KL

’Jeg kan ikke rigtig se problemet. Det er jo kommunerne, som har alle de opgaver, der skal skabe rammerne’ Sådan siger miljøøkonom og professor ved DTU Kirsten Halsnæs, som konkluderer overfor nyhedsmagasinet Danske Kommuner, at den danske klimaindsats ikke står og falder med regionernes involvering. 🗨 Jeg har selv siddet med en masse EU-projekter, hvor kommunerne spiller en meget stor rolle. Jeg har godt fulgt med i, at der er nogle, der taler om, at regionerne har skabt en masse EU-penge. Men der er jo lige så mange andre projekter, hvor kommunerne står meget centralt, siger hun. Faktisk tror professoren, at det vil blive nemmere, hvis regionerne som følge af regeringens sundhedsudspil skal afgive opgaver indenfor eksempelvis klimaområdet til kommunerne. 🗨 For så er der ikke alle mulige forskellige, man skal referere til. Der er i høj grad brug for mere ensartethed og fælles koordinering – og ikke for, at alle mulige kan arbejde på forskellige måder i hver sin retning, siger Kirsten Halsnæs. Læs hele historien hos Danske Kommuner. Find linket i kommentarsporet 👇

RIGTIGT SET AF REGERINGEN AT FOKUSERE REGIONERNES OPGAVER 👍 Regeringen foreslår med sit udspil til en sundhedsreform, at regionernes øvrige opgaver tilpasses. I kommunerne er vi selvfølgelig klar til at påtage os de opgaver, som regeringen mener, vi skal. 🗨 Vi har i kommunerne samarbejdet om vækst, udvikling, kultur og klima længe før, vi havde regioner – så vi har ganske robuste strukturer for vores samarbejde med både nabokommuner og i en større kreds af kommuner. De bindinger, der er fra EU på, hvordan grænseoverskridende og interregionale samarbejder kan håndteres, må vi finde løsninger på. Det er teknik. Men vi mener uden problemer, at man kan luge ud i de administrative niveauer, siger KL’s formand, Martin Damm. 🧩 På klimaområdet er kommunernes arbejde i fuld gang, og dét kommer til at fortsætte uagtet regionernes bidrag. 🤝 Kommunerne har gode erfaringer med at løfte tværgående dagsordener og udviklingsområder. Erhvervsfremmereformen fra 2019 er et eksempel. 🚌 Også på trafikområdet er kommunerne klar til at påtage sig det fulde ansvar. 🖼 På kulturområdet er det allerede kommunerne, der har langt de fleste opgaver. Kommunernes budget på kultur- og fritidsområdet er på 12,8 mia. kr., hvilket svarer til statens budget. Regionerne har totalt afsat små 40 mio. kr. Læs mere i kommentarsporet 👇

Hvis udviklingen fortsætter, risikerer vi at skabe A- og B-skoler 📚📉 Gennem de seneste 15 år er flere og flere børn blevet sendt i privat- og friskoler fremfor hen i folkeskolen. Nye tal fra analysemagasinet Momentum viser, at især velstående familier vælger folkeskolen fra. Og privatskolerne til. Blandt de ti procent rigeste danskere er andelen af grundskoleelever, som går på en privat- eller friskole vokset til 29,5% i 2022 sammenlignet med 19,2% i 2007. Tendensen er bekymrende. For hvis de ressourcestærke elever fravælger folkeskolen, får vi med tiden A- og B-skoler, hvor folkeskolens rolle som socialt integrerende institution bliver voldsomt svækket. 🗨 Folkeskolen spiller og bør også fremover spille en central rolle, når det kommer til at skabe sammenhængskraft i samfundet, siger formanden for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg, Thomas Gyldal Petersen. Læs hele historien hos Momentum, som også peger på løsninger, der kan vende udviklingen. Du finder linket i kommentarsporet 👇

BORGMESTRENE 📢 Permanent mindretal i sundhedsråd giver ingen mening ❗ Sådan lyder opråbet fra borgmestre over hele landet. De er dybt bekymrede over regeringens forslag om, at de 17 nye sundhedsråd giver regionerne automatisk flertal. Det giver ganske enkelt ikke mening, når rådene netop har til opgave at styrke det nære sundhedsvæsen. Kommunerne er garant for og eksperter i, at de nære sundhedstilbud kommer helt ud til danskerne. Tæt på de ældre, de syge og de sårbare. Borgmestrenes opfordring til Christiansborg er derfor 👇 👉 Lav en sundhedsreform, hvor der er balance mellem kommuner og regioner i de nye sundhedsråd ❗

