Region Sjælland

Region Sjælland

Offentlige myndigheder

Hovedopgaverne er drift af sygehuse samt psykiatri og sociale tilbud, regional trafik og bekæmpelse af jordforurening.

Om os

Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 19.000 medarbejdere og et budget på kr. 18 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook og Twitter. Fakta om Region Sjælland: 7.274 km2 844.00 indbyggere pr. 1. april 2022 17 kommuner Budget på 20,5 milliarder kroner Knap 20.000 medarbejdere 41 folkevalgte politikere Formand for regionsrådet: Heino Knudsen Adm. direktør: Lone Lindsby

Websted
http://www.regionsjaelland.dk
Branche
Offentlige myndigheder
Virksomhedsstørrelse
Over 10.001 medarbejdere
Hovedkvarter
Sorø
Type
Statslig myndighed
Grundlagt
2007
Specialer
Sundhed, Forskning, vækst og erhverv, Innovation og Miljø

Beliggenheder

Medarbejdere hos Region Sjælland

Opdateringer

  • Se organisationssiden for Region Sjælland, grafik

    23.738 følgere

    DERFOR HYLDER VI DE FRIVILLIGE   - I er med til at udligne ulighed i sundhed, fordi I skaber plads og ro til en samtale med nærvær og tilstedeværelse. En samtale, som er i øjenhøjde, menneske til menneske. Sådan sagde Kirsten Devantier, 2. næstformand i Regionsrådet og Forretningsudvalget, da hun holdt tale til årets frivilligdag i Regionshuset.   Årets frivilligdag er for de frivillige i Region Sjælland, der giver en hjælpende hånd på sygehusene og i psykiatrien. Der er mellem 250-300 frivillige knyttet til regionens sygehuse og psykiatri.   - Det giver enormt meget mening for mig at være frivillig. Jeg synes, jeg får noget tilbage, når jeg har været ude mandag eftermiddag og servere kaffe, fortæller Britta Falsted, der er frivillig på lungeafdelingen på Sjællands Universitets Hospital Nykøbing F., og fortsætter: - Du skal have evnen til at gøre noget for andre. Når du går ind på en stue, skal du have et åbent sind, for du kommer ind til mennesker, der kan have det rigtig dårligt. De frivillige er medvirkende til, at patienter oplever tryghed, nærvær og støtte. De våger over døende, guider på sygehusene eller formidler viden og erfaringer. Som Kirsten Devantier også pointerede til slut i sin tale: - I, der er frivillige, giver vores patienter den ekstra opmærksomhed, som gør en kæmpe forskel.

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Se organisationssiden for Region Sjælland, grafik

