Danske Patienter

Hvilken rolle har patientforeningerne i Medicinrådet? 🤷♀️💊 🎯På dette netværksarrangement sætter vi fokus på patientforeningernes rolle i Medicinrådet, og hvordan man bliver udpeget til at deltage. 💬Derudover vil en brugerrepræsentant fortælle om sine erfaringer med at deltage i et af rådets fagudvalg. 📎Tilmeld dig arrangementet her: https://lnkd.in/dsjMwdWg

Det er tid til at gøre op med kassetænkning og delt ansvar for patienters forløb.

🚀 Det er tid til en ambitiøs reform af det danske sundhedsvæsen.   Sådan lyder den klare opfordring fra Danske Patienter, som sammen med Danske Handicaporganisationer og Ældre Sagen i dag har sendt et åbent brev til regeringen.   Alt for mange patienter og pårørende bliver i dag mødt af et sundhedsvæsen, der ikke hænger godt nok sammen. 💔 Det udgør en stor belastning oveni selve sygdommen, når man også skal koordinere sit eget forløb – og det går i sidste ende ud over den mentale trivsel.   Samtidig viser vores nye undersøgelse, at hver femte oplever at få gentaget undersøgelser, fordi de enkelte dele af sundhedsvæsenet ikke taler godt nok sammen. Det er spild af ressourcer, som der i forvejen er for lidt af i sundhedsvæsenet. ✋ Det kan med andre ord gøres bedre.   Men det kræver, at politikerne går ambitiøst til værks i de kommende forhandlinger om en ny reform med afsæt i Sundhedsstrukturkommissionens anbefalinger.   Det kræver mod at lave store reformer, men politikerne har vores fulde opbakning til at tænke stort:   👉 Saml ansvaret for patientens forløb fra start til slut under samme myndighed. Hele sundheds- og ældreområdet, inklusive plejehjem, skal planlægges, driftes og udvikles som en samlet opgave.   🔗 https://lnkd.in/dFiJ_vKv

"Det er meget alvorligt, for det sætter afgørende tvivl ved, om det er faglighed eller økonomi, der styrer, om patienter bliver opereret." ⚠ Dét siger Morten Freil, direktør i Danske Patienter, til TV2 om den aktuelle sag i Nordjylland, hvor antallet af operationer for kronisk bihulebetændelse er mere end fordoblet over de seneste år. I artiklen beskrives det, hvordan fire privatpraktiserende speciallæger i 2021 sammen åbnede et privathospital, som de sideløbende har henvist et voksende antal patienter til, der er blevet opereret for kronisk bihulebetændelse. Alene i 2021 henviste lægerne 192 flere patienter end året før. Hverken Region Nordjylland eller Aalborg Universitetshospital har fundet en faglig begrundelse for den store stigning, som samlet løber op i offentlige udgifter på cirka 20 millioner kroner. I Danske Patienter er det dybt bekymrende, at der kan rejses tvivl om, hvorvidt en patient får udført en operation af faglige eller økonomiske hensyn. ”Det er et hul i lovgivningen. Vi ved, for det er der lavet undersøgelser om, at lægers adfærd er påvirket af økonomi. Og vi må aldrig komme ud i de situationer, hvor patienter skal tvivle på, at det altid er fagligheden, der styrer, og lægen ikke er styret af egne økonomiske interesser,” siger Morten Freil til TV2. For patienten vil en operation altid indebære en vis risiko, ligesom at der kan opstå gener og smerter i den efterfølgende heling. 📝 Derfor mener Danske Patienter, at lovgivningen bør ændres hurtigst muligt, så alle patienter i fremtiden kan være trygge ved, at deres behandling alene er baseret på faglige vurderinger.

