Psykiatrifonden

Hvordan ændrer vi sundhedssystemet, så ingen bliver tabt? Og kan vi det? Det spørgsmål er vi meget optaget af og for at besvare det bedst muligt, må vi have alle stemmer med. I denne omgang har vi stillet spørgsmålet til ekspert Mickael Bech, som er professor i sundhedsledelse og politik på Syddansk Universitet. Her er hans bud - kort fortalt - på, hvordan vi kan løse nogle af de største udfordringer: 👉 De mest sårbare har de største behov, mens de stærkeste hurtigt tager ressourcerne. Derfor skal vi lave forskellige indsatser til forskellige borgere og gøre mere for at guide de mest sårbare. 👉 Systemet skal blive bedre til at bruge pårørende som en ressource. Vi skal uddanne og støtte pårørende, så de ved, hvad de kan gøre. 👉 Vi skal skabe bedre sammenhæng mellem somatikken og psykiatrien ved at samle og dele viden. Fælles data kan skabe forståelse og bedre sammenhæng mellem indsatserne. Du kan dykke ned i hele interviewet med Mickael Bech her: https://lnkd.in/dNrcXP2j 💬 Giv din mening til kende. Hvad synes du er afgørende? #Psykiatri #fremtidenssundhedsvæsen #sundpol

Vil du være med til at gøre en forskel, er du under uddannelse og er du en haj til digital kommunikation og SoMe?    Så er du måske den, vi søger. 👉 Læs mere og ansøg inden d. 7. august her: https://lnkd.in/dmdwF_3r

Lige nu har vi et sundhedsvæsen, der enten behandler dig for fysisk (somatisk) sygdom eller for psykisk sygdom. Men det er ikke sådan, patienter er flest. Fysisk og psykisk sundhed kan ikke adskilles. Alligevel har den psykiatriske og somatiske behandling i årevis været adskilt. Det har ledt til både dårligere behandling, overdødelighed og underbehandling blandt patienter med psykisk sygdom. Det skal vi til livs, og det kan ikke vente. En række eksperter gik tidligere på ugen sammen om at udgive denne kronik i Politiken 👇 Her kalder de på en intervention af sundhedssystemet og kommer med eksempler på, hvordan sundhedsvæsenet helt konkret kan blive bedre rustet til at imødegå de udfordringer, vi står overfor. Det er et budskab, vi i #Psykiatrifonden kun kan bakke op om. Et helt afgørende skridt på den vej er for os at se, at sundhedsvæsenet igen samler psykiatrien og somatikken under samme tag, så specialer, behandlinger og viden har de bedste muligheder for at udvikle sig på tværs. Det vil vi presse hårdt på for at få igennem, nu hvor vores politikere skal til at tegne linjerne for fremtidens sundhedsvæsen. Hjælp os: Deltag i debatten - del og kommenter 💬 Fordi psykisk sygdom aldrig må ødelægge liv #etsystemderikkefungerer #overdødelighed #underbehandling #psykisksygdom #patientsikkerhed #sundpol (Kroniken er bag betalingsvæg)

10-årige Hugo havde en tryg barndom, men da han blev diagnosticeret med ADHD og atypisk autisme blev han mobbet og udelukket fra skolens fællesskab 💔 Nu har Hugo ikke været i skole i to år og han kæmper med spiseforstyrrelse. Hvem tager ansvar for at hjælpe Hugo? Det vil hans forældre gerne vide. Den hårde kamp for Hugo er nemlig endt med at gå ud over hele familien. Hugos mor fortæller: ”Jeg er endt i en personlig krise. Hvad skal der blive af mig? Jeg har ikke noget arbejde, jeg har ingen pension. Vi har begge to en femårig uddannelse, vi har fået to børn. Vi har gjort alt det, man skulle. Og jeg var så dum at tro, at systemet ville samle mit barn op.” Læs hele Hugos barske historie og hans forældres fortsatte kamp for at få adgang til den rette hjælp her: https://lnkd.in/dE9e6Emw 📣 VI MENER Alle forældre skal kunne opsøge kvalificeret hjælp, når de har brug for det, og at de altid bør kunne vide, hvem de skal gå til. Det er i sig selv svært nok, at ens barn er i mistrivsel. Det sidste børn og deres forældre i situationer som Hugos har brug for, er derfor at ende i en blindgyde mellem fagpersoner, instanser og paragraffer. 💬 DEL OG KOMMENTER Lige nu lægger landets politikere stenene til fremtidens sundhedsvæsen. Men vi kan ikke kun vente på løsninger på lang sigt. Vi har sagt det før, og vi siger det igen: Vi har (stadig) brug for en akut handleplan så alle landets børn og unge får den hjælp, de har brug for. NU! Hjælp os med at vise politikerne, hvor mange vi er. Del, kommenter og giv dit bidrag til debatten.

