HITSA A/S

HITSA A/S

Produktion af møbler og boligudstyr

Kolding, South Denmark 1.467 følgere

WE SUPPLY OUTDOOR SPACES

Om os

HITSA forsyner og forskønner byens rum med inventar af høj kvalitet. HITSA har i 30 år produceret inventar til byrum og parker i samarbejde med arkitekter og kommuner. Vi bestræber os på at fremstille design, som komplementerer omgivelserne og skaber merværdi - også flere år frem. Hos HITSA vægter vi kvalitet højt. Derfor er alle vores produkter fremstillet af solide materialer, så de kan holde til at blive brugt, samt modstå vind og vejr. Alle vores produkter bliver produceret og sendt ud fra vores fabrik i Kolding.

Websted
https://hitsa.dk/
Branche
Produktion af møbler og boligudstyr
Virksomhedsstørrelse
51-200 medarbejdere
Hovedkvarter
Kolding, South Denmark
Type
Privat
Grundlagt
1984
Specialer
Specialløsninger til byrum , Cykelstativer , Bænke og borde, Bydesign , overdækninger , Cykelisme, Design, Outdoor Design, Urban Design, Industrielt Design, Landskabsdesign, Møbler og Landscape design

Beliggenheder

  • Primær

    Albuen 37

    Kolding, South Denmark 6000, DK

    Se ruten

Medarbejdere hos HITSA A/S

Opdateringer

  • Se organisationssiden for HITSA A/S, grafik

    1.467 følgere

    Nu kan du trække flere cykelturister til og tilbyde bedre forhold for cykelpendlere. Vi lancerer BORCH cykelservicestation, et nyt produkt i BORCH-serien. Med cykelservicestationen kan cyklister udføre småreparationer på ruten. Skab et godt cykelstop ved at kombinere cykelservicestationen med BORCH ladestander til elcykel og BORCH luftpumpe. BORCH cykelservicestation er nem at anvende. Cyklen hænges op i en god højde, og de mest almindelige cykelværktøjer er lige ved hånden. Designet er tiltalende med mulighed for farver, og der er tænkt på at tyverisikre værktøjet, undgå ridser på cyklen og meget mere. Mange unge bruger cyklen som transportform, men har ikke investeret i værktøj – giv dem en cykelservicestation på banegården eller uddannelsesstedet. For de cyklister, som selv har værktøj med på turen, tilbyder BORCH cykelservicestation en god arbejdsplads med ophæng. Hele BORCH-serien, som er designet af VE2, er skabt til at fremme cyklisme med dansk kvalitet og håndværk. Se nærmere på BORCH cykelservicestation her: https://lnkd.in/dagsciYE #cyklisme #pedalkraft #danskdesign

    • Cykelservicestation fra HITSA
    • cykelreparationsstander værktøj
    • Reparation af cykel ved cykelservicestander
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
      2
  • Se organisationssiden for HITSA A/S, grafik

    1.467 følgere

    Er du klar til nye udfordringer? Nu har du mulighed for at arbejde i en af Nordens førende virksomheder indenfor byrumsinventar. Hos HITSA A/S i Kolding søger vi en mødestabil medarbejder til vores økonomifunktion. Du vil blive en del af en velfungerende økonomiafdeling på i alt 4 medarbejdere. Vi arbejder selvstændigt og sætter pris på en uformel omgangstone, herudover er åbenhed og faglig sparring en vigtig del af vores hverdag. Se jobbet her https://lnkd.in/eAd_6_cp #jobopslag #kolding #nyeudfordringer

    • jobopslag - HITSA søger økonomimedarbejder
  • Se organisationssiden for HITSA A/S, grafik

