Danmarks Eksport- og Investeringsfond

Danmarks Eksport- og Investeringsfond

Finansielle tjenesteydelser

Copenhagen, Capital Region of Denmark 37.512 følgere

Om os

EIFO er statens nye fond, som giver danske virksomheder én fælles indgang til risikovillig finansiering. Det gælder både for den lille iværksætter, de små og mellemstore virksomheder, der mangler kapital for at kunne udfolde deres fulde potentiale, og for eksportvirksomheden, der skal erobre nye eller usikre markeder. Vi kan være med hele vejen - fra virksomhedens spæde start, gennem høj vækst til rejsen ud på de globale markeder med eksportkautioner og børsnoteringer. Sammen gør vi Danmark rigere på det, der gør en forskel.

Websted
http://www.eifo.dk
Branche
Finansielle tjenesteydelser
Virksomhedsstørrelse
501 – 1.000 medarbejdere
Hovedkvarter
Copenhagen, Capital Region of Denmark
Type
Statslig myndighed
Specialer
Venturekapital, Kaution, Lån, Finansiering, Kaution og Eksportfinansiering

Beliggenheder

  • Primær

    Haifagade 3

    Copenhagen, Capital Region of Denmark 2150, DK

    Se ruten

Medarbejdere hos Danmarks Eksport- og Investeringsfond

Opdateringer

  • Mød Alexandra, der investerer i mennesker og maskiner 🧑🤖   Alexandra Nguyen har altid interesseret sig for den harmoni, der kan opstå i sammenspillet mellem mennesker og teknologi. Det fokus bruger hun også i sit daglige arbejde i EIFO, hvor hun investerer i revolutionerende tech-virksomheder, der har potentialet til at vækste stort i både Danmark og udlandet.   Alexandra sidder i EIFOs direkte investeringsafdeling under området for Tech og Industry med et særligt fokus på et af de helt store temaer i EIFOs investeringsstrategi: kvanteteknologi.    Kvanteteknologi kan få afgørende betydning for stort set alle sektorer, og der tales særligt om potentialet til at computerberegne med uset hastighed, at sensormåle med uset præcision samt at kommunikere og kryptere med uset frekvens.   Kvante gør sig i øjeblikket bemærket – både lokalt i EIFO, men også nationalt, hvor regeringen har fremlagt en national kvantestrategi med EIFO i en central rolle. Som en del af strategien skal EIFO være med til at etablere en kvantefond med base i Danmark.   🗣️ ”Kvantedagsordenen er et stort strategisk fokuspunkt inden for investering i EIFO. Området er på et tidligt stadie. Derfor har jeg brugt meget tid på at forstå det danske økosystem,” fortæller Alexandra.   Hun understreger vigtigheden af strategiske partnerskaber og forståelse for det geopolitiske landskab, når der investeres i kvantevirksomheder. Hun tror på styrken af stærke samarbejder:   🗣️ ”Det er afgørende for Danmark at have stærke samarbejder i Europa og med USA, når udviklingen fortsætter, og der for eksempel kommer ny lovgivning,” forklarer hun.   Når Alexandra skal fortælle om sit arbejde og sit team, fokuserer hun på måden, de investerer på:   🗣️ ”Vi har fokus på det samfundsmæssige såvel som det finansielle afkast. Vi forstår i rene tal, hvad markedspotentialet er for pågældende virksomhed. Men også hvordan den passer ind i samfundet og i økosystemet,” forklarer hun.    Alexandra er i sit es, når hun er ude at tale med virksomhederne. Her kan hun nemlig gøre brug af sine sociale egenskaber til at se andre mennesker, og deres potentiale, behov og evner, klart:   🗣️ “Virksomhederne inden for deep tech har ofte forskerbrillerne på, men mine kompetencer ligger i at vurdere, i et forretningsmæssigt perspektiv, hvem der er den vigtige person at etablere kontakt med for netop denne person. Min ekspertise ligger i at skabe forbindelser på tværs,” fortæller hun.

