KONSTANT Net A/S

KONSTANT Net A/S

Forsyning

Aarhus N, Østjylland 1.042 følgere

Vi vil sikre en effektiv, bæredygtig og fremtidssikker energiforsyning - Vi leder el sikkert for alle - Dit lokale elnet

Om os

I KONSTANT arbejder vi sammen for at lede el sikkert for alle – og samtidig sikre en effektiv, bæredygtig og fremtidssikker energiforsyning. Vores forsyningsområde dækker Aarhus, Djursland, Samsø, Tunø, Anholt og Horsens-området ned til Vejle Nord samt området ud til og med Endelave. Det er også i disse områder, vores ejere befinder sig. KONSTANT vil være blandt de mest effektive elnetselskaber i Danmark samtidig med, at der fokuseres på høj leveringssikkerhed. Vi sørger for at udbygge elnettet, så det ikke blot kan følge med den rivende udvikling i det østjyske område. Vi forbedrer og sikrer også infrastrukturen til fremtiden, hvor vedvarende energikilder kommer til at udgøre en endnu større del af energiproduktionen. KONSTANT arbejder aktivt for at sikre kvaliteten samt understøtte den grønne omstilling, og vi er certificeret iht. ISO 9001:2015 og ISO 55001 Asset Management. Vi har desuden forpligtet os til SBTi. KONSTANT Net A/S er 100 % ejet af NRGi a.m.b.a., der er et af Danmarks største andelsejede selskaber med 1.600 medarbejdere og 235.000 andelshavere. Bliv en del af KONSTANT Vores mål er at tiltrække, rekruttere og fastholde de bedste medarbejdere, og vi bestræber os på at skabe et godt arbejdsmiljø med spændende arbejdsopgaver. Kunne du tænke dig at blive informeret, når der dukker nye jobmuligheder op i KONSTANT, så tilmeld dig vores jobagent via KONSTANTs jobsite på www.konstant.dk.

Websted
https://konstant.dk/
Branche
Forsyning
Virksomhedsstørrelse
51-200 medarbejdere
Hovedkvarter
Aarhus N, Østjylland
Type
Privat
Grundlagt
2018
Specialer
Energiforsyning og Elforsyning

Beliggenheder

  • Primær

    Dusager 22

    Aarhus N, Østjylland 8200, DK

    Se ruten

Medarbejdere hos KONSTANT Net A/S

Opdateringer

  • Se organisationssiden for KONSTANT Net A/S, grafik

    1.042 følgere

    Hold øje med uret og spar penge Kalenderen siger 1. oktober, og fra og med i dag kan du spare endnu flere penge ved at vente til efter kl. 21.00 med at sætte elbilen til opladning eller gang i opvaskemaskinen. Det er nemlig i dag, vintertarifferne træder i kraft. Der er forskel på tarifferne i hhv. sommer- og vinterhalvåret. Herudover varierer tarifferne hen over døgnet, og inddeles i lav-, høj- og spidslastperioder. Lastperioderne er defineret af, hvornår på døgnet elnettet er mest belastet. I vinterhalvåret bruger vi generelt mere strøm, og her kan vi hjælpe hinanden med at bruge vores elnet mere hensigtsmæssigt ved at fordele vores forbrug (særligt elbilsopladning) over hele døgnet. Flyt elforbruget ud af kogespidsen Hvis vi kigger på den rene vintertarif, kan en almindelig privat husstand (C-kunde) spare 61,96 øre pr. kW-time*, når vi sammenligner spidslastperioden (kl. 17.00 til kl. 21.00) med højlastperioden (kl. 21.00 til 24.00). Og der endnu flere penge at spare, hvis man venter til efter kl. 24.00 med at tænde for de mest elforbrugende apparater – eller sætte elbilen til opladning. Husk de gode spareråd i vintermånederne Her er tre steder, du nemt kan spare penge – og strøm - uden det går ud over komforten. Flyt forbruget fra de dyreste timer til de billigste timer – husk at tage højde for tarifferne Sluk for strømforbrugende apparater, når du ikke bruger dem – det gælder også lyset i de rum, du ikke opholder dig i Sæt timer på udendørsbelysningen *Besparelsen er inkl. moms, men ekskl. rabat til kunder tilsluttet KONSTANTs forsyningsnet.

