Regional Udvikling, Region Syddanmark

Regional Udvikling, Region Syddanmark

Politiske organisationer

Vejle, Syddanmark 1.076 følgere

Om os

Regional Udvikling er en del af Region Syddanmark, og vi arbejder for at udvikle en sammenhængende, attraktiv og bæredygtig region. I Regional Udvikling arbejder vi inden for områderne klima og ressourcer, uddannelse og mobilitet, sundhedsinnovation og kultur, det dansk-tyske og internationale samarbejde samt rent vand og jord. Vi arbejder med udgangspunkt i FN’s verdensmål, der er integreret i den regionale udviklingsstrategi. Den regionale udviklingsstrategi ”Fremtidens Syddanmark” sætter rammerne for udviklingen i hele regionen. Vi samarbejder med kommuner, NGO’er, erhvervsorganisationer, internationale partnere m.fl. for at realisere målene i strategien og løse de fælles udfordringer i Syddanmark. Gennem vore partnerskaber inden for bl.a. klima og grøn omstilling, uddannelse og mobilitet er vi med til at sætte rammerne for fremtidens Syddanmark.

Websted
https://regionsyddanmark.dk/regional-udvikling
Branche
Politiske organisationer
Virksomhedsstørrelse
51-200 medarbejdere
Hovedkvarter
Vejle, Syddanmark
Type
Statslig myndighed

Beliggenheder

  • Primær

    Damhaven 12

    Vejle, Syddanmark 7100, DK

    Se ruten

Medarbejdere hos Regional Udvikling, Region Syddanmark

Opdateringer

  • Mød Peter: der arbejder med dansk-tysk og internationalt samarbejde 🌍 Peter er passioneret omkring at bygge bro mellem regional og international udvikling. Siden 1. maj har han arbejdet som udviklingskonsulent inden for dansk-tysk og internationalt samarbejde i afdelingen for sundhedsinnovation og kultur i Region Syddanmark. 🗺 I denne rolle har Peter mulighed for at engagere sig i grænseoverskridende samarbejder og udviklingsopgaver, såvel som at udnytte sin viden om tysk sprog og kultur. 💬 "Region Syddanmark er den eneste region i Danmark med en landfast grænse til et andet land. Jeg ser et stort potentiale i at skabe fælles løsninger på fælles udfordringer mellem Danmark og Tyskland, for eksempel i forbindelse med udviklingen af en fælles brint-infrastruktur," siger Peter. 😀 I afdelingen for Regional Udvikling har Peter hurtigt etableret sig som en kompetent og vellidt kollega. Hans opgaver inkluderer politisk betjening, analyser og samarbejde med det syddanske EU-kontor. 📊  "Jeg oplever, at der bliver værnet om medarbejdernes trivsel, velbefindende og forskelligheder. Det gør Regional Udvikling til en inkluderende arbejdsplads," slutter Peter af. 😃 Vi er glade for at have Peter med om bord og ser frem til at se hans fortsatte bidrag til dansk-tysk og internationalt samarbejde.

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Tusind tak for et fantastisk branchemøde! 🙏 Vi i råstofteamet vil gerne give en kæmpe tak til alle, der var med i går i Regionshuset i Vejle! Det var virkelig givende at mødes på tværs af branchen og dele vores tanker, erfaringer og idéer om alt det, der rører sig lige nu 💬 Det er så vigtigt at skabe bro mellem hinanden og have åbne snakke om vores fælles udfordringer og muligheder. Det er lige præcis den gode dialog på tværs af branchen, der er med til understøtte de gode samarbejder – hvilket var tydeligt under vores diskussioner om alt fra mulig revision af råstofplanen til sagsbehandling og efterbehandling samt samarbejde med kommuner og andre interessenter 🤝 Vi sætter stor pris på jeres engagement og de mange gode inputs I kom med – så endnu en gang tusind tak for jeres tid. Vi glæder os til at fortsætte den gode dialog og samarbejde fremadrettet! #Branchemøde #Råstofplan #Råstoffer #Bæredygtighed #RegionalUdvikling #RegionSyddanmark 

