SIND - Landsforeningen for psykisk sundhed

SIND - Landsforeningen for psykisk sundhed

Politiske organisationer

Om os

Landsforeningen SIND (Danish Association for Mental Health) favner tværpolitisk pårørende, professionelle, patienter og alle andre med interesse for sindslidende og sindslidendes forhold. SIND er Danmarks ældste og bedst kendte forening på området. SIND citeres ofte i medierne. SINDs formål er at skabe forståelse og tolerance for sindslidende og deres pårørende. SIND arbejder for sundhedsfremme gennem trivsel, forebyggelse, helbredelse og recovery. SIND, som blev stiftet i 1960, driver eller er involveret i en lang række tilbud om hjælp i alle de danske regioner og arbejder desuden med oplysningsvirksomhed og med påvirkning af beslutningstagere. Udover SINDs ansatte er en stor andel af de ca. 5.500 betalende medlemmer aktive i foreningen. Fx i lokalforeninger, i rådgivninger, som besøgsvenner og som bisiddere. Ansatte og frivillige, der hjælper andre, har udover relevant livserfaring ofte uddannelse eller job indenfor psykiatrien. Fx som psykolog, socialrådgiver, underviser, sygeplejerske eller sygehjælper. SIND, der desuden er repræsenteret i en række råd, nævn, organisationer og udvalg, arbejder også med høringssvar og anden påvirkning af lovgivning.

Websted
http://www.sind.dk
Branche
Politiske organisationer
Virksomhedsstørrelse
11-50 medarbejdere
Hovedkvarter
Taastrup
Type
Nonprofit
Grundlagt
1960

Beliggenheder

  • Primær

    Blekinge Boulevard 2

    Taastrup, 2630, DK

    Se ruten

Medarbejdere hos SIND - Landsforeningen for psykisk sundhed

Opdateringer

  • Tak :-) Folkemødet 2024 blev en hjertevarm og forrygende oplevelse. Omkring 500 besøgte SINDs events. 110 sendte smil og hilsner via vores selfie automat. SINDs team deltog i dialog og debatter hos mange andre arrangører. Tak for et Folkemøde, der ikke kun handlede om politik, paragraffer, principper og procenter. Vi oplevede, at mange hos SIND også delte personlige oplevelser og ønsker til, hvordan vi kan løfte danskernes psykiske sundhed. Vi glæder os til at fortsætte dialogen :-)

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
      3
  • Folkemødet: Går du op i psykisk sundhed? Måske politisk eller generelt til hverdag? Så kom forbi Værestedet (K27) i Allinge fredag og lørdag under Folkemødet. Fredag åbner SIND gårdhaven for alle, som er klar på at tage del i eller overvære vigtige debatter om psykisk sundhed. Husk også vores åbningsreception kl. 17.30. På Værestedet fredag og lørdag vil du bl.a. kunne høre om en lang række emner på tværs af partierne, om oplevelser og erfaringer fra personer med psykiske sygdomme selv eller stille det spørgsmål, som ingen andre giver dig svar på. Vi glæder os til at se dig! Du kan læse meget mere på www.sind.dk/fm eller se mere i videoen med SIND-formand Mia Kristina Hansen

  • Er du - eller en du kender - 18-25 år og pårørende til en person med psykiske udfordringer? I SIND starter vi i disse uger flere nye projekter. Fx tilbyder vi gruppeforløb for unge pårørende i Odense, København og Aalborg. Projektet hedder ”Klar til inddragelse” og kører fra 2024-2026. Gruppeforløbene i Odense begynder i maj 2024. Dette er blot et af vores mange projekter og tilbud. SIND har aktiviteter og lokalafdelinger i hele Danmark. På vores hjemmeside kan du læse meget mere om mulighederne i nærheden af dig. sind.dk/deltagelse24

    Er du mellem 18-25 år og pårørende til psykisk sygdom?

    Er du mellem 18-25 år og pårørende til psykisk sygdom?

    sind.dk

  • Folkemødet: Skal SIND med til din debat, eller vil du deltage i vores? Du kan få SINDs formand Mia Kristina Hansen eller vores to næstformænd, Erik Mønsted Pedersen og Bente Helms, med i panelet. Fredag og lørdag er SIND også i Værestedet i Vestergade 1-3 (K27). Åbningsreceptionen er traditionen tro fredag kl. 17.30. Se hele SINDs program på http://sind.dk/fm

