Om os

Region Syddanmark er den ambulance, der rykker ud, hvis du kommer akut til skade, og det er den behandling, du får, når du er syg. Vores største og vigtigste opgave er nemlig at drive et godt og effektivt sundhedsvæsen. Vi hjælper desuden borgere med psykiske eller fysiske handicaps gennem højtspecialiserede tilbud i psykiatrien og på bosteder. Samtidig sørger vi for, at du kan tage en ungdomsuddannelse tæt på, hvor du bor, og vi støtter kulturprojekter. Hvert år er vi også med til at redde mere end 21 millioner kubikmeter syddansk drikkevand fra at blive forurenet. Med flere end 25.000 medarbejdere er vi en af Danmarks største arbejdspladser. Geografisk strækker Region Syddanmark sig fra Padborg i syd til nord for Vejle – og fra Esbjerg i vest til Nyborg i øst. Regionshuset – regionens administrative centrum – ligger i Vejle og huser ca. 700 administrative medarbejdere. Bredden i vores opgaver og vores størrelse gør, at der er mange muligheder for at udvikle sig. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for it, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vil du vide mere om Region Syddanmark og dine jobmuligheder, kan du besøge regionsyddanmark.dk/job

Branche
Politiske organisationer
Virksomhedsstørrelse
Over 10.001 medarbejdere
Hovedkvarter
Vejle
Type
Nonprofit
Grundlagt
2007

Beliggenheder

Medarbejdere hos Region Syddanmark

Opdateringer

  • Se organisationssiden for Region Syddanmark, grafik

    30.527 følgere

    "Det bedste ved mit job er, at det er meningsfuldt. Alle de processer, der foregår i mit arbejde, er med til at hjælpe et andet menneske. Det tænker jeg tit på." Sådan fortæller Pernille Henriksen om sit arbejde som bioanalytiker på Patologiafdelingen på Aabenraa Sygehus. Her beskriver og analyserer hun vævsprøver for at kortlægge, hvorvidt der er normale celler i vævsprøverne, eller der er kræftceller i. Og Pernille lægger ikke skjul på, at det til tider kan være et tungt arbejde: "Jeg ser mange alvorlige forandringer, så nogle gange skal jeg lige huske mig selv på, at der heldigvis er rigtig mange raske mennesker ude i samfundet, som vi aldrig får prøver fra. Og mange af de vævsprøver, vi får tilsendt, viser sig også at være helt normale." Du kan læse mere om Pernilles arbejde, og hvorfor hun synes, det er så vanvittigt spændende, i vores nye serie "Det laver vi på sygehuset". Her sætter vi fokus på én af de tusindvis af mennesker, som hver dag går på arbejde på de syddanske sygehuse for at give dig og din familie den bedst mulige behandling og som tilsammen udgør de vigtige tandhjul i det store sygehusmaskineri.

    Pernille spotter tegn på sygdom i kroppens væv

    Pernille spotter tegn på sygdom i kroppens væv

    regionsyddanmark.dk

  • Se organisationssiden for Region Syddanmark, grafik

    30.527 følgere

    "Det bedste ved mit job er, at det er meningsfuldt. Alle de processer, der foregår i mit arbejde, er med til at hjælpe et andet menneske. Det tænker jeg tit på." Sådan fortæller Pernille Henriksen om sit arbejde som bioanalytiker på Patologiafdelingen på Aabenraa Sygehus. Her beskriver og analyserer hun vævsprøver for at kortlægge, hvorvidt der er normale celler i vævsprøverne, eller der er kræftceller i. Og Pernille lægger ikke skjul på, at det til tider kan være et tungt arbejde: "Jeg ser mange alvorlige forandringer, så nogle gange skal jeg lige huske mig selv på, at der heldigvis er rigtig mange raske mennesker ude i samfundet, som vi aldrig får prøver fra. Og mange af de vævsprøver, vi får tilsendt, viser sig også at være helt normale." Du kan læse mere om Pernilles arbejde, og hvorfor hun synes, det er så vanvittigt spændende, i vores nye serie "Det laver vi på sygehuset". Her sætter vi fokus på én af de tusindvis af mennesker, som hver dag går på arbejde på de syddanske sygehuse for at give dig og din familie den bedst mulige behandling og som tilsammen udgør de vigtige tandhjul i det store sygehusmaskineri. https://lnkd.in/drsn53Wt

    Pernille spotter tegn på sygdom i kroppens væv

    Pernille spotter tegn på sygdom i kroppens væv

    regionsyddanmark.dk

  • Se organisationssiden for Region Syddanmark, grafik

    30.527 følgere

    Rullende sundhedstilbud skal hjælpe misbrugere af med farlig sygdom 🚌 ”Linje C” er et mobilt team fra Region Syddanmark, som rykker ud til sårbare mennesker med et misbrug – der, hvor de befinder sig. Målet er at opspore og sætte en stopper for smitsomme sygdomme og specielt Hepatitis C – en særlig alvorlig variant af smitsom leverbetændelse, som det nu er mulig at behandle. Fyens Stiftstidende var for nylig med på tur, hvor oversygeplejerske Inger Kirk Døj fortalte til avisen: - Det at komme tæt på borgerne er det væsentlige. Vi skal være der, hvor det nytter. Og det bekræftes af en af dagens patienter, som fortæller, at der var gået længere tid, før hun var blevet testet – hvis ikke testen foregik lokalt: - Når jeg har et misbrug, så er det noget af det sidste, som jeg tænker på, fortæller hun til avisen. Linje C tester borgerne for HIV, Hepatitis B og C. Ved en positiv test tilbydes borgeren efterfølgende behandling. Linje C blev oprettet i 2020 og kan bestilles til alle regionens kommuner. 

