Præhospitalet, Region Midtjylland

Præhospitalet, Region Midtjylland

Hospitaler og sundhedspleje

Aarhus N, Midtjylland 3.822 følgere

Rette hjælp i rette tid til alle patienter

Om os

Præhospitalet i Region Midtjylland er et hospital på hjul. Vores primære opgave består i at sikre en koordineret sundhedsfaglig hjælp, når borgere i regionen kommer alvorligt til skade eller bliver akut og livstruende syge. Hjælpen ydes blandt andet i form af ambulancer, akutbiler, akutlægebiler, akutlægehelikopter, 1-1-2 førstehjælpere og sundhedsfaglig rådgivning. Derudover har Præhospitalet ansvaret for patientkørsel til og fra behandling. Præhospitalet Region Midt står for en række opgaver, herunder: •Modtagelse og visitation af sundhedsfaglige 1-1-2 opkald •Sundhedsfaglig rådgivning over telefonen •Disponering af ambulancer, akutlægebiler, akutbiler, lægehelikopter og 1-1-2 førstehjælpere •Kørsel af patienter til og fra planlagt behandling •Sundhedsberedskab – planer og øvelser •Sociolance og anden hjælp til særligt udsatte borgere, der ringer 1-1-2 Du kan læse mere om vores opgaver, forskning og ledige stillinger på www.ph.rm.dk.

Websted
http://www.ph.rm.dk
Branche
Hospitaler og sundhedspleje
Virksomhedsstørrelse
51-200 medarbejdere
Hovedkvarter
Aarhus N, Midtjylland
Type
Statslig myndighed
Grundlagt
2009

Beliggenheder

  • Primær

    Olof Palmes Allé 34

    Aarhus N, Midtjylland 8200, DK

    Se ruten

Medarbejdere hos Præhospitalet, Region Midtjylland

Opdateringer

  • Se organisationssiden for Præhospitalet, Region Midtjylland, grafik

    3.822 følgere

    Erfarne folk i nye biler! 🚑 I sidste uge tog vi imod den første af fem nye ambulancer, som snart kommer til at hjælpe borgere forskellige steder i det midtjyske. Ved samme lejlighed fik fire af vores erfarne ambulancebehandlere og paramedicinere, som skal være superbrugere af de nye ambulancer, en grundig gennemgang af køretøjet og dens nye udstyr. Blandt andet forsøger vi os med nye, oppustelige puder, der både kan hjælpe med tunge løft og skabe komfort for patienterne. Vi glæder os til at få vores nye biler på vejen – til gavn for både medarbejdere og borgere. #Præhospital #Sundhed #Ambulance

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • 39.800 missioner. 19.672 flyvninger med patienter.   Så meget er det blevet til, siden Den Landsdækkende Akutlægehelikopterordning i dag gik i luften for præcist ti år siden 🚁   Lige siden starten har Den Landsdækkende Akutlægehelikopterordning fungeret som et samarbejde mellem landets fem regioner. Helikopterne flyver også stadig ud fra fire baser i henholdsvis Ringsted, Billund, Skive og Saltum, så hele landet er dækket ind.    Selvom ordningen er placeret som driftsorganisation hos os i Præhospitalet, er det regionernes AMK-vagtcentraler, der sender helikopterne ud. De flyver fortsat mest til missioner i regioner og kommuner tættest på deres egne baser, men de kan sendes til alle dele af landet efter behov.   Stort tillykke - og tak til alle medarbejderne for at gøre en kæmpe forskel for nødstedte borgere hver dag! #Præhospital #Jubilæum #RegionMidtjylland