    23.738 følgere

    AI-LØSNING SKAL REVOLUTIONERE BYGGEPROJEKTER I REGION SJÆLLAND For nyligt deltog Region Sjælland i rådgivningsfirmaet EY’s GenAI Bonanza Hackathon – en årligt tilbagevendende begivenhed, hvor tekniske og forretningsmæssige eksperter samarbejder om at udvikle innovative løsninger på konkrete udfordringer. Løsningen, som Region Sjælland præsenterede, har potentiale til at effektivisere byggeprocesserne ved hjælp af AI-teknologi, hvilket kan føre til tidsbesparelser og bedre kvalitet til gavn for borgerne. 🙂 -Deltagelsen i EY’s Hackathon gav Region Sjælland muligheden for at præsentere en konkret udfordring for EY’s dygtige medarbejdere, som derefter arbejdede på en løsning, siger Esben Wong, byggechef hos Region Sjælland, og fortsætter: -Vores udfordring gik ud på at udvikle en AI-løsning, der kan hjælpe os med at vurdere entreprenørernes tilbud på byggeprojekter. Målet er at skabe et system, der automatisk kan evaluere tilbuddene og nemt identificere det bedste, baseret på opsatte kriterier. UDFORDRINGER FOR ORGANISATIONER Et hackathon er en begivenhed hvor it-udviklere mødes og arbejder over meget kort tid om udviklingen af f.eks. prototyper, der viser, om en idé eller teknologi kan fungere i praksis. Formålet med hackathons er sjældent at producere færdige produkter, men mere at få skabt idéer og grundlag for en egentlig produktudvikling senere hen. - Under GenAI Bonanza! bliver udviklere og forretningsfolk opfordret til at arbejde hånd i hånd for at demonstrere teknologiens potentiale og forretningsmæssige værdi. Ved at kombinere teknisk ekspertise med forretningsindsigt, sigter vi mod at frembringe løsninger, der ikke kun er teknologisk avancerede, men som også har en klar og målbar indvirkning på de udfordringer, som moderne organisationer møder, udtaler Astrid Helsingeng, konsulent hos EY. Den foreslåede løsning skal spare tid for medarbejderne i Region Sjælland ved at gøre beslutningsprocessen mere strømlinet. -For borgerne i Region Sjælland vil denne AI-løsning betyde, at byggeprojekter kan gennemføres både hurtigere og mere effektivt, hvilket vil forbedre sundhedsplejen i regionen. Samtidig sikrer det en mere ansvarlig brug af midler, som kan resultere i bedre kvalitet og lavere omkostninger i regionale projekter, slutter Esben Wong.   📷 Casper Dufour #udvikling #AI #regionsjælland

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Se organisationssiden for Region Sjælland, grafik

    23.738 følgere

    REGION SJÆLLAND: DET ER HELT AFGØRENDE, AT REGIONERNE BEHOLDER ANSVARET FOR LOKALBANERNE Politikerne har sparket den kollektive trafik til hjørne, og derfor er det stadig usikkert, hvem der har ansvaret. Region Sjællands lokalbaner er lokalsamfundets livsnerve, og det er afgørende, at området bliver på regionale hænder, skriver regionsrådsformand, Region Sjælland Trine Birk Andersen og Christian Wedell-Neergaard, formand, udvalget for regional udvikling, uddannelse, kollektiv trafik og internationalt samarbejde. På vores kanter er de meget vigtige for de lokalsamfund, de betjener, og betegnes ofte som en "livsnerve", der binder byerne sammen - og det er næppe helt ved siden. Derfor er vi meget optaget af, hvordan den fremtidige organisering og økonomi bliver, men vi blev desværre ikke meget klogere, da regeringen for nyligpræsenterede sit udspil til en sundhedsreform, hvor alle regionernes opgaver var i spil. Her sparkede landspolitikerne beslutningen om den kollektive trafik til hjørne, og der er dermed fortsat usikkerhed om, hvad der præcis skal ske med området. Læs mere her om hvorfor regionsformand Trine Birk Andersen og Christian Wedell-Neergaard, udvalgsformand mener, det er afgørende at regionerne fremadrettet har ansvaret, for, udviklingen af lokalbanerne: https://lnkd.in/d6cxJxMF #lokalbanerne #regionsjælland #livsnerve

    • Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix
  • Se organisationssiden for Region Sjælland, grafik

    23.738 følgere

    FRA REGIONSFORMAND TIL HÅNDBOLDDIREKTØR Fredag sagde vi farvel til vores tidligere regionsformand, Heino Knudsen, ved en velbesøgt afskedsreception. Region Sjælland vil gerne takke Heino for hans mangeårige indsats, hans dedikation, dybe viden og det konstante fokus på at styrke sundhedsvæsenet i Region Sjælland. Nu får DanskHåndbold glæden af hans engagement og energi. Vi er sikre på, at han vil fortsætte med at vinde kampe i sin nye rolle som direktør. 🙏 Tak for din mangeårige indsats. #regionsjælland #afskedsreception #håndbold

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Se organisationssiden for Region Sjælland, grafik

