Onkologisk Afdeling og Palliativ Enhed, SUH

Onkologisk Afdeling og Palliativ Enhed, SUH

Hospitaler og sundhedspleje

Om os

Afdelingen tager udgangspunkt i personcentreret praksis, og vi lægger stor vægt på professionel omsorg og behandling samt faglig udvikling og uformelt samarbejde. Det betyder, at vi går til samarbejdet med nysgerrighed og vilje til at hjælpe hinanden på tværs af faglige og hierarkiske skel. Vi laver kliniknær forskning som fokuserer på vores patienters behov.

Websted
https://www.sjaellandsuniversitetshospital.dk/afdelinger/onkologisk-afdeling-og-palliative-enheder
Branche
Hospitaler og sundhedspleje
Virksomhedsstørrelse
201-500 medarbejdere
Hovedkvarter
Region Sjælland
Type
Statslig myndighed
Specialer
onkologi, specialiseret palliation, personcentreret praksis, pleje, behandling, forskning, uddannelse, udvikling, fælles beslutningstagen og stråleterapi

Beliggenheder

Medarbejdere hos Onkologisk Afdeling og Palliativ Enhed, SUH

Opdateringer

  • Meningsfuld, Kompleks og Personcentreret pleje og behandling (MENING) 🌱 Forskning skal tage udgangspunkt i patienternes behov - og netop derfor er vores forskningsprogram i Onkologisk Afdeling og Palliativ Enhed, SUH funderet i klinisk praksis og fokuserer på: 🎯 Patienter og pårørendes liv med alvorlig sygdom og 🎯 Patienter og pårørendes oplevelser ifm. pleje, lindring og behandling Det overordnede tema er personcentreret praksis, og vi undersøger komplekse interventioner 🏥 💡 🔎 For alle patienter er det betydningsfuldt at etablere en god medmenneskelig relation til sundhedsprofessionelle, således at pleje og behandling har afsæt i netop deres særlige situation. Dét arbejder vi målrettet med, og vores sygeplejefaglige strategi bygger selvfølgelig på en personcentreret tilgang. I projektet ”Personcentreret praksisudvikling” har vi, sammen med Hæmatologisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital og Brendan McCormack, de seneste år arbejdet med udvikling af relationsbaseret partnerskab, hvor patienten er i centrum, når der træffes beslutninger, og hvor behandlingstilbud tilpasses deres liv og hverdag. Den personcentrerede praksis er også en model for, hvordan organisationer skaber personcentrerede kulturer, og vores studier viser, at patienterne oplever sig set og lyttet til - og at tilgangen sætter retning for kulturen i afdelingen 💨 Vi arbejder videre med personcentreret praksis, således at det også kommer studerende til gode. Med en bevilling i 2023 fra MVU-fællespuljen samarbejder vi med Hæmatologisk Afdeling og Professionshøjskolen Absalon om at undersøge, hvordan vi kan medvirke til bygge bro mellem uddannelse, forskning og praksis med henblik på at skabe meningsfulde praksisfællesskaber og forhåbentlig kunne rekruttere og fastholde studerende og sygeplejersker i faget. Deltagende forskere er: Elizabeth Rosted, lektor, forskningsleder, sygeplejerske Mette Kjerholt, forskningsleder, sygeplejerske Dorthe Gaby Bove, docent, Professionshøjskolen Absalon.

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Flot og vigtig publikation af klinisk sygeplejespecialist i Stråleterapien på Sjællands Universitetshospital Malene Bøjesen - tillykke👌🏻💫

    Se profil for Malene Bøjesen, grafik

    Klinisk Sygeplejespecialist | Cand. Scient. San. | Sygeplejerske | Stråleterapeut

    Første videnskabelige artikel i hus🍾🥂📰 Kan I, der har været der, huske glæden og stoltheden da det store arbejde i weekender og aftentimerne endelig gav pote? Det er lige der jeg er i dag, da jeg modtog besked om at min artikel nu er publiceret og tilgængelig online. Jeg kunne IKKE have gjort det uden min eminemte vejleder Birgitte Nørgaard der har været med mig hele vejen- altid motiverende og klar med kyndig vejledning, feedback og interesse! Det var heller ikke lykkedes at komme i mål uden @Carsten Bogh Juhl’s ekspertice og hjælp til udarbejdelse af meta-analysen - stor tak til jer begge! Reviewet belyser ernæringsindsatsen til patienter med hoved- hals kræft under stråleterapi; hvordan vi som sundhedsprofessionelle støtter patienterne bedst i at forebygge et vægttab under deres strålebehandling. For en kurativ behandling er mere end strålebehandling alene, hvis patienterne skal komme godt igennem hele behandlingen. Nu håber jeg nysgerrigheden vil styre jer ind og læse artiklen- God sommer derude ( min fik lige flødeskum på toppen i hvert fald 🍦) #Stråleterapien, SUH Næstved #Onkologisk Afdeling og Palliativ Enhed,SUH

