Om os

Region Midtjylland har 1,2 mio. indbyggere og strækker sig geografisk fra Vesterhavet til Kattegat. Faktisk dækker regionen et område, der svarer til ca. 30 procent af Danmarks samlede areal. Det betyder ikke bare, at vi er den største region i landet. Det betyder også, at vi kan tilbyde en lang række spændende jobmuligheder inden for sundhed, psykiatri- og socialområdet, regional udvikling samt en lang række spændende administrative stillinger og stabsfunktioner som fx administration, HR og it. Vi er alle forskellige – heldigvis. For det er vores forskellighed, der giver grobund for nytænkning, kvalificeret opgaveløsning og et godt arbejdsmiljø. Derfor ansætter vi medarbejdere i alle aldre og med forskellige baggrunde. Vores medarbejdere er så vidt muligt med til at planlægge deres egen arbejdstid. Det giver fleksibilitet i hverdagen, tid til at være sammen med familien og mulighed for at nyde fritiden. Gå ind på www.midtjob.dk og læse meget mere om hvad vi kan tilbyde dig som jobsøger.

Websted
http://www.regionmidtjylland.dk
Branche
Offentlige myndigheder
Virksomhedsstørrelse
Over 10.001 medarbejdere
Hovedkvarter
Viborg
Type
Aktieselskab
Specialer
Sundhed, Regional Udvikling, Psykiatri og Social og It

Beliggenheder

  • Primær

    Skottenborg 26

    Viborg, 8800, DK

    Se ruten

Medarbejdere hos Region Midtjylland

Opdateringer

  • Se organisationssiden for Region Midtjylland, grafik

    41.582 følgere

    Regionsrådet fik indsigt og udviklingsønsker med hjem fra månedens "virksomhedsbesøg" - denne gang i Aarhus Direktør Susie Vand viste indenfor i det fuldautomatiske nybyggede Regionsapoteket Midtjylland, som regionen tog i brug i april. En robot kan snart pakke alle de 2,3 mio pakker medicin, apoteket hvert år leverer til hospitaler og borgere i hele regionen. I alt omsætter apoteket for 2,6 mia. kr. og producerer bl.a. kemokure mens patienterne venter på hospitalet eller hjemme i stuen. Udviklingsønsket er at tilbyde hjemmebehandling til flere borgere for flere forskellige sygdomme fremover. Og luge ud i fejl- og overmedicinering gennem rådgivning, forskning og nye digitale løsninger. Regionrådet fik ros af vikarbureauchef Dagny Kloster for at oprette Vikar Region Midt i 2008. Det regionale vikarbureau sikrer både vikarerne gode arbejdsforhold, afdelingerne kvalificeret hjælp og sparer sundhedsvæsnet penge. Udviklingsønsket herfra er at tilbyde vikarer fra flere faggrupper til flere hospitaler. På Aarhus Universitetshospital glædede lægefaglig direktør Michael Braüner Schmidt, cheflæge Ole Halfdan Larsen og overlæge Anne Stidsholt Roug sig over budgetpenge til udvikling af "personlig medicin", hvor patientens geners kortlægges og viden derfra bruges i behandlingen. Gen-viden kan hjælpe patienter med hurtigere svar på, hvad de fejler, og læger med at vælge rette medicin og behandling. Kunstig intelligens og nye it-løsninger forudser it-direktør Anders Jørgensen at vi får brug for flere af i fremtiden.

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
      2
  • Se organisationssiden for Region Midtjylland, grafik