    1.467 følgere

    Vi har en salgskonsulent, som er villig til at gøre meget for et godt projekt. Også hvis det er at tage klatreudstyr på og læne sig ud fra taget af en tre etager høj bygning for at få et godt foto. Søren Møhlenberg er salgskonsulent i HITSA, men han er også certificeret klatreinstruktør. Han har stået for salget af borde, bænke og solstole til gårdrummet her, som hører til Apotekergården, Aarhus Universitetshospital. Efterhånden som møblerne blev monteret, syntes Søren, at det kom til at se ret fantastisk ud – og at det bedste billede ville være det, man kunne tage oppefra. Man må ikke flyve med drone over hospitalet, så billedet skulle tages fra bygningens tag. ”Man skal selvfølgelig sikres, når man går på sådan et tag. Der går liner på tværs, som man skal spændes til. Så jeg sendte afdelingen mit klatrebevis og fik lov at gå derop og sikre mig med mit eget klatreudstyr. På et tidspunkt måtte jeg lige hænge lidt skråt ud over kanten, men det er jeg jo vant til,” fortæller Søren. ”Der er noget smukt ved cirkelformer, og det synes jeg, man kan se rigtigt tydeligt på billederne,” tilføjer han. Møblerne er FJORDPARK solstole og MAJA Q bænke med specialdesignede ryglæn og borde. De ansatte kan holde pause, spise frokost og tale sammen i gården. Vi håber, at de bliver rigtig glade for det nye gårdrum og siger tak for muligheden for at få nogle helt særlige billeder :) #gårdrum #urbanfurniture VE2

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Se organisationssiden for HITSA A/S, grafik

    1.467 følgere

    En rigtig god anledning til at blive klogere på Dark Sky og belysning af byrummet, og få et kig bag kulisserne i både HITSA og Lampas produktionsfaciliteter i Kolding. Tilmelding via Meet2Build - netværk med fokus

    Se organisationssiden for Lampas Danmark, grafik

    1.004 følgere

    Har du meldt dig til vores event om byrumslys og lysforurening den 12. september? Ellers kan du nå det endnu. Tag bare en kollega med. Lampas sætter fokus på Dark Sky og hvordan du undgår lysforurening torsdag den 12. september sammen med Meet2Build - netværk med fokus. ”Jeg glæder mig til at vise, hvordan vi producerer lamper, og vi er i fuld gang med forberedelserne,” siger salgschef i Lampas, Henrik Dejbjerg, som her ses med Dark Sky-certificerede NYE og ANTO lamper, ”Vi kan se, at der er stor interesse for at skabe en byrumsbelysning med tryghed og sikkerhed og samtidig tage hensyn til flora og fauna. Det bliver en spændende dag, og jeg tror, der opstår mange gode snakke.” Du kan opleve forsker, lysdesigner og arkitekt Mette Hvass fortælle om sin forskning i oplevet tryghed i forskellige belysninger i byen og på landet. Og du får et kig ind i produktionen af lamper og byrumsinventar på HITSA A/S og Lampas her i Kolding. Tilmelding er gratis for fagfolk og sker hos Meet2Build her: https://lnkd.in/dhSSgC7r⁠ Arrangementet afholdes:⁠ 🗓 Torsdag, den 12. september⁠ ⏰ 14.30 - 17.30 ⁠ 📍 Lampas, Platinvej 43, 6000 Kolding⁠ #byrumslys #lysforurening #darksky #lampas #hitsa #byrumsinventar #netværk #meet2build

    • Showroom hos Lampas i Kolding med Lamper designet af VE2
  • Se organisationssiden for HITSA A/S, grafik