    • Visualisering af tariffer fordelt på døgnet.
  • Se organisationssiden for KONSTANT Net A/S, grafik

    1.042 følgere

    Højvandsskabe som værn mod voldsomt vejr Alle KONSTANTs kabelskabe står som udgangspunkt på sikre placeringer, men vi i gang med at klimasikre kabelskabe, der er placeret på steder, der kan være udsatte ifm. ekstremt vejr. Det er f.eks. havneområder, kystlinjer eller vådområder. I længerevarende perioder med forhøjet vandstand kan vi risikere, at vores kabelskabe står og sopper i vand med enten strømafbrud eller materielle skader til følge. Det kan afværges ved at udskifte de normale kabelskabe med højvandsskabe. Et højvandsskab er et helt normalt kabelskab, hvor der er sat et ekstra stykke ind i bunden, så skinner mm. flyttes ca. en halv meter længere op. Dermed mindskes risikoen for strømafbrud og tæring af ledninger, sikringer mm. Beredskab ved forhøjet vandstand Ved meldinger om ekstremt vejr, træder vores beredskab i kraft. Beredskabet overvåger bl.a. DMIs vandstandskort, der viser, hvor og hvornår vandstanden stiger. I særligt kritiske tilfælde kan det være nødvendigt at foretage sikkerhedsudkoblinger – dvs. et planlagt afbrud – som gardering mod kortslutninger, der kan forårsage strømafbrud ude ved kunderne og/eller materiel skade på skab og indmad. I forbindelse med vinterens snestorm oplevede vi en 20 års-hændelse i Grenaa Havn. Her peakede vandstanden den 22. december kl. 7.10 med 159 cm. Vores driftsfolk vurderede på baggrund af meldinger fra montører på stedet, at det var nødvendigt at lave en præventiv udkobling for at sikre strømforsyningen til hele området. Alle kabelskabene på havnen er i dag udskiftet til højvandsskabe, der kan modstå højere vandstand. Proaktiv klimasikring af kabelskabe Højvandsskabe er ikke noget nyt i KONSTANT, men der kommer løbende nye steder til, som vi karakteriserer som højrisikoområder, og hvor vi gerne vil være på forkant med situationen. Et ekstra lag på vores GIS-kort, der viser vandstandsmålinger, giver os mulighed for at afdække, hvornår der bliver ”blåt” omkring vores skabe. Det hjælper os i forhold til at vurdere, om der skal igangsættes udskiftning af kabelskabet. Højvandsskabene er dermed med til at understøtte vores ønske om at bidrage til en effektiv, bæredygtig og fremtidssikker energiforsyning for alle.

    • Højvandsskab
  • Se organisationssiden for KONSTANT Net A/S, grafik

    1.042 følgere

    KONSTANT-arrangementet var (igen) en stor succes I KONSTANT afholder vi hvert år et arrangement, hvor alle medarbejdere er inviteret. I år var vi 62 friske og motiverede deltagere. Turen gik til Aarhus Aadal Golf Club, hvor vi havde nogle sjove timer sammen. Der blev slået huller i luften og i græsset. Der blev grinet og hygget. Og vi sluttede af med en fantastisk tre-retters middag. Der er altid et lille konkurrenceelement med, når vi samles. Og det var der naturligvis også denne gang. Stort tillykke til vinderne. Det er fedt, når så mange kolleger har lyst til at samles for at hygge og have det sjovt ☀🥳 Vil du også med på holdet? Se ledige jobopslag eller skriv dig op via vores jobagent her: https://lnkd.in/d5jkX_U3

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Se organisationssiden for KONSTANT Net A/S, grafik