    23.738 følgere

    TRINE BIRK ANDERSEN ER NY FORMAND FOR REGION SJÆLLAND Den nye formand i Region Sjælland er nu Trine Birk Andersen. Det står klart, efter et enigt Regionsråd har peget på hende til at overtage hvervet fra Heino Knudsen. Og det er en nyvalgt formand, der har store og klare ambitioner på vegne af regionens borgere. - Jeg har tænkt mig lige fra dag ét at tage ansvar og fastholde et urokkeligt fokus på borgerne i Region Sjælland, for det har vores borgere både brug for og fortjent. Vi står overfor store forandringer i vores alle sammens sundhedsvæsen, og i den sammenhæng er det altafgørende for borgerne og medarbejderne her i regionen, at vi bliver ved at arbejde for at skabe nære løsninger og lighed i sundhed, siger Trine Birk Andersen. En af de helt store opgaver, der blinker i horisonten, er den sundhedsreform, som regeringen i sidste uge kom med et længe ventet udspil til. Et reformudspil, som Trine Birk Andersen ser mange gode takter i – men også opmærksomhedspunkter, hvis det skal lykkes at skabe et stærkere sundhedsvæsen for borgerne i Region Sjælland. - Jeg kommer til at være dybt optaget af, at der rent faktisk kommer en bedre og mere fair fordeling af de sundhedsfaglige ressourcer, så lægerne, sygeplejerskerne og de andre dygtige faggrupper også kommer derhen, hvor der er størst behov, siger Trine Birk Andersen. - Og så ligger det mig meget på sinde, at der også bliver kigget på, hvordan det kan sikres, at Region Sjællands borgere får en demokratisk stemme i fremtidens sundhedsvæsen, hvis der bliver tale om en sammenlægning af de to østdanske regioner, siger hun og tilføjer, at man selvfølgelig vil arbejde konstruktivt ind i en samlet storregion for at tilsikre den nødvendige lighed og fordeling af sundhedsressourcer. Læs mere om den nyvalgte formand – Trine Birk Andersens store passion for sundhedsvæsenet her:https://lnkd.in/divsruuF #regionsjælland #nyformand

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Se organisationssiden for Region Sjælland, grafik

    23.738 følgere

    REGION SJÆLLAND VISER VEJEN 😊 Faste rutinekontroller er fortid flere steder i regionen. Patienterne kommer i stedet til, når de har behov. Det giver plads til, at nogen kan ses hyppigere, når andre ses sjældent.   Et af stederne er i regionens diabetesafdelinger. Her er planlagte rutinekontroller hver tredje/fjerde måned skiftet ud med forløb, der passer til den enkelte patient. Nogle har i perioder behov for kontakt en gang om ugen, andre klarer sig fint med en gang om året. Et pilotprojekt har vist, at syv ud af ti diabetespatienter faktisk kan klare sig selv i et større omfang end i dag. ❤️   Alle patienter bliver grundigt vurderet, inden et forløb sættes i gang, og der tages altid hensyn til, at behovet pludselig kan skifte. Derfor har patienterne altid mulighed for at komme hurtigt til – også selvom der er lang tid til deres næste, planlagte kontrol.    Det er en ny måde at tænke differentieret behandlingen på og afgørende i fremtidens sundhedsvæsen 🧠. Det skaber mere lighed i en tid med nogle gange knappe resurser til stede.   På diabetesafdelingerne Steno Diabetes Center Sjælland kalder de det Fremtidens Diabetesambulatorium. Lignende tilgange findes på andre afdelinger i regionen og kaldes fx Selvbook, Clinick on Demand, og Smart clinick.   I videoen bliver næstformand Anne Møller Ronex vist rundt i diabetesambulatoriet på Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. #regionsjælland #diabetes