Kan civilsamfundet redde sundhedsvæsenet? Det spørger Danske Patienter fire skarpe paneldeltagere om i en debat på Folkemødet senere i dag. Civilsamfundet er nemlig en vigtig ressource, der bidrager positivt til patienter og pårørendes livskvalitet og helbred, og som derfor kan bidrage til at mindske presset på sundhedsvæsenet. Det er der mange konkrete eksempler på fra patient- og pårørendeforeninger. ❓ Men er det overhovedet civilsamfundets ansvar og opgave at redde sundhedsvæsenet? Og hvilke forudsætninger skal på plads for, at civilsamfundet kan skabe størst gavn? Regeringen arbejder lige nu på at forbedre rammevilkårene for civilsamfundsorganisationer – og vi venter spændt på, at de har en grundfinansieringsmodel klar. Samtidig er civilsamfundet nævnt i flere af Sundhedsstrukturkommissionens tværgående anbefalinger – blandt andet: 🤝 At den myndighed, der er ansvarlig for at sikre alment medicinske tilbud, kan eksperimentere med nye klinikformer, hvor der bygges bro til både sundhedsfremmende og sociale tilbud i civilsamfundet og offentlige sundhedstilbud. 🤝 At sundhedscentre kan understøtte samarbejde mellem det primære sundhedsvæsen, det sekundære sundhedsvæsen og civilsamfundet – hvis konstruktionen af sundhedscenteret tilpasses lokalsamfundet. Civilsamfundsorganisationerne selv står klar til at løfte flere opgaver til gavn for borgerne og samfundet. Og Danske Patienter opfordrer til at sætte retning for brobygning og samarbejde og skabe synergier mellem det, som civilsamfundet løfter, og det som løses i det offentlige. Det kan du læse mere om i Danske Patienters civilsamfundsindspil: https://lnkd.in/dYUcCrCa 📍 Og hvis du befinder dig på solskinsøen og er nysgerrig på at høre om civilsamfundets rolle i sundhedsvæsenet, så kom forbi Danske Regioners telt (F8) i dag klokken 15:15. I debatten deltager Anders Kühnau, Laila Walther, Karin Liltorp og Michael Fenger.

Patienter og pårørende sætter vigtige aftryk på Folkemødet 🔍👣 Fra i dag går det løs i Allinge på Bornholm 🌞 De næste tre dage spækket med tusindvis af arrangementer, og debatter om vores sundhedsvæsen fylder en hel del i programmet. Danske Patienter har lavet en guide med udvalgte debatter og events, hvor patienters eller pårørendes stemme er repræsenteret i panelet. 🙋♀️ Det er vigtigt at have brugernes perspektiv med, uanset om vi skal diskutere udfordringer eller løsninger i sundhedsvæsenet, for at afdække de blinde vinkler, som sundhedsprofessionelle eller politikere måske overser. De forskellige perspektiver giver ikke kun en bedre debat, men sikrer også løsninger, som er gennemtænkte og skaber reel værdi for dem, det i sidste ende handler om. Både torsdag, fredag og lørdag byder på en bred vifte af emner: 👐 Det levede liv med sygdom 🔒 Adgang til medicin 🔮 Fremtidens sundhedsvæsen 🤖 Kunstig intelligens 💻 Digital kontakt 🌱 Civilsamfundets rolle og potentiale 👉 Swipe for at se flere detaljer.

De nye anbefalinger fra Sundhedsstrukturkommissionen har potentiale til for alvor at skabe mere sammenhæng i sundhedsvæsenet 🔁 Kommissionen har i dag præsenteret deres nye rapport med seks tværgående anbefalinger sammen med tre modeller til en ny organisering af sundhedsvæsenet 🏥 Klaus Lunding, forperson i Danske Patienter, ser store muligheder i de tværgående anbefalinger: - "De har potentiale til at gøre en stor forskel for patienterne. For eksempel spiller almen praksis en meget afgørende rolle i sundhedsvæsenet, og derfor er det rigtig positivt, at kommissionen tager fat om nældens rod og anbefaler en stærkere ledelse og styring og alternative organiseringsformer, siger Klaus Lunding. Det er dog endnu for tidligt for Danske Patienter at favorisere en konkret model. - "Der er mange nuancer og forhold i hver enkelt model, som vi nu må dykke ned i, før vi kan blive mere konkrete på, hvilken model vi foretrækker. Vi vil fordomsfrit kigge det hele igennem sammen med vores 25 medlemsorganisationer, siger Klaus Lunding og slutter: - "Under alle omstændigheder vil vi opfordre politikerne til at være ambitiøse, når forhandlingerne går i gang. Her er en gylden mulighed for at skabe et bedre sundhedsvæsen til gavn for patienterne." 🔗 Læs mere her: https://lnkd.in/eARCqqS5

