OUH Odense Universitetshospital – Svendborg Sygehus

OUH Odense Universitetshospital – Svendborg Sygehus

Hospitaler og sundhedspleje

Odense C, South Denmark 16.347 følgere

Patientens Universitetshospital

Om os

OUH er Patientens Universitetshospital i Region Syddanmark. Vi varetager behandling af patienter i hospitalets nær- og regionsområde og modtager patienter fra hele landet med behov for højt specialiseret behandling inden for en række områder. Vi har mange interesserede følgere og glæder os over de mange kommentarer og bemærkninger på siden. Langt de fleste holder en god tone og tak for det – det fremmer lysten til debat og åbner for flere meningstilkendegivelser. Vi har opstillet følgende retningslinjer for at sikre den gode dialog på siden: • Hold en god tone i dine opslag og kommentarer. Vi forbeholder os retten til at slette opslag som indeholder stødende, nedladende eller diskriminerende sprogbrug eller billeder herunder personangreb, sarkastiske spydigheder og lign. • Kommentarer skal vedkomme OUH Odense Universitetshospital – Svendborg Sygehus. De kommentarer, som ikke har noget med et opslags emne at gøre eller på anden måde afsporer debatten, bliver slettet. • Opslag og kommentarer, der har kommerciel eller markedsføringsmæssig karakter, tolereres ikke • Gentagende opslag og kommentarer med samme indhold eller om samme emne betragtes som spam og tolereres ikke • Personer der gemmer sig bag falske eller uægte profiler uden fx for- og efternavn tolereres ikke, og sådanne profiler vil blive blokeret. • Du må ikke uploade videoer eller billeder, som du ikke har rettigheder til, og du må ikke kopiere videoer eller billeder fra OUH’s profil, da de tilhører OUH. • Deler du informationer, som OUH ikke kan verificere, kan de blive slettet. Vi forbeholder os ret til at skjule eller slette opslag og udelukke brugere, der ikke overholder retningslinjerne uden yderligere varsel. Kontakt Har du spørgsmål eller forslag til opslag eller kommentarer på siden, er du velkommen til at skrive til [email protected] Har du brug for rådgivning fx om dit behandlingsforløb på OUH, beder vi dig tage fat i den afdeling, du er i behandling hos.

Websted
http://www.ouh.dk
Branche
Hospitaler og sundhedspleje
Virksomhedsstørrelse
Over 10.001 medarbejdere
Hovedkvarter
Odense C, South Denmark
Type
Statslig myndighed

Beliggenheder

  • Primær

    J. B. Winslows Vej 4

    Odense C, South Denmark 5000, DK

    Se ruten

Medarbejdere hos OUH Odense Universitetshospital – Svendborg Sygehus

Opdateringer

  • Ny professor med fokus på hoved-hals-kræftpatienter. Kristine Bjørndal er pr. 1. juli 2024 udnævnt til ny klinisk professor på Øre- Næse- Hals/Høreklinik Afdeling F på Department of Clinical Research, University of Southern Denmark og OUH Odense Universitetshospital – Svendborg Sygehus. Kristine Bjørndal vil I sit professorat have fokus på udredning, behandling og opfølgning af hoved-/hals-kræftpatienter og især på sikring af individualiserede forløb for disse patienter. Patienter med spytkirtelkræft er et særligt interessefelt for den nye professor, som har været med til at opbygge den nationale spytkirtelcancerdatabase, som har dannet fundamentet for hendes forskning og samarbejder på både nationalt og internationalt plan. Kristine Bjørndal er desuden engageret i robotkirurgi og medvirker i et nationalt samarbejde om robotassisteret kirurgisk behandling af hoved-/halskræft-patienter, herunder HPV-associeret svælgkræft. Udover at blive udnævnt til professor er Kristine desuden blevet udvalgt til at være forskningsleder på afdelingen; -Jeg er meget glad for at have fået professoratet, som kan være med til at udvide mulighederne for mere forskning indenfor hoved-halskræft. Jeg værdsætter, at man fra ledelsens side også har valgt at tilbyde mig rollen som forskningsleder. Hun fortsætter; - Jeg glæder mig til det fortsatte samarbejde i afdelingens ledergruppe og til min nye rolle som forskningsleder for afdelingens forskningsenhed. Her ser jeg frem til at tage fat på og udvikle forskningsenheden sammen med mine dygtige kollegaer. Stort tillykke fra OUH til Kristine Bjørndal med de to nye titler! Ønsker du at læse mere om Kristine og hendes nye professorat, kan du læse mere i SDU’s pressemeddelelse, som du kan finde linket til i kommentarsporet nedenfor. 👇

