Det er et stort problem for landets mest sårbare borgere, at Danske Bank er ene om at tilbyde en betjent kontantkasse i både Aarhus og København, hvor sidstnævnte for nylig blev flyttet fra knudepunktet Nørreport Station og til Brønshøj. Det siger jurist Maja Løvbjerg Hansen, direktør i Stenbroens Jurister, der er en specialiseret retshjælp for hjemløse, narkomaner og andre særligt udsatte. Hun bakkes op af en afrapportering fra et partnerskab med deltagelse af flere ministerier, bankernes interesseorganisation Finans Danmark og repræsentanter for flere sårbare grupper. ”De (udsatte borgere, red.) har så voldsomme psykiske lidelser eller kognitive funktionsnedsættelser, at de ikke kan benytte pengeautomater. Det svarer til at bede en mand uden ben om at gå op på fjerde sal og hente sine ydelser. Det kan ikke lade sig gøre,” siger Maja Løvbjerg Hansen. Læs mere hos FinansWatch (DK).
FinansWatch (DK)
Medieproduktion
København, Hovedstaden 27.115 følgere
Danmarks førende erhvervsmedie om finanssektoren.
Om os
FinansWatch leverer troværdige, uafhængige og aktuelle nyheder om virksomheder og personer i den finansielle sektor. FinansWatch dækker store og små historier, når de breaker, indhenter de hurtige kommentarer og laver de dybdegående artikler. Vi skriver om pengeinstitutter, pensionskasser, forsikringsselskaber, realkreditinstitutter, kapitalforvaltere samt følger de hyppige politiske og regulative bevægelser. Vi tror på, at den bedste journalistik bliver lavet af folk, der ved, hvad de skriver om. Og vores ambition er at levere uafhængig, kritisk og fair finansjournalistik – hver eneste dag. Da vi har ambitioner om at levere kvalitetsjournalistik, kræver det abonnement at læse en del af artiklerne på FinansWatch. Læs mere på vores hjemmeside, hvis din virksomhed ønsker et abonnement på FinansWatch.
- Websted
-
http://finanswatch.dk/
Eksternt link til FinansWatch (DK)
- Branche
- Medieproduktion
- Virksomhedsstørrelse
- 11-50 medarbejdere
- Hovedkvarter
- København, Hovedstaden
- Type
- Privat
- Grundlagt
- 2010
- Specialer
- Uafhængig, kritisk og fair finansjournalistik og journalistik om pengeinstitutter, pensionskasser, forsikringsselskaber, realkreditinstitutter og kapitalforvaltere
Beliggenheder
-
Primær
Rådhuspladsen 37
København, Hovedstaden 1550, DK
Medarbejdere hos FinansWatch (DK)
Opdateringer
-
Virksomheder skal være påpasselige med at drukne relevant information i bunker og atter bunker af data, når de første allerede i dette regnskabsår skal begynde at indsamle og offentliggøre bæredygtighedsdata i henhold til det nye CSRD-direktiv fra EU. Sådan lyder opfordringen fra danskernes tvungne pensionskasse, ATP, i et brev til selskaberne i investeringsporteføljen. I stedet skal selskaberne holde sig til de væsentligste datapunkter og fokusere på at lave præcise og fyldestgørende rapporter på de områder. Det er nemlig ikke et krav for virksomhederne at rapportere på alle punkter. ”Vores budskab er, at der ikke er nogen årsag til at overimplementere fra start, hvis det ikke har nogen værdi. Man skal ikke bare drukne de relevante tal i alle mulige andre datapunkter,” siger Mikkel Svenstrup, investeringsdirektør i ATP, til FinansWatch.
ATP advarer: Undgå at drukne værdifuld viden i lavine af ESG-data
finanswatch.dk
-
Pensionsmægleren APC Forsikringsmæglere A/S har fået hul igennem til potentielt 12.000 personer med en ny aftale, som selskabet har indgået med brancheorganisationen Merk, der repræsenterer godt 700 virksomheder inden for bl.a. mode og design. APC har historisk slået sig op på salg til privatkunder, men aftalen med Merk skal bl.a. ses som et udtryk for APC’s ambitioner på erhvervsområdet, som for alvor blev sparket i gang ved indgangen til 2024, og som skal bidrage til mæglerens vækstambitioner. ”Den her aftale er mere bannerfører for, at vores erhvervsben også giver mening – ikke kun for os, men også for foreningerne. Det er ekstra til vores vækstambitioner,” siger Thomas Siebert, salgsdirektør hos APC.
Pensionsmægler sætter streg under nyt forretningsben med aftale om erhvervskunder
finanswatch.dk
-
Efter en ny rentesænkning har Danske Bank markedets laveste boligrente. Det viser en opgørelse fra FinansWatch. Privatkundechef Mark Wraa-Hansen fremhæver i en meddelelse, at Danske Bank har et ”rigtig attraktivt” tilbud til kunderne på tværs af den daglige økonomi.