    41.582 følgere

    HENNING VOSS SKIFTER JOB, MEN HAN BLIVER HOS OS! (Bemærk, hvordan det næsten rimer...) Stillingen som hospitalsdirektør på Regionshospitalet Horsens bliver fra 1. november 2024 besat af Henning Voss, som i dag er hospitalsdirektør på Regionshospitalet Gødstrup. - Regionshospitalet Horsens får med Henning Voss en erfaren leder med gode kommunikationsevner. Han har solid indsigt i sundhedsvæsenet, ledelse i tværfaglighed og tværsektoriel forståelse – både internt på hospitalet, på tværs af regionen og eksternt i forhold til vores samarbejdspartnere som fx kommuner og praktiserende læger. Han har digitalisering, innovation og transformation i blodet, og det har vi brug for i et presset sundhedsvæsen, siger koncerndirektør i Region Midtjylland Poul Michaelsen. Henning Voss har været hospitalsdirektør på Regionshospitalet Gødstrup siden 2023. Inden da var han hospitalsdirektør i Præhospitalet i Region Midtjylland, som blandt andet driver regionens ambulancer. Henning Voss er cand.scient.pol fra Aarhus Universitet i 2003, har en master i offentlig ledelse fra 2013 og har tidligere været ansat på Regionshospitalet Horsens som funktionsleder i administrationen.  Den nye hospitalsdirektør glæder sig til at komme i gang og til at komme ”hjem til Horsens”: - Det har altid været min drøm at vende tilbage til min hjemby og Regionshospitalet Horsens. Mine børn er født på hospitalet, og jeg har gennem årene fulgt med i hospitalets gode og sunde udvikling. Der er meget at være stolt over på Regionshospitalet Horsens – ikke mindst medarbejdernes trivsel og engagement, den høje patienttilfredshed og rettidige udredning og behandling, de stadig bedre fysiske rammer. Det ser jeg frem til at blive en del af, siger Henning Voss. Regionshospitalet Horsens, som også omfatter Skanderborg Sundhedshus og Livsstilscentret Brædstrup, har 1900 medarbejdere. Regionshospitalet Horsens er akuthospital for 233.000 borgere i Horsens, Hedensted, Skanderborg og Odder kommuner. Hospitalet betjener også borgere fra andre dele af regionen inden for en række regionsfunktioner. Stillingen som hospitalsdirektør på Regionshospitalet Gødstrup bliver slået op snarest muligt.

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Se organisationssiden for Region Midtjylland, grafik

    41.582 følgere

    PSYKIATRI-TILBUD TIL VOKSNE MED SKIZOFRENI I HELE REGIONEN Regionsrådet har besluttet at voksne, der får diagnosen skizofreni, skal have intensive tilbud i alle dele af Regionspsykiatrien. Behandlingen har fokus på at styrke borgernes mulighed for at komme sig og leve et meningsfuldt og selvstændigt liv. Patienterne skal bl.a. tilbydes kognitiv terapi og social træning, der inddrager familien og ofte foregår i grupper. - Det er fantastisk at vi nu kan tilbyde psykoseramte og deres pårørende i alle dele af regionen god hjælp til at lære at håndtere symptomerne, så de igen kan få en velfungerende hverdag, siger regionsrådsformand Anders Kühnau (S). Regionsrådet afsætter 23,1 mio. kr. om året til den intensive behandling, der følger principperne i såkaldt OPUS-behandling og tilknyttes psykiatrien i Aarhus, Gødstrup, Horsens, Randers og Midt. Fra i år får Region Midtjylland 23,1 mio. kr. ekstra fra staten til Psykiatrien. Beløbet stiger til 23,3 mio. kr. i 2025.

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Se organisationssiden for Region Midtjylland, grafik

    41.582 følgere

    KOMMENDE LÆGER KOM TÆT PÅ FREMTIDEN I SKIVE Lørdag bød vi og Skive Kommune en herlig flok medicinstuderende 👩⚕️ 👨⚕️ fra Aarhus Universitet velkommen til Skive I kom for at høre om livet som praktiserende læge, mulighederne i Skive, møde måske kommende kolleger, opleve Skives natur til lands og vands, opleve foreningslivet og spise på Restaurant Ballast og Lyby Strand. Tak til Trine Brøcker for at fortælle om kommunen og Sundhedshusets tilbud. Tak til lægerne Charlotte Eithz, Lisbeth Falkenberg, Anna Stouby og Signe Frank Væsel for at dele jeres erfaringer med lægelivet her. Især tak til alle I kommende læger 😀 for at bruge en dag med os. Pøj, pøj med studierne. På gensyn, håber vi

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Se organisationssiden for Region Midtjylland, grafik