Mark Cavendish er en legende - men ikke kun af den årsag, medierne skriver. Jeg følger altid med i touren og har gjort det lige siden, jeg var helt ung. Og selvom det er gribende at følge duellen mellem Vingegaard og Pogačar, så er det ikke dem, jeg har været mest spændt på i år. Mark Cavendish har nemlig fået en helt særlig plads i mit hjerte. Sidste år så jeg en gribende dokumentar om Cavendish’ liv og karriere, og hvis du ikke allerede har set den, så hermed en stor anbefaling. For udover at skildre Cavendish‘ imponerende karriere, så kommer dokumentaren helt tæt på hans kamp med en svær depression og spiseforstyrrelse. Cavendish lukker os helt ind og fortæller ærligt om skammen, selvhadet og om, hvordan han på den ene side vidste, at det gik ud over hans familie, men på den anden side ikke havde kræfterne til at gøre noget ved det. Hans modige hustru fortæller uden omsvøb om, hvor hårdt, det kan være at leve sammen med nogen, hvis livslyst pludselig slukkes. Det må ikke undervurderes, hvor vigtigt, det er, når superstjerner som Cavendish fortæller om deres psykiske sygdom. Det viser, hvor almindelig, psykisk sygdom er, og det betyder meget for afstigmatisering. I går blev Mark Cavendish en legende blandt atleter. Men allerede sidste år viste han sig som en legende blandt mennesker. Stort tillykke til atleten Mark Cavendish med hans 35. etapesejr, og hurra for mennesket Mark Cavendish for at dele ud af sine problemer og vise os, hvor meget liv, der også er på den anden side.

Børn og unge over hele landet venter stadig alt for længe på udredning for psykisk sygdom. 3 måneder er gået siden vi sidst så tallene for ventetider i børne- og ungdomspsykiatrien: Her var det kun 3 ud af 10 børn og unge som blev udredt inden for de 30 dage, de har ret til. Nu viser de nyeste tal fra @Danske Regioner, at ventetiderne i børne- og ungdomspsykiatrien ikke er blevet bedre siden februar. I nogle regioner, tværtimod. Fx viser den nyeste opgørelse, at Region Midtjylland ikke overholder børn og unges udredningsret i 9 ud af 10 tilfælde Det kan vi ikke være bekendt. For disse familier har ikke tid til at vente. Børn fortæller os, at de ikke har lyst til at leve mere. Forældre får ‘systemstress’. Imens bliver de bedt om at vente op til flere år på psykiatrisk hjælp. Derfor ser vi også flere forældre søge hjælp hos private forsikringsselskaber. PFA, Danmarks største pensionsselskab, har oplevet en stigning på 125% i antallet af børn, der får hjælp, over de sidste fem år. Det kunne www.dr.dk skrive i går. 👉 Vi mener: Lige nu lægger landets politikere stenene til fremtidens sundhedsvæsen. Men det kan vi ikke vente på. Vi har (stadig) brug for en akut handleplan NU! Vi må samle alle kræfter og samarbejde på tværs, så børn, unge og deres familier ikke fortsat står magtesløse. Regionerne bør inddrage private aktører, så længe ventetiderne er så lange, som de er nu. Ingen må falde mellem to stole, og alle skal have adgang til behandling. Vi kan ikke vente længere 💔 Er du enig? Skriv dit bidrag i debatten og hjælp os med at vise, hvor mange vi er 💬 #Psykiatrifonden #Børneogungdomspsykiatri #Akuthandleplan

Lige nu kæmper tusindvis af mennesker og familier en urimelig kamp for at få den rette hjælp 💔 Mange, vi taler med, venter i månedsvis, nogle i årevis på at blive udredt og/eller behandlet for symptomer på psykisk sygdom. Det går ikke kun hårdt udover dem, der selv kæmper med symptomer på psykisk sygdom. Det går også ud over dem tæt på: "Jeg har systemstress – jeg har ikke fået nogen hjælp til at navigere. Jeg har skullet finde ud af alt selv, og jeg har kæmpet for hvert eneste tilbud. Alene.” Sådan siger en enlig mor til tre drenge i alderen 15, 16 og 18 år, hvis mellemste dreng i årevis er blevet kastet rundt mellem diagnoser og behandlingsforløb, der ikke hænger sammen. En anden mor er nødt til at sove foran sin teenagesøns dør af frygt for, han står op midt om natten for at tage sit eget liv. Hun har ingen hjælp at hente. Eksemplerne på de store konsevenser og tab, som danskere lider, fordi vores psykiatriske system er i knæ, kommer i tusindvis. Og vi vil gerne have din hjælp til at vise, hvor mange vi er. 📣 Det kan du gøre, ved at skrive under her: https://lnkd.in/dcDaJvtA Så sørger vi for, at politikerne ikke kan overhøre vores fælles stemme. Fordi psykisk sygdom aldrig må ødelægge liv 🧠 🖊️ De citerede eksempler stammer fra vores seneste forældreundersøgelse. Den finder du her: https://lnkd.in/d_RvStiz