    Folkemødet på Bornholm

    Folkemødet på Bornholm

    sind.dk

  • Craft psykologi: SIND søger deltagere og frivillige til nyt projekt om kreativitet og mental sundhed. På vores hjemmeside kan du se 22 forskellige efterlysninger af frivillige og beskrivelser af flere projekter. Blandt nyhederne er, at SIND nu starter gruppeforløb for unge, der lever med psykiske vanskeligheder. Forløbet startes op i København, Odense, Aarhus og online. Vi søger både deltagere og frivillige. Du er meget velkommen til at kontakte os, hvis du - eller en du kender - er interesseret i at høre mere.   Målgruppen er unge voksne mellem 25 og 35 år, der lever med psykiske vanskeligheder, og som interesserer sig for håndarbejde. Projektet inviterer de unge til at fordybe sig i en verden af kreativitet, hvor fx strikning, hækling, broderi, tegne, male m.m. bliver aktiviteter, der åbner døren til samtaler om de unges livssituation.   Forløbene faciliteres af engagerede jævnaldrende frivillige, der ikke kun deler en passion for håndarbejde, men også skaber rammerne for et trygt rum, hvor trivsel og fællesskab er i fokus. De frivillige bliver klædt på indenfor craft psykologi, og hvordan man kan fremme sundhed og trivsel gennem craft-aktiviteter.   Forløbene er på ti gange, hvor der hver uge åbnes op for et samtaletema, mens man hygger sig med at lave kreative projekter sammen.   Formålet med projektet er, at de unge oplever, at forløbet har styrket deres evne til at mestre hverdagen, mod til at opsøge nye fællesskaber og oplever at ensomheden fylder mindre. Forløbene forventes at starte op i   København til april, i Odense til maj og i Aarhus til august. Dertil kommer et onlineforløb til september.   Vil du være med? Kontakt projektleder Rikke Klitgård, der er organisationskonsulent i SIND, på [email protected] eller 92150398. Læs mere på sind.dk/krea.   Projektet er finansieret af SærligSoc puljemidler fra Social- og Boligstyrelsen.   https://lnkd.in/dEP7w6f2

    Krea-gruppeforløb

    Krea-gruppeforløb

    sind.dk

  • Kender du de indsatsområder, som Socialstyrelsen i 2022 pegede på, kan løfte kvaliteten på bosteder? I det nye SINDblad, som du nu kan læse online på vores hjemmeside, zoomer vi ind på et af Danmarks flere end 1.000 bosteder. Nogle bosteder har udfordringer med uro og utryghed, som regelmæssigt omtales i medierne, men der er også adresser, hvor den rolige hverdag aldrig bliver en sag i store overskrifter. Fx Drosthuset på Roskildevej i Hvalsø. Den selvejende institution har i flere årtier haft fokus på borgeren og på borgerens fremtidsdrømme. Se mere i det nye SINDblad. I bladet kan du også læse om forfatteren Anna Juuls favntag med hverdagen, om hvorfor du bør deltage i den næste march mod ensomhed, om seje SIND-frivillige og om meget mere. I SINDbladet februar bringer vi desuden indkaldelsen til SINDs landsmøde og oversigten over vores lokale generalforsamlinger, hvor du er meget velkommen. https://lnkd.in/d9hdZb2W

    (SINDbladet) Bostedsportræt: Her handler det ikke om opbevaring, men om opbygning af mennesker

    (SINDbladet) Bostedsportræt: Her handler det ikke om opbevaring, men om opbygning af mennesker

    sind.dk

  • Ny SIND-artikel: 10 måneder og 17 dage efter et møde hos SIND, hvor repræsentanter fra ministerier, nævn og andre aktører i og omkring Det Psykiatriske Patientklagenævn deltog, er en af landsforeningens mærkesager, der var mødets tema, nu blevet en realitet: Behandlingen af klager er 1. december 2023 rykket ud af Erhvervsministeriet og Nævnenes Hus i Viborg. I stedet er det Sundhedsministeriet og Styrelsen for patientklager, som tager over. Det Psykiatriske Patientklagenævn træder til, når patienter klager over tvang i psykiatrien. En jurist, en læge og en af SINDs ca. 20 repræsentanter sidder med ved bordet. ”Vi er rigtig glade for ændringen, som politikerne og ministerierne meget hurtigt har gennemført. Nu ligger området organisatorisk sammen med tilsvarende nævn, hvor medarbejderne har omfattende sundhedsfaglig erfaring. Vores håb er, at patienter, der klager, og deres pårørende med tiden vil opleve, at forholdene omkring deres klager bliver bedre,” siger 1. næstformand i SIND, Erik Mønsted Pedersen, som har været tæt på forløbet frem til flytningen og glæder sig til den videre dialog. Du kan læse meget mere om flytningen i denne SIND-artikel på vores hjemmeside: https://lnkd.in/d7SA48XM   

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • SIND - Landsforeningen for psykisk sundhed genopslog dette

    Se profil for Jesper Fisker, grafik

    Administrerende direktør hos Kræftens Bekæmpelse (Danish Cancer Society) | Arbejder for, at færre får kræft, flere overlever kræft, og at ingen står alene med kræft