    1.042 følgere

    KONSTANT har stort fokus på strømtyveri Nettab er dyrt, men også en del af elnetdrift KONSTANT distribuerer strøm til elforbrugeren. Når strøm løber mellem anlæg, der producerer elektricitet, og elkunderne, går der energi tabt undervejs i form af varme i kabler, luftledninger og transformere. Mekanismen svarer til den, der gør sig gældende, når ens mobiltelefon står til opladning, og opladeren bliver varm. Nettab er et stort fokusområde for KONSTANT, da det er en væsentlig omkostning i driften af et elnet. Den strøm, der ”tabes” undervejs, skal betales af KONSTANT og dermed af de mange andelshavere, som ejer elnettet. Derfor gøres der mange tiltag for at minimere nettabet og dermed omkostningen til at distribuere el. Vi laver løbende analyser for at optimere vores anlæg og blandt andet sikre mere energieffektive transformere – faktorer, som har betydning for nettabets størrelse. Nul-tolerance over for tyveri Desværre er der indimellem også andre årsager til nettab. Årsager, som vi ikke accepterer og derfor kører en ”nul-tolerance”-politik over for. Nemlig tyveri. Tyveri i den forstand, at man anvender den distribuerede strøm uden måler og dermed uden afregning. Den anvendte strøm er med til at øge nettabet og dermed også med til at øge regningen for de mange andelshavere, som ejer elnettet. Det betyder, at andre betaler for den enkeltes tyveri af strøm. KONSTANT analyserer løbende netdata for at finde tyveri, og vi har netop installeret et nyt tyveridetekteringsprogram. Herudover besøger og kontrollerer vi målerne ved stikprøver. Tyveri gradbøjes ikke KONSTANT behandler desværre mange sager om tyveri hvert år. Langt de fleste omhandler situationer, hvor der har været ændret på installationen, og hvor der er aftaget strøm uden måler. Der kan være tale om uopmærksomhed, misforståelser og i sjældne tilfælde bevidst aftag uden måler pga. manglende opmærksomhed på alvoren af denne form for tyveri. Men KONSTANT gradbøjer ikke tyveri. Aftag uden måler behandles som tyveri, medmindre man har en klar aftale med KONSTANT om, at strømmen kan aftages uden måler. Dette kan være tilfældet i krisesituationer, f.eks. når beredskabet ved oversvømmelser eller brand skal bruge strøm til pumper. Samarbejde med politiet KONSTANT har et godt og tæt samarbejde med politiet om tyverisager af denne karakter – særligt omkring sager, der vedrører ulovlig produktion af skunk. Det gør, at KONSTANT får mulighed for at komme med ud og gennemgå den ulovligt tilsluttede installation og dermed kan skabe et godt bevisgrundlag for politiefterforskning og forfølgning af erstatningskrav ved domstolene. Anmeld tyveri Vi er som andelsselskab fælles om at drive et effektivt elnet i lokalområdet. Så har du mistanke om aftag uden måler, skal du ikke tøve med at kontakte os.

    • Plombering af elmåler
  • Se organisationssiden for KONSTANT Net A/S, grafik

    1.042 følgere

    Elektrificeringen stiller høje krav til elnettet Det er ifølge kalenderen blevet sommer, men der er stadig godt gang i anlægsprojekter i hele KONSTANTs forsyningsområde. Elnettet er rygraden i den grønne omstilling, og den øgede elektrificering stiller høje krav til et velfungerende og veldimensioneret elnet. Vi i KONSTANT arbejder hver dag for at sikre en effektiv, bæredygtig og fremtidssikker energiforsyning for alle. Vi har i første halvdel af 2024 bl.a. idriftsat mere end 70 transformerstationer, og vi forventer at færdiggøre yderligere 40 stationer, inden året er omme. De mange stationer skal dække et stødt stigende områdeforbrug, samtidig med at de bidrager til at opretholde vores høje forsyningssikkerhed. Infrastruktur til opladning af elektriske køretøjer er stadig et vækstområde, og mere end halvdelen af vores projekter involverer forsyning til ladestandere. Den resterende del relaterer sig til udbygning og forstærkning af det eksisterende elnet, så der er plads til både små og store nytilslutninger samt tilslutning af forskellige former for vedvarende energikilder. Vi fortsætter arbejdet med at etablere elforsyning i det østjyske, og vi glæder os bl.a. til at sætte strøm til KONSTANTs hidtil største transformerstation på Djursland. God sommer til jer alle fra KONSTANT.