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Se organisationssiden for Danmarks Eksport- og Investeringsfond, grafik

    37.512 følgere

    Den Sociale Kapitalfond henter trecifret millioninvestering til ny fond 💰 Gennem sociale effektinvesteringer hjælper de udsatte borgere, øger deres livskvalitet, mens de skaber et økonomisk afkast til investorerne. Målet er at forbedre livskvaliteten for 4.000 mennesker i Danmark og skabe offentlige besparelser på en milliard kroner. Da Den Sociale Kapitalfond lancerede sin første fond for sociale effektinvesteringer i 2021, var det den første private fond i Skandinavien på området. Resultaterne taler sit tydelige sprog: 🎯 Effekt I har fået mere end 500 mennesker i arbejde eller selvforsørgelse 📈 Besparelser på offentlige overførselsudgifter på mere end 90 mio. kroner 💲Ved udløb af fondsperioden forventes det tal at runde 250 mio. kroner Nu rejser holdet bag fonden 114 millioner kroner til Effekt II, som skal imødekomme nogle af de udfordringer, som velfærdssamfundet skal løse i fremtiden. Mistrivsel blandt unge, hjemløshed og livsstilssygdomme, bare for at nævne nogle eksempler 👥 🗣️ "Det var en stor bedrift at lancere den første skandinaviske fond til sociale effektinvesteringer, men det her er en endnu større bedrift. For nu er det ikke længere kun en teoretisk god ide – vi har bevist, at konceptet virker i praksis. Vi har skabt resultater, som gør, at investorerne tror på det, og den opbakning sætter vi stor pris på," siger Jannik Tharben Buchholz, ledende partner for sociale effektinvesteringer i Den Sociale Kapitalfond. Det er en række tunge investorer, der har sendt investeringskroner efter Effekt II. Blandt andet PKA, Lind Foundation, Lauritzen Fonden, Sparekassen Sjælland-Fyn og EIFO. 🗣️ "Vi er glade for igen at kunne bidrage med risikovillig kapital i endnu en fond under Den Sociale Kapitalfond. I EIFO understøtter vi fonde, der investerer bæredygtigt, og i det perspektiv er mennesker lige så vigtige som miljø. Som statens finansieringsfond er det afgørende, at vi går forrest og bakker op, når en ny fondsmodel skal bane vejen for branchen. Resultaterne fra Effekt I vidner om, at når man engagerer sig med så professionelle aktører, så er det muligt at øge livskvaliteten for borgerne, samtidig med, at man også har et risikojusteret afkast for øje," siger Tamara Savic, investeringslead på Den Sociale Kapitalfond Effekt hos EIFO.

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Kvantify rejser 75 millioner kroner 💻 Den danske startup skal bruge kapitalen til at forløse potentialet i kvanteteknologi, og de begynder med life science 🔬 Kvantify blev stiftet i 2022 af Hans Henrik H. Knudsen, Nikolaj Thomas Zinner og Allan Grønlund, og virksomheden har i dag mere end 65 eksperter inden for fysik, kemi, kvantecomputere, cloud-software og machine learning tilknyttet. Potentialet er stort, teknologien spænder bredt – og ambitionerne ligeså: 🗣️ "Kvanteteknologien er revolutionerende. Og vi ser os selv som problemløsere, der kan skabe banebrydende værktøjer på det her område," siger adm. direktør og medstifter Hans Henrik H. Knudsen. EIFO arbejder bredt med kvanteteknologi, og med investeringen i Kvantify cementerer fonden sin strategiske indsats på området. For der er brug for risikovillig kapital til danske kvantestartups, når Danmark skal være førende inden for kvanteteknologi i Europa:    🗣️ "Potentialet inden for kvanteteknologi er enormt, og derfor er vi glade for at kunne understøtte en stærk spiller på området med risikovillig og tålmodig kapital. Kvantify har på kun to år mere end bevist sit værd som en afgørende europæisk spiller på kvanteområdet, og vi ser frem til at følge det innovative selskab og deres stærke team," siger Christian Winther, Partner, Tech & Industry, EIFO. Den samlede investering på 75 millioner kroner kommer fra et stærkt syndikat af investorer, der tæller Dreamcraft Ventures, Lundbeckfonden / Lundbeck Foundation, BioCapital, 2degrees, Redstone, 2xN og Danmarks Eksport- og Investeringsfond

