitalsseng kan næppe sammenlignes med en hotelseng, men servicemedarbejder Britta Frandsen og serviceassistent Lene Jørgensen gør nu alligevel deres for at gøre det til en god oplevelse, hvis du får brug for en af vores senge. De arbejder nemlig i fleksjob i vores sengeredning og har gjort det de sidste 14 og 17 år. Her holder de styr på alle hospitalets senge og madrasser. Det er nemlig ikke helt ligegyldigt, hvilken madras du ligger i, hvis du er meget syg. Lige nu har vi f.eks. 7-8 forskellige madrasser. - Hvis en patient skal ligge her længe, kan de f.eks. have brug for en madras med trykaflastning, så de ikke får liggesår. Og så sørger vi for, at afdelingen får sådan en seng op, fortæller Lene Sørensen. Den helt store opgave i sengeredningen er jævnligt at give alle senge en grundig spuling og vask. I det daglige rengøres og redes sengen ude på afdelingen, men minimum hver 14. dag, eller hvis der f.eks. er kommet opkast eller blod på sengen, så sørger Britta og Lene for at den igen er ren og redt op til den næste patient. Og det skal være ordentligt. - Sengetøjet skal ligge pænt, og sengen skal se rar ud, smiler Britta Frandsen, der fortæller, at hun og kollegerne i sengeredningen også sørger for at sende sengene til reparation, hvis noget er i stykker.  Både hun og Lene Jørgensen sætter en ære i at møde på arbejde og levere et godt stykke arbejde. For som de selv siger: - Hvis ikke der var nogen til at ordne det her, så var der ikke en seng til patienterne, og så ville meget gå i stå. 📸: Helle Brandstrup Larsen

Kom med ind i maskinrummet på landets bedste uddannelsesafdeling. I sidste måned fik Kirurgisk Fællesafdeling Sundhedsstyrelsens uddannelsespris med følgende begrundelse: ”Prisen går til en afdeling, der udmærker sig ved at have opbygget en helt særlig uddannelseskultur, der involverer hele afdelingen på tværs af faggrupper” Siden da har Ugeskrift for Læger været på besøg på afdelingen for at blive klogere på, hvad det er, de er lykkedes med. Svaret finder du i nedenstående artikel. Anne-Sofie Kannerup Alice Linderoth Marlene Julia Sørensen

3000 år gammel ”patient” kom en tur i CT-skanneren. Vi har hver dag mange patienter igennem vores CT-skannere, men onsdag efter lukketid fik vi besøg af en meget sjælden ”patient”, der var noget ældre end gennemsnittet. På forespørgsel fra Museum Østjylland foretog vi en CT-skanning af en intakt og uåbnet gravurne, formentlig fra yngre bronzealder (1100-500 f.Kr.), der er fundet i forbindelse med en udgravning af en gravhøj ved Haslund. - En CT-skanning er en skånsom måde at få et indblik i, hvad urnen indeholder, uden at den skal skilles ad. CT-skanneren tager billeder i tynde skiver, og kan efterfølgende rekonstruere billederne i forskellige vinkler og i 3D, fortæller vores CT-specialeansvarlige Simon Forsingdal Rosenkrands. Formålet med CT-skanningen var at se, om der i urnen lå tidstypiske genstande som fx en lille ragekniv af bronze, et miniaturesværd eller en knap af bronze. Så heldige var arkæologerne dog ikke. - Gravurnen indeholdt umiddelbart ikke andet end en del større knoglefragmenter, men dem håber vi, vi kan foretage nogle videre analyser af, der måske kan gøre os lidt klogere på f.eks. den gravlagtes køn og alder. Derudover blev vi bekræftet i, at den intakte urne er helt forseglet, måske med harpiks eller anden form for ”lim”. Vi formoder derfor, at urnen og dens indhold har ligget helt uforstyrret i op mod 3000 år, så det er et ganske usædvanligt fund, siger arkæolog Benita Clemmensen, der er leder af arkæologien og bronzealder-ekspert på Museum Østjylland. Det var også en noget usædvanlig dag på jobbet for flere af vores radiografer og radiologer, der benyttede lejligheden til lige at kigge forbi og se med på den utraditionelle skanning. - Det har været vildt spændende at være med til, og på den måde få et indblik i hvordan verden var for flere tusind år siden. Det er ikke lige den slags opgaver, vi ser hver dag, og vedkommende der i sin tid begravede urnen havde nok næppe forestillet sig, at den en dag skulle få en tur i en topmoderne CT-skanner, siger radiograf Simon Rosenkrands. TV2 Østjylland var også med under skanningen, det kan du se mere om i aftenens nyhedsudsendelse kl. 19.30. 📷: Helle Brandstrup Larsen

