Dansk Banegods

Dansk Banegods

Vejtransport

Dansk Banegods arbejder for at fremme erhvervslivets vilkår på den danske jernbane.

Om os

Dansk Banegods’ formål er at varetage principielle brancheorienterede nationale og internationale interesser for operatører og andre virksomheder samt organisationer med kommerciel interesse i jernbanegodstransport i Danmark. Foreningen arbejder specifikt for at fremme banegodstransportens rammevilkår over for politikere og myndigheder. Dansk Banegods blev stiftet d. 6. oktober 2014. Dansk Banegods arbejder ud fra den overordnede vision, at Danmark skal være Skandinavisk centrum for logistik. Dansk Banegods mener, at jernbanen er et vigtigt element i den grønne omstilling af godstransporten til mere energieffektive transportformer og anser en effektiv godstransport som helt afgørende for dansk erhvervsliv – ikke mindst de internationale godsforbindelser, der skal sikre et konkurrencedygtigt erhvervsliv og fortsat vækst i eksporten. Derfor samler vi virksomheder, havne, godsoperatører og andre interessenter i én organisation for på den måde at kunne byde ind med de bedste løsninger. Vi er klar til at spille en aktiv rolle i dansk politik og i samfundsdebatten for at skabe de bedst mulige rammer for erhvervslivet og godset på banen. Vejen til et mere kompetent samlet system går gennem dialog og en bedre sammenhæng mellem erhvervsliv, politikere og embedsmænd.

Websted
http://banegods.dk/
Branche
Vejtransport
Virksomhedsstørrelse
2-10 medarbejdere
Hovedkvarter
København
Type
Nonprofit

Beliggenheder

  • Primær

    Bredgade 23

    København, 1260, DK

    Se ruten

Medarbejdere hos Dansk Banegods

Opdateringer

  • Se organisationssiden for Dansk Banegods, grafik

    402 følgere

    Godsbanetrafikken i Danmark bliver igen sidestillet med lastbiltrafik på miljøområdet   På årets andet møde i Branchepanel for Jernbanegods hos Banedanmark tirsdag den 11. juni fik godsbanesektoren den positive melding, at Danmark genindfører miljøtilskudsordningen for jernbanegods med virkning fra den 1. juli 2024.   Efter den løbende orientering om afklaringsprocessen og dialogen med EU-kommissionen med henblik på godkendelse af miljøtilskudsordningen, kunne Transportministeriet give den positive melding på mødet om, at ordningen implementeres igen.   Miljøtilskudsordningen indebærer at godsbaneoperatørerne kompenseres for den infrastrukturafgift, der er pålagt togtrafikken, som kører på den danske jernbaneinfrastruktur. Dette for at fremme gods på banen frem for gods på vejene.   Den oprindelige EU-godkendelse af miljøtilskudsordningens udløb den 1. januar 2021. Med den nye godkendelse er det forventningen, at miljøtilskudsordningen kan genoptages den 1. juli 2024.

  • Se organisationssiden for Dansk Banegods, grafik

    402 følgere

    Effektiv godstransport gennem Jylland Dansk Banegods præsenterede ved et foretræde overfor Folketingets Transportudvalg tirsdag den 28. maj tanker om en jernbaneshunt på kun 700 meter ved Aarhus. At skabe meningsfulde forandringer behøver ikke at kræve store investeringer eller flere års planlægning. Jernbaneshunten vil skabe en direkte forbindelse ved Århus mellem jernbanen mod Fredericia og jernbanen mod Ålborg, og dermed vil shunten reducere transporttiden gennem Jylland med én time, hvilket vil gøre jernbanen mere konkurrencedygtig. Og effekterne er flere: Aflastning af Motorvej E45, reduceret godstrafik på Aarhus Hovedbanegård, frigivelse af arealer til byudvikling og mindsket energiforbrug på 75%.   Miljøgevinsterne er også betydelige: Hver lastbil, der transporteres på jernbanen i stedet for ad vejen mellem Nordjylland og Duisburg, Tyskland, reducerer udledningen med 1.600 kg CO2. En opgradering af TEN-T ScanMed korridoren ved Aarhus vil ikke alene gavne godstransporten og industrien, også miljøet, bilisterne og togpassagererne er vindere. Der kan derfor ikke være nogen tvivl om, at Folketinget skal prioritere investeringen på i størrelsesorden 200 mio. kr. Vi ser nu frem til transportministerens kommentarer og vi er fra Dansk Banegods klar til at samarbejde med Folketingets politikere om at realisere jernbaneshunten ved Aarhus. Intet kommer af sig selv, selvom logikken er klar.   En spændende eftermiddag på Christiansborg for Anders Dørge, Michael Rosenlund Langballe og Jens Kirketerp Jensen fra Dansk Banegods’ bestyrelse”. #Godstransport #Jernbaneshunt #Aarhus #Transportudvalg #MiljøvenligTransport #TEN_T #ScanMedKorridoren

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Se organisationssiden for Dansk Banegods, grafik