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Sommerens vejrudsigt lover ekstremt vejr og forhøjet indhold af CO2e i luften over regionen 🌊 Klimaforandringerne betyder allerede nu at den globale temperatur er hævet og at vejret er blevet mere ekstremt med hedebølge, skybrud og storm. Og DK2020-klimaplanerne redder ikke hele verdens klima. Men de gør en forskel! Alle landets 98 kommuner har nu en klimaplan, der er godkendt af C40. Og det er resultatet af partnerskabet ’DK2020 – Klimaplaner for hele Danmark’, som er et partnerskab mellem de fem regioner, KL og Realdania. En ekstern evaluering af partnerskabets arbejde har vist, at DK2020 har gjort en forskel. 🌍 DK2020 har formået at løfte klimaindsatsen i næsten alle kommuner med en ny og mere ambitiøs klimaplan. Klimaplanerne gør det ikke alene, så derfor fortsætter partnerskabet i ”Klimaalliancen” for at bidrage til at få implementeret planerne og nå de ambitiøse klimamål. Læs mere her https://lnkd.in/d_FBePnm Og i Region Syddanmark glæder vi os både til sommeren 🌞 og til at fortsætte indsatsen for klimaet.

  • Tættere på EU-millioner til klimahandlinger i Syddanmark Den store EU Life ACT projektansøgning på 200 mio.kr. har efter første vurdering fået tommel op fra EU Life kontoret i Bruxelles. Det er et vigtigt nåleøje og betyder, at det landsdækkende danske partnerskab fortsat er med i kampen om EU-millionerne til klimahandling. Baggrunden for ansøgningen er Klimaalliancen, hvor politisk godkendte klimaplaner med mål der lever op til Parisaftalen, skal sikre klimahandling i samtlige landets kommuner. Region Syddanmark har en særlig rolle i partnerskabet, sammen med kommunerne, i forhold til at udvikle fleksible og naturbaserede klimaløsninger der reducerer oversvømmelsesrisiko fra havet, samt at udvikle og udbrede arbejdsmetoder, der fremmer den grønne omstilling af energisektoren. Indsatserne bidrager til visionen om et grønt og bæredygtigt Syddanmark i den regionale udviklingsstrategi Sammen om fremtidens Syddanmark. Projektets samlede budget er på ca. 210 mio. kr. Alle 5 regioner og 27 kommuner hvor af 5 syddanske (Middelfart, Nyborg, Varde, Vejen og Vejle) er økonomiske partnere i projektet. Fakta om LIFE ACT ·      LIFE ACT er et partnerskab med i alt 37 økonomiske partnere. Dertil kommer en række støttende aktører, bl.a. 25 kommuner, der deltager i vidensdeling og netværksarrangementer. ·      LIFE ACT søger om støtte på ca. 126 mio. kroner (17 mio. EUR) til et projekt, der arbejder med både afbødning af og tilpasning til klimaforandringer samt synergier mellem de to områder ·      Partnerskabet består af 27 danske kommuner, de fem regioner samt det Midtjyske EU-kontor, CDEU. Hertil kommer forsyningsvirksomheden Lemvig Vand A/S, rådgivningsvirksomheden Fjordland, det nordjyske NDEU samt trafikselskabet NT, der deltager i specifikke arbejdspakker. ·      De støttende aktører omfatter Miljøstyrelsen, Naturstyrelsen, Kystdirektoratet og Vejdirektoratet, 25 yderligere kommuner, såvel som 18 partnere til vidensudvikling/veksling, herunder alle danske universiteter og CONCITO. ·      Region Syddanmark arbejdspakke leder på indsatsen vedr. ”Stigende havvand” og for ”Strategisk energiplanlægning”. ·      LIFE ACT håber at kunne starte projektet i januar 2025 med et samlet budget på 200 mio. kroner og en projektperiode på otte år. ·      Formålet med LIFE ACT er at accelerere den landsdækkende implementering af de kommunale klimahandlingsplaner i omstillingen mod et klimaneutralt og klimaresilient samfund. 70 pct. klimaneutralitet og klimaresiliens i 2030 og 100 pct. i år 2050. ·      Hovedfokus vil være på de udfordringer, hvor løsningerne endnu ikke er kendte, samt hvor der er brug for samarbejde på tværs for at udvikle nødvendig viden og/eller sikre nødvendig handling. Du kan læse mere i pressemeddelelsen fra Life ACT partnerskabet Tættere på EU-millioner til klimahandlinger i Syddanmark https://lnkd.in/dwEjXKSh og på hjemmesiden hvor bl.a. de 11 arbejdspakker er beskrevet. Læs meget mere på life-act.eu