Anders og Karina er kørt ind på øretævernes holdeplads Mange øjne hviler på Anders Snæver Østergaard og Karina Rodbjerg Jacobsen. Som projektchefer deler de ledelsen over al ejendomsudvikling på Regionshospitalet Randers. I løbet af de kommende 10 år stikker én enkelt opgave ud fra resten af opgaverne i porteføljen: Hospitalets udbygning for 864 millioner kroner. En opgave med enorm kompleksitet og langt tidsperspektiv. Sammen med den øvrige projektgruppe arbejder Anders og Karina sig frem milepæl for milepæl. Byggeprojektet blev sendt i udbud i marts. - Det er en stor dag, når man trykker på udbudsknappen. Vi havde rigtig travlt op til. Udbudsmaterialet er meget omfattende og består af mere end 500 dokumenter, fortæller Karina Rodbjerg Jacobsen. Ved udbuddets deadline den 17. april blev tre teams prækvalificeret til opgaven. De skal nu hen over sommeren indgå i dialogfasen med henblik på at afgive deres tilbud på at udføre projektet. Udbygningen af Regionshospitalet Randers sker på et bagtæppe af udfordrede hospitalsbyggerier, og projektcheferne bliver ind imellem mødt af skepsis. Hvor meget overskrider jeres projekt så tidsplanen og budgettet? - Vi bruger vores energi på at arbejde omhyggeligt med kvalitet og budgetter. Vi har rakt ud til andre hospitaler, søgt og fået masser af sparring, som vi bruger konstruktivt. Men det er også vigtigt at sige, at det her er et selvstændigt projekt. Man kan ikke tage et byggeri fra ét hospital og overføre det til et andet. Klinikkerne drives forskelligt, og hvis du ændrer én komponent, kan du ændre hele kompleksiteten, fortæller Anders Snæver Østergaard. Udbudsformen er valgt derefter – som totalentreprise med en indledende samarbejdsfase, hvor hospitalets byggeorganisation er med til at træffe afgørende beslutninger helt frem til byggefasens begyndelse. - De fejl, der sker, når du bygger hjemme hos dig selv, kan også ske her. Vi vil møde ting undervejs, som vi ikke har forudset. Men vi håber, at vi kan fange det tidligt i processen med den model, vi har valgt. Vi tror på modellen, og vi har blod på tanden. Vi vil rigtig gerne lykkes med det, fortæller Anders Snæver Østergaard. Foto: Helle Brandstrup Larsen Illustration: Arkitema

- Jeg er afhængig af at kunne samarbejde med mange forskellige fagligheder for at kunne løse min opgave, så derfor skal jeg også kende deres faglighed. Sådan lød et af svarene, da vores uddannelsesteam i går var vært for en paneldebat, hvor en række studerende eller nyuddannede fortalte om deres syn på tværfaglig uddannelse på hospitalet. Panelet var i det hele taget var meget enige i, at viden og indsigt i arbejdsopgaverne på tværs af fagligheder som f.eks. fysioterapeut, læge, radiograf, sygeplejerske, bioanalytiker med flere er helt essentielt for at kunne give patienten den bedste behandling. Derfor pegede de bl.a. på studieunits, besøg hos andre afdelinger og mulighed for at undervise hinanden i hver sine fagligheder, som initiativer, der kunne styrke deres uddannelse i det tværfaglige samarbejde. På den anden side af panelbordet sad bl.a. Lotte Frandsen, der er oversygeplejerske på Kvindesygdomme og Barsel Sengeafsnit. Og hun gik fra debatten med lidt ny inspiration til, hvordan afsnittet skal skrue tingene sammen, så de studerende får maksimalt ud af deres uddannelsesophold. - Det er vigtige detaljer panelet kommer med. Og vi har mange samarbejdspartnere, som det er vigtigt, at de studerende kender til, sagde hun.  📸: Helle Brandstrup Larsen