Sundhedsrådenes struktur er bekymrende ❗ Det vil være en ulige og bekymrende magtbalance, hvis sundhedsrådenes struktur består, som beskrevet i regeringens udspil til en sundhedsreform. Det mener formand for KL’s Sundheds- og Ældreudvalg med resortsansvar for sundhed, Sisse Marie Welling. 🗨 Det kan ende med bare at blive nogle hyggelige kaffemøder, hvor de kommunale repræsentanter kan aflægge et høflighedsvisit, uden vi reelt får nogle nærtilbud ude i kommunerne ud af det, siger Sisse Marie Welling til Danske Kommuner. Det er kommunerne, der ved, hvordan virkeligheden ser ud udenfor hospitalerne. Den kommende sundhedsreform må ikke drukne i kræftpakker eller en stor centralisering. Derfor er det vigtigt, at magtforholdene er lige mellem de kommunale og regionale repræsentanter. Læs hele historien hos Danske Kommuner. Du finder linket i kommentarsporet 👇

CYBERANGREB ☠ Vores nabolande har prøvet det, der ikke må ske i danske kommuner   Kommunerne i Danmark bliver dagligt udsat for over 200 forsøg på hackerangreb.   Alligevel har regeringen ikke inkluderet kommunerne i det samlede danske cyberforsvar, når kriminelle forsøger at angribe kritisk offentlig IT-infrastruktur og for eksempel stjæle personfølsomme oplysninger.   KL’s søsterorganisationer i Norge og Sverige, henholdsvis KS og SKR, beretter om flere eksempler fra nordiske kommuner, som er blevet udsat for voldsomme cyberangreb.   Angreb, der har lagt kritiske IT-systemer ned og dermed den kommunale drift.   Det fortæller de om til magasinet Danske Kommuner.   👉 Læs om eksemplerne i grafikken.   Formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg, Peter Rahbæk Juel, kritiserer regeringens beslutning om at lade kommunerne stå på ydersiden af det danske cyberforsvar og dermed lade en bagindgang til det offentlige Danmark stå vidt åben.   🗨 Vi skal længere end denne her minimums-implementering, regeringen har lagt op til nu, så vi samlet kan sikre os bedst muligt mod fjenden og undgå, at et hackerangreb kan sætte det offentlige fuldstændig tilbage til pen og papir og skabe massive problemer, siger Peter Rahbæk Juel.   Find hele historien fra Danske Kommuner i kommentarsporet 👇

Det er afgørende, at det nære sundhedsvæsen ikke bliver fjernt ❗ Regeringen har i dag præsenteret sit sundhedsudspil. Der er gode elementer, men det er ikke klart nok, hvordan vi undgår endnu mere centralisering, der bringer sundhedsvæsenet længere væk fra danskerne, lyder det fra KL’s formand og næstformand. 💬 Det er vigtigt, at vi ikke glemmer formålet med den her reform – nemlig at styrke det nære sundhedsvæsen, give de mange danskere med en kronisk sygdom en bedre hjælp og at flytte opgaver ud fra sygehusene. Opgaven er ikke at gøre supersygehusene endnu mere super, siger KL’s formand Martin Damm. Derfor er det vigtigt, at det ikke ender med endnu mere centralisering af det nære sundhedsvæsen. 💬 Al erfaring viser, at pengene, ressourcerne og prioriteringerne har det med at blive trukket opad i sygehusvæsenet. Det må ikke ske denne gang, for så lykkes vi ikke med opgaven. Det er helt afgørende, at man får sikret, at der rent faktisk kommer en opbygning af de nære tilbud til gavn for de mange ældre og kronisk syge borgere. Det kræver større sikkerhed for, at ressourcerne rettes mod netop dét og ikke bare bruges på strålekanoner, professorater og forskning inde på sygehusene. Med udspillet vil regeringen også flytte en række kommunale opgaver til regionerne, såsom akutsygepleje, patientrettet forebyggelse, nogle genoptræningstilbud og sengepladser med sundhedsfaglige indsatser. Mange af de opgaver hænger i dag tæt sammen med den kommunale hjemmesygepleje og indsatsen på landets plejehjem. Det er vigtigt, at der ikke bare skabes nye snitflader mellem kommuner og regioner, som borgerne bliver klemt i. 💬 Vi er meget bekymrede for, hvad det vil betyde for nærheden og borgerne, at man vil flytte de her opgaver væk fra kommunerne. Men der er mange steder investeret massivt i det nære sundhedsvæsen og kommet mange nye sundhedshuse til. Så det er vigtigt, at omstillingen sker på en måde, så de mange kommuner, der har gennemført store investeringer i det nære sundhedsvæsen fx med nye sundhedshuse, ikke nu bliver straffet for det, siger KL’s næstformand Jacob Bundsgaard.