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Himmark Strand-oprensning klar til at blive udbudt ☣ 📅 🌳 Oprensningen af generationsforureningen på Himmark Strand på Als rykker stadigt tættere på. Regionsrådet besluttede 24. juni 2024 at sende oprensningsprojektet i udbud umiddelbart efter sommerferien. Her får entreprenører mulighed for at afgive deres bud på opgaven, der blandt andet omfatter at etablere dæmninger ude i havet og fjerne ca. 70.000 m³ forurenet jord fra stranden og under havbunden. Den samlede opgave ventes at løbe op i ca. 350 mio. kr., som staten betaler hovedparten af. Heraf forventes entreprenørudgifter til selve oprensningen at ligge omkring 266 mio. kr. Når forureningen på Himmark strand er fjernet, og området er genetableret, vil man igen kunne færdes på stranden uden risiko, og havmiljøet ved stranden vil ikke være påvirket af forurening. 🏖️ Region Syddanmark forventer, at oprensningen på Himmark Strand kan gå i gang i starten af 2025, når udbudsforretningen er afgjort, og de nødvendige tilladelser er i hus. Oprensningen og reetableringen af området ventes færdig i løbet af 2027. 👉 Læs mere om forureningen og oprensningen på Himmark Strand her: https://lnkd.in/dXHyggNC FAKTA: Hvad er generationsforurening?  En generationsforurening er en forurening, der vil påvirke mennesker og miljø over flere generationer. Forureningen på Himmark Strand er en af Danmarks 10 generationsforureninger. #HimmarkStrand #Miljøbeskyttelse #RegionSyddanmark #Jordforurening #Generationsforurening

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Ny metode til at finde fremtidens råstoffer 💎 🚛 🏠 Mange steder i landet er der ved at være problemer med at skaffe råstoffer nok til at bygge nye veje, sygehuse og huse. Over 60 pct. af al opgravet sand, grus og sten i Danmark kommer fra Region Midtjylland og Region Syddanmark. Derfor er vi to regioner i samarbejde med en række universiteter, virksomheder og internationale partnere gået sammen om at udvikle et nyt værktøj, der skal hjælpe med at lokalisere de råstoffer, der ligger dybere nede i undergrunden. Det er nemlig både dyrt for pengepungen og skidt for miljøet at transportere sand, sten og grus over længere afstande. For at bygge fx en ny skole skal der bruges i hundredvis af lastbillæs. Så hver eneste kilometer mindre transport er med til at mindske CO²-udslippet. Projektet har fået navnet INTEGRATE og går ud på at scanne undergrunden ved hjælp af elektromagnetisk udstyr, der kan spændes efter et terrængående køretøj og således kortlægge store områder på kort tid. Efterfølgende kan data bruges til at danne et billede af, hvor mange kubikmeter grus eller sten, der er nede i jorden, og hvor dybt de ligger. Fordelene ved præcist at vide, hvor de dybereliggende råstoffer ligger, er ikke kun at skabe adgang til flere råstoffer. Råstofferne ligger typisk i mindre lommer i undergrunden, og det nye værktøj kan dermed også hjælpe til at minimere indgrebet i naturen i forhold til de store råstofgrave, man ser i landskabet i dag. I første omgang vil metoden med elektromagnetisk scanning af undergrunden blive testet bl.a. ved Fangel tæt ved Odense.   ·    INTEGRATE står for Informative Mapping of Construction Aggregate Resources Through Statistical Data Analysis. Læs mere om projektet på: https://integrate.nu/    ·    Projektet har et budget på 20,5 mio. kr., heraf kommer 14,5 mio. kr. fra Innovationsfonden.    ·    Deltagerne: I-GIS (lead), Aarhus Universitet (Geoscience), Region Midtjylland, Region Syddanmark, GEUS, WSP Danmark, Universitet i Cagliari (Italien) og Sveriges Geologiske Undersøgelser (SGU)    👉 Se video om projektet her: https://lnkd.in/dHA58XqA 👉 Bliv klogere på, hvad råstofferne i Region Syddanmark bruges til, og find tal og fakta her: https://lnkd.in/divHwYHb