    1.467 følgere

    HITSA-koncernen har opnået gode resultater for mennesker og miljø i 2023. Der er også stadig meget at arbejde med på bæredygtighedsområdet i fremtiden. Det viser årets CSR-rapport, som nu er klar. Miljømæssigt var der igen fremskridt i 2023. HITSA har brugt mindre gas, el, benzin og diesel, og CO2-udledningen er faldet igen - med 10% i forhold til 2022. På social bæredygtighed har det været et mere stille år, hvor vi har revideret vores mål og nået dem. ”Jeg er meget tilfreds med årets resultater, og jeg tror også, at vi kan reducere mere i fremtiden. Vi arbejder ambitiøst videre med at tage ansvar for, hvordan vi påvirker mennesker og miljø,” siger administrerende direktør i HITSA, Henrik Andersen. I fremtiden vil HITSA-koncernen arbejde på at reducere CO2, energiforbrug og affald yderligere og øge vores sociale bæredygtighed, fortæller bæredygtighedsansvarlig Josephine Husted Jespersen. ”Vi udvider CO2-regnskabet til at omfatte Scope 3, og vi går i gang med livstidscyklusanalyser for udvalgte produkter for HITSA og Lampas. Det vil give os data og viden til flere indsatser. Vi kan for eksempel gå i dialog med vores leverandører om materialer, vi kan designe med mindre spild og mange andre ting,” siger hun. ”I 2024 starter vi et projekt om spild af træ. Her går vi sammen på tværs af virksomheden – snedkeri, konstruktion og Supply Chain – for at analysere årsager og finde tiltag. Det bliver et spændende projekt,” siger Josephine. Josephine ser også frem til sammen med resten af CROWD-koncernen, som HITSA er en del af, at arbejde med SBTi (Science Based Target initiative) om at nedbringe CO2-udledningen. Læs mere om årets CSR-resultater – fra affald til arbejdsulykker – her: https://lnkd.in/dtWjPaa Rapporten dækker hele koncernen, det vil sige Lampas og HITSA i Danmark, HITSA AB i Sverige og VT East Sia i Letland. Rapporten er i år opdelt i E, S og G (Environmental, Social og Governance) som en forberedelse til, at CROWD - Creators of the Outside World skal rapportere efter CSRD-direktivet fra 2025. #CSR #ESG #sustainability

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Se organisationssiden for HITSA A/S, grafik

    1.467 følgere

    Vores KNARREBORG overdækning med HH20 BIG cykelstativer er blevet kåret til Bedste Cykelparkering i Aalborg Kommune i 2024! Det er vi utroligt glade over at høre. Cykeloverdækningen er leveret med sedumtag og byder ’grønne detaljer ind i byrummet’. Tillykke til cyklisterne i Aalborg og til KANT kontorbygningen, BY LAND ApS, Gartner & Co A/S og A. Enggaard A/S.

    Se organisationssiden for A. Enggaard A/S, grafik

    17.306 følgere

    𝗡𝘆 𝗰𝘆𝗸𝗲𝗹𝗽𝗮𝗿𝗸𝗲𝗿𝗶𝗻𝗴 𝗽𝗿æ𝗺𝗶𝗲𝗿𝗲𝘀 𝗮𝗳 𝗖𝘆𝗸𝗹𝗶𝘀𝘁𝗳𝗼𝗿𝗯𝘂𝗻𝗱𝗲𝘁 𝗶 𝗔𝗮𝗹𝗯𝗼𝗿𝗴 Cyklistforbundet, som arbejder for at skabe gode vilkår for cyklister i hele Danmark, har for første gang præmieret den bedste cykelparkering i Aalborg Kommune, der udmærker sig som en god parkeringsmulighed for områdets cyklister 🚲 Hos A. Enggaard glæder vi os over, at den nyligt færdiggjorte cykelparkeringsplads, som tilhører kontorbygningen KANT på Østre Havn, er blevet præmieret for en indbydende og overdækket moderne cykelparkering, der bringer grønne detaljer ind i byrummet. Cykelparkeringen er blevet til i samarbejde med BY LAND ApS, Gartner & Co A/S og HITSA A/S og bruges allerede flittigt af medarbejdere fra EY, Jyske Bank og Det Nordjyske Mediehus, som har deres daglige gang i kontorbygningen. 