    VIGTIGT MØDE 🤝👍👌   Jeg er glad! Helt-ind-i-knoglerne glad. Forleden satte de dygtige mennesker på billedet her hinanden stævne. Sammen med andre kloge folk (og mig) mødtes de til en workshop med et vigtigt tema.   Kender du dem? Fra venstre: Formand i Psykiatrifonden Torsten Bjørn Jacobsen, Mia Kristina Hansen, formand i SIND - Landsforeningen for psykisk sundhed, formand i Kræftens Bekæmpelse Helen Bernt Andersen, generalsekretær i Bedre Psykiatri Jane Alrø Sørensen – og sidst, men ikke mindst: Merete Nordentoft, forperson i Dansk Psykiatrisk Selskab.   ’Hvad har kræft at gøre med psykiatri og psykisk sygdom?’ tænker du måske.   En hel masse!   Tag blot temaet for workshoppen: ’Hvordan reducerer vi overdødeligheden hos mennesker med alvorlig psykisk sygdom og kræft.’   En vigtig sag, da mennesker med alvorlig psykisk lidelse lever betydeligt kortere end gennemsnittet. En af hovedårsagerne er, at de har forøget risiko for at få kræft, diabetes eller hjertesygdom.   Desværre opdages sygdommene ikke i tide, hvilket er urimeligt og trist 😳 Der er i dén grad behov for, at udsatte og sårbare får bedre adgang til udredning og behandling, når de rammes af alvorlig sygdom.   Workshoppen emmede af energi, og der var gode forslag fra de fremmødte - som kom fra psykiatrien, somatikken, almen praksis, forskningen og foreningerne. Opløftende! Der er virkelig konsensus om, at der skal nytænkning til, og at somatik og psykiatri bør samarbejde på nye måder 💪   Kræftens Bekæmpelse kan lære meget af psykiatriens fagfolk og foreninger. Bl.a. hvordan personalet på kræftafdelingerne samt frivillige og ansatte i vores rådgivninger bedst hjælper og støtter kræftramte, der også har en alvorlig psykisk sygdom.    Psykiatrien kan til gengæld hente inspiration fra kræftområdet, hvilket har været nævnt i forbindelse med arbejdet med en 10-årsplan for psykiatrien.   På mange måder er psykiatrien i dag der, hvor kræftområdet var for nogle årtier siden. Dengang haltede vi langt bagefter de andre nordiske lande på kræftoverlevelsen. Behandlingsforløbene var fragmenterede. Forskningen havde ikke samme høje niveau som i dag.   Men så kom der skub i sagerne med bl.a. 4 store kræftplaner, der fik politisk støtte og sikrede en vedvarende og fortsat udvikling 🙌   Kræftplanerne har haft stor betydning for løftet af kræftområdet. Jeg synes, det er oplagt, at den første Psykiatriplan følges op af flere, så man sikrer en kontinuerlig og planmæssig udvikling. Der kan også være inspiration at hente i kræftpakkeforløbene. Især tankegangen om, at patienten – ikke sygehusvæsenet – er centrum for forløbene.    Workshoppen var en manifestation af, at udvekslingen af erfaringer og ideer allerede er i gang. Det slutter ikke her! Når Kræftens Bekæmpelse i 2024 inviterer til det årlige Kræftpolitiske Forum på Christiansborg, bliver temaet psykiatri og kræft. Lad os fortsat inspirere hinanden og arbejde sammen om at skabe bedre vilkår for mennesker, der bruger psykiatrien😊  

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Ny SIND-artikel: Det kan være opslidende at være pårørende til et menneske med psykisk sygdom. Derfor er det også vigtigt at drage omsorg om sig selv. Det kræver de rette værktøjer, og dem har psykolog Anita Abel Hansen, der holder kurser i SIND for forældre, hvis børn har det svært. Næste kursus er 28. oktober i Kolding. På kurset - som du skal være SIND-medlem for at deltage i - kan du blandt andet lære teknikker, der kan øge din ro – og lære at opbygge nye strategier til at håndtere svære følelser. Læs mere – og tilmeld dig – på vores hjemmeside: https://lnkd.in/eAcny2bK

    (Set i SINDbladet) Guide: Sådan drager du omsorg om dig selv som pårørende

    (Set i SINDbladet) Guide: Sådan drager du omsorg om dig selv som pårørende

    sind.dk

  • Ny SIND-artikel: 47-årige Mo har haft et liv præget af psykisk sårbarhed. Men da hun begyndte som peer, blev hendes smertefulde erfaringer til en værdifuld ressource. Peer-støtte kan gavne både den, der bliver støttet – og den, der støtter. Peer-Partnerskabet er et samarbejde mellem SIND og Det Sociale Netværk, og her arbejder vi bl.a. for, at peer-støtte bliver et fast tilbud. Du kan bl.a. høre mere om Peer-Partnerskabet på Psykiatritopmødet d. 30. september i København, hvor du er meget velkommen. Se link til tilmelding i artiklen. https://lnkd.in/eNY42caA

    (SINDbladet) Mo er peer-støtte: ”Alt det slemme, der var sket, kunne faktisk blive til noget, der gav værdi for både mig selv og andre”

    (SINDbladet) Mo er peer-støtte: ”Alt det slemme, der var sket, kunne faktisk blive til noget, der gav værdi for både mig selv og andre”

    sind.dk

Tilsvarende sider