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Stort tillykke til Bjarne Dahler-Eriksen, lægelig direktør på OUH, som fylder 60 år i dag 🎉 🙂 Bjarne har været lægelig direktør på OUH siden 2020 og har haft en række ledende stillinger inden for både sygehusområdet og universitetsverden i både Danmark og Norge. Gennem sine mere end 30 år i sundhedsvæsenet har han altid brændt for at skabe forandringer ud fra devisen, at det er det gode samarbejde og det gode arbejdsmiljø, der i sidste ende skaber de gode patientforløb: - Jeg har altid gerne villet forandre og gøre en forskel. For mig har det været vigtigt, at mit arbejde altid har kredset omkring patientarbejdet, og som leder i sundhedsvæsenet har du for alvor mulighed for at gøre en forskel for virkelig mange patienter ved at forandre kulturen. Det er nok også derfor, jeg altid har interesseret mig for ledelsesopgaven og grebet den allerede fra mine helt tidlige år i sundhedsvæsenet, fortæller Bjarne. Rigtig god fødselsdag 🙂👍 🎉

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Kom til Åbent HUS på det nye OUH 1. september – og oplev grøn teknologi, en ambulance, et besøg i den sydvestlige del af sygehusbyggeriet og Psykiatrien 🤩 I år er der en enestående mulighed for at besøge Teknikbyen med masser af grøn teknologi, som nødstrømsgeneratorer, køleanlæg og det kommende renseanlæg, inden byen bliver lukket for besøgende. Du kan følge en rute i hospitalsbyggeriet med kig ind i forskellige rårum, og få mere at vide om klimatiltag, automatisering og samspillet med det grønne landskab. Du kan f.eks. tippe en 12’er og teste din viden om affaldssorteringen. 🤝 Du kan også møde forskere fra SDU/OUH, der deler ud af deres viden om de nyeste behandlingsmetoder. Som noget nyt kan du også kigge forbi i en ambulance. 🚑 Derudover byder Psykiatrien indenfor i den kommende voksenpsykiatri, hvor du bl.a. kan se en patientstue. 👇 Du kan tilmelde dig her: https://lnkd.in/dhKe7s56

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Ny professor ønsker at forbedre livet for patienter med inflammatorisk tarm-sygdom (IBD) og børn født med misdannelser i mavetarmsystemet. Børne- og IBD kirurgien får et løft med ny udnævnelse af ledende overlæge, ph.d., Mark Bremholm Ellebæk til klinisk professor pr. 1. juli 2024. Stillingen er en kombinationsstilling mellem Department of Clinical Research, University of Southern Denmark, Faculty of Health Sciences, University of Southern Denmark og Kirurgisk Afdeling A (Department of Surgery) - Odense Universityhospital. Børn født med misdannelse i spiserøret (øsofagus atresi) og patienter med inflammatorisk tarm-sygdom (IBD) som dækker over patienter med kroniske autoimmune sygdomme i tarmen fx Crohns sygdom eller colitis ulcerosa. Det er disse patienter, som den nye professor Mark Bremholm Ellebæk har fokus på i sin forskning; - I min forskning har jeg haft fokus på forebyggelse, tidlig opsporing og behandling af komplikationer efter mave-tarm kirurgi. Især forebyggelse af forsnævringer i spiserøret efter operation for øsofagus atresi hos nyfødte og efter tarm kirurgi på IBD patienter er nogle af mine fokusområder. Og det kan være, at der er gode resultater på vej til behandlingen af disse patienter i fremtiden ifølge den nye professor; -Vi har eksempelvis i dyreforsøg set lovende resultater med brugen af botox samt et specifikt antistof for at forhindre forsnævringer. Så det har vi store forhåbninger til i fremtiden. I fremtiden ønsker Mark at kunne understøtte patienterne med etablering af et forskningscenter med fokus på avanceret IBD hos børn og voksne. Mark har gennem tiden etableret et solidt netværk hos nationale og internationale forskere, og deltager desuden i European Reference Network for rare Inherited and Congenital Anomalies (ERNICA) og er national repræsentant i European Society of Coloproctology (ESCP). OUH ønsker Mark Bremholm Ellebæk tillykke med den nye titel! Er du interesseret, kan du læse meget mere om Mark og hans visioner for den nye opgave som professor i SDU’s pressemeddelelse, som du finder nedenfor i kommentarsporet. 👇

