Amager og Hvidovre Hospital

Sådan sparer du penge, CO2-udledning og mængde af affald! 💰💨🗑️ Ubrugte produkter til sårbehandling bliver alt for ofte smidt i skraldespanden. Det er der flere årsager til, men typisk handler det om, at man er i tvivl om, hvilke sårbehandlingsprodukter, man skal bruge, og derfor tager man lidt flere med end nødvendigt. Men hvis produkterne først har ligget i en kittellomme eller på patientens sengebord, så kan det ikke lægges retur i det rene depotskab. Dermed opstår spildet, som både koster i penge, CO2 og mængde af affald. 💡 Karna Lyster Rasmussen er specialist i sårbehandling, og hun har fire gode råd til, hvordan man kan optimere sårbehandlingen og samtidig undgå spild. 📋 God forberedelse inden du samler sammen til et sårskift gør, at du kun tager de produkter med ind til patienten, som du ved, du skal bruge. Læs derfor op på sårplejeplanen i Sundhedsplatformen, så du ved, hvad der venter dig. ❗ Brug et procedurebord i to niveauer. Øverst har du et rent depot med det, du ved, du skal bruge. Nederst har du et ekstra depot med det, du måske vil komme til at bruge. Du udfører naturligvis korrekt håndhygiejne, før du tager noget fra nederste niveau. 📸 Tag et billede af såret med din Rover og læg det ind i Sundhedsplatformen. Så kan du følge udviklingen og forberede dit sårskift bedre. ♻️ Fordi du har udført korrekt håndhygiejne, er nederste niveau på procedurebordet stadig rent og kan derfor lægges retur i depotet. Er der noget til overs fra øverste niveau, kan du gemme det til næste sårskift hos samme patient. Eller give patienten det med hjem, hvis hjemmesygeplejen skal overtage behandlingen.

”Tilgiv mig. Jeg tilgiver dig. Jeg elsker dig”. Tre ting, der er vigtige, at et døende menneske får sagt til de rigtige personer, fortæller Johan Randén, som er læge i Palliativ Enhed på Hvidovre Hospital. I knap to uger har journalist Line Vaaben og fotograf Jacob Ehrbahn fra Politiken været en del af enheden og fulgt patienter, pårørende og medarbejdere i den del af hospitalet, hvor lindring står over helbredelse. Artiklen er en del af en serie ”En værdig død”, hvor Politiken undersøger, hvordan livet ender. Palliativ Enhed har eksisteret siden 2013 og tilbyder lindrende behandling til patienter med livstruende eller uhelbredelig sygdom. Det er ikke kun fysisk ubehag som smerter og kvalme, der kan lindres. Angst, uro, tristhed og meningsløshed er emner, der ikke er fremmed for enhedens læger og sygeplejersker at tale med patienterne om. ”Man kan tage alverdens blodprøver og skanninger, men hvis man ikke taler med patienterne om, hvad de ønsker, nytter det ingenting. Man skal tale med dem. Og røre ved dem,” siger Johan Rendén i artiklen, som du kan læse i Politiken søndag d. 7. juli (kræver abonnement). Alle de nævnte patienter, pårørende og medarbejdere har givet samtykke til både tekst og billeder. Tak for åbenheden om et emne, det kan være svært at tale om.

JOHN ARBEJDER PÅ DANMARKS GLADESTE SKADESTUE Igen i år er sygeplejerske John Skytte trukket i Roskilde Festival-uniformen, en grøn vest med ordet ”Nurse”. Han arbejder til daglig på Akutmodtagelsen på Hvidovre Hospital, men hvert år bruger han flex eller feriedage for at være en del af det medicinske beredskab på Roskilde Festival. Her kan han ”snuse til det præhospitale i trygge rammer uden at behøve at skifte job” – ligesom han af og til oplever skader, han ikke ellers ser, fx særlige vred eller brud. Men med tyve års erfaring med intensiv sygepleje, er faglige udfordringer trods alt ikke det vigtigste for ham på festivalen. ”Jeg kan godt lide fællesskabet. Det er lidt en floskel, men vi er en stor familie, som kender hinanden fra tidligere år eller fra hospitalsverdenen,” siger John Skytte, som er en del af det mobile team, en slags udsendte fra festivalens ”skadestue”, som går rundt på pladsen. ”Vi taler med mange, når vi går rundt. Det kan være, en har ondt i sin finger, og en anden har brug for plaster eller hovedpinepiller. Andre får at vide, at det her skal de op på skadestuen med. Når alkohol går ind, kan det også handle om, at en er blevet forladt af sin kæreste, og så snakker vi lidt,” siger John Skytte. De første par år arbejdede John på selve ”skadestuen” på Roskilde Festival, som han kalder ”Danmarks gladeste skadestue”. ”Jeg har oplevet to patienter, som var sure. Resten er bare så glade og smilende, der er bare den der glæde. De vil have det godt og sjovt,” fortæller John Skytte. 