    • Transformerløft på Aarhus Havn
  • Se organisationssiden for KONSTANT Net A/S, grafik

    1.042 følgere

    Medarbejder fra KONSTANT vinder E-kandidatpris Elektrofondet under Ingeniørforeningen i Danmark, IDA, uddeler hvert år E-kandidatprisen til personer, der har leveret en særligt fremragende afgangsprojekt, der har stort anvendelsespotentiale inden for det elektrotekniske/elektroniske fagområde. I år gik en af priserne til Bjarke Søkilde Frederiksen fra KONSTANT. Bjarke og hans to medstuderende modtog prisen for bachelorprojektet ”Analyse af kortslutningsforhold ved forskellige typer systemjording”. Slukkespole eller resistans? Bachelorprojektet undersøger bla. muligheden for at erstatte slukkespoler med resistanser i distributionsnettet, herunder om man via resistansjording kan opnå de samme egenskaber som ved slukkespolejordede net. Resistanser er et passivt komponent og indeholder ikke - i modsætning til slukkespoler - kobber og olie. Der kan derfor ligge en økonomisk og tidsmæssig besparelse, hvis vi anvender resistanser i stedet for slukkespoler. I resistansjordede net er det muligt at kontrollerer kortslutningsniveauet, som kun vil stige i takt med, at nettet forstærkes. Bachelorprojektet kan også fungere som branchehåndbog ifm. beregning af stationsjordinger. Det er et yderst spændende emne, og vi glæder os til at inddrage anbefalingerne i kommende projekter i KONSTANTs forsyningsområde. Stort tillykke til Bjarke og hans medstuderende med prisen.

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Se organisationssiden for KONSTANT Net A/S, grafik

    1.042 følgere

    Elektrificeringen og den grønne omstilling buldrer afsted i Østjylland KONSTANT har holdt rejsegilde på nyt stort elanlæg i Nødager: Når innovation og omtanke gå op i en højere enhed. ”På bygherrers vegne, KONSTANT Net, vil jeg gerne byde alle velkommen til rejsegilde på station Nødager og etableringen af en ny 60 kV-station.” Sådan lød det fra Bo Brøgger Rasmussen fra Arkikon, da der den 6. juni blev budt velkommen til rejsegildet på vores nyeste transformerstation i Nødager på Djursland. På grunden er vi i gang med etablering af et udendørs 60 kV-anlæg med 13 felter samt en stationsbygning. Stationen er bygget efter nyeste stationsprincipper og indeholder bl.a. SF6-gas-frit højspændingsudstyr. Stationen bliver en af KONSTANTs største, og den er et godt eksempel på, hvordan innovation og hensyn til vores fælles miljø kan gå hånd i hånd, når det gælder en effektiv, bæredygtig og fremtidssikker energiforsyning. Den nye station skal være med til at fremtidssikre elektrificeringen i området samt understøtte flytning af den enorme mængde grøn energi, der bliver genereret fra de tre nye VE-parker på Djursland. Det ambitiøse projekt har været undervejs siden 2022, og vi regner med at idriftsætte den nye station i slutningen af 2024. Tak til alle vores samarbejdspartnere, der er en del af projektet – og som var med til at fejre vores nye station. Se stemningsbilleder fra rejsegildet på Station Nødager 👇 https://lnkd.in/dhTamPBP

  • Se organisationssiden for KONSTANT Net A/S, grafik

    1.042 følgere

    Recharge City: Europas første og største parkerings- og opladningscenter KONSTANT har i starten af 2024 færdiggjort etablering af elforsyning til Recharge City ved motorvejsafkørsel 57 Horsens Syd på E45. Recharge City dækker et areal på 270.000 m2 svarende til 36 fodboldbaner. På grunden er der etableret p-pladser til lastbiler, overnatningsfaciliteter, kontorbygninger og lynladestandere mm. Man planlægger desuden mulighed for opladning af el-lastbiler som understøttelse af den forventede elektrificering af transportsektoren. Det er et spændende projekt, der kræver sin elforsyning. Vi er vant til at håndtere store opgaver i KONSTANT, men vores arbejde har denne gang været lidt ud over det sædvanlige. Vi har bl.a. nedgravet omkring 10 km 3x300 mm2 mellemspændingskabel fra to nye radialer på St. Sønderhov. I forbindelse med kabellægningen har vi desuden skullet tage hensyn til bl.a. eng, motorvej og jernbanespor. I KONSTANT arbejder vi hver dag med at etablere strømforsyning. Nogle projekter er store, andre er knap så store, men fælles for dem er, at de understøtter vores ønske om at bidrage til en effektiv, bæredygtig og fremtidssikker energiforsyning for alle. Se med i videoen, hvor KONSTANTs projektleder fortæller om de tekniske og planlægningsmæssige aspekter ved et så omfattende projekt som Recharge City. https://lnkd.in/eRtaizKU