  • Se organisationssiden for Region Sjælland, grafik

    23.738 følgere

    FAGLIGE FYRTÅRNE I HOLBÆK OG SLAGELSE   En række dialogmøder med medicinske speciallæger i Holbæk og Slagelse markerer, at Region Sjællands udviklingsprojekt Bæredygtige Akutsygehuse og Specialer (BASS) nu går ind i en ny fase på vej mod stærkere faglige miljøer og styrkepositioner på det medicinske område. Hele formålet er at skabe lighed i sundhed gennem stærke faglige fællesskaber, hvor det bliver attraktivt for lægerne at arbejde. I de nye styrkepositioner samarbejder lægerne om patienterne i hele regionen, så patienter kan få høj kvalitet og større nærhed i behandlingen, uanset hvor de bor, siger koncerndirektør Jesper Gyllenborg. Den 1. januar 2025 etableres det medicinske speciale endokrinologi (diabetes, knogleskørhed og hormonelle sygdomme) som styrkeposition på Holbæk Sygehus med cheflæge Adam Blyme og chefsygeplejerske Anette Lauersen ved roret, og i løbet af 2025 kommer også det gastromedicinske område (mave- og fordøjelse) med som styrkeposition på Slagelse Sygehus under NSR, Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse med cheflæge Lene Marie Isaksen og chefsygeplejerske Anne Sofie Malmberg i spidsen. Sjællands Universitetshospital (SUH) vil have en styrkeposition på alle de medicinske specialer i regionen. Det betyder, at SUH’s Medicinsk Afdeling i Køge med cheflæge Ole Hamberg og chefsygeplejerske Patricia Vallebo Lindhardt vil være makker og samarbejdende styrkeposition med de nye styrkepositioner på endokrinologi i Holbæk og gastromedicin i Slagelse. Sammen skal de levere gode og nære tilbud til patienterne i hele regionen. I den kommende tid vil også specialernes pleje- og sekretærgrupper på alle fire akutsygehuse blive involveret. Samtidig vil lederne drøfte etableringen af styrkepositioner med de enkelte berørte medarbejdere. Udgangspunktet vil være, at arbejdsliv og privatliv skal hænge godt sammen for den enkelte, og forskellige fleksible løsninger kan komme i spil. Måske er en fire-dages uge godt for den ene og flere digitale konsultationer hjemmefra kan være løsningen for en anden. I hele processen er hensynet til både medarbejdernes og patienternes behov i centrum. De fagligt stærke miljøer og det gode arbejdsliv skal integreres med høj kvalitet og nære tilbud til patienterne på tværs af lokationer. Vicedirektør Dan Brun Petersen vicedirektør Henrik Stig Jørgensen Torben Søe Petersen Line Rosendahl #Lighedisundhed #Nærhedisundhed #BASS

  • Se organisationssiden for Region Sjælland, grafik

    23.738 følgere

    INTERNATIONALE PATIENTSIKKERHEDSDAG Hvert år den 17. september markerer World Health Organization, den internationale patientsikkerhedsdag. Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse, afholdt i den forbindelse et netværks arrangement med oplæg, workshops og videns udveksling. Det er alt sammen med til at øge viden om patientsikkerhed, som kommer patienterne til gode. 🧠 👍 😊

    Sammenhængende forløb, sikkerhed, kvalitet og læring 🙏   Det var blot nogle af de emner, som blev vendt, da Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuses patientsikkerhedsnetværk mødtes tirsdag.   Netværket var samlet for at markere den internationale patientsikkerhedsdag, der afholdes hvert år d. 17. september.   Og netop patientsikkerhed er omdrejningspunktet ikke kun for netværkets hverdag, men for alle medarbejdere på vores tre sygehuse. Derfor var dagen også præget af et stort engagement og lyst til at lære af og med hinanden.   Ud over oplæg, workshops og vidensudveksling bød dagens program for de godt 40 medarbejdere i netværket også på et måske atypisk fokus, når man taler patientsikkerhed. For et af oplæggene handlede om det, der kaldes ’second victim’.   På sygehusene er der stort fokus på dels at indberette, men i høj grad at lære af de, der kaldes utilsigtede hændelser – som dækker over, hændelser i forbindelse med et patientforløb, der kunne og måske burde have forløbet anderledes.   Men noget, der måske er mindre fokus på, er, hvad det betyder for det sundhedsfaglige personale at være en del af en utilsigtet hændelse. For som sundhedspersonale kan man både føle et ansvar og en skyld i, hvis et forløb ikke går, som man havde planlagt og forventet.   Når man taler patientsikkerhed, er det derfor vigtigt også at huske, at hændelser også kan påvirke personalet – og der var der fuldt fokus på med oplæg fra ph.d og lektor fra SDU Katja Schrøder og efterfølgende workshop. #Sammenervibedst