Hos os kan erfarne sygeplejersker komme på kompetenceudvikling, så de fortsat kan få ny viden i forhold til deres komplekse opgaver. Det gælder fx samarbejde og koordinering med kommunerne om det bedste forløb for den enkelte patient efter udskrivelse. ”Jeg synes, det var fantastisk. Det gav mig så meget, bl.a. hvordan man kan ændre ting, uden at det er oppefra og ned. Forløbet viste også, hvor vigtigt det er, at vi arbejder datadrevet, så der er en tydelig årsag til forandringen, og så vi kan måle på det,” siger Maria Heidemann fra vores lungemedicinske afdeling. Hun har været på forløbet sammen med sin kollega Emma Wæver Lorentzen. Siden eksamen tidligere på året har de sammen med to af deres kolleger prøvet en model af med en modtagesygeplejerske i hverdagen for at sikre den gode modtagelse - og senere udskrivelse - af patienten. De dage, der har været modtagesygeplejerske, bliver patienterne modtaget meget bedre, har de fået at vide af deres kolleger. For Emma var kurset en øjenåbner i forhold til bl.a. viden om kommunernes tilbud til patienter efter indlæggelse. ”Hver kommune har hver sine tilbud og hver sine kriterier for, hvilke patienter, der skal have hvilke tilbud. Det er vigtigt at vide, når vi forbereder patienten på udskrivelse. Kurset giver rigtig god indsigt i komplekse patientforløb og vidensdeling på tværs af afsnit og matrikler,” siger Emma. Læs mere om muligheden for kompetenceudvikling og Emma og Marias forløb via linket: https://lnkd.in/dfNvtA97 Irene Petrea Borup Lene Guldager Tina Holm Nielsen Ann Sofie Bach J.

”AT FÅ ANERKENDELSE FRA SINE KOLLEGER ER MEGET BETYDNINGSFULDT” Professor og overlæge Jens Bukh har netop modtaget KFJ-prisen for ”enestående præstationer inden for blandt andet lægevidenskaben”. Prisen blev uddelt på Københavns Universitet - University of Copenhagen den 20. januar. Jens Bukh opdagede for alvor virologien, da han startede i sit første job på Hvidovre Hospital, mens en ny virus florerede. Den virus fik siden navnet hepatitis C, som har været i centrum af Jens Bukhs forskning lige siden den spæde start. ”Jeg fik muligheden for at komme i et laboratorium for at lære det, der på det tidspunkt var ret nye laboratorieteknikker og fandt ud af, at virologi var enormt spændende,” siger Jens Bukh, som er meget stolt af at modtage prisen. ”Det er en stor anerkendelse af det arbejde, jeg har lavet, i forhold til at fremme diagnoser og behandling af hepatitis C-virus. Et arbejde, der gør, at vi nu kan kurere sygdommen. Men det her er også en pris, der uddeles af ens kollegaer på universitetet. Og at få anerkendelse fra sine egne kollegaer er meget betydningsfuldt,” siger Jens Bukh, som modtog den prækliniske KFJ-pris, mens klinisk professor Inge Marie Svane modtog den kliniske pris. Foto Max Emil Madsen/Københavns Universitet. Også tak til Københavns Universitet for portræt af Jens Bukh, som kan læses i sin helhed her: https://lnkd.in/dpDW6pvX