  • Se organisationssiden for KONSTANT Net A/S, grafik

    1.042 følgere

    Reinvesteringer i elkabler sikrer kapaciteten i nettet Der er fuld gang i anlægsprojekterne i hele KONSTANTs forsyningsområde. Horsens og Aarhus samt områderne omkring og mellem de to byer gennemgår i disse år en enorm udvikling, samtidig med at solcelleparker, ladestandere og varmepumper kommer til i stor stil. Det stiller høje krav til kapaciteten i elnettet. I KONSTANT arbejder vi løbende på at udvide vores netreserve samt forstærke det eksisterende elnet, således vi ikke blot understøtter elektrificeringen i samfundet, men også opretholder vores høje forsyningssikkerhed. Vi efterser og vedligeholder derfor løbende vores kabelstrækninger. Alle kabler i KONSTANTs elnet er registreret i vores Asset Management-system. På baggrund af data fra analyseværktøjet Copperleaf Asset modtager vores projektledere anbefalinger til eksempelvis udskiftning af nedgravede APB-kabler. Der er mange aspekter, der skal tages højde for, inden udskiftning af elkabler kan igangsættes. Det gælder eksempelvis den generelle samfundsudvikling som motorvejsudvidelser, omlægning af trafikale knudepunkter eller andre aktører, der arbejder i området. Hertil skal lægges antallet af kunder på strækningen, alderen på de eksisterende kabler og de fysiske forhold, som kablerne skal lægges under. Der er stor forskel på anlægsarbejder i bymidter, hvor vi skal under fortove, gennem bebyggelser og over broer – og nogle gange endda under vand - og på åbent land, hvor vi kan sætte de større gravemaskiner ind eller evt. plove kablerne ned. Arbejdet med vedligehold og udskiftning af mellemspændingskabler fortsætter i 2024 og 2025. Investeringerne sker iht. vores netudviklingsplaner og er med til at sikre en effektiv, bæredygtig og fremtidssikker elforsyning for alle.

    • Nedgravning af elkabler i KONSTANTs forsyningsområde.
  • Se organisationssiden for KONSTANT Net A/S, grafik

    1.042 følgere

    Jævn netbelastning giver plads til mere af det grønne Vi har analyseret elforbruget i Østjylland for vinterhalvåret 2023/2024 og sammenlignet tallene med tilsvarende periode i 2022/2023. Det samlede elforbrug i vinterhalvåret i 2023/2024 er steget med 12,6 5% i forhold til forbruget i vinterhalvåret i 2022/2023. Kigger vi på de forskellige lastperioder, kan vi konstatere, at lavlast-timerne (tidsrummet 24.00-06.00) nu udgør 19,75 % af det samlede forbrug, mens de i perioden 2022/2023 udgjorde 18,62 %. Andelen af energien forbrugt i lavlasttimerne i år udgør nu 1,13 % mere set i forhold til lavsttimerne sidste år. Hvis vi modsat kigger i spidslasttimerne (tidsrummet 17.00-21.00) bruger vi i dag også mindre strøm, end vi gjorde tidligere. Nu er andelen af forbruget 20,32 % i stedet for 20,67 %. At det samlede elforbrug i januar har været højere end normalt, er helt som forventet, idet året startede med snestorm og frostgrader. Samtidig fortsætter den grønne omstilling med uændret fart i forhold til at erstatte olie og gas med vedvarende energiformer, hvilket naturligt resulterer i et højere elforbrug. De gode vaner er sund fornuft Det er yderst positivt at se, at elnetkunderne i KONSTANTs forsyningsområde holder fast i de gode vaner og flytter forbruget væk fra den såkaldte kogespids (tidsrummet 17.00-21.00) til tidspunkter på døgnet, hvor nettet er mindre belastet, og hvor prisen for at få leveret el til boligen derfor er lavest. Forbrugsændringen gavner dog ikke bare privatøkonomien; den gavner også den grønne omstilling, fordi en mere jævn fordeling af vores elforbrug betyder, at vi kan prioritere vores ressourcer til at udbygge nettet de steder, hvor der er det største behov. Hermed sikrer vi, at der også fremadrettet er god plads til ladestandere, varmepumper og solceller.

    • Søjlediagram: Områdeforbrug 2022-2023 sammenlignet med 2023-2024.

Tilsvarende sider