Energinet

ALGORITMEN LÆSER VEJRUDSIGTEN, SÅ VI FÅR MERE STRØM I LEDNINGERNE 🔢⚡ Når luftledninger bliver varme, hænger de mere. Og på en solrig og vindstille dag ville de hurtigt blive overbelastet, hvis vi 'skruer helt op' for strømmen. Derfor har temperaturen betydning for, hvor meget strøm vi kan sende gennem ledningerne. I Energinet har vi udviklet en algoritme, der vurderer præcist, hvor meget strøm der kan ledes igennem, uden at det går ud over elforsyningssikkerheden. På den måde udnytter vi transmissionsnettets kapacitet så effektivt som muligt.

ELFLUENCEREN VIL GØRE DIT ELFORBRUG GRØNNERE OG BILLIGERE… ⚡💚💰 …og han bruger åbne Energinet-data til det. ”Jeg bruger meget tid på at tjekke elpriser, men det er et overgangsfænomen. En dag vil min vaskemaskine være klog nok til at råbe ad mig, når strømmen er billig og grøn, og bede om at blive startet. Men indtil da er jeg nødt til aktivt at følge med i, hvornår strømmen er billig, og flytte mit forbrug til de perioder.”  Sådan siger Henrik Møller Jørgensen, der nok interesserer sig mere for elforbrug og elmarked end de fleste. Han kalder sig selv ’elfluencer’ og driver bloggen 'Grønnere Elforbrug'. Her dykker han ned i elmarkedet og deler ud af spare- og klimaråd til sine 38.000 følgere på Facebook og de mange besøgende på bloggen. Hans viden er populær i en tid, hvor vi i stigende grad forholder os til vores elforbrug og gerne vil være fleksible og elektrificere så meget af vores energiforbrug som muligt. Af både økonomiske og grønne grunde.   ”I starten var jeg nok mest en del af en subkultur for elbilister, men nu er det mennesker fra hele samfundet, der følger med i elpriserne,” siger han. For at kunne drive et hobbyprojekt, som Grønnere Elforbrug er, kræver det en masse passion og interesse for emnet – og et godt netværk af ligesindede, der bidrager med indhold.   Men en stor del af arbejdet handler faktisk om data – i store mængder. Om vejr og vind – og energisystemet. En del af den data kommer fra Energinets åbne datasæt.  Langtidsprognoser for sandsynlige elpriser den næste uge er normalt mest efterspurgt på bloggen. Hver dag forudsiger Henrik Møller Jørgensen elpriserne en uge frem ved at kombinere energidata og vejrprognoser.  Jeg kan slet ikke lave mine prognoser uden for eksempel EnergiDataService,” siger Henrik Møller Jørgensen.   Faktisk er han så begejstret for de frie data, at han har sendt et takkebrev til Energinet – og dem han ellers henter frie data hos. Her skriver han blandt andet: ”Jeres data bidrager på den måde til at fremme den grønne omstilling, idet mine følgere kan tilpasse deres elforbrug til tidspunkter, hvor CO2 udledningen er ugens laveste. I Danmark har vi CO2 udledninger der svinger fra under 20 til over 300 g/kWh på en uge. Med mine følgeres indsats flyttes der elforbrug, der sparer tusinder af tons CO2 årligt.” Henrik Møller Jørgensen ser frem til den dag, hvor vaskemaskinen selv beder om at blive startet – eller allerhelst starter selv. Men indtil da kan en elprisprognose for en uge frem gøre underværker. ”Mit mål er egentlig at få almindelige mennesker til at flytte deres forbrug uden alle mulige smarte enheder, men kun ved hjælp af priserne.”  https://lnkd.in/dNjUceQQ 

390 TONS PÅ TUR I NATTEN 🐘⚡ To store transformere blev forleden sejlet ind på Hvide Sande Havn og kørt med lastbiler til 400 kV højspændingsstationen Idomlund ved Holstebro. Dermed nåede et af Energinets store projekter endnu en milepæl. Ved Vestkysten er Energinet i gang med at etablere de elektriske anlæg på land, som skal koble den kommende THOR havvindmøllepark til elnettet. Det er Danmarks hidtil største havvindmøllepark med en kapacitet på 1000 MW.  Det er her fra Idomlund, at strømmen fra havvindmølleparken skal ledes videre ud i landet. De to transformere på højspændingsstationen skal sørge for at transformere energien, strømmen og spændingen, fra vindmølleparken videre ud i transmissionsnettet og ud til forbrugeren. Transformerne blev leveret af Siemens Energy fra en fabrik i Kroatien og kom ind på havnen i Hvide Sande, hvor mandskab stod klar til at tage imod de 195 tons tunge transformere.  Herefter foregik selve transporten fra Hvide Sande til Holstebro på lastbil om natten – da det kun var muligt at få køretilladelse på den tid af døgnet. En strækning på omkring 60 km med en hastighed på 10-15 km/t.  Nu er leverandøren i gang med at færdigmontere de store transformere på stationen, hvor Energinet til sidst bistår med at påfylde dem med transformer-olie. Enhederne ender med en færdig vægt på over 300 tons hver. Energinets del af arbejdet med Thor står færdigt i starten af 2025. Læs mere om projektet her: www.energinet.dk/thor 📷 Port of Hvide Sande og Energinet. På de tre billeder fra Hvide Sande Havn kan du se selve losningen af den ene transformer. På de øvrige billeder ses transformeren, efter den er landet i Idomlund.