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Regional Udvikling, Region Syddanmark genopslog dette

    Se organisationssiden for Kulturregion Fyn, grafik

    119 følgere

    KULTURTRÆF K24 - en særlig dag om kunstens & kulturens betydning for sundhed og trivsel ✨ Onsdag 29. maj havde vi K24 Kulturtræf i Odense, hvor kulturaktører fra især Region Syddanmark og Nordtyskland mødtes for at blive klogere på kunstens og kulturens indvirkning på menneskers mentale og fysiske helbred, på netværk og samarbejde på tværs af kultur- og sundhedssektoren, på målbare parametre af effekterne af indsatser på området og, ikke mindst, på hvordan vi får et fælles sprog omkring kultur, sundhed og trivsel. Det var en begivenhedsrig dag med store paneldebatter, en række taler, inspirerende oplæg og kreative workshops, gode muligheder for netværk, for at møde en række fonde og for at opleve kunst, musik og sprudlende underholdning. Se selv i filmen her… K24 Kulturtræf blev arrangeret i samarbejde af Region Syddanmark, Kultursamarbejdet ved Vadehavet, Kulturregion Trekantområdet, Kulturregion Sønderjylland-Schleswig og Kulturregion Fyn. #Kulturtræf #K24 #Kulturogtrivsel #KulturogSundhed #KulturErSundhed #RegionSyddanmark #RegionalUdviklingRegionSyddanmark #KultursamarbejdetVedVadehavet #KulturregionTrekantområdet #KulturFokus #KulturregionFyn Nils Fietje, Anne Kirketerp Linstad, Birgit Wandahl Bundesen, Center for Kunst og Mental Sundhed, Ziggi Santini, Esben Danielsen, Imke Seifert, Eva Hjelms, Simon Skytte, Ung Kult, Karsten Auerbach, Lisbeth Frølunde, Mette Hemsø Ørbæk, Ida Bennicke, Sarah Smed, Karen Hvidtfeldt, Marie Dufresne, Helene Mikkelsen, Annika Carstensen, Pernille Holmskov, Annika Dirckinck-Holmfeld, Stine Keiding, Mathilde Kihl Kellermann, Region Syddanmark, Regional Udvikling, Region Syddanmark, Kulturfokus, …

