Region Hovedstaden

🙌Stor virtuel high five til vores dygtige medarbejdere i Region Hovedstadens Akutberedskab - Emergency Medical Services I dag er det International Paramedics Day. Dagen, hvor ambulancebehandlerelever, ambulancebehandlere og paramedicinere over hele verden bliver hyldet for det vigtige arbejde, som de udfører. Både på ulykkesstedet og i bilen på vej mod hospitalet 🚑 Kender du selv en af disse superhelte i gule uniformer, eller har du fået hjælp af en? Så giv dem et ekstra skulderklap i dag – og alle andre dage 🫶 ⬇️Hils på Helena og Esben, der drømmer om at blive ambulancebehandlere, og få en smagsprøve på nogle af de udfordringer, som de mødte til optagelsesprøven på ambulancebehandleruddannelsen i foråret. Er det også noget for dig? Så har du chancen til efteråret, hvor Region Hovedstadens Akutberedskab igen optager elever. #dethandleromliv

Marie Brix Haack blev overrasket, da hun indså, at patienterne ofte har andre perspektiver på, hvilke behov der er vigtigst at få talt om. Hun er sygeplejerske på Hjertemedicinsk Afdeling på Rigshospitalet og kender sine patienter med medfødte hjertefejl rigtig godt, da de ofte er tilknyttet afdelingen hele livet. 💬 “Jeg kan som sygeplejerske være ivrig for at fixe mine patienters problemer – altså det, som jeg ser som deres problemer. For det kan være, at de selv har et andet syn på, hvad det vigtigste problem er, og hvad de har behov for at tale om” fortæller hun om sit arbejde med kronisk syge patienter. Marie og hendes kolleger er begyndt at bruge dialogværktøjet Guidet Egen-Beslutning (GEB) til at inddrage patienternes ønsker, behov og præferencer: 💬 “Patienterne åbnede op for at tale om andre emner, end vi ellers ville have berørt. Det har været meget lærerigt at se, hvad der sker, når der virkelig bliver skabt plads til at lytte til patienterne og lade dem prioritere, hvad der er vigtigst for dem netop nu,” fortæller hun. GEB er en struktureret metode, hvor patienten reflekterer og finder løsninger i fællesskab med den sundhedsprofessionelle. Og Maries umiddelbare tanker om metodens betydning for patienterne og deres forløb er meget positive: 💬 “Når patienterne inddrages i deres eget forløb og føler sig lyttet til, er de mere tilbøjelige til at tage medansvar og engagere sig.” Region Hovedstaden har lige nu et 1-dags introkursus til metoden. Her får du de vigtigste redskaber til at facilitere samtaler med patienter og borgere, så de bliver inddraget i deres eget forløb. Læs mere → https://lnkd.in/dcJ_NqRS

Kunstig intelligens hjælper radiologerne med at finde brystkræft hos flere Det her billede er en screeningsmammografi af en 57-årig kvinde. AI har markeret en mistænkelig læsion. På grund af en høje malignitetsscore - 89/100 - blev mammografien gransket af to brystradiologer, der var enige med AI'en om fundet. Screeningsprogrammet for brystkræft i Region Hovedstaden har evalueret brug af AI teknologi de seneste tre år, og et nyt studie fra Department of Computer Science, University of Copenhagen - DIKU viser nu, at flere tilfælde af brystkræft bliver opdaget, når vi bruger AI. Alle kvinder mellem 50 og 69 år tilbydes screening for brystkræft hvert andet år. Samtidig bliver kvinder, som har haft brystkræft, tilbudt mammografiscreening til de er fyldt 79 år. Det mange tusinde røntgenbilleder hvert år, som kunstig intelligens nu hjælper lægerne med at undersøge. ”Screening af hele befolkningen med mammografi gør at færre dør af brystkræft, men det kræver også en stor indsats fra radiologerne. I studiet kan vi konkludere, at kunstig intelligens er en stor hjælp, og i kombination med de erfarne speciallægers bedømmelse findes flere tilfælde af brystkræft i tidlige stadier og færre falsk positive resultater, end man gjorde før AI blev introduceret,” siger Andreas David Lauritzen, postdoc og videnskabelig assistent på Afdeling for Brystundersøgelser på Herlev og Gentofte Hospital samt førsteforfatter på studiet. Efter introduktionen af AI finder brystradiologerne i gennemsnit yderligere 12 tilfælde pr. 10.000 screeninger. Derfor ønsker Danske Regioner - Danish Regions nu også at få udbredt teknologien til hele landet. ”Både antallet af fundne kræftknuder og størrelsen på kræftknuderne er to meget væsentlige faktorer og noget, der virkelig har betydning for kvindens sandsynlighed for at blive helbredt,” forklarer Ilse Vejborg, cheflæge på Herlev og Gentofte Hospital og screeningschef i Region Hovedstaden og ansvarlig for implementeringen af AI i screeningsprogrammet. 🔗Du kan læse mere og finde link til studiet her: https://bit.ly/3L46pqQ #sundhed #dethandleromliv 📷: Herlev og Gentofte Hospital