Ny undersøgelse sætter spot på sammenhæng i sundhedsvæsenet 🧩 Nye tal viser, at fire ud af 10 danskere er i tværgående forløb, men alt for mange patienter oplever gentagende behandlinger, usammenhængende informationer og flere modtager slet ikke de opfølgende tilbud, som er nødvendige ⚠️ Tallene indgår i en ny undersøgelse lavet af Danske Patienter i samarbejde med Voxmeter 📝 👫 Her svarer hver fjerde patient også, at de ikke oplever at blive mødt og behandlet som et helt menneske af de sundhedspersoner, som de er i kontakt med. ”Undersøgelsen viser med al tydelighed, at sundhedsvæsenet ikke hænger ordentligt sammen, når patienter ikke oplever overensstemmelse mellem informationer og heller ikke mødes som hele mennesker med individuelle behov,” siger Morten Freil, direktør i Danske Patienter. 🌪 I dag ligger ansvaret for udredning og behandling hos regionerne, mens kommunerne tager sig af genoptræningen. Når patienter bliver udskrevet, kan det ende i tovtrækkeri om, hvem der skal betale for genoptræning, pleje og udstyr. ”Der er behov for et smidigere system med et entydigt ansvar,” siger Morten Freil og slutter: “Vi forventer, at Sundhedsstrukturkommissionen i næste uge kommer med gode forslag til, hvordan sundhedsvæsenet kan indrettes bedre og håber, at det bliver fulgt op med ambitiøse politiske beslutninger.” 🔗 Læs mere om undersøgelsen her: https://lnkd.in/gFUc-pxV

Patienter og pårørendes perspektiver er afgørende i udviklingen af sundhedsvæsenet❣ Danske Patienter har som paraplyorganisation en vigtig opgave i at udpege patienter og pårørende til netop at repræsentere de perspektiver i forskellige råd, nævn og udvalg i Danmark. I dag har Danske Patienter 280 brugerrepræsentanter rundt omkring i landet, der taler og repræsenterer patienternes og de pårørendes perspektiver – og nogle af de repræsentanter kan du møde på billederne 🙌 Brugerrepræsentanterne gør et uundværligt stykke arbejde, fordi de har dybdegående faglig viden fra patient- og pårørendeforeningerne, og samtidig har de et helt unikt indblik fra patienter og pårørende i, hvad det vil sige at leve et liv med sygdom. Nogle bidrager også med egne erfaringer i mødet med sundhedsvæsenet. Den viden, som brugerrepræsentanterne har, spænder bredt – og er alt sammen vigtig viden i kvalitetsudviklingen af sundhedsvæsenet 🌱 Patienter og pårørende har et andet perspektiv end sundhedsprofessionelle har – blandt andet i forhold til hvordan sundhedsvæsenet ser ud fra brugernes perspektiv, og hvad patienterne oplever som særligt vigtigt i et behandlingsforløb. 🗣 Det er en stemme, der også vil være brug for i udvikling af fremtidens sundhedsvæsen. Men det kræver, at dem, der skal inddrage patienterne og de pårørende, er klædt på til opgaven og har kompetencerne til at facilitere processer, hvor alle perspektiver kommer frem og bruges ligeværdigt. 💡 Samtidig skal man være bevidsthed om, hvilken viden man ønsker, at brugerne skal bidrage med. Er det eksempelvis en direkte brugerviden ud fra egne erfaringer, eller er det en ekspertviden og mere generel viden om, hvad patienterne oplever? Læs mere om Danske Patienters arbejde med at udvælge brugerrepræsentanter her: https://lnkd.in/e76PS2EY

- "Det 7. princip er soleklart: Det skal være muligt, ud fra en konkret lægefaglig vurdering, at behandle med lægemidler, som er afvist til standardbehandling. Men til vores store bekymring ser vi i praksis, at denne mulighed ikke bliver håndteret ensartet eller transparent i regionerne." Det skriver Danske Patienters direktør, Morten Freil, i debatindlæg i dagens Sundhedsmonitor. Konsekvenserne er alvorlige: ✋Ulige adgang til behandling skaber utryghed og utilfredshed blandt både patienter og klinikere. ✋Der kan opstå mistanke om, at afgørelserne om afslag ikke altid er baseret på lægefaglige vurderinger, men på administrative og økonomiske beslutninger uden klart definerede kriterier. ✋Den manglende transparens bidrager til et formodet mørketal, hvor klinikere undlader at søge om individuel ibrugtagning, fordi de føler sig presset af ledelsen eller er usikre på grund af uklare retningslinjer. ✋Det hæmmer den demokratiske debat mellem politikere, borgere og fagpersoner om adgang til virksom behandling. 🔗 Læs indlægget her: https://lnkd.in/dEAr9_HM