    Prevention of weight loss in patients with head and neck cancer in ongoing radiation or chemoradiation therapy—A systematic review and meta-analysis

    Prevention of weight loss in patients with head and neck cancer in ongoing radiation or chemoradiation therapy—A systematic review and meta-analysis

    sciencedirect.com

  • Sohaila Ebrahimi, en af afdelingens dygtige sygeplejersker, afsluttede sin Erhvervskandidat i Sygepleje i juni, og kan nu kalde sig kandidat i sygepleje 🏆 🎓 På Sjællands Universitetshospital er målet, at alle sygeplejersker, der har opnået en kandidat- eller mastergrad, skal have en aktiv rolle i klinisk praksis, hvor de akademiske kompetencer, kombineret med en solid sygeplejefaglig viden og indsigt, kan komme patienterne til gavn. Det kræver, at kompetencerne omsættes til praksis og færdigheder, som kan deles med kolleger og danne en kvalificeret baggrund for at initiere kvalitetsudvikling og bidrage til forskning, som har direkte impact i klinisk praksis 💉 💊 🚑 🏥 Med sin nyerhvervede kandidatgrad ansættes Sohaila i en stilling som klinisk sygeplejespecialist med fokus på Personcentreret Praksis og uddannelse. Personcentreret Praksis er den teoretiske referenceramme for både klinisk praksis, samarbejde og ledelse i afdelingen - et indsatsområde, der gennem et gæsteprofessorat med Brendan McCormack, og et tæt samarbejde med Hæmatologisk Afdeling, til stadighed videreudvikles. Med stillingen som klinisk sygeplejespecialist vil Sohaila skulle bidrage aktivt til udviklingen, særligt ved at sætte lys på sygeplejen, kultur og relationer – alt sammen i et tæt samarbejde med både kolleger og afdelingens ledelse 🤝 👩⚕️ I afdelingen er vi både glade for og stolte over, at vi med denne stilling kan bidrage yderligere til videreudviklingen af Personcentreret Praksis, og vi glæder os til at samarbejdet med Sohaila som klinisk sygeplejespecialist 👌 ⭐

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • PERSONLIG TRÆNER I LOMMEN 🩳🏃🏽♂️🏋🏼 Patienter med kræft hjælpes til at komme bedre igennem deres behandlingsforløb via #KRIS 💪🏻 Susanne Dalton Sorø Kommune Næstved Kommune Ringsted Kommune Roskilde Kommune Slagelse Kommune Icura Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse #KRIS Onkologisk Afdeling og Palliativ Enhed, SUH Læs mere om den gode nyhed her 👇🏻

    Se organisationssiden for Sjællands Universitetshospital, grafik

    8.702 følgere

    KRÆFTPATIENTER FÅR HJÆLP AF PERSONLIG TRÆNER I LOMMEN Forskning viser, at træning kan hjælpe patienter med kræft til at komme bedre igennem deres behandlingsforløb. Men det kan være svært at komme i gang med træning, når man er træt efter en omfattende behandling. I det nye projekt hashtag KRIS er der hjælp at hente, så patienter med kræft får tilbudt en personlig digital træner, som både husker på at lave øvelserne 🤸♀️og samtidig kan give feed back, så øvelserne bliver udført korrekt👏 KRIS står for ”KræftRehabilitering med Icura på Sjælland”, som er et samarbejde mellem Kræftafdelingen på Sjællands Universitetshospital, de fem kommuner Næstved, Ringsted, Roskilde, Slagelse og Sorø samt virksomheden Icura. Icura leverer den innovative digitale løsning, som kan støtte patienterne til mere og bedre træning i eget hjem. -      Vi håber, at Icuras digitale løsning forhåbentlig vil gøre det lettere for patienterne at træne derhjemme i tæt kontakt med en fysioterapeut. En anden ting, vi bruger Icura til, er at undersøge, hvor fysisk aktive patienterne er – det er vigtig viden for at kunne lave den bedst mulige behandlingsplan til den enkelte patient, siger projektets leder professor Susanne Dalton. Den personlige træner består af en sensor i lommen, der registrerer bevægelser, og en tilhørende app på mobiltelefonen. Patienten kan se sit træningsprogram og øvelser på app´en med tilhørende guide på video. Samtidig følger en fysioterapeut med på afstand, som kan justere i træningsprogrammet uden patienten skal møde op på sygehuset eller i det kommunale træningscenter. Efter planen skal de første patienter med kræft træne hjemme under digital supervision af en fysioterapeut i efteråret 2024. Projektet løber til udgangen af 2026 og er medfinansieret med 5,5 mio. kr. af den Europæiske Union og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. https://lnkd.in/dDV9UaHp

