DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd

DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd

NGO'er

København Ø, Danmark 8.528 følgere

Alle unge med i fællesskabet ❤️ Engagerede unge skaber forandring i verden!

Om os

DUF er den samlende stemme for den brede danske ungdom. Udadtil repræsenterer vi den brede ungdom, mens vi samler og støtter børn og unge i det frivillige foreningsliv, hvor kernen er repræsentativt demokrati og forpligtende fællesskaber. Det er vores mål at sikre, at foreningslivet har de bedste forudsætninger for at udfolde sig og blive styrket, så flere børn og unge kan blive en del af et frivilligt fællesskab, hvor præstationer ikke er afgørende, men hvor man kan være sammen om noget fælles tredje. DUFs medlemsorganisationer er inddelt i grupperinger: elev- og studenterorganisationer, handicaporganisationer, kirkelige organisationer, natur- og miljøorganisationer, kulturelle organisationer, politiske ungdomsorganisationer, spejderorganisationer, udvekslingsorganisationer, frivillige sociale organisationer og en gruppe kaldet "øvrige", der består af Dansk Skoleskak, DUI-LEG og VIRKE, Netværket af Ungdomsråd, Operation Dagsværk, SILBA, Ungdommens Naturvidenskabelige Forening og Ungdomsringen. DUF blev stiftet i 1940 af Hal Koch. Lederne i de demokratiske ungdomsorganisationer ville vise, at man trods uenigheder og forskelle havde noget til fælles: Viljen til at fastholde og udbygge demokratiet. Og en vision om forpligtende og frivillige fællesskaber som grundlag for samfundsudvikling. En vision, der stadig er omdrejningspunktet for DUFs virke i dag.

Websted
http://www.duf.dk
Branche
NGO'er
Virksomhedsstørrelse
51-200 medarbejdere
Hovedkvarter
København Ø, Danmark
Type
Nonprofit
Grundlagt
1940

Beliggenheder

  • Primær

    Scherfigsvej 5

    København Ø, Danmark 2100, DK

    Se ruten

Medarbejdere hos DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd

Opdateringer

  • Klimaprojekt skal hjælpe unge til at skabe en grønnere fremtid🌱 Stellah Kaviti og Mamji Sue har i samarbejde med Dansk ICYE lavet et projekt, der har til formål at give unge redskaber og værktøjer til at gøre en forskel i kampen mod klimaforandringer. Det gør de ved at dele relevant og forståelig information om de konsekvenser klimaforandringerne har, og hvordan man som ung kan være en del af løsningen. Ved at styrke ungdommen med viden og handlekraft, kan man nemlig skabe en platform for fremtidens bæredygtige løsninger. De håber på, at deres arbejde kan være med til at inspirere og klæde unge på til at gøre en forskel i kampen mod klimaforandringerne. Sådan kan vi nemlig lægge fundamentet for en bæredygtig fremtid👏

  • Føler du dig nogle gange stresset, når solen kigger frem?☀️ I så fald er du ikke alene. Faktisk oplever mange, at der med sommerens lune temperaturer følger en forventning om, at man hele tiden skal være aktiv, have det sjovt og socialisere sig. I de seneste par år er denne følelse blevet beskrevet som 'solstress', og for nogle kan den medføre følelser af ensomhed eller præstationspres. Derfor giver vi dig, i samarbejde med Ventilen Danmark og SIND Ungdom, 10 råd til, hvordan du undgår at føle solstressen denne sommer. Det er nemlig også helt okay at bruge en hel dag på sofaen med Netflix, selvom det er sommer📺🍿

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
      2
  • ALLIANCEN FOR EN TRYG HVERDAG FOR BØRN OG UNGE - i god balance mellem det fysiske og digitale liv I sidste uge lancerede vi sammen med regeringen, Red Barnet og Børns Vilkår en ny alliance, der skal gøre op med skadeligt og grænseoverskridende indhold på digitale platforme samt et stort opgør mod afhængighedsskabende design og datahøst hos børn og unge. I den forbindelse udtalte DUFs forkvinde Christine Ravn Lund: ”Det er vigtigt at have et opgør med tech giganterne. Det handler ikke kun om at fjerne skærmen i et bestemt tidsrum, men i høj grad at gøre op med tech giganternes opmærksomhedsøkonomi, datahøst og skadeligt indhold. Digitale platforme er en del af vores verden i dag, og derfor er det afgørende, at børn og unge er en del af samtalen om, hvordan det skal se ud både nu og i fremtiden. Samtidig skal vi styrke alternativet til skærmbrug, eksempelvis i foreningslivet, hvor børn og unge er en del af fysisk og forpligtende fællesskaber.” Lanceringen skete på Lundhusskolen, hvor alliancen blev præsenteret efterfulgt af gode og givende snakke med de ældste klasser om skærmbrug, fællesskaber og det gode børne- og ungdomsliv.