GASNETTET FYLDER 40 - JØRN VAR MED FRA STARTEN 🎈4️⃣0️⃣🎂 I dag er det 40 år siden, at Dronning Margrethe drejede på hanen til det, der dengang var DONGs nye gasnet. Fra 1. oktober 1984 løb dansk naturgas fra Nordsøen ud til forbrugerne. Jørn Gade var en ung fyr på 22 år, der var blevet ansat på Dansk Olie og Naturgas' station i Egtved. Egentlig var han automekaniker på det lokale værksted, hvor han ordnede DONGs biler, faldt i snak med de ansatte fra DONG - og senere selv blev én af dem. ”Det lød jo spændende, det de gik og lavede. Jeg kom fra et meget lille firma, så det var stort at komme herud og blive ansat ved et landsdækkende firma. I den første tid herude læste vi en masse manualer for at få indsigt i gassystemet. Nogle af dem, der var ansat før mig, havde været i Tyskland på et uddannelsesforløb, og så var tanken, at de skulle lære os andre op. Gasnettet var Danmarks største anlægsprojekt på det tidspunkt, så det var virkelig fascinerede at blive en del af,” fortæller Jørn Gade, der nu har arbejdet på stationen i Egtved i mere end 40 år. Han husker tydeligt den officielle indvielse, hvor Dronningen åbnede for sluserne – og særligt den efterfølgende medarbejderfejring.  ”Vi blev inviteret på Hjerting Badehotel, og Jesper Klein stod for underholdningen. Det var sjovt for en 22-årig,” siger Jørn. I dag er det Energinet, der ejer og driver gasnettets transmissionsnet. På mange måder har systemet ikke ændret sig, men på andre områder har det ændret sig meget i de 40 år. ”Meget af grejet er jo det samme, som det vi lagde i jorden for 40 år siden. Det er imponerende, at du har et anlæg, der er mere end 40 år gammelt og er i så god stand. Selv om mange af rørene er de samme, så er indholdet det ikke. Der er en stor andel biogas i i dag, og det skal i mange tilfælde trykkes fra distributionsnettet til transmissionsnettet. Det bliver vi bedre og bedre til, men vi kan ikke bare køre til udlandet og få gode løsninger. Vi er tværtimod nogle af dem, som andre lande kigger mod, fordi vi er langt fremme. Samtidig har vi fået Baltic Pipe, som stiller andre krav igen til vores organisation. Så det er noget helt andet end for 40 år siden,” fortæller Jørn Gade. 

DER ER INGEN MANUAL TIL GRØN OMSTILLING ➗📗 ➕💡 Energinet skal skabe et 100% grønt energisystem, og det skal gå stærkt. I den slags tilfælde ville det være rart med en manual, der viser den sikre vej mod endemålet. Men den manual findes ikke – og den kommer nok aldrig til at eksistere. Udviklingen har fuld fart på. Og inden manualen er færdig, skal den skrives om igen. Det eneste sikre i jagten på en grøn fremtid er forandringer. Vi skal hele tiden se tingene fra nye vinkler, samtidig med at vi har fokus på at bygge grøn infrastruktur. Ellers når vi ikke i mål med den grønne omstilling.    Hvis ikke vi tænker nyt, står vi stille. Med fokus på data, gode idéer og godt gammeldags håndværk skaber vi sammen et 100% grønt energisystem.