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Tillykke til Blue World Technologies, der netop har annonceret en succesfuld test af verdens første 200 kW højtemperatur PEM-brændselscellemodul 👏   Hvis højtemperatur PEM ikke får en klokke til at ringe, så se med her, hvor Mads Friis Jensen fortæller, hvordan deres brændselsceller fungerer som en form for ”højteknologisk sandwich”, der kan bidrage til at dekarbonisere den maritime sektor 👇

  • Det skal kunne betale sig, når en virksomhed gør en indsats for at belaste kloden mindre. Derfor har alle Danmarks ca. 2.300 mælkeproducenter potentielt adgang til en rentereduktion på finansiering fra EIFO, efter at Mejeriforeningen / Danish Dairy Board i slutningen af april åbnede for Klimatjek på tværs af alle mejeriselskaber og mælkeproducenter Vi har allerede haft mange gode dialoger med vores kunder om, hvordan evt. rentebesparelser kan reinvesteres i en mindre belastende produktion – og dermed sætte yderligere fart i omstillingen af sektoren. En af disse kunder er I/S Gl. Ingstrup 👇

  • Dansk biotech-selskab rejser ny kapital til at løse problemer i vandmiljøer 🌊 Sundew udvikler biologiske produkter til at løse nogle af de store problemer, der findes i vandmiljøerne, og nu har selskabet netop lukket en investering på 17 millioner kroner fra EIFO, The Yield Lab Europa og SOSV 🏞️ Sundew bruger syntetisk biologi og præcisionsfermentering til at producere bæredygtige produkter, som beskytter biodiversiteten, og som kan reducere CO2-udledningen 🌱 Det kan bruges mod invasive arter, skadelige algeopblomstring og akvatiske sygdomme, der påvirker havbrug og akvarier 🐟  📣 ”Investeringen gør det muligt for os at øge produktionen og udvikle vores salgspipeline. Vores vision er at bygge en virksomhed, der med bioteknologi kan løse nogle af de store trusler, som jordens akvatiske økosystemer oplever. Vi er glade for, at investorerne støtter det vigtige arbejde,” siger Giovanni Salerno, CEO i Sundew. EIFO arbejder strategisk med grøn omstilling og udvikling af nye teknologier, herunder bioteknologi. Og der er stort behov for innovative løsninger i en branche, der har store miljømæssige udfordringer: 📣 “Hos EIFO bidrager vi til at få forskningen fra universiteterne og ud på markedet med risikovillig kapital. Potentialet i Sundew rækker langt, og med samfundsforandrende teknologi er Sundew godt eksempel på en virksomhed, der baner vejen for en grøn omstilling på det bioteknologiske område,” siger Johan Bitsch Nielsen, Investment Manager, Green Transition, EIFO. 