    41.582 følgere

    LET OG SIKKER DELING AF BORGERENS DATA 🏥↔️🏡 Kommunens sundhedspersonale kan let se borgerens behandlingsplan, blodprøvesvar eller aftaler om nye undersøgelser på hospitalet. Det sparer masser af telefontid for både hospitalets og hjemmeplejens ansatte! Sådan lyder nogle af erfaringerne med systemet ”AXON”, der bl.a. kan: 🔗 bygge bro mellem data i hospitalernes elektroniske patientjournal (EPJ) og den kommunale omsorgsjournal ⏱️ spare tid for sundhedspersonalet og forbedre samarbejdet 🔒 øge patientsikkerheden ved at sikre korrekt og hurtig informationsdeling. I Region Midtjylland er et pilotprojekt med det nye system afsluttet med positive resultater – se mere i videoen 🎬👇 Det midtjyske pilotprojekt tog udgangspunkt i datadeling mellem Regionshospitalet Gødstrup og Herning Kommune. Bag systemet AXON står den aarhusianske it-virksomhed, Systematic A/S, der også har udviklet hospitalernes EPJ og nogle kommuners omsorgsjournalsystem. Fordelen ved AXON er, at det kan spille sammen med andre systemer også. Næste skridt er at udrulle systemet til yderligere syv kommuner i regionen og fortsat udvikle på AXON-som værktøj, så det også bliver muligt for hospitalspersonale at kigge ind i borgerens data fra kommunen. Videoen er produceret af partnerskabet Health Innovation Aarhus. I HIA deler offentlige og private sundhedsaktører fra Aarhus/Midtjylland visionen om at innovere nye løsninger, der forbedrer borgernes sundhed. 💚💡🤝 #sundpol #digitalhealth #sundhedsinnovation #wheresciencemeetslife

  • Se organisationssiden for Region Midtjylland, grafik

    41.582 følgere

    Nye regionsklinikker er klar til at hjælpe patienter på Thyholm og i Thyborøn 👍 Luften var ladet med ros og begejstring, da de to nye regionsklinikker i dag bød lokale politikere indenfor. - Jeg er rigtig glad for at vi kan være med til at sikre, at borgerne kan beholde deres lægehuse i trygge rammer, med faste læger og personale de kender, sagde susanne buch nielsen, formand for nære sundhedstilbud. I Thyborøn glæder Chris Olesen fra Lemvig Kommune sig over at klinikken består og har mange udviklingsplaner. - Tak for at lytte til kommunens ønske om at overtage driften for at sikre størst mulig stabilitet i bemandingen på Thyholm, sagde Steen Jakobsen fra Struer Kommune. Størst ros fik personalet👏🏻, der kender patienterne og lokalområdet, for at “blive” i klinikkerne og knokle for at sikre patienterne en blid og tryg overgang fra “før” til “nu”. Begge lægehuse har alles Lægehus drevet for ejeren Jens Thygesen indtil 31. august.

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
      2
  • Se organisationssiden for Region Midtjylland, grafik

    41.582 følgere

    Et samlet regionsråd i Region Midtjylland har tirsdag aften indgået forlig om budget 2025 🤝. Forliget sætter fart 💨på behandling tættere på hjemmet og prioriterer midler til en fremtid med flere ældre 👴 👵 . - Med budgetaftalen styrker vi hospitalerne, så de er rustet til de store udfordringer, sundhedsvæsnet som helhed står over for. Samtidig har vi nu skabt rammerne for, at midtjyderne i fremtiden får sundhedstilbud og behandling tættere på deres hjem. Sundhedsvæsnet er under forandring i disse år. Også i Region Midtjylland, og jeg vil gerne rose regionsrådet for en rigtig god aftale, der griber ansvaret for den forandring og på samme tid sikrer penge til en række initiativer, der direkte gavner patienterne, siger regionsrådsformand Anders Kühnau (S). Med budget 2025 fordeler regionsrådet et samlet budget på 34,5 mia. kroner 💰 💰 💰 til regionens tre hovedområder. Sundhed, socialområdet samt regional udvikling. Link til pressemeddelelse og forligstekst i kommentarer.

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Se organisationssiden for Region Midtjylland, grafik

    41.582 følgere

    3.150 TAK FOR BESØGET! 😍 👩⚕️ 👨⚕️ 🏥 💊 🚑 Aarhus Universitetshospital, Regionshospitalet Randers og Præhospitalets ambulancebaser i Aarhus V og Silkeborg åbnede i dag dørene og inviterede til #åbenthospital. 3.150 midtjyder tog imod tilbuddet om en søndag med oplevelser i sundhedsvæsnets tegn, hvor der blandt andet var mulighed for at teste sin indre ambulancebehandler, prøve kræfter med en kørestolsbane, få bamse behandlet på bamsehospitalet og kigge på stamceller i et mikroskop. Regionsrådsformand Anders Kühnau (S) glæder sig over den store interesse og vurderer besøgstallet som absolut godkendt: - Jeg synes jo, at sundhedsvæsnet er et af de vigtigste og mest spændende områder i vores samfund, og jeg er glad for, at så mange borgere deler interessen. Tak for besøget, og tak til de mange, mange medarbejdere, som har hjulpet til med at stable nogle interessante, sjove og meget vellykkede arrangementer på benene, siger Anders Kühnau. Tusind tak for besøget til alle jer, der kiggede forbi! 👍