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Se organisationssiden for Region Syddanmark, grafik

    30.527 følgere

    Alle fem regioner har samarbejdet om nyt IT-system, så ambulancerne kan bruges mere effektivt👍🚑 Det betyder fx, at hvis en borger i Thyregod, som ligger i Region Syddanmark kun få kilometer fra regionsgrænsen mod Region Midtjylland, falder om med et hjertestop, så kan AMK-vagtcentralen med ny fælles IT-løsning nu straks se, om der en ambulance fra Region Midtjylland, der er nærmere end Region Syddanmarks, og bede den om at køre til undsætning🚑 Altså en hurtigere og mere effektiv udnyttelse af ambulancerne til gavn for borgerne. https://lnkd.in/dQXtAc27

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Se organisationssiden for Region Syddanmark, grafik

    30.527 følgere

    ANLÆG PÅ SYDDANSKE FØDESTUER SKAL OPSAMLE LATTERGAS Det gør nas at føde en baby, og derfor tilbyder regionens fødeafdelinger smertestillende lattergas til fødende kvinder med kraftige veer. Men lattergas er også en stærkt klimaskadelig gasart, som ikke bør havne i atmosfæren. Derfor har regionsrådet bevilliget 7,35 mio. kr. til etablering af helt særlige destruktionsanlæg på regionens tre største fødeafdelinger, der ligger på Esbjerg Sygehus & Grindsted Sygehus i Esbjerg, Sygehus Lillebælt i Kolding og på OUH Odense Universitetshospital – Svendborg Sygehus. Destruktionsanlægget kan suge den brugte lattergas op, og ved hjælp af en brændselscelle og katalysator sker der en kemisk proces, hvor den klimaskadelige lattergas spaltes til den ufarlige gasart nitrogen og oxygen, som er helt almindelig luft. Teknikken ændrer intet på den kliniske håndtering på fødestuerne. I 2023 forbrugte og udledte Region Syddanmark 5.200 kg lattergas. Det svarer til en CO2-udledning på 1.550 tons CO2 pr. år. Når de tre anlæg er installeret på fødestuerne, vil Region Syddanmark kunne reducere CO2-udledning fra forbruget af lattergas med 1.200 tons CO2e/år. Læse mere herunder 👇 #dkgreen, #sundpol

    Syddanske fødeafdelinger omdanner klimaskadelig lattergas til harmløs luft

    Syddanske fødeafdelinger omdanner klimaskadelig lattergas til harmløs luft

    regionsyddanmark.dk

  • Se organisationssiden for Region Syddanmark, grafik

    30.527 følgere

    LIVSVIGTIG LÆGEGERNINGER I NATTENS MULM OG MØRKE 🌓 Fyens Stiftstidende var for nylig med på en nattevagt hos Natlægevagt Syd – som du kan læse om her (kræver login): https://lnkd.in/d-mWnAdf Da regionens nye natlægevagtordning for første gang tog telefonen 1. februar, var det kulminationen på et stort arbejde for at sikre syddanskerne god og tryg lægehjælp om natten. Og det hårde arbejde har båret frugt, fortæller Poul Henning Madsen, cheflæge på Fælles Akutmodtagelse FAM, OUH og med ansvaret for Natlægevagt Syd, til avisen: - Vi bliver ved med at få henvendelser fra læger, der gerne vil være med. Det var faktisk en af vores bekymringer, da vi fik opgaven, om vi reelt kunne dække vagterne med kompetente folk. Den bekymring er heldigvis blevet gjort til skamme, og det er jeg meget glad for. På nattevagten tager Fyens Stiftstidende blandt andet med vagtlægen på hjemmebesøg i Vester Skerninge, hvor en ældre mand viser tegn på lungebetændelse. Vagtlægen lytter på patienten, måler hans værdier og tager en blodprøve, som viser et højt infektionstal. Vagtlægen opstarter behandlingen derhjemme, så den ældre mand undgår at skulle på sygehuset. Den ældre mand kvitterer taknemmeligt for hjælpen, inden vagtlægen ønsker god bedring og fortsætter videre til næste besøg denne nat. #natlægevagtsyd #lægevagt

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Se organisationssiden for Region Syddanmark, grafik