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Eksportlån fra EIFO på knap 1 mia. kr. til satellitter 🛰️ EIFOs bestyrelse har netop godkendt finansieringen af et satellitprojekt til overvågning af det indonesiske farvand. Projektet ledes af et dansketableret Joint Venture mellem ELLIPSE PROJECTS fra Frankrig og danske GomSpace. Den kritiske nanosatellit-teknologi leveres af GOMSpace, og det gør det muligt for den indonesiske regering at monitorere beskyttede havområder og deres suveræne grænser på havet. Forretningen falder indenfor forsvar og sikkerhed, som er vigtige strategiske områder for EIFO. 🗣️ "I EIFO har vi netop givet en principgodkendelse til et eksportlån på knap 1 mia. kr. til Indonesiens regering til indkøb af et satellitsystem fra blandt andet det danske rumteknologiselskab GOMSpace. Vi ser frem til at færdiggøre lånedokumentationen, som vil bane vejen for fuld og endelig EIFO-godkendelse. Det er en del af EIFOs strategi at udvide vores aktiviteter inden for den danske forsvars- og sikkerhedssektor, og denne potentielle transaktion med et satellitbaseret, maritimt overvågningssystem er et vigtigt skridt i den retning," fortæller EIFOs CCO, Peter Boeskov. 🗣️ ”Jeg vil gerne udtrykke min tak til teamet hos EIFO for deres samarbejde og vejledning i at hjælpe os med at nå denne beslutning, som markerer en stor milepæl for GOMSpace. Ikke kun fordi det repræsenterer den største kontrakt i vores virksomheds historie, men også fordi GOMSpace nu er blevet anerkendt af EIFO som kvalificeret til betydelige eksportgarantier. Denne anerkendelse baner vejen for fremtidige eksportgarantier i andre regioner globalt. Når den endelige lånedokumentation er på plads, og projektet er i gang, ser vi frem til at arbejde tæt sammen med EIFO-teamet for at udforske yderligere muligheder. Jeg vil også gerne takke Ellipse Projects, som har været en fremragende partner i at nå denne milepæl," siger CEO i GOMSpace Carsten Drachmann

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Se organisationssiden for Danmarks Eksport- og Investeringsfond, grafik

    37.512 følgere

    Lån fra EIFO gør en af verdens største vindmølleparker endnu større 🌬️ Hos EIFO vil vi gerne gøre Danmark rigere på det, der gør en forskel. Derfor har vi netop ydet et eksportlån til Vestas til projektet Golden Plains i Australien. 📢 ”Vi er glade for, at vi endnu en gang kan understøtte dansk eksport med det nye eksportlån på 1,3 mia. kr. til Vestas-møller til brug i Golden Plains-projektet. Vi var med tilbage i 2022, og det er meget tilfredsstillende at kunne deltage også i etape to af projektet,” siger CCO Peter Boeskov fra EIFO. ”Det er en unik finansieringsstruktur, hvor projektet opnår financial close, inden der er aftalt aftagekontrakter, hvilket stiller store krav til alle parter involveret i projektet. Samarbejdet långiverne imellem og med TagEnergy har fungeret udmærket, og vi er meget glade for, at Vestas har fået årets hidtil største kontrakt i hus.” Projektet er placeret 110 kilometer vest for Melbourne, og arbejdet med anden etape af Golden Plains-vindmølleparken er netop gået i gang. Golden Plains Etape 2 er ejet af TagEnergy med base i Portugal, og sammen med en gruppe udenlandske banker har EIFO sikret TagEnergy finansiering. For Vestas er det samlet set deres største onshore vindmøllepark, der er ved at blive opført. 📢 ”Hos Vestas er vi rigtig glade for, at vi sammen med gode partnere skal bygge og servicere dette skelsættende projekt. Som verdens største leverandør af vindenergi er vi stolte af at være en del af Australiens bæredygtige fremtid, og vi takker EIFO, TagEnergy og vores underleverandørpartnere for at slutte sig til os i at støtte den grønne omstilling,” siger Danny Nielsen, Senior Vice President, Country Head of Vestas Australia & New Zealand. Hos TagEnergy er man meget tilfredse med finansieringen, der betyder, at anden etape kan påbegyndes, også fordi den færdige vindmøllepark vil have stor effekt på den grønne omstilling. 📢 ”Dette megaprojekt forbedrer energisikkerhed i Victoria væsentligt, lægger et nedadgående pres på el-omkostningerne og reducerer kulstofforurening dramatisk. Sammen med EIFO og vores andre partnere accelererer vi energiomstillingen,” sagde Mr. Andrew Riggs, CEO hos TagEnergy. ⚡Når vindmølleparken er færdig, vil Golden Plains levere nok ren energi til at forsyne mere end 750.000 husstande. Det svarer til hver eneste husstand i Victoria