  • 💡 Har du ideen til et nyt kulturelt partnerskab? Region Syddanmark har lige nu to åbne puljer, hvor der kan søges midler til kulturprojekter: • Den ordinære kulturpulje • Temapulje til kulturprojekter der fremmer trivslen Der er ansøgningsfrist til begge puljer den 1. september 2024. 📨 Når du søger, vil vi se på, hvordan dit kulturprojekt bidrager til implementeringen af den regionale udviklingsstrategi ”Sammen om fremtidens Syddanmark”. Dit kulturprojekt kan spille ind i én eller flere af de fire visioner i strategien: • Et grønt og bæredygtigt Syddanmark • Et kompetent og innovativt Syddanmark • Et sundt Syddanmark i trivsel • Et sammenhængende og attraktivt Syddanmark 👁️🗨️ Herudover ser vi gerne ansøgninger, der: • er nyskabende og originale • samler aktører om brede, koordinerede satsninger, der rækker ud over en enkelt kommune • skaber attraktivitet og synlighed om syddanske styrker inden for kultur eller natur • skaber synergi med områdets andre oplevelsestilbud inden for kultur- eller naturværdier • styrker eller skaber innovative kulturmiljøer • understøtter social, klimamæssig og miljømæssig bæredygtighed. Kulturinstitutioner, organisationer, foreninger, højskoler, kommuner m.v. kan søge de to puljer. Enkeltpersoner og private virksomheder kan ikke søge. Læs mere om puljerne og ansøg på vores hjemmeside: https://lnkd.in/eK7v9EYb

    Kulturmidlerne

    Kulturmidlerne

    regionsyddanmark.dk

  • Nyt magasin om regionernes arbejde med jordforurening 🌳 📰 De fem regioner har i samarbejde netop udgivet det årlige magasin på jordforureningsområdet. I år har magasinet fået titlen ”Stof til eftertanke” med henvisning til de mange nye forurenende stoffer, der bliver ved med at dukke op i vores miljø. I magasinet kan du blandt andet læse, hvordan vi i regionerne har prioriteret den cirka halve milliard kroner, vi til sammen får fra staten til opgaven med at undersøge, håndtere og oprense jord- og grundvandsforureninger. Omtrent halvdelen af pengene er fx gået til at beskytte vores drikkevand mod forurening. Indsatsen var i 2023 med til at redde 156 millioner kubikmeter drikkevand fra at blive forurenet. I år har magasinet desuden et særligt fokus på teknologiudvikling, PFAS-problematikken og ikke mindst udfordringer med at få forurenerne til at betale for at rense op efter sig selv. Du kan også læse, hvordan regionerne prioriterer mellem de forskellige typer af forureningssager, der på landsplan er vokset til over 40.000. 👉 Download magasinet ”Stof til eftertanke” her: https://lnkd.in/e5R4zzWB 👉 Læs mere regionernes arbejde med jordforurening – og find flere tal og fakta – her: https://lnkd.in/e9zRrBAe 👉 Du kan også læse mere om Region Syddanmarks arbejde med drikkevandsbeskyttelse, teknologiudvikling og PFAS-problematikken lige her: https://lnkd.in/dND358S7 #regionaludvikling #regionsyddanmark #generationsforureninger #jordforurening #forurening  

    Publikationer | Danske Regioner

    Publikationer | Danske Regioner

    https://www.jordforureninger.dk

  • Onsdag var næsten 300 kultur- og sundhedsaktører samlet til Kulturtræf 2024 i Odense om Kultur og trivsel 🌟 Der blev delt og drøftet viden om kultur og trivsel, i workshops kunne deltagerne opleve, hvad kulturen kan gøre for krop og sind - og der var fonde og puljer repræsenteret, som kunne give gode råd med på vejen til nye kultur- og trivselsprojekter. Undervejs blev dagen krydret med oplevelser i form af bl.a. Ole Bartholin Kiilerich på klaver, sang fra og med Lungekor Fyn og blev sluttet af med et brag af cirkusartisteri fra Dynamo 🎪 Tak til alle deltagere og oplægsholdere for en inspirerende dag! Og ikke mindst tak for et godt samarbejde i at udvikle og afholde kulturtræffet til Kulturregion Fyn, Kulturregion Trekantområdet, Kulturregion Sønderjylland-Schleswig og kultursamarbejdet i Vadehavskommunerne 🙏 Vi er sikre på, at dagen gav inspiration til nye samarbejder på tværs af regionen - og til Nordtyskland. Vi er i hvert fald klar med en pulje, der kan støtte op om nye initiativer på området. 👉 Du kan læse nærmere om puljen her:

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede

Tilsvarende sider