Det kræver et godt helbred at blive syg. Og nogle gange kræver det også, at man kan holde tungen lige i munden, når man efter en hospitalsindlæggelse også skal til genoptræning, til kontrol hos egen læge og måske har brug for hjemmehjælp. For nogen kan et sygdomsforløb føles som at falde mellem to, sommetider tre stole. ”Vi har allerede en helt masse tilbud både på hospitalet, hos egen læge og i kommunerne, men vi skal være bedre til at bruge tilbuddene på tværs. Så det handler ikke altid om at opfinde noget nyt, men om at lave nogle arbejdsgange, der gør patienten eller borgeren til omdrejningspunkt for behandlingen og ikke omvendt,” siger cheflæge på Afdeling for Ældresygdomme på Amager og Hvidovre Hospital, Martin Schultz. Derfor skal Amager Hospital i fremtiden fungere som et udviklingshospital, hvor forskellige løsninger for et mere sammenhængende forløb for patienter og borgere kan blive prøvet af. Til en idéworkshop mandag d. 24. juni mødtes forskellige sundhedsfaglige fra praktiserende læger, hospitaler, genoptræningsenheder, hjemmeplejen, psykiatrien, Akutberedskabet og mange flere for at tale om, hvordan Amager Hospital kan bruges til at udvikle meget bedre sundhedsforløb for borgerne. Læs mere her: https://lnkd.in/dBri6wMN

Kvinder er ikke bare små mænd - vi skal have langt mere forskning i kvinders sundhed NU! I dag har Region Hovedstaden lanceret et politisk borgerudvalg, som sætter fokus på kvindesygdomme. Det tager vores professor og overlæge Henriette Svarre Nielsen imod med åbne arme. Hun forsker nemlig selv i kvinders sundhed og har i årevis gjort sit for at få ørenlyd i debatten. Det fik hun i høj grad på Folkemødet, hvor hun bl.a. deltog i debatten ”Kvinders sundhed i frit fald”, som BioInnovation Institute havde inviteret til. Og høstede stort bifald. Henriette Svarre Nielsens hovedpunkter var bl.a.: - Kvinder har andre sygdomme end mænd. Alligevel fokuserer forskningen generelt på mænd uden at tage højde for forskellen. - Kvinder har det dårligere end mænd i længere tid, fordi behandling og medicin i høj grad er designet til mænd. - Hver 10. kvinde lider af endometriose. Det koster livskvalitet, sygedage og penge. - Fødsler, menstruationer og underlivsproblemer ses som noget naturligt, mange derfor ikke mener, vi behøver gøre noget ved. - Mange kvinder fejldiagnosticeres, for eksempel inden for hjertesygdomme. ”Vi mangler et center for kvindesundhed. Vi skal have mere innovation og flere virksomheder på dette område. Vi har verdens bedste registre i Danmark og rigtigt mange biobanker, der kan bruges i kombination, så vi har alle muligheder for at blive et foregangsland indenfor forskning i kvindesygdomme,” pointerede Henriette Svarre Nielsen. Henriette er professor hos os i samarbejde med Københavns Universitet - University of Copenhagen.

Fra 0 ansøgere til næsten fuldt besat! Da Afdeling for Hjertesygdomme for et par år siden havde svært ved at rekruttere sygeplejersker til deres ledige stillinger, kom hjælpen langvejs fra. Nærmere bestemt fra Iran og Nepal. ”Vi fik pludselig et boom af ansøgninger fra udenlandske sygeplejersker ovenikøbet med erfaring fra specialet. Mange af dem havde allerede været i Danmark i nogen tid og arbejdet som ufaglærte på plejehjem,” fortæller chefsygeplejerske Jette Beck Mieritz. Hun fik med hjælp fra hospitalets HR-afdeling de udenlandske sygeplejersker ind i først en 3-måneders kvalifikationsansættelse, som løb over i en 6 måneders evalueringsansættelse, som sygeplejersker, der er uddannet i et land uden for EU, Norge, Island, Liechtenstein eller Schweiz skal gennemføre for at opnår dansk autorisation. ”Vi har fastansat samtlige, der har været i evalueringsforløb hos os, og nu har vi stort set alle sygeplejerskestillinger besat,” siger Jette Beck Mieritz og tilføjer, at det uden tvivl har været et sats at ansætte medarbejdere med markant anderledes sproglig og kulturel baggrund. ”De havde fagligheden og kompetencerne med sig – og resten er de fuld gang med at lære og klarer det virkelig flot,” siger hun. Udover den daglige sproglæring med patienterne har de udenlandske sygeplejersker også fået intensiv undervisning i sundhedsdansk, hvor de lærer de mere klassiske hospitalsvendinger som ”vil du lægge dig op i sengen?” eller ”jeg måler lige dit blodtryk”. Og så er der alt det indimellem, der også skal læres. Hvordan samarbejder man med andre faggrupper? Hvordan er den primære sektor bygget op? Og hvad går en fredagsbar ud på? Læs mere her: https://lnkd.in/d43dTeX8