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Se organisationssiden for Region Sjælland, grafik

    23.738 følgere

    Hej alle journalister på jagt efter en god ekspert 👋 Måske har vi dén, du lige står og mangler. Vi har opdateret vores ekspertliste med en række nye, kloge hoveder. Du kan blandt andet finde: ✔ Førende eksperter på ULIGHED: Merete Labriola, SENFØLGER EFTER KRÆFT: Lena Saltbæk og SELVSKADE: Nicolas Hansen ✔Eksperter på FREMTIDENS SUNDHEDSVÆSEN ✔Og en ekspert: Christian Jørgensen, der ved alt om hvad der rør sig på en skadestue: fra NYTÅRSSKADER og FALDULYKKER til TRAVLHED. Du finder dem - og 50 flere - lige her: https://lnkd.in/dhxCe5SG

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Se organisationssiden for Region Sjælland, grafik

    23.738 følgere

    PROFESSOR GREGOR JEMEC MODTAGER LEO FONDETS JUBILÆUMSPRIS 😊 I anledning af LEO Fondet // LEO Foundation 40 års-jubilæum hædres professor og overlæge ved Sjællands Universitetshospital Gregor Jemec med Fondets jubilæumspris for hans ekstraordinære indsats inden for hudforskning – særligt for sit banebrydende arbejde med den kroniske hudsygdom Hidrosadenitis Suppurativa (HS). Med æresprisen følger fem millioner kroner, der skal gå til forskning samt afholdelse af et videnskabeligt symposium. - Gregor Jemec modtager LEO Fondets jubilæumspris for sin visionære og betydelige forskning i huden og dens sygdomme igennem en lang karriere. Gregor Jemec er ikke kun en fremragende, engageret og internationalt respekteret forsker. Han er også blandt de 10 mest citerede dermatologer i verden samt den mest citerede inden for HS. Hans vedholdenhed og meritter er ganske ekstraordinære, og derfor er vi stolte af at tildele Gregor Jemec LEO Fondets jubilæumspris, siger professor Peter Schwarz, der er bestyrelsesmedlem i LEO Fondet og formand for bestyrelsens uddelingskomité. Gregor Jemec blev i 1984 uddannet læge fra Københavns Universitet og speciallæge i dermatologi i 1992. Hans doktorafhandling fra 1998 handlede netop om HS, som dengang ikke nød forskningsmæssig opmærksomhed blandt dermatologer. -Det er en fantastisk ære og stor glæde at modtage jubilæumsprisen fra LEO Fondet. Man bliver glad af at blive påskønnet. Prisen er ikke kun en anerkendelse af mit arbejde, men også en hyldest til de patienter og kolleger, jeg har mødt i min karriere. Jeg glæder mig til at fortsætte arbejdet med at forbedre livet for dem, der lever med HS, siger Gregor Jemec. FAKTA Ifølge Gregor Jemec lider omkring 120.000 danskere, svarende til to procent, af HS. Og mange uden at kende navnet på deres tilstand. Heraf udvikler cirka 18.000 sygdommen i kronisk og svær grad med mange gener og smerter. De gentagne udbrud af bylder viser sig på områder af kroppen, hvor hud møder hud: Armhuler, skridtet under bryst og baller. Ved svær sygdom kan de meget smertefulde bylder give vansirende ar, og sygdommen er ofte efterfulgt af depression, nedsat livskvalitet og social stigmatisering.

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede

Tilknyttede sider

Tilsvarende sider