Danske Bank skruer op for priskrig på boliglån
finanswatch.dk
-
Nordea erklærer sig parat til at se på danske opkøb, da forudsætningerne for at kunne købe andre banker er blevet væsentligt bedre under den nye Totalkredit-aftale, som 41 danske banker er omfattet af. Sådan lyder meldingen fra landechef Mads Skovlund Pedersen. Læs mere i FinansWatch (DK)
Nordea melder sig klar til opkøb i Danmark: "Nu er spillepladen ændret"
finanswatch.dk
-
Hjemmearbejde kan ikke erstatte fysisk fremmøde, og derfor vil landets finansielle virksomheder have, at deres ansatte bruger det meste af deres arbejdstid på kontoret. Sådan lyder det samstemmende fra en række direktører i landets store og mellemstore finansielle virksomheder. ”Hvis man ikke sørger for, at medarbejderne møder hinanden, så bliver de erfarne aldrig udfordret, og de unge bliver aldrig oplært,” siger Anders Hestbech, der er adm. direktør i Købstædernes Forsikring Forsikring, hvor hjemmearbejde fortsat er en mulighed, men hvor de ansatte skal bruge mere tid på kontoret end hjemme. I artiklen kan du også høre fra Bård Grande fra Alm. Brand, Iason H. Johannessen fra Gjensidige, Else Guldager fra Sydbank og Helle Lund Gregersen fra Middelfart Sparekasse.
Finansvirksomheder vil have ansatte til at bruge mest tid på kontoret
finanswatch.dk
-
Investeringsforeningen Great Dane Invest, der blev stiftet som et opgør mod dyre omkostninger i bankerne, har krydset en milepæl med 1 mia. kr. under forvaltning. ”Vi havde gerne krydset 1 mia. kr. for længe siden, men når man ikke betaler nogen for at sælge vores beviser, så kræver det hårdt arbejde. Nu begynder vi at se resultaterne af vores indsats, og vi har ambitioner på meget mere,” siger Thomas Bastrup. Thomas Bastrup har en fortid i Sparinvest ligesom foreningens to øvrige porteføljemanagere, Jacob Loiborg og Henrik Lind-Grønbæk.
Kapitalforvalter krydser 1 mia. kr. under forvaltning
finanswatch.dk
-
Et salg af Domus Forsikring har vist sig at være sværere end ventet. Sådan lyder det fra formand Søren Boe Mortensen, et halvt år efter at han annoncerede, at plan a var at sælge forsikringsselskabet, der er under afvikling efter konkursen i det nærtbeslægtede agentur Frida Forsikring. ”Jeg havde ikke på noget tidspunkt tænkt, det var nemt, men jeg havde håbet på, at det kunne lade sig gøre i løbet af det seneste halve år. Det har desværre vist sig ikke at være tilfældet,” siger formanden til FinansWatch. Han understreger, at et salg ikke er skrinlagt til fordel for en afvikling af selskabet, der har været plan b. ”Men det ser sværere ud end for et halvt år siden, og vi er ikke nået i mål med noget,” siger han.
Amputeret forsikringsselskab nedtoner salgsplaner
finanswatch.dk
-
I Gjensidiges danske domicil sidder masser af skadebehandlere og aktuarer. Der sidder underwritere og it-folk i hobevis og medarbejdere i kundesupport og produktudvikling. Men på fjerde sal i glasbygningen i den københavnske Sydhavn sidder også en lille gruppe ansatte, som udfører et job, der ved flere lejligheder har skabt debat, men som bliver udført for noget helt andet end ussel mammon, selvom opfattelsen af og til kan være en anden. ”Vi bliver lynhurtigt skudt i skoene, at vi bare arbejder for det store, stygge selskab med alle millionerne og de mange aktionærer i ryggen, og det gør alligevel ikke noget at snyde dem. Jeg vil gerne afmystificere det,” siger Hans Erik Nordby Rasmussen. Han er chef for udredning i den danske del af Gjensidige. Han leder afdelingen, som tæller i alt seks ansatte, der arbejder som efterforskere, eller udredere som det hedder i forsikringsverdenen, i Gjensidige, og som alle har en baggrund i politiet. Afdelingens opgave er at efterforske mulig forsikringssvindel begået mod den nordiske forsikringkoncerns danske forretningsben. Læs mere hos FinansWatch (DK).
Tidligere politibetjent efterforsker forsikringssvindel: "Vi bliver nødt til at lave det, vi laver"
finanswatch.dk
-
Det er tidlig morgen hos Finansforbundet, og diktafonen kører på højtryk for at få det hele med. Jakob Thorgaard har været oppe før solen – flere gange om ugen pendler han til og fra hjemmet i Aarhus for at være en del af hverdagen hos Finansforbundet i det indre København. Der er dog ingen træthed at spore hos ham. Ansigtet lyser af energi, og hver eneste sætning, der kommer ud af hans mund, er fyldt til randen – med engagement, holdninger, livsfortællinger og gejst. ”Jeg har det sådan, at der skal være fart på – der skal bare ske rigtig meget,” siger Jakob Thorgaard. For et år siden satte han sig i stolen som næstformand for Finansforbundet, og det er et hverv, han har varmet op til i flere år. ”Som politisk valgt kræver det, at man har et bagland bag sig. Man kommer ikke bare ind fra gaden og får sådan et hverv,” siger Jakob Thorgaard.
Faderens tidlige død har sat livet på spidsen for næstformand i Finansforbundet
finanswatch.dk