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Se organisationssiden for DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd, grafik

    8.528 følgere

    VI VIL GERNE TAKKE FOR ET GODT FOLKEMØDE! Folkemødet 2024 er slut, og vi har haft rygende travlt. Programmet for vores scene var fyldt fra morgen til aften med vores egne og medlemsorganisationers events, traditionen tro inviterede vi vores medlemsorganisationer på foreningsgullasch med taler og sang, og argumenterne røg gennem luften til dette års DM i Debat. DUF - Ungdommens scene lagde gulv til blandt andre tre ministre til en debat om unge, sociale medier og tech giganter, dyrerettighedsquiz, unge fra Ukraines event om håb og drømme, unge uden for job og uddannelse, banko med skatteministeren, debat om fremtiden for afrikanske unge, lancering af vores nye publikation om ungeinddragelse 'BLIV HØRT' og meget meget mere. Alt i alt et fantastisk Folkemøde. 📸: Ida Guldbæk Arentsen

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
      11
  • VI SES PÅ FOLKEMØDET 2024 🥳 Og vi har glædet os til at dele vores program med jer. For igen i år kører vi med et fyldt program på vores egen scene, og nu kan vi afsløre hele programmet for DUF - Ungdommens Scene (B10). Scenen ligger på den nye plads U-Vendingen, og det betyder, at vi kan fyre op for flere arrangementer end tidligere år. Vi åbner scenen torsdag kl. 12 og kører den hele Folkemødet igennem. Men hov..? Hvad med arrangementerne på Ungdomshøjen eller DM i Debat? Bare rolig. Hele overblikket over DUFs aktiviteter finder du stadig her 👇 https://lnkd.in/dTpGhbJ3

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • NY GUIDE TIL UNGE, DER GERNE VIL GØRE EN FORSKEL💪 I dag lancerer DUF - Dansk Ungdom Fællesråd den nye guide "Bliv Hørt", der skal hjælpe unge med at stå stærkere i inddragelsesprocesser. Unge spiller en vigtig rolle i samfundet, og det er afgørende, at flere unge bliver hørt i beslutninger, der påvirker unges liv. Men hvad skal der til for at blive hørt og taget alvorligt? Det har vi kigget nærmere på i denne guide. Guiden er fyldt med gode råd og værktøjer til unge, der gerne vil deltage i arrangementer, hvor man kan skabe forandring og gøre en forskel. Det gælder både før, under og efter inddragelsesaktiviteten. Vi vil gerne sige et stort tak til den store gruppe af unge fra DUFs medlemsorganisationer, der har bidraget med input til guiden. Læs hele guiden herunder👇

  • Tag din ven med til stemmeboksen Når man stemmer bidrager man ikke blot til demokratiet ved at gøre beslutningerne mere retfærdige og repræsentative, man er også med til at holde politikerne ansvarlige for deres arbejde med vores fælles fremtid. Det er dog ikke alle, der altid er lige gode til at få udført valggerningen. Derfor kan det være smart at prikke sin ven på skulderen og høre om vedkommende ikke skal med på tur til nærmeste valgsted. Opfordringen fra DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd er i hvert fald klar. Tag din ven i hånden, find jeres valgsted og få sat jeres kryds. Det er go' stil😉 Er du tvivl om, hvem du vil stemme på? Prøv DUFs valgtest med unge kandidater og find ud af, hvem du er mest enig med. Prøv valgtesten her👇 https://lnkd.in/dz6cqxuc

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • HVORFOR STEMME PÅ EN UNG KANDIDAT TIL EP-VALGET I MORGEN? Unge i alderen 30 år eller yngre udgør 5 af Europa-Parlamentets 705 medlemmer. Det vil sige, at unge kun udgør 0,7% af Europa-Parlamentet, når der skal tages beslutninger om Europas nutid og fremtid. Unge er med andre ord stærkt underrepræsenterede. DUFs Demokratianalyse fra 2024 viser dog, at over 58% af unge under 25 år med stemmeret prioriterer at stemme på en ung kandidat. Det betyder dog ikke, at man ikke kan stemme ungt, selv hvis man har et par år på bagen. Derfor opfordrer vi til, at du, hvad end du anser dig selv som ung eller ej, sætter krydset ved en ung kandidat, når du skal til stemmeurnen i morgen. Hvis du er i tvivl om, hvilken af de mange seje kandidater på 30 år eller yngre du skal stemme på, kan du også tage DUFs valgtest. Her har vi samlet alle unge EP-kandidater, så du kan finde ud af, hvem du er mest enig med. Tag 'Danmark Unge Valgtest' her👇 https://lnkd.in/dz6cqxuc

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Er du den, vi søger? 🔍 Eller kender du måske vedkommende? 👀 Lige nu står vi nemlig og mangler en ny kollega, som skal arbejde med vores puljeforvaltning. 👉🏼 Det betyder, at du er struktureret, detaljeorienteret, åben og positiv. 👉🏼 Du har måske endda erfaring med sagsbehandling og de forvaltningsretlige principper - eller også har du lyst til at lære det. 👉🏼 Og så er du en dygtig formidler - både på skrift og mundtligt. I så fald passer du måske perfekt ind til at arbejde med sagsbehandling af ansøgninger til Lokalforeningspuljen og Initiativstøtten. Dertil tilbyder vi en arbejdsplads med fart på, når vi hver dag arbejder for vores 78 medlemsorganisationer. Vi er et ungt hus, hvor vi går op i faglig udvikling, trivsel og gode vilkår for fleksibilitet og balance mellem arbejds- og privatliv. Du kan søge allerede nu og frem til 19. juni 👇🏼 https://lnkd.in/dQ6Wbz4Z

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • FLERE OG FLERE UNGE VIL STEMME PÅ UNGE Det viser tal fra de sidste tre demokratianalyser. I Demokratianalysen 2024 angiver 58 %, at det er en prioritet for dem, at en kandidat er ung (under 30 år). Det er en stigning på 15 procentpoint fra 2022. I samme periode er andelen af unge, der IKKE prioriterer at en kandidat er ung, faldet med 14 procentpoint. Om præcis en uge skal vi alle til stemmeurnerne igen, og beslutningen om hvor x'et skal sættes skal snart tages. Har du ikke fundet din kandidat? Så prøv "Danmarks Unge Valgtest", og se hvilken kandidat på 30 år eller under, du er mest enig med: https://lnkd.in/dz6cqxuc Hent Demokratianalysen 2024 her: https://lnkd.in/dkwJjMTw

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede

Tilsvarende sider