”Nogle gange står jeg midt i en obduktion, og så tænker jeg: Der er ikke mange, som har set det, jeg ser”. Hvordan er det at være obducent og patolog? Introlæge Sophie fra Afdeling for Patologi på Rigshospitalet er med til at give svar og ro til de pårørende. Og finde vigtig viden til de lægekolleger, der måske har behandlet en patient i lang tid. ”Da jeg var barn, havde jeg slet ikke regnet med, at det ville være mit arbejde i dag, siger Sophie Engelhardt, der fortæller om sit arbejde i videoen. I Danmark udføres der ca. 2.000 obduktioner om året. Det svarer til ca. 4 pct. af alle dødsfald. Der findes to former for obduktion; en lægevidenskabelig obduktion (hospitalsobduktion) og retslægelig obduktion (retsmedicinsk obduktion). Sophie taler i videoen om den lægevidenskabelige obduktion. Pludselige, uventede dødsfald kan fx skyldes arvelige sygdomme. Obduktioner skal give familierne svar og vished. Men antallet af obduktioner er faldet i de senere år. Der må kun foretages lægevidenskabelig obduktion på afdøde personer, hvis den afdøde har efterladt et skriftligt samtykke, og hvis de efterladte nærmeste pårørende giver tilladelse til obduktion. Den lægevidenskabelig obduktion har til formål at: 🔸 om muligt fastslå den nøjagtige dødsårsag. Dødsårsagen fundet under obduktionen indgår i Sundhedsdatatyrelsens Dødsårsagsregister. Den indeholder informationer om dødsfald i Danmark siden 1970 🔸 få kendskab til den eller de sygdomme som afdøde har lidt af 🔸 vurdere den foretagne behandling (kvalitetssikring) 🔸 afdække uerkendte sygdomme 🔸 udtagning af materiale til genetiske undersøgelser ved arvelig sygdom For Afdeling for Patologi på Rigshospitalet er de væsentligste opgaver i afdelingen diagnostik af kræftsygdomme, diagnostik af ikke-kræftsygdomme, screeningsundersøgelser og obduktioner.

”Min intention er at øge fokus på patientnær forskning, uddannelse samt implementering af forskningsresultater,” siger Ruth Frikke-Schmidt, professor, overlæge, dr.med., ph.d. 🎓🔬🦠🩺 Hun har netop blevet valgt til at fortsætter arbejdet som direktør i Greater Copenhagen Health Science Partners. En stilling hun har varetaget siden den 1. september 2023, hvor hun blev konstitueret i stillingen. Greater Copenhagen Health Science Partners (GCHSP) er et forskningssamarbejde mellem Region Hovedstaden, DTU - Technical University of Denmark, Københavns Universitet - University of Copenhagen og Region Sjælland. ”Jeg har været rigtigt glad for både samarbejdet med forskerne i de 22 Clinical Academic Groups samt ledelserne fra de fire partnerorganisationer, ”siger hun om arbejdet, som hun allerede kender godt. Siden 2017 har forskningsfællesskabet etableret 22 Clinical Academic Groups (CAG’er) på tværs af universiteter og hospitaler. De 22 forskningsgrupper bidrager til at fremme forskningen, øge kvaliteten i det kliniske arbejde samt sikre implementering af nye resultater. ”Vi har netop gennemført årets CAG-call proces, og den proces understreger igen for mig, at der er masser af excellent, translationel forskning, som har potentiale til at ændre den måde, vi behandler patienter på i dag. Jeg ser også frem til at styrke det internationale samarbejde, hvor jeg ser GCHSP har potentiale til at spille en stor rolle i fremtiden”, fortæller Ruth Frikke-Schmidt. Ruth Frikke-Schmidt har en baggrund som overlæge siden 2012 og som leder af en driftssektion og en forskningsgruppe på Afdeling for Klinisk Biokemi, Rigshospitalet. Siden 2017 har hun desuden været viceinstitutleder, og siden 2018 klinisk professor på Institut for Klinisk Medicin på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (SUND) ved Københavns Universitet.