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Rundt omkring på hospitalerne i Region Midtjylland foregår et stort arbejde med at gøre hele koncernen mere bæredygtig. Blandt andet ved at gå fra engangs- til flergangsudstyr, bedre affaldssortering og en masse andre tiltag. Det er et arbejde, som vi i Præhospitalet gerne vil bidrage til. Derfor er vi i gang med at undersøge mere bæredygtige løsninger i vores arbejde, og i den forbindelse havde vi i sidste uge besøg af Michael Maagaard, der er specialkonsulent i Center for Bæredygtige Hospitaler i Region Midtjylland. Han var med som observatør i en af vores ambulancer, hvor han skulle få et indblik i det forbrug, der følger med, når man arbejder i ambulance. For det kræver naturligvis udstyr at behandle patienter, også når det foregår udenfor hospitalerne. Besøget skal bruges til at finde måder at gøre det præhospitale arbejde mere bæredygtigt. Det kan eksempelvis være gennem en bedre affaldssortering eller grønne køretøjer. I øjeblikket tester vi en liggende sygetransport, der kører på el. #Sundhed #Bæredygtighed

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Se organisationssiden for Præhospitalet, Region Midtjylland, grafik

    3.822 følgere

    Flere tilskadekomne, kemisk udslip og et trafikalt knudepunkt var ingredienserne i en stor øvelse, der i dag fandt sted i Silkeborgtunnellen, som var spærret af i dagens anledning. Her deltog vi i Præhospitalet sammen med Vejdirektoratet, politi og brandvæsnet i et komplekst scenarie, der skal være med til at gøre beredskaberne klar, hvis det en dag bliver alvor. I øvelsen var flere biler kørt sammen i tunnelen, og dertil var der udslip af giftig kemi, som afgav farlige gasser og besværliggjorde redningsarbejdet på stedet. Derfor havde brandvæsnet ansvaret for at opdæmme skaderne samt at flytte tilskadekomne figuranter ud af tunnelen, hvor Præhospitalet og de øvrige myndigheder stod klar til at tage over. Samarbejde og kommunikation er nøglepunkter for at sikre, at redningsarbejdet lykkes, især ved komplekse situationer som disse, hvor det blandt andet kan være svært at nå frem på grund af afspærrede veje og giftig gas. Efter en hurtig oprydning kunne tunnelen genåbnes for trafik kort før eftermiddagstid. Se billeder fra øvelsen nedenfor. #Sundhed #Sikkerhed #Beredskab #Samarbejde

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
      3
  • Er du uddannet paramediciner eller erfaren ambulancebehandler med forkærlighed for det vestjyske? Så har vi lige nu en plads på holdet i Holstebro og Lemvig. Her får du fuld plade på den præhospitale pakke, da du får mulighed for at bruge dine kompetencer i både vores nye paramedicinerbil og i ambulancen samt som lægeassistent i akutlægebilen. Stillingen er fast døgnvagt på baserne i Holstebro og Lemvig, og du kommer til at veksle mellem de tre funktioner. Læs mere om stillingen her: https://lnkd.in/dc8u_PCR

    Paramediciner til paramedicinerbil, akutlægebil og ambulance i det vestjyske

    Paramediciner til paramedicinerbil, akutlægebil og ambulance i det vestjyske

    midtjob.dk

  • I denne weekend har vi været vidt omkring i Region Midtjylland. Vi har nemlig deltaget i hele tre åbent hus-arrangementer i sundhedshusene i Ringkøbing, Lemvig og Grenaa. Her fremviste vi vores nye paramedicinerbil og vores ambulance til de mange gæster, der slog vejen forbi. De kunne også høre mere om blandt andet røntgenfotografering, blodprøvetagning og mange af de andre funktioner, man finder i sundhedshusene. I Grenaa nåede akutlægehelikopteren også at kigge forbi. Man kunne også møde nogle af de folkevalgte politikere fra regionsrådet i Region Midtjylland, der stod klar til en snak. Tusind tak til de mange gæster, der slog vejen forbi de tre arrangementer. Og tak til Regionshospitalet Gødstrup og Regionshospitalet Randers, der har været med til at arrangere åbent hus-arrangementerne. Hvis du gik glip af arrangementerne, kan du nedenfor se et udvalg af billeder fra de tre arrangementer.