Kan bedre strukturer redde liv? Sammenhæng, nærhed og mere tid til patienten. Hvordan sikrer vi det i fremtidens sundhedsvæsen? Det spørgsmål fik jeg i dag ved en paneldebat på DI’s konference ”Et samlet, forebyggende sundhedsvæsen.” Mit vigtigste budskab i den debat er det samme, som det også var i sidste uge, da Sundhedsstrukturkommissionen offentliggjorde sine anbefalinger, og som det bliver ved med at være: Genforen somatik og psykiatri. Indret sundhedsvæsenet til den virkelige patient. Den virkelige patient har ofte psykisk og fysisk sygdom på samme tid. 82,6 procent af os får på et tidspunkt i vores liv psykisk sygdom i en grad, så vi søger behandling. Med andre ord er psykiske sygdomme folkesygdomme, og adskillelsen af de to typer sygdomme i dagens sundhedsvæsen er ikke alene meningsløs; den har også ført til underbehandling og kortere liv for mennesker med psykisk sygdom. Når vi laver reformer af det nære sundhedsvæsen, skal psykiatrien med. Når vi kvalitetsudvikler på sygehusene, skal psykiatrien med. Hvis vi lader psykiatrien stå ved siden af - i sin egen boble - mens vi reformerer resten af sundhedsvæsenet, så fastholder vi uligheden. Vi nærer den måske, ovenikøbet. For at forstå udfordringerne i vores sundhedsvæsen skal man forstå, hvorfor det ser ud, som det gør. For 20 år siden havde vi et sundhedsvæsen, der var bagud. Tag kræft som eksempel. Det var så alvorligt, at man måtte ændre strukturen. Og det virkede. Kræftbehandlingen er løftet – og det manglede da i den grad også bare. Men strukturreformen havde en væsentlig slagside: Den førte til, at vi skabte et sundhedsvæsen i den rene somatiske patients billede. Men virkelighedens patient er ikke en ren somatisk patient. Virkelighedens patient har en kombination af psykiske og somatiske udfordringer. Det er sundhedsvæsnet ikke gearet til at håndtere. Og det bliver det heller ikke, hvis vi fastholder den kunstige og skadelige adskillelse, som giver mennesker med psykisk sygdom ringere behandling og kortere liv end andre. Vi skal skabe et sundhedsvæsen, hvor alle har lige adgang til den samme højt specialiserede behandling, uanset om de fejler noget fysisk eller psykisk. Eller begge dele på samme tid. Et sundhedsvæsen, hvor forskning og udvikling er lige højt prioriteret og en selvfølge, uanset om vi er i somatikken eller i psykiatrien. Og hvor patienter er lige meget værd og bliver taget lige alvorligt. Den virkelige patients sundhedsvæsen. Tak for spændende debatter til DI - Dansk Industris konference om fremtidens sundhedsvæsen. Glad for at bidrage. #sundpol #dkpol

#inspiration Vi skal tale mere åbent om psykisk sygdom - også på arbejdspladserne! Virkeligheden er, at langt de fleste af os rammes af psykisk sygdom i løbet af livet. Faktisk gælder det 4 ud af 5 af os. Om du har bipolar lidelse, lever med en opmærksomhedsforstyrrelse eller fra tid til anden kan blive lammet af angst, har du masser at byde på som medarbejder, som arbejdskraft og ikke mindst som menneske. Alligevel ser vi, at alt for mange (særligt unge) med psykisk sygdom står udenfor arbejdsmarkedet. Det kan og skal vi gøre meget bedre. Mangler du inspiration til hvordan? ✍🏻 Så læs vores direktør Marianne Skjolds tanker om en dugfrisk undersøgelse af potentialer og forhindringer for mennesker med #bipolar lidelse på arbejdsmarkedet:

Sundhedssystemet er fyldt med ulighed og forskelsbehandling 📣 📣 Især når det kommer til behandling af psykisk sygdom versus fysisk sygdom. 🖊️ Men hvorfor egentlig? Professor og speciallæge Morten Sodemann giver her sit bud - og ifølge ham bærer han selv og andre sundhedsprofessionelle et stort ansvar: ”Vi forskelsbehandler i sundhedssystemet. Meget er afhængigt af, hvilket køn man har, alder, etnicitet, indtægt, hvor – og hvor længe – man har gået i skole," siger han og fortsætter: "Hvis man samtidig har en psykisk sygdom, bliver det endnu mere udtalt: Man bliver diagnosticeret senere, sygdomsbehandlingen er dårligere, man kommer senere til genoptræning og rehabilitering. Man dør hurtigere. Den ulighed er ikke en naturkraft, den er menneskeskabt." Samtidig har patienter meget forskellige udgangspunkter for hjælp. Det kan både være i forhold til, hvilke økonomiske midler man har eller hvor god man er til at navigere rundt i systemer, apps og fagsprog. For som Morten Sodeman siger: ”Medicin koster stort set det samme, uanset om man er millionær eller på kontakthjælp.” Har du følt dig forskelsbehandlet i psykiatrien - fx økonomisk? Så vil vi gerne høre om det i kommentarsporet 👇🏼 Læs hele interviewet og få Morten Sodemans bud på, hvad der ligger til grund for forskelsbehandling og hvordan vi kan gøre op med det lige her: https://lnkd.in/dEuZqK4u #forskelsbehandling #somatik #psykiatri