    Patienter med kræft får hjælp af personlig træner i lommen

    Patienter med kræft får hjælp af personlig træner i lommen

    sjaellandsuniversitetshospital.dk

  • Hvad er vigtig for dig ❔ Den 6. juni 2024 deltog Onkologisk Afdeling og Palliativ Enhed, SUH i Hvad er vigtig for dig? Hele ugen var det muligt for patienter og pårørende at skrive postkort med svar på dette spørgsmål ✉ 📝 📭 Mere end 49 lande deltager i den internationale #WhatMattersToYou-dag. Det er igennem årerne er blevet en international bevægelse, der sætter fokus på personcentrering i sundhedsvæsenet. Patienter og pårørende svarede bl.a. at følgende var vigtigt: 👉 Faglig kompetence 👉 At det er det samme kendte personale 👉 Omsorg og imødekommenhed 👉 At kunne komme ud i det gode vejr 👉 Forklaring af ændring på medicin 👉 Råd og vejledning om den specifikke situation man er i 👉 Information om muligheder #vigtigtfordig Dansk Selskab for Patientsikkerhed #WMTY24

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • 📢 Nu er årsmøde i personlig medicin 2024 afholdt af Danish National Genome Center (NGC) lige om hjørnet 📢 På mødet stilles der bl.a. skarpt på, hvad der er opnået indenfor personlig medicin samt hvad fremtiden bringer. Jeg glæder mig til at bidrage med et oplæg med erfaringer fra Region Sjælland om et tættere samarbejde på tværs af faggrupper og specialer. Den regionale og nationale struktur er vigtig ift. at etablere de rammer, der skal til, for at vi kan sikre indsamling af kliniske data, så vi kan drage erfaringer og nytte af helgenomsekventeringer - både for nutidens, men også for fremtidens patienter. På årsmødet deltager jeg i en debat med Erik Jylling, Bettina Lundgren og Uffe Birk Jensen, hvor vi skal diskutere, hvordan vi kommer videre med implementering og klinisk evaluering af helgenomsekventering 💡 Vil du også være med til at lægge grundstenene til fremtidens kræftbehandling, så kom og vær med til NGC årsmøde 2024! / Malene Støchkel Frank Mere om NGC Årsmøde 2024 👉 https://lnkd.in/dbiYxfFA

    Nationalt Genom Center

    ngc.dk

  • RKKP på besøg i Klinisk Onkologisk Afdeling og Palliativ Enhed 🤲   Afdelingen har haft et veltilrettelagt, spændende og inspirerende besøg af Lone Curtis og Birgitte Dalgaard fra RKKP - Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram. Kvalitetskonsulent på Sjællands Universitetshospital Tina Heintz deltog også. Formålet med besøget var at blive klogere på, hvordan RKKP-databaserne understøtter kvalitetsarbejdet i klinikken. Det gav samtidig afdelingen mulighed for at komme med input og stille spørgsmål til RKKP. Vi havde stærk repræsentation fra klinikken: 👉 Lone Britt Kristensen, #lægesekretær fra Stråleterapien, der til daglig er ansvarlig for tastning i Dansk Lungecancer Database viste og forklarede, hvordan data bliver fundet samt registreret korrekt og tidstro. Det blev drøftet, hvordan tidstro tastning kan sikre valide data og samtidig medføre at opgaven er overskuelig 👌 👉 Herefter forklarede Gina Hemmingsen, klinisk sygeplejespecialist i Palliativ Enhed, hvordan de i palliationen arbejder med uddata, og om et nuværende projekt med fokus på forbedring af registrering og anvendelse af PRO-data i klinisk praksis. Forbedringsprojektet udspringer af et pilotprojekt, foretaget i Palliativt Team i Slagelse, som overordnet har til formål at fremme patientinvolvering i den palliative del gennem øget systematik ved indsamling af PRO-data og opmærksomhed på de anvendelsesmuligheder, der er. De forskellige tiltag i projektet skal bidrage til, at EORTC-spørgeskemaet (screeningsredskab) i øget grad giver mening i den kliniske praksis for både sundhedsprofessionelle, patienter og pårørende. Pilotprojektet i Slagelse viste super gode resultater 💪 👉 Afslutningsvist kiggede afdelingsledelsen Helle Gert Christensen og Mads Nordahl Svendsen forbi til en dialog om brug af data til forskning, og ligeledes hvordan data fra RKKP er med til at præge de ledelsesmæssige beslutninger om, hvor der skal sættes ind med fokus i klinikken. Tak for en god og lærerig eftermiddag, hvor alle gik inspirerede hjem 🙏 🤩