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Vibeke Koudahl bliver cheflæge for Plastikkirurgisk Afdeling Z på OUH fra 1. august 2024.   Vibeke Koudahl kommer fra en stilling som cheflæge for Afdeling for Plastikkirurgi på Herlev og Gentofte Hospital og har 10 års erfaring som speciallæge inden for plastikkirurgien. Samtidig har hun et godt kendskab til Plastikkirurgisk Afdeling på OUH, som hun har arbejdet på som afdelingslæge og senere også en del af tiden som specialeansvarlig overlæge. - Jeg glæder mig til at vende tilbage og igen være en del af samarbejdet på Plastikkirurgisk Afdeling på OUH. Der er uden tvivl ting, som har ændret sig siden jeg var der sidst, og mit fokus den nærmeste tid vil derfor være at lære afdelingen og ikke mindst medarbejderne at kende ud fra dér, hvor afdelingen er nu, siger Vibeke Koudahl og fortsætter: - Derudover er vi i en tid med forandringer i både sundhedsvæsenet generelt og mere konkret for OUH med bl.a. forberedelserne til flytningen til det nye OUH. Dér skal vi både være opmærksomme på, hvordan vi varetager de specialiserede funktioner og basisopgaverne, samtidig med at vi arbejder videre med at forbedre de samlede patientforløb på tværs af både specialer og sektorer. Det er noget af det, jeg ser frem til at skulle arbejde videre med på Plastikkirurgisk Afdeling på OUH. Plastikkirurgisk Afdeling Z på OUH en højt specialiseret afdeling, som varetager behandling, pleje og forskning inden for plastikkirurgi, brystkirurgi og sårbehandling. I 2023 havde afdeling 23.000 ambulante besøg, 1400 udskrevne patienter og et budget på 85 mio. kr. #OUH #Cheflæge #Plastikkirurgi

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Stor bevilling sætter fokus på håb og handlekraft hos alvorligt syge voksne over 50   REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation - en del af OUH og SDU - har sammen med forskningsinstitutionen DEFACTUM, rehabiliteringscenter Sano og Neurocenter Aarhus Kommune fået en bevilling på næsten 5 mio. kr. fra VELUX FONDEN til at undersøge, hvordan håb og håbets rolle opfattes i forhold til handlekraft hos mennesker over 50 år, der har en alvorlig sygdom.   Projektet fokuserer på mennesker, der lever med kræft, erhvervet hjerneskade eller Parkinsons sygdom. Professionelle og pårørende til alvorligt syge er også en del af projektet.   - Vi ved, at håb er en grundlæggende kilde til at leve med alvorlig sygdom, men det kan være svært at finde mening og at tænke frem i tiden, når man er alvorligt syg. Der er håb af afgørende betydning. Derfor vil vi udvikle, teste og evaluere et idekatalog med håbsmateriale. Materialet skal hjælpe professionelle, patienter og pårørende med at få viden om håbets nuancer, og hvad der kan understøtte og belaste håb. Der vil også blive udarbejdet redskaber til at arbejde med håb. Desuden vil vi med projektet bidrage til debatten om, hvordan håb og handlekraft kan findes blandt alvorligt syge mennesker, siger Vibeke Graven, projektleder og seniorforsker ved REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation.   Projektet går i gang i september 2024 og løber over de næste tre år. Følg med på https://www.rehpa.dk, hvis du vil læse nyt om projektet. #ouh #håb #forskning #kræft #Parkinson #hjerneskade

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Hver tiende gravide kvinde bruger rusmidler Nikotin, alkohol, kokain, cannabis og stærk smertestillende medicin som morfin og fentanyl er nogle af de stoffer, som 1 ud af hver tiende gravide i Danmark bruger af rusmidler. I et nyt landsdækkende anonymt studie fra Syddansk Universitet - University of Southern Denmark og OUH Odense Universitetshospital – Svendborg Sygehus har forskerne undersøgt omfanget af rusmiddelbrug blandt cirka 2000 gravide kvinder i Danmark. Det er sket ved analyser af urinprøver og selvrapportering, hvor den gravide udfyldte et spørgeskema. -Det positive ved vores resultater er, at vi ikke genfandt det mørketal, som vores pilotstudium indikerede, og at den metode, der anvendes til at opspore rusmiddelbrug i dag blandt gravide kvinder, nemlig selvrapporteringen, lader til at være tilstrækkelig bortset fra ved alkoholindtag og cannabis-brug. At nikotin udgjorde langt det meste blandt de positive urinprøver, var ikke overraskende, men stadig bekymrende, fortæller Nete Lundager Rausgaard, læge og ph.d.-studerende ved Syddansk Universitet. Og brugen af rusmidler under graviditeten medfører ikke kun risiko for den gravide kvinde, men også fostret. Man risikerer blandt andet misdannelser, abort, for tidlig fødsel eller kognitive udfordringer for barnet. Risikoen afhænger af rusmiddeltypen, hvornår i graviditeten, hvor stort bruget er, og hvor længe det har stået på. Studiet udfordrer kvaliteten og dermed anvendeligheden af de anvendte urinstix i opsporing af rusmiddelbrug. Kun 44% af positive urinstix blev bekræftet positive ved præcise målinger i laboratorium. Er du interesseret i at læse mere om studiet, kan du læse mere her i nyheden fra SDU; https://lnkd.in/dPQXq2Be Studiet er finansieret af Trygfonden, Danske Regioner, Helsefonden, A.P. Møller og Chastine Mc-Kinney Møller Fonden og Odense Universitetshospitals ph.d.-pulje. I Danmark kan gravide kvinder med problematisk rusmiddelbrug blive tilknyttet det regionale Familieambulatorium, hvor tværfagligt sundhedspersonale tilbyder det, der hedder ’udvidet svangreomsorg’ med fokus på både den gravide, partneren og det kommende barn. - Vi kan ikke afvise, at de gravide kvinder, som deltog i projektet, svarede anderledes om deres rusmiddelbrug, end de gjorde til deres sundhedspersonale. Og da projektet var anonymt, havde vi ingen mulighed for at tilbyde støtte til dem, der havde positive urinprøver, eller som selvrapporterede et rusmiddelbrug, fortæller Nete Lundager Rausgaard. Hvis du eller din partner har eller har haft et rusmiddelproblem, kan du blive henvist til OUH's Familieambulatorie via din egen læge, din jordemoder eller Ambulatorie for Gravide. Du kan læse mere her; https://lnkd.in/dk7S_rq7 Copyright illustration: Nete Lundager Rausgaard.