”Vi skal som sundhedsprofessionelle møde den socialt udsatte patient med forståelsen af, at ressourcer og behov kan være forskellige fra person til person og fra dag til dag.”   Sådan siger Nina Brünés, og hun ved, hvad hun taler om. Hun er nemlig faglig koordinator for socialsygeplejerskerne på Region Hovedstadens somatiske hospitaler. Og derfor kender hun patientgruppen indgående: ”Socialt udsatte patienter er lige så bekymrede for deres helbred som dig og mig. De viser det måske bare ikke på samme måde,” fortæller hun.   Nina Brünés anerkender, at hendes sundhedsprofessionelle kolleger har de bedste intentioner, når de møder socialt udsatte patienter i deres arbejde: ”Intentionerne er gode, men der mangler faglig viden og kompetence,” siger hun og fortsætter:   ”En af udfordringerne er, at de sundhedsprofessionelle ikke altid er klædt godt nok på til at håndtere socialt udsatte i sundhedsvæsenet.” De socialt udsatte har nemlig ofte negative oplevelser med i bagagen: ”De kommer måske med dårlige erfaringer, mistro eller usikkerhed fra tidligere møder med sundhedsvæsenet, derfor kan det godt virke, som om de socialt udsatte patienter har paraderne oppe,” fortæller hun. Men det er muligt at gøre mødet med sundhedsvæsenet bedre for de socialt udsatte, lyder budskabet fra Nina Brünés: ”Vi må være rummelige, og nogle gange skal vi være parate til at afvige lidt fra vores procedurer, for at få dét samarbejde, der giver dem den bedste behandling.” Region Hovedstaden tilbyder et kursus, der klæder dig på til mødet med den socialt udsatte patient.   Læs mere om kurset i pleje og behandling til socialt udsatte her: https://lnkd.in/dBEyCQ_N   #lighedisundhed #socialsygepleje #sundhedskompetence 

39-årige Johan Burisch fra Amager og Hvidovre Hospital er Danmarks yngste professor i gastroenterologi, og så er han barnebarn af den internationale anerkendte gastroenterolog Povl Riis. ”Da jeg var barn, tænkte jeg, at han måtte være det klogeste menneske i verden, og jeg ville være som ham. Så det er på grund af ham, jeg blev læge," fortæller Johan. Specialet, gastroenterologi, omfatter sygdomme i fx spiserøret, mavesækken og tarmsystemet. Johans Burisch' forskning zoomer ind på inflammatoriske tarmsygdomme. Det var morfaren Povl, der først så forskerpotentialet i Johan. Derfor kontaktede han Pia Munkholm, som han selv havde været mentor for, og som også er ekspert i inflammatoriske tarmsygdomme. Og det møde kan roligt kaldes vellykket: "Pia så noget i mig og blev ikke bare min vejleder, men også min ven, min mentor, ja min anden mor," siger Johan om Pia Munkholm. Hun blev hans vejleder igennem både bachelor, master, ph.d. og doktorgrad og for nylig fik hun ham optaget i IOIBD, International Organization For the Study of Inflammatory Bowel Disease, som hans morfar var med til at grundlægge i 1981🔄