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Se organisationssiden for Region Midtjylland, grafik

    41.582 følgere

    🎵🎭🎨 KULTURLIV OG SUNDHEDSVÆSEN. ER DET ET UMAGE PAR? 🤔 Nej, tværtimod! Så kort kunne det besvares på Kulturmødet Mors for nylig. Både en jordemoder og en intensivsygeplejerske var på kulturscenen for at give gode erfaringer videre. 🎶 Og kultur er et virkemiddel i sundhedsvæsnet, hvis man spørger to midtjyske regionsrådspolitikere - Bent B. Graversen (V) og Hanne Roed (R), der også drøftede emnet med kulturaktører på Mors i sidste uge. Få et lille indblik i feltet "kultur og sundhed", hvor sygeplejerske Linette Thorn fra Aarhus Universitetshospital og jordemoder Marie Askov fra Hospitalsenhed Midt fortæller om deres erfaringer med at bringe musikken i spil for hhv. intensivpatienter og sårbare gravide og nybagte mødre.  🏥🤱❤️ Musikken til sundhedsindsatserne på AUH og HE Midt leveres af hhv. Det Jyske Musikkonservatorium og Den Kreative Skole Silkeborg. 🎵 Har du erfaringer med at bringe kunst og kultur i spil som enten sundhedsfaglig, patient eller pårørende? Del gerne dine oplevelser i kommentarfeltet nedenfor! 👇 #kultursomsundhedsfremme #dkkultur #kulturmødetmors #sundpol

  • Se organisationssiden for Region Midtjylland, grafik

    41.582 følgere

    KOM OG BESØG OS SØNDAG DEN 1. SEPTEMBER! 🚑 🏥 ☕ 🔬 Hospitaler over hele landet åbner søndag den 1. september dørene og lader borgerne komme indenfor. I Region Midtjylland står tre hospitaler klar med oplevelser, smagsprøver og et kig bag kulisserne, nemlig Aarhus Universitetshospital, Regionshospitalet Randers og Præhospitalet, som blandt andet driver Region Midtjyllands ambulancer. - Vi er stolte af vores hospitaler, og vi vil gerne vise dem frem! Derfor håber vi, at mange borgere vil tage imod invitationen og besøge os den 1. september. Jeg ved, at der bliver lagt mange kræfter i lave arrangementer og aktiviteter, som appellerer til både nysgerrige børn og videbegærlige voksne, så tag familien under armen og kig forbi, siger regionsrådsformand Anders Kühnau (S). Præhospitalet inviterer dig inden for på to ambulancebaser i henholdsvis Silkeborg og Aarhus V. Her kan du blandt andet kan få et kig ind i en ambulance og høre om det præhospitale arbejde, der til tider går rigtig stærkt. På Regionshospitalet Randers kan du blandt andet blive klogere på, hvordan en CT-skanner virker, prøve kræfter med en kørestolsbane, smage på Patientkøkkenets økologiske mad og få behandlet din bamse, hvis den er blevet syg eller er kommet til skade. Aarhus Universitetshospital byder på vild teknik og vild viden. Gæsterne kan for eksempel tage med på rundvisning i hospitalets store forsyningsby og gå tur i den 2,4 km lange transportgang. Der er åbent i det store centralkøkken, hvor man kan se de gigantiske maskiner der bliver brugt, når der skal laves mad til flere tusind patienter dagligt. Besøgende kan også kigge på stamceller i et mikroskop, opleve det smukke Rum for Tro og Fordybelse eller tage på guidet tur i Forums smukke have, som bl.a. bruges til heling og genoptræning. Find flere oplysninger om de enkelte arrangementer på https://lnkd.in/diPv3r4c

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede

Tilknyttede sider

Tilsvarende sider