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • ”Kaff’ ’n’ case” og ”Kaff’ & klogskab” Det fynske fornægter sig ikke i navngivningen af et par undervisningstiltag på Anæstesiologisk-Intensiv Afdeling V på Svendborg Sygehus. Her mødes uddannelseslægerne med en speciallæge og kan enten medbringe en case til sparring/diskussion eller modtage ekspert-undervisning i et specifikt emne. Og de tiltag bidrog til, at afdelingen i dag modtog OUH’s uddannelsespris for lægelig videreuddannelse. Prisen blev uddelt på OUH’s årlige temadag for lægelig videreuddannelse. Anæstesiologisk-Intensiv Afdeling V i Svendborg blev udvalgt blandt 12 indstillinger. Og der var stolthed at spore hos afdelingens nøglepersoner på uddannelsesområdet, som i indstillingen fra en række uddannelseslæger blev rost for deres engagement, motivation og tilgængelighed. På billedet ses cheflæge Henrik Stougaard sammen med uddannelsesansvarlig overlæge Anne-Karina Abel Torkov samt de uddannelseskoordinerende yngre læger Paul Peterslund og Sofie Højlund. Og prisoverrækker Michael Dall, lægelig direktør på OUH. #anæstesi #ouh #sundhed #uddannelse #lægeliv

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Hvordan mindsker vi risikoen for, at patienter får tilbagefald og skal opereres igen, når de bliver opereret for en blødning under den hårde hjernehinde, et såkaldt kronisk subduralt hæmatom? Hvert år bliver ca. 400 danskere ramt af og opereret for en blødning under den hårde hjernehinde, hvilket også er den hyppigste årsag til hjernekirurgi. De kan nu se frem til en mindre risiko for tilbagefald grundet et studie udgående fra forskningsgruppen DACSUHS (Danish Subdural Hematoma Study group), hvor hjernekirurgerne Mads Hjortdal Grønhøj og Frantz Rom Poulsen fra Neurokirurgisk Afdeling U, OUH har stået i spidsen for forskningssamarbejdets nyeste landsdækkende randomiserede studie. Ud over Odense Universitetshospital deltog de neurokirurgiske afdelinger på Rigshospitalet, Aarhus Universitetshospital og Aalborg Universitetshospital samt Syddansk Universitet - University of Southern Denmark. De to hjernekirurger har sammen med forskningsgruppen fundet, at patienterne har langt mindre risiko for tilbagefald og reoperation, hvis de efter den første operation ligger med et dræn på hjernens overflade i 24 timer frem for 6 eller 12 timer. Det skyldes, at drænet giver mulighed for, at yderligere blod og væske kan komme væk. Resultaterne er netop blevet udgivet i verdens førende neurologiske tidsskrift, The Lancet Neurology, som har en impact factor på 48. Studiet har kun været muligt pga. et stærkt nationalt samarbejde mellem de neurokirurgiske afdelinger. DACSUHS varetager og koordinere al forskning omhandlende kronisk subduralt hæmatom i Danmark og forskningsgruppen har hvert år adskillige publikationer i internationale tidsskrifter. De dedikerede forskere fra DACSUHS (Danish Subdural Hematoma Study group) er; Mads Hjortdal Grønhøj, Frantz Rom Poulsen, Thorbjørn S Jensen, Rares Miscov, Ann Kathrine, Birgit Debrabant, Bo Bergholt, Torben Hundsholt, Carsten Bjarkam og Kåre Fugleholm. #Neurology #OUH #Hjernekirurgi

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede

Tilknyttede sider

Tilsvarende sider