BORGERE KOM TIL FYRAFTENSMØDE 👀⚡🗨 Hvad er det egentlig, Energinet er i gang med at bygge på en mark ved Stovstrup nær Tarm i Vestjylland? De fleste lokale borgere ved godt, at det skal blive til en ny 400 kV højspændingsstation. Men mange har længe været nysgerrige efter at høre mere om, hvad der sker ude på byggepladsen. Så i samarbejde med Tarm Udviklingsforum arrangerede Energinet et fyraftensmøde torsdag, hvor naboer og andre interesserede kunne komme på besøg. Godt 50 borgere trodsede regnen og mødte frem på Østermarksvej 5. Her kunne de høre noget om Vestkystforbindelsen og hvilken funktion, højspændingsstationen har. Strømmen vil især komme fra grøn strøm, leveret af vindmølle- og solcelleparker i Vestjylland og mølleparker i Nordsøen. Højspændingsstationen er et stort arbejdsområde lige nu på omkring 600 meter i længden og 240 meter i bredden. I alt 14 hektar – eller cirka 20 fodboldbaner. Den nye højspændingsstation bygges ved siden den eksisterende 150 kV station. På den nye station installeres der store transformere. De skaber – via kabler i jorden - forbindelsen mellem 400 og 150 kV stationen. Der installeres også flere forskellige slags højspændingsapparater (afbrydere, adskillere og måletransformere) og kompenseringsspoler (reaktorer) og et filter, der skal fjerne elektrisk støj. Desuden huser stationen en teknikbygning. Af sikkerhedsmæssige hensyn kunne de fremmødte desværre ikke komme helt ind på stationen. Så mødet foregik uden for byggepladsen med oplæg, plancher, fotos og bannere, og alle kunne få svar på spørgsmål om både Vestkystforbindelsen og Stovstrup højspændingsstation.  Første del af stationen ved Stovstrup bliver sat i drift i foråret 2025, mens sidste del står færdig i sommeren 2026.

FREMTIDENS ELKABLER AFSLØRER FORTIDENS VIKINGEGRAVE ⚡⛏☠ Flere end 50 vikingegrave med velbevarede skeletter, smykker og andre skatte er de seneste måneder dukket frem af jorden ved Åsum nær Odense. Her lå i 900-tallet en af vikingetidens helt centrale bebyggelser. I fremtiden skal der ligge elkabler. Når vi i Energinet skal grave i jorden, for eksempel for at lægge nye elkabler, allierer vi os med lokale arkæologer. De undersøger jorden for fortidsminder, inden vi kommer med gravemaskinerne. I dette tilfælde gjorde Museum Odense et højst usædvanligt fund: En vikingegravplads på 60 gange 30 meter. Fundet er usædvanligt, blandt andet fordi gravpladsen er så stor. Skeletterne har på grund af gode jordbundsforhold og høj grundvandsstand desuden været godt beskyttet mod ilt og er derfor meget velbevarede. Én af vikingerne er gravlagt i en vognfading. Det vil sige, at overdelen af vikingevognen er brugt som kiste. Hun har fået fine skatte med sig i graven: En flot glasperlehalskæde, en jernnøgle og en kniv, hvor håndtaget er beviklet med sølvtråd. I andre grave fandt man blandt andet et dragtspænde med bevaret tekstil (se foto) og en lille bjergkrystal. Det sidste kan være et tegn på, at vikingerne i Åsum har haft kontakt til internationale handelsnetværk. De fine fund dukkede op fra fortiden, fordi Energinet på en knap syv kilometer lang strækning mellem Fraugde og Odense skal erstatte 150 kV luftledninger med elkabler i jorden. 📷 Museum Odense Læs mere om fundet på Videnskab.dk: https://lnkd.in/dnaTZqQc Læs mere om Energinets projekt: https://lnkd.in/g_gXpJVF 