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Supervision på O81 ✔️ I denne uge har vi afholdt to fokusgruppeinterviews i vores personalegruppe på Onkologisk sengeafsnit O81. Der har det seneste år kørt et projekt på afdelingen med fast obligatorisk supervision for alle nyansatte og et tilbud om supervision til det øvrige personale. Supervisionsgrupperne har været sammensat af både nyansatte og øvrige personaler, og både sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Derudover er supervisionen afviklet i fire grupper med fire ugers interval med en af afdelingens psykologer som #facilitator 💚 👉 Vi ser #supervision som et stærkt redskab til at kunne takle de forskellige opgaver personalet står i, i arbejdet med vores kræftpatienter. 👉 Vi har et ønske om at afklare, hvad personalet får ud af at deltage i supervisionen, og om formen er den rette. 👉 Vi har fået en masse godt materiale, der nu skal bearbejdes, så vi kan bygge videre på konceptet og forhåbentlig få det implementeret som en fast del af hverdagen i vores afsnit. 👉 Som et nyt tiltag, har vi anvendt AI til transskribering.

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Rette Kompetence til Rette Opgave ✔️ På Onkologisk Afdeling har vi den seneste måned arbejdet målrettet på at forbedre det daglige samarbejde mellem læger og sygeplejersker ift. en helt specifik opgave - nemlig kemoordination 🏥 Processen omkring kemoordination har mange trin, og det er vigtigt at have øje for detaljerne, så patienterne møder op til den helt rette og skræddersyede behandling 💊❤️💉 🌱Vi ser allerede spirende resultater i form af bedre tværfagligt samarbejde, mere ro i arbejdsugen samt fælles forståelse for, hvilken rolle hver medarbejder har i processen. 🌱🌱Forhåbentlig vil vi kunne se yderligere resultater om et par måneder i form af frigjorte sygeplejeressourcer og nedbragt kemospild. 🙏Tak til alle medarbejdere for at læne sig aktivt ind i projektet, til partnerskabsprojektet “Rette Kompetence til Rette Opgave” for støtten, og til #Implementhealthcare for nærværende projektledelse og -støtte! #kemoordination #kemospild Læs mere om partnerskabet og følg de igangsatte projekter - link i kommentarspor 👇 Implement Consulting Group Danske Regioner - Danish Regions

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Eftertanker fra Folkemødet – prioritering og transparens i sundhedsvæsenet 🤔 💡 Én af de ting som blev heftigt debatteret på Folkemødet var adgangen til ny medicin – ikke mindst på kræftområdet. Hvis I spørger mig, så har Medicinrådet været en succes, sådan forstået at rådet har vist at det er muligt at lave – endog skarpe - prioriteringer i sundhedsvæsenet på en måde, hvor de 7 principper balanceres dygtigt nok til at prioriteringerne kan fastholde politisk opbakning – også når det gør ondt. 💊 Det er en hårfin balance at jonglere 7 principper på én gang, og selv om Medicinrådet bestod politiker-testen på dette års Folkemøde, er der helt sikkert nogle ting som skal rettes op inden næste test. Rådet har selv taget initiativ til at reducere behandlingstiden og der er spændende tanker om øget internationalt samarbejde. Det er godt! Men er det nok? Det 4. princip hedder Åbenhed. Medicinrådet har groft sagt 2 grunde til at vende tommelfingeren nedad i vurderingen af et præparat: For dårligt datagrundlag eller for lille effekt i forhold til pris. Medicinrådet vil påpege at de laver en samlet vurdering, men på Folkemødet blev det tydeligt, at for de patienter som går glip af en behandlingsmulighed er det vigtigt at få en begrundelse de forstår og kan forholde sig til. Ja, man kan finde baggrundsmaterialet for vurderingen på nettet, og ofte vil begrundelsen faktisk fremgå af det, men så har du også tygget dig igennem 50 sider fagligt tungt materiale og brugt din faglige baggrundsviden til at læse mellem linjerne. Måske kunne Medicinrådet med fordel tage lidt bedre fat om det 4. princip og lægge en mere aktiv dialogvillighed og formidling til den tekniske åbenhed? Sundhedsvæsenet skal generelt blive bedre til at prioritere, ingen tvivl om det, men prioritering kan skabe utryghed. Når det kommer til sygdom, og især kræftsygdom, har ingen lyst til at føle sig tilsidesat. Det kan udvikle sig til alles kamp mod alle, hvis ikke prioriteringen følges op af en meget høj grad af transparens og dialogvillighed om de valg, vi har måtte træffe i prioriteringens navn. I teltet i Allinge oplevede jeg solid politisk og faglig opbakning til Medicinrådet. I har intet at frygte så tag bare hovedet ud af busken. /Mads Nordahl Svendsen, cheflæge #folkemøde #medicinrådet

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede

Tilsvarende sider