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
      6
  • I denne uge har vi lånt Beredskabsstyrelsens øvelsesområde i Herning, hvor vi netop har afholdt rekrutteringsdag for kommende ambulancebehandlerelever. 32 kandidater var på forhånd blevet udpeget fra 125 ansøgere, og de skulle igennem en dag, der startede med fysiske tests. Blandt andet skulle der løbes en bestemt distance, laves arm-, mave- og rygbøjninger samt squads og burpees – alt sammen på tid. Efterfølgende skulle kandidaterne demonstrere deres evner for samarbejde, overblik og ledelse, da de i hold skulle igennem en række samarbejdsøvelser. Her skulle de blandt andet finde en førstehjælpsdukke, der havde fået hjertestop, i en bygning og yde førstehjælp, indtil ambulancen kunne nå frem. De skulle også transportere en patient op gennem tre etager og selv rappelle ned fra toppen. - Vi bruger rekrutteringsdagen til at se, om eleverne har de rette forudsætninger for at blive ambulancebehandlere. Vi forventer selvfølgelig ikke, at de kan alting, men vi håber at se, at de har nogle af de grundlæggende kompetencer, siger funktionsleder Jesper Arbo Frederiksen. I de kommende dage bliver deltagerne evalueret, og cirka 16 bliver indkaldt til opfølgende samtaler, inden cirka 10 bliver optaget på ambulancebehandleruddannelsen med opstart i begyndelsen af 2025. Uddannelsen foregår dels på ambulancebehandleruddannelsen i Esbjerg, dels som elever på ambulancerne i Region Midtjylland. #Sundhed #Uddannelse #ambulancebehandleruddannelsen

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Kunne du tænke dig at blive klogere på, hvordan akutberedskabet i Region Midtjylland fungerer? Så sæt kryds i kalenderen den 21. og 22. september, hvor vi sammen Regionshospitalerne i Gødstrup og Randers inviterer indenfor i sundhedshusene i Lemvig, Ringkøbing og Grenå til åbent hus-arrangementer. Her kan du blandt andet blive klogere på regionens akutberedskab med et besøg i akutklinikkerne, hvor du kan få indblik i, hvilke skader de kan behandles i husene. Selv holder vi klar med Præhospitalets nye paramedicinerbil og en ambulance, som du kan komme helt tæt på. Du kan også høre mere om det præhospitale arbejde. Det er også muligt at få en snak med en politiker fra regionsrådet i Region Midtjylland. Arrangementerne foregår: Sundhedshus Ringkøbing: Lørdag 21. september kl. 10-11.30 Lemvig Sundhedshus: Lørdag 21. september kl. 13.30-15.00.  Grenaa Sundhedshus: Søndag 22. september kl. 10-13:00 Læs mere om arrangementerne på www.aabenthus.rm.dk. Vi glæder os til at se dig!

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Vidste du, at Præhospitalet har et særligt beredskab, der rykker ud ved udbrud af farlige sygdomme? Præhospitalet har nemlig ansvaret for den specialiserede transport og håndtering af patienter smittet med alment farlige sygdomme i Vestdanmark i samarbejde med Infektionssygdomme på Aarhus Universitetshospital. Alment farlige sygdomme er eksempelvis ebola, miltbrand og pest. Håndteringen af sygdomme i den kategori kræver et højt kompetenceniveau, der kan være svært at opretholde, da udbrud heldigvis sker forholdsvist sjældent. Derfor efteruddanner vi løbende de medarbejdere, der indgår i beredskabet. Blandt andet i denne uge, hvor omkring 10 medarbejdere har gennemført et kursus i korrekt be- og afklædning af beskyttelsesudstyr. Det kan virke banalt at øve, men når vi arbejder med sygdomme, som enten har en høj dødelighed eller udgør en høj smittefare i samfundet, er det vigtigt, at der er helt styr på alle procedurer. Det sikrer både medarbejderne og borgerne i samfundet. Øvelserne for beredskabet for alment farlige sygdomme fortsætter i løbet af efteråret, hvor der blandt andet skal trænes brug af Epishuttle, der er en isolationsenhed, som bruges til sikkert at transportere smittede patienter. Øvelserne i efteråret sker med deltagelse af observatør fra Forsvaret. #Sundhed #Beredskab

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede

Tilknyttede sider

Tilsvarende sider