Hvordan fastholder vi flere seniorer på arbejdsmarkedet? 🤔 Det spørgsmål har Danske Kommuner stillet Anne Glad, livsstilsekspert og foredragsholder. Hun giver sit svar i magasinets seneste udgivelse, men du får en del af svaret her. ⬇ For hvis det skal lykkes at fastholde flere seniormedarbejdere på de private og offentlige arbejdspladser, så bør man lære ’generation Jensen’ bedre at kende. Manglen på arbejdskraft har i flere år været massiv. I takt med, at flere danskere bliver ældre og færre er i den arbejdsdygtige alder, bliver det endnu vigtigere at fastholde medarbejdere. Det er den såkaldte ’generation Jensen’, som er født mellem 1954 og 1964, der er særligt fokus på her. De voksede op i en tid med knappe ressourcer og langtidsledighed. 🗨 Så de går til arbejdsmarkedet med mindre idealisme og langt større pragmatisme, siger Anne Glad til Danske Kommuner. Nøglen til at fastholde denne generation på arbejdsmarkedet er derfor at italesætte den konkrete økonomiske gevinst ved at blive. 🗨 Det er ikke altid skruet sådan sammen, at hvis man for eksempel fortsætter på nedsat tid, så er der en økonomisk gevinst. Man kan faktisk risikere det modsatte. Men det er enormt vigtigt at få skabt transparens om de økonomiske muligheder. Det skal være helt konkret på, hvad det betyder i kroner og øre. Det betyder noget for generation Jensen, også selvom de måske har råd til at lade være med at arbejde. Læs hele historien hos Danske Kommuner, hvor Anne Glad sætter ord på særligt én meget vigtig ting, man som arbejdsgiver skal huske at gøre, hvis seniorer skal bevare motivationen til at udskyde deres tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet 👇👇 https://lnkd.in/dZGwk6i8

DET HANDLER OM DET HELE MENNESKE ❤   Der er mange måder at leve med diabetes på.   Derfor er det godt, at vi har et nært sundhedsvæsen med kommunale sygeplejersker som Tüncer.   For når Tüncer besøger borgere som Lars, ser han ikke bare en diagnose.   Nej, han ser det hele menneske.   Og han taler med Lars om hans liv og hans hverdag, så de i fællesskab kan finde frem til hvilke sundhedstilbud, Lars har mest gavn af.   Alt det risikerer at forsvinde, hvis man laver en sundhedsreform, der centraliserer det nære sundhedsvæsen ❗   I kommunerne ønsker vi i stedet at styrke det nære sundhedsvæsen markant. Så folk som Lars lokalt kan få den hjælp og støtte, der gør, at han kan have en god og aktiv hverdag, hvor hans kroniske sygdom ikke fylder mere end højest nødvendigt.   For sundhed handler om mere end blå blink. 

Velkommen til nye KL’ere! 👋 Her markeret med en fælles selfie🤳🏼   En masse nye glade ansigter er efter sommerferien gået ind gennem svingdøren i KL-huset.    Et udsnit af dem har vi fanget på trappen, hvor Dea, som selv lige er blevet ansat som studentermedhjælper i Kommunikation, indkapslede nyansættelserne med en gruppe-selfie.   Rigtig mange af KL’s fagområder har fået nye kollegaer. Det gælder Økonomi, Jura & EU, Digitalisering & Teknologi, Organisationsudvikling & HR, Analyse & Makro, Klima & Tværkommunalt Samarbejde, Kommunikation, Sund By Netværket, Børn, Unge & Folkeskole samt Arbejdsgiverpolitisk Center.   Vi glæder os meget over at have jer med ombord! 🙌   Vil du være en del af KL?   Som du kan fornemme på nyansættelserne, så rummer KL rigtig mange forskellige kompetencer. Lige nu søger vi flere nye. Find linket til de ledige stillinger i kommentarsporet 👇