"Sygeplejersker tager ansvar for plejen, men de kan ikke nå det hele, og for mange sygeplejersker er derfor ramt af utilstrækkelighedsfølelse, når de går hjem fra arbejde. Det er skidt, både for sygeplejerskerne selv - og for patienterne. Derfor er der brug for en ny organisering af plejen i fremtiden".  Det var budskabet fra vores hospitalsdirektør, Birgitte Rav Degenkolv, da hun deltog i Dansk Sygeplejeråd (DSR)s debat "Hvem skal lede sundhedsvæsnet" på Folkemødet. "Sygeplejerskerne udgør en hovedhjørnesten i plejen, og det skal de blive ved med, men måske skal de i fremtiden også tage flere teamledelsesopgaver og koordinerende roller i det daglige arbejde med patienterne", sagde Birgitte Rav Degenkolv.     "Flere faggrupper er nødvendige og vigtige på hospitalerne og samarbejde på tværs af fagligheder er essentielt. Det gælder i afdelingerne - og også i direktionerne. I direktionen på Amager og Hvidovre Hospital sidder vi også både en læge, to sygeplejersker og en djøf'er. Vi behøver ikke se ens på alt, men det er faktisk en styrke. Der er brug for mange fagligheder og mange perspektiver på et hospital, og det bliver endnu vigtigere i fremtiden". I debatten deltog også professor i sundhedsledelse- og politik ved Syddansk Universitet - University of Southern Denmark, Mickael Bech, kommunaldirektør i Bornholms Regionskommune, Sine Sunesen, sundhedsfaglig direktør i Danske Regioner - Danish Regions, Helene Bilsted Probst, Seniorforsker, PhD, sygeplejerske, Aalborg Universitetshospital og det Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, AAU, Aalborg, Hanne Mainz og forkvinde for Lederforeningen i Dansk Sygeplejeråd (DSR), Irene Charlotte Hesselberg. Forkvinde i Dansk Sygeplejeråd (DSR), Dorthe Boe Danbjørg, var rorgænger på debatten.

Ny professor er Danmarks yngste på sit felt 🥇 🔬 Han drømmer om at kunne forebygge inflammatoriske tarmsygdomme – og indtil da at optimere behandlingen markant. Og nu kan Johan Burisch sætte yderlige skub i sine forskningsmål som nyslået professor i gastroenterologi i Gastroenheden Hvidovre Hospital og på Københavns Universitet - University of Copenhagen. Med sine 39 år er han den yngste professor på sit felt i Danmark. Gastroenterologi omfatter sygdomme i fx tarmsystemet, og Johan Burisch’ forskning zoomer ind på inflammatoriske tarmsygdomme, som 58.000 danskere lider af. Det er uforudsigelige sygdomme, hvor nogle forløb er milde, mens andre medfører nedsat livskvalitet, sygefravær og social isolation. Der er dog sket en positiv udvikling i de senere år, men Johan Burisch og hans forskerhold stiler imod at kunne tilpasse behandlingen til den enkelte og kunne forudsige sygdomsforløbene bedre - foruden det helt ambitiøse mål: forebyggelse. En vigtig inspirationskilde for Johan Burisch var hans morfar, den internationalt anerkendte og nu afdøde gastroenterolog Povl Riis. ”Da jeg var barn, tænkte jeg, at han måtte være det klogeste menneske i verden, og jeg ville være som ham, så det er på grund af ham, jeg blev læge,” fortæller Johan Burisch, som også nævner cheflæge Inge Nordgaard-Lassen, professor Flemming Bendtsen og ikke mindst professor – og mentor – Pia Munkholm, som vigtige støtter i hans karriere. Læs meget mere om Johan Burisch her: https://lnkd.in/dtYt-8X2 Copenhagen IBD Center