VÆLG FORSYNINGSSIKKERHEDENS B-HOLD OG SPAR PÅ TARIFFEN 🔌💰 Sådan lyder den korte version af et projekt, vi har arbejdet på et par år. Nu er den første store kunde ved at melde sig under fanerne på elforsyningssikkerhedens b-hold, og projektet tegner godt for den grønne omstilling og forsyningssikkerheden. JEG HEDDER Hans Knudsen og er seniorplanlægger i Energinets Systemværdi og Regulering. Sammen med gode kolleger har jeg de seneste år arbejdet på et projekt, vi kalder ”Begrænset netadgang”. Det går helt kort ud på, at vi i fremtiden kan tilbyde store, energi-tunge elforbrugere i transmissionsnettet, at de kan få nettariffen til cirka halv pris, hvis vi i Energinet til gengæld må afkoble dem, når der mangler kapacitet i elnettet. DEN UMIDDELBARE gevinst er en bedre udnyttelse af det allerede eksisterende net, fordi vi kan tilslutte flere store virksomheder, uden at vi skal udbygge nettet i samme omfang. Vi udnytter infrastrukturen bedre. Og når vi kan få flere kWh igennem det samme elnet, bliver det billigere. Ikke kun for de store fleksible kunder - men for alle elforbrugere. BEGRÆNSET NETADGANG er ikke for virksomheder, der er afhængige af høj forsyningssikkerhed, som f.eks. Novo Nordisk og store datacentre. Men derimod for virksomheder, hvor produktionen godt kan tåle, at der bliver skruet op og ned for strømmen. Det kan være store elkedler eller Power-to-X-anlæg, hvor elforbruget er højt, men også kan være fleksibelt. Her er der en forretningsmulighed i at spare på tarifferne. I HELE ET Power-to-X-anlægs levetid går en meget stor del af de samlede omkostninger for produktion af f.eks. brint eller ammoniak til betaling for strømmen. Så her vil man i forvejen være meget opmærksom på elprisen og forventeligt skrue ned for produktionen, når strømprisen er høj, så produktionen bliver så billig som muligt. VORES HØJE forsyningssikkerhed og udbygningen af vores net svarer lidt til reservehjulets funktion i din bil. Langt det meste af tiden har du ikke brug for det, men der kan komme en dag, hvor du punkterer på vejen til et bryllup. Så er det rart at have reservehjulet. VIRKSOMHEDER, der indgår aftale med Energinet om begrænset netadgang, har ikke noget 'reservehjul' i nettet, og de kommer om bag i køen, når de 'ringer til Falck eller Dansk Autohjælp'. Til gengæld får de cirka en halvering af nettariffen, og det gavner deres samlede omkostninger i det lange løb. Systemtariffen forbliver dog uændret. I ENERGINET slipper vi for at udbygge nettet unødigt, når flere melder sig til at kunne blive afbrudt. Samtidig undgår virksomhederne at betale for en høj leveringssikkerhed, som de slet ikke efterspørger. Så det er win-win. 

ELUDSIGTEN 10 ÅR FREM: ROBUSTHEDEN ER UDFORDRET ⚡❗ Energinet har gennemført den årlige temperaturmåling på elforsyningssikkerheden. 'Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2024' ser 10 år ud i fremtiden og peger på en række udfordringer - blandt andet i forhold til elnettets robusthed. Den grønne omstilling og de fluktuerende vedvarende energikilder, som for eksempel solceller og vindmøller, udfordrer robustheden, som er evnen til at modstå fejl og systemkollaps i elsystemet, allerede i dag. Og dermed også elforsyningssikkerheden. Når store dele af samfundet på kort tid skal køre på grøn strøm, kan det også udfordre stabiliteten i elnettet, samtidig med at omstillingen kræver nye og store investeringer. "I dagens energisystem er kraftværkerne med deres roterende masser med til at sikre, at elsystemet er stabilt og at det kan drives sikkert ved for eksempel udfald af anlæg. De egenskaber kraftværkerne leverer til elsystemet i dag, skal i fremtiden sikres på en ny måde," siger Stine Grenaa Jensen, der er vicedirektør og leder af Systemudvikling i Energinet. Et stigende elforbrug kombineret med større produktion fra vedvarende energikilder betyder, at der skal flyttes mere strøm gennem elnettet fra produktion til forbrug. Det er en udfordring at udbygge elnettet tilstrækkeligt og hurtigt nok. Udfordringerne bliver kun større, som tiden går. Hvis risikoen for fejl og systemkollaps skal reduceres, og den høje danske forsyningssikkerhed skal fastholdes, kræver det nye og større investeringer i energisystemet. Det er vigtigt at opretholde stabiliteten i elnettet - også mens vi udbygger det. Redegørelsen er i høring. Se den her: https://lnkd.in/dB6PgbKB

STØRRE OPGAVE - STØRRE HUS ⚡⛏🌞⚒💨 Fredag i sidste uge blev første spadestik taget til udvidelsen af Energinets hovedkontor i Erritsø ved Fredericia. I de næste to et halvt år vil et nyt byggeri rejse sig på marken ved siden af vores nuværende hovedbygning. Den nye bygning vil løse et stigende pladsproblem i Energinets nuværende lokaler. Vores opgaver med at forsyne Danmark med el og gas og omstille energisystemet til grøn energi er blevet flere og større, så antallet af medarbejdere er også vokset markant. Derfor har vi været nødt til at leje og købe os ind på andre lokaliteter rundt omkring i Fredericia. Når det nye byggeri står færdigt, kan alle Energinets aktiviteter i Fredericia-området igen samles på samme sted. Samtidig bidrager udvidelsen til, at Energinet bliver ved med at være en moderne, attraktiv arbejdsplads, så vi også fremover kan tiltrække dygtige kolleger - og fortsat løfte vores samfundsopgave. 📷 Jakob Fynsk, Energinet Erik Nord Arkitekter (visualisering med den nye bygning) Anette Vilstrup Roien/NCC