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Fintech-virksomheden Monthio henter 75 millioner kroner 💻 Monthio har udviklet en softwareløsning til den finansielle sektor, som kan automatisere dataindsamlingen i forbindelse med kreditvurderinger 💳 Selskabet har allerede hovedparten af de store nordiske banker på kundelisten, og nu skal en ny investeringsrunde bringe dem tættere på at blive europæisk førende på området 🏦 🗣️ “Vi er utroligt stolte over at have gennemført vores kapitalrejsning. Det er en stor anerkendelse af vores teams innovative arbejde og fokus på kvalitet. Med den nye kapital kan vi accelerere vores vækst og fortsætte rejsen med at levere banebrydende dataløsninger til vores kunder i den finansielle sektor,” siger Mads Aarup Pedersen, co-founder og CEO i Monthio. EIFO leder den samlede investeringsrunde på 75 millioner kroner, hvor også svenske Harmar AB, et investeringsselskab stiftet af den tidligere EQT-partner Harry Klagsbrun, deltager. Ifølge Jacob Arup Bratting Pedersen, der er partner og head of Tech & Industry i EIFO, er investeringen i Monthio et udtryk for EIFOs øgede fokus på vækstinvesteringer og fastholdelse af fremtidige danske eksportsucceser: 🗣️ “Monthio bidrager i høj grad til Danmarks styrkeposition inden for fintech. Med en markedsførende platform til understøttelse af automatiserede kreditvurderinger i finansielle institutioner står selskabet solidt positioneret til at blive en vindende aktør på området. I EIFO bidrager vi med risikovillig kapital til fremtidens vækstvirksomheder, og her er Monthio et godt eksempel på et selskab, der kan blive dansk fyrtårn inden for kerneinfrastruktur til den finansielle sektor i Europa,” siger Jacob Arup Bratting Pedersen.

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • EIFOs netværksarrangement om genopbygningen af Ukraine 🤝🏼 Stort tak til alle jer, der deltog i vores netværksarrangement om genopbygningen af Ukraine. Arrangementet var en vigtig markering af EIFOs støtte til det krigsramte land. Peder Lundquist bød velkommen til erhvervsminister Morten Bødskov, der understregede vigtigheden af, at Danmark går foran i hjælpen til Ukraine. For Ukraine kæmper ikke kun for deres egen frihed, men for vores alles. På scenen hørte vi fra: 🌾 Andriy Vadaturskyy, CEO NIBULON Ltd, en af verdens største landbrugsvirksomheder, som EIFO har finansieret. For to år siden mistede Andriy Vadaturskyy sine forældre i et russisk missilangreb, og siden har det været hans livsprojekt at fortsætte familievirksomheden, der med hovedsæde i Mykolaiv producerer og eksporterer korn og andre frø. Han satte ord på, hvad det betyder for ukrainske virksomheder, at Danmark støtter med risikovillig kapital i genopbygningen af hans land. 🌽 Fra CIMBRIA mødte vi Thomas Bang Mohr, CSO, der fortalte om vigtigheden i at understøtte landbruget i Ukraine, som er afgørende for verdens fødevaresikkerhed. Den danske landbrugsvirksomhed har været repræsenteret i Ukraine i mere end 30 år, og beskæftiger 11 personer i landet. ⚙️ Esben Gadsbøll fra Danske Tech Startups // Danish Tech Startups 🇩🇰 🚀 fortalte om mulighederne for at støtte innovationen i Ukraine. 🦾 Anton Skrypnyk, CEO Roboneers viste nogle af de innovative, teknologiske produkter, der kan hjælpe i krigen. Virksomheden har blandt andet udviklet robotter, som kan transportere sårede soldater. 🏗️ Afslutningsvist takkede borgmester i Mykolaiv Oleksandr Syenkevych, Mayor of Mykolaiv for den utrættelige danske indsats for genopbygningen af landet. 

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
      5

Tilsvarende sider