Nogle gange er det de små ændringer, der skal til For at forbedre arbejdsmiljøet. Øge kvaliteten i driften. Styrke patientsikkerheden. En metode til at arbejde med små ændringer på arbejdspladsen er forbedringstilgangen. Det er en veldokumenteret og effektiv metode til at forbedre i mindre arbejdsgange og processer. Alt det, som det ikke kræver en stort anlagt analyse eller strategi for at komme i gang med. 📹 Her i videoen forklarer ledelses- og organisationskonsulent Julie Vibæk Holm forbedringstilgangen på 1½ minut. Pointen er, at du kan komme i gang hurtigt og nemt med at forbedre noget på din arbejdsplads. Samtidig får du en systematik og værktøjerne til det gøre det, så du kan gå dit forbedringsarbejde efter i sømmene og styre det i den rigtige retning. I Region Hovedstaden arbejdes der vidt og bredt med tilgangen. 🔗 Du kan, uanset om du er regionalt ansat eller ej, tage Region Hovedstadens e-læring i Forbedringsmodellen: https://lnkd.in/dnyPVNKd Enhed for Ledelse og Organisation, som Julie er ansat i, er netop begyndt at udbyde såkaldte intensive forbedringsforløb til afdelinger med problemstillinger, der er oplagt at løse med metoden. Du kan læse mere om tilgangen, tilbuddet og få kontaktoplysninger på Region Hovedstadens intranet - søg på "forbedringsarbejde"🔎 Held og lykke med jeres forbedringsindsats!

Lige siden Amager og Hvidovre Hospitals Dagkirurgiske cheflæge Bjarne Skjødt Hjaltalin trådte ind på medicinstudiet, vidste han, at han ville være leder. For Bjarne Skjødt Hjaltalin har ledelse og faglig specialisering ikke udelukket hinanden, men tværtimod være en tosporet karrievej. Han tog derfor sin Master of Public Governance samtidig med speciallægeuddannelsen i anæstesiologi og intensiv medicin. Og hans ledergerning skulle havde et særligt fokus – et fokus på arbejdsmiljø.   "Jeg ville være leder på en anden måde, end jeg selv havde oplevet ledelse. Jeg vil være med til at skabe en afdeling med et godt arbejdsmiljø, fordi arbejdsmiljøet betyder virkelig meget for patientbehandlingen," siger Bjarne Skjødt Hjaltalin. Selvom Bjarne Skjødt Hjaltalin vidste, at han skulle være leder, var det et tilfælde at karrievejen blev inden for dagkirurgien. En karrierevej, der blev det helt rette valg for ham. "Det er ekstremt givende, at man følger patienten hele vejen, fra de ankommer, til de er færdigbehandlede," siger han om sit arbejde på det dagkirurgiske område. Ledelsen af afdelingen deler han med chefsygeplejerske Jannie Grenaa Nielsen. Den konstellation kalder Bjarne Skjødt Hjaltalin afsluttende for ”… en styrke i dagkirurgien”. 

”Jeg har taget e-læringskurset ’Grøn hverdag, du kan gøre en forskel’, og jeg synes, at det er et godt værktøj for os som sundhedspersonale for at komme nærmere en grøn omstilling,” fortæller Malene, som er sygeplejerske på Ortopædkirurgisk Afd. M Bispebjerg Hospital. 45.000 ansatte i Region Hovedstaden kan gøre en kæmpe forskel på den grønne omstilling. Derfor giver det god mening med et online kursus, der kan puttes ind i hverdagen på hospitalerne. Det, der tæller på CO2, er ikke altid nemt at gennemskue. Derfor skal den grønne e-læring give hospitalsansatte den basisviden, der skal til for at reducere CO2 med udgangspunkt i tre gode tommelfingerregler: 🌱 Brug mindre 🌱 Brug længere 🌱 Brug mere miljøvenligt 🎯Målet er ambitiøst. Region Hovedstaden har sat sig for at halvere sin CO2-udledning i 2030. Det giver god mening for mange ledere og medarbejdere. 💻Har du endnu ikke taget e-læringskurset ’Grøn hverdag, du kan gøre en forskel’, så hop ind på Kursusportalen. Kurset er for regionens medarbejdere og er delt op i tre dele, som kan tages samlet eller en ad gangen. 🔗https://bit.ly/44YmGa1 #Grøn2030 #dethandleromliv