    30.527 følgere

    Region Syddanmark ansætter pr. 1. august Rolf Dalsgaard Johansen som ny præhospital direktør. For at være bedst muligt rustet til den transformation, som sundhedsvæsenet står over for med flere ældre, flere med kroniske sygdomme og flere med mere end én sygdom, er der behov for at gøre det præhospitale område i Region Syddanmark mere robust.  Derfor styrker Region Syddanmark hele det præhospitale område, der nu får sin egen direktion. Det ser Rolf Dalsgaard Johansen frem til at være med til at skabe rammerne for: - At have en organisation, der skal være klar 24 timer i døgnet 365 dage om året, er et arbejdsvilkår jeg har stor erfaring i, og som jeg trives med. Patientoplevet sammenhæng er ofte et væsentligt succeskriterie, når vi spørger patienterne. De vurderer os ikke alene ud fra deres oplevelse i en ambulance. De vurderer os som en del af deres samlede oplevelse i forbindelse med deres ulykke og det hoftebrud, der førte dem forbi ambulance, sygehus, kommunal genoptræning og jobcenter. Derfor har vi en stor opgave i at bidrage til den oplevede sammenhæng, og jeg glæder mig til den enormt vigtige opgave, der ligger i det. Rolf Dalsgaard Johansen er 49 år og kommer fra en stilling som direktør for Social og Sundhed i Haderslev Kommune. https://lnkd.in/dtbxrrwF

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Se organisationssiden for Region Syddanmark, grafik

    30.527 følgere

    Når man laver et byggeri, som mennesker med autisme skal kunne trives og have det godt i, så får man et hus, som alle mennesker kan trives og have det godt i. Det har på allerfineste vis været læringen, efter administrationspersonalet er flyttet ind i det, som til efteråret kommer til at være Autismecenterets nye botilbud i Fredericia. Byggeriet er opført i materialer, som er støjdæmpende, og farverne er douche og rolige. Gangene er brede, mange af rummene har vinduer til flere sider, så der er et smukt lysindfald. Varmesystemet er lavet på en måde, så lugte og lyde ikke kan bevæge sig fra rum til rum via rørene. Maiken Lindved Bro er sygeplejerske og en af centerets afdelingsledere. Og så er hun begejstret for sit nye kontor i administrationsbygningen, som er opført i samme materialer og efter samme principper, som de boliger, som vil stå færdige til efteråret og blive beboet af mennesker med autisme. Lige nu har Maiken udsigt til en byggeplads med håndværkere og deres maskiner, men man kan ikke høre dem inde på kontoret. Måske er det på grund af det gode indeklima, eller måske er det nærmere Autismecenterets professionelle arbejde, som er grunden til, at centeret allerede har oplevet stor interesse fra fagfolk, som gerne vil arbejde der og være med til at bygge tilbuddet op. Men der skal bruges mange medarbejdere til det store botilbud, og det er stadig muligt at søge. Centeret leder, ud over pædagoger, efter blandt andet ergoterapeuter og social- og sundhedsassistenter men også en pedel og en kok eller køkkenassistent og forskellige andre faggrupper. Så hvis du er interesseret i at arbejde med mennesker, som har autisme, så hold øje med Region Syddanmarks jobportal.

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Se organisationssiden for Region Syddanmark, grafik

    30.527 følgere

    Jubiii! I dag har vi taget to nye varmepumper i brug på Sygehus Sønderjylland i Sønderborg. Det er et farvel til de gamle gas- og oliebaserede opvarmnings- og kølesystemer og et goddag til alle de fordele, som varmepumperne giver: 👉 bedre forhold for patienter og personale på Sygehus Sønderjylland, fordi varmepumperne giver bedre luftkvalitet og mere behagelige temperaturer på sygehusets sengestuer 👉mindre CO2-udledning, fordi de nye varmepumper køre på strøm, og derfor er det slut med at bruge fossile brændsler til opvarmning og køling af sygehuset. 👉overskudsvarme, som kommer lokalsamfundet til gavn, fordi overskudsvarmen bliver overført til Sønderborg Varmeselskab 👉færre udgifter, fordi varmepumperne har lavere driftsomkostninger end de gamle opvarmnings- og kølesystemer.   Derfor løb de nye varmepumper velfortjent med opmærksomheden til indvielsen i dag. Thue Boye Hvorslev,adm. sygehusdirektør, og Jürgen Fischer, præsident for Danfoss, klippede i fællesskab den røde sløjfe. Og der var taler fra regionsrådsformand Bo Libergren (V), Jürgen Fischer og Karsten Uno Petersen (S), formand for regionens udvalg for byggeri, indkøb og grøn omstilling De nye varmepumper er et vigtigt led i den grønne omstilling i Region Syddanmark, og de vil bidrage til, at regionen når sin målsætning om at reducere det samlede klimaaftryk med mindst 35 pct. inden 2030. Stor tak til Danfoss og Sønderborg Varme der er gået ind i projektet med stort engagement og har vist, at stærke og innovative samarbejder på tværs af sektorer fører til innovative løsninger. Tak til Ramboll for rådgivning undervejs. Læs mere og se flere billeder fra indvielsen her: https://lnkd.in/dDjBefnu #dkgreen

Tilsvarende sider