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Se organisationssiden for HITSA A/S, grafik

    1.467 følgere

    Onsdag talte vi om bæredygtighed med borgmester Knud Erik Langhoff, kommunaldirektør Merete Dissing og direktør i Business Kolding Morten Bjørn Hansen. Der blev blandt andet snakket om, hvordan vi som mellemstor produktionsvirksomhed startede arbejdet med bæredygtighed for 4 år siden. Og hvordan det var en praktikant fra en af byens uddannelsesinstitutioner, Designskolen i Kolding, som var med til at udarbejde bæredygtighedsstrategien. De tre gæster fik en rundtur i produktionen og så blandt andet vores to svejserobotter, træværkstedet, og hvordan vi laver håndsamlede lamper på Lampas. Vi siger tak for besøget! Vi håber, at det gav brugbart input til arbejdet med erhvervsudvikling og bæredygtighed i Kolding Kommune. #erhvervsliv #bæredygtighed #kolding

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Se organisationssiden for HITSA A/S, grafik

    1.467 følgere

    Vores skraldespande bliver bemærket. Se her, hvordan Århus Stiftstidende fortæller om udskiftningen fra gamle plastictønder til specialdesignede stålskraldespande fra HITSA. Vi har produceret M STABIL skraldespanden i mange år. Den er egentlig bare et godt, gammeldags sækkestativ. Fornylig har vi opgraderet og forbedret den, og Aarhus Kommune har, som du kan se i artiklen, fået den i en udgave, der er ekstra tilpasset. For eksempel kan du smide skrald i skraldespanden uden at røre ved den. Vi håber, at borgerne i Aarhus får rene, pæne og affaldsfri strande med vores skraldespande. Og skulle du mangle en danskdesignet skraldespand til din strand, park eller by, så tjek hele vores udvalg på hitsa.dk.

    Fra plastic-rædsel til designer-skraldespande: Bellevue og Moesgård Strand får et ansigtsløft

    Fra plastic-rædsel til designer-skraldespande: Bellevue og Moesgård Strand får et ansigtsløft

    stiften.dk

  • Se organisationssiden for HITSA A/S, grafik

    1.467 følgere

    Tillykke til Omar Osman, som er ny teamleder i snedkeriet i HITSA. Han står nu i spidsen for snedkeriets tre medarbejdere og skal blandt andet optimere produktionsprocesser i afdelingen. ”Min opgave bliver at styre og optimere flowet. Vi er i gang med at gennemgå hver enkelt produkts vej gennem snedkeriet fra start til slut for at se, om vi kan gøre det smartere. Første produkt var Københavnerbænken, hvor vi blandt andet kunne lægge to processer sammen til en. Og for Klara bænken har vi kunnet halvere produktionstiden i snedkeriet,” siger Omar. ”Jeg er glad for muligheden for at tage ansvar for snedkeriet. Jeg kan lide at arbejde med de komplekse maskiner og med processerne,” siger han. Omar er uddannet maskinsnedker og CNC-programmør. I snedkeriet er det blandt andet 3- og 5-aksede CNC-fræsere, han skal få mest muligt ud af. Han rykker til stillingen som teamleder efter et halvt år i HITSA. Snedkeriet står for bearbejdning af alt træ til møbler, overdækninger, skraldespande mv. i HITSA. #nyrolle #nytjob #teamleder #byrumsinventar

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Se organisationssiden for HITSA A/S, grafik

    1.467 følgere

    Der blev sparket dæk og spist kage, da cykelholdet mødtes til kick off på Vi Cykler Til Arbejde. Det er sundt at cykle, og det hænger supergodt sammen, at vi som producent af cyklismeprodukter deltager i kampagnen. Og når vi nu går i gang med at regne vores CO2-udledning i Scope 3 ud, tæller medarbejdernes transport til og fra arbejde med i regnskabet. Men det vigtigste er jo noget helt andet. Hvem vinder flest trofæer? Hvem cykler flest gange og vinder vandrepokalen? Det blev der snakket om på dagens kick off! Vi er 16 kolleger på holdet, og vi cykler med total kampgejst og holdånd hele maj måned 😊 #vicyklertilarbejde #pedalkraft #cyklisme

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede

Tilsvarende sider