    402 følgere

    Dansk Banegods afholdt onsdag den 15. maj ordinær generalforsamling i Fredericia, hvor interesseorganisationens brede felt af medlemmer, der har forretningsmæssige og nationale interesse i at styrke banegodstransporten, var samlet hos ADP i Port House. I sin beretning konkluderede bestyrelsesformanden, at Dansk Banegods over det seneste år har fremvist fremdrift og fornyelse i arbejdet med at skabe rammebetingelserne for nutidens og fremtidens banegodstransport, med henblik på at effektivisere godstransporten og udnytte infrastrukturen i Danmark bedre. Dansk Banegods er vidende om at indsatsen for at skabe bedre rammebetingelser for banegodset er ressourcekrævende samt at indsatsen til enhver tid skal være ekstremt målrettet for at de ønskede resultater kan gøres til virkelighed. Med sin strategi vil Dansk Banegods gennem samarbejder, og ved til stadighed at være bevidst om prioriteringen af det politiske arbejde, skabe resultater sammen med folketingspolitikerne og lokalpolitikere, samt erhvervsorganisationer og virksomheder. Samtidig er Dansk Banegods dog også bevidst om de udfordringer interesseorganisationen vil møde i arbejdet med at styrke banegodset i et nationalt perspektiv. På generalforsamlingen blev indsatsen for 2024 opsummeret omkring: § Kampen mod overimplementering af lovgivning § Etabling af en 600 meter shunt udenfor Aarhus Hovedbanegård for at sikre en hurtigere godstransport på TEN-T ScanMed og aflastning af motorvej E45 § Afvikling af den EU-stridige 14 tons-regel og at sikre den europæiske interoperabilitet § Afvikling af barrierer for banegodset § Etablering af en kombiterminal ved Køge § Formulering af en national godsmobilitetsstrategi § Deregulering og afbureaukratisering af jernbanen Ud over de allerede aktive samarbejder, vil Dansk Banegods også søge samspil persontogtrafikken på bane, da der er fælles problemstillinger for de to sektorer; persontogtrafikken og banegodstrafikken. Dansk Banegods’ bestyrelse afspejler efter generalforsamlingen fortsat det brede medlemsfelt: Hans Pedersen, DSV - Global Transport and Logistics Rune Noack, DI Transport Carsten Holm Hansen, Midtjyske Jernbaner Drift A/S Lars Winther Sørensen, TX Logistik AG (Næstformand) Oliver Gesche, DB Cargo Scandinavia Helle Almind, APM Terminals Anders Dørge, ContecRail Claus Lynge Christensen, Hupac Intermodal N.V. Michael Rosenlund Langballe, Port of Hirtshals - Hirtshals Havn (Suppleant) Jens Kirketerp Jensen, ADP - Associated Danish Ports A/S (formand)

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Se organisationssiden for Dansk Banegods, grafik

    402 følgere

    Banegods fra Hirtshals Torsdag den 2. maj blev endnu en fantastisk dag på Port of Hirtshals - Hirtshals Havn, hvor flot solskin samt indlæg og paneldebatter med politikere og erhvervsfolk satte dagsorden for fremtidens banegodstransport i Nordeuropa. I en flot kombination mellem ankomst af et godstog med losning og lastning af trailere samt indlæg og debatter blev det på alle måder tydeligt, at geografien, talerne og debatter pegede på Hirtshals som Skandinaviens centrum i godstransporten. Hirtshals har nu, med arrangementet, og testkørslen med godstoget mellem Hirtshals og Duisburg, en tydeligt hub på TEN-T ScanMed-korridoren og dermed et centrum for godstransporten mellem Norge, Sverige, Danmark og Tyskland. Hirtshals får, med de potentialer, der blev tydelige torsdag, en central position på Jyllandskorridoren i trafikken mellem Norge – Tyskland samt i samspillet mellem tog, færger og lastbiler i effektive multimodale godstransporter. Der er nu åbnet for samskabelse mellem transportformerne og det bliver spændende at følge Color Line, Fjord Line AS, North Atlantic Shipping, Smyril Line og DB Cargo Scandinavia udnytte potentialerne i kombinationen mellem færger og jernbane med koblingen i Hirtshals til effektiv godstransport mellem Norge og Tyskland. Tak for en fantastisk dag, der satte dagsorden for fremtidens godstransport i Nordeuropa.

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Se organisationssiden for Dansk Banegods, grafik

    402 følgere

    Baner, havne og havnespor Det blev tydeligt som aldrig før under Danske Havnes havnekonference i Aarhus den 15. – 16. april, at havnenes betydning for det danske samfund er afgørende, og samtidig at havnene står over for udfordringer og muligheder i relation til den geopolitiske situation, den grønne omstilling og krav til investeringers rentabilitet. Havnene bliver i stigende grad af erhvervsliv og politikere set som vitale omdrejningspunkter, der er centrale i godstransporten, og som dem der skaber de forsyningskæder, som sikrer både at samfundet hænger sammen og at industriens produkter kan nå eksportmarkederne. Med havnene skabes forbindelserne mellem søtransport og landtransport, og her er det vigtigt, at godstransporten er effektiv og uden unødige mellemhåndteringer. Når alle deltagerne i havnekonferencen med rette kan tage tilfredse fra konferencen med ny viden og perspektiver for fremtiden i havnesektoren, så er det samtidig vigtigt, at de kobler udsynet med den konkrete infrastruktur hjemme på havnen. En grøn fremtid stiller krav til havnene, og mellem alle de nye initiativer, der skal tages, skal havnene samtidig sikre, at infrastrukturen til havnene, og på havnene, har optimale forhold for at understøtte den grønne godstransport. En del af havnenes opgaver i fremtidens godstransport er at sikre den direkte kobling mellem søtransport og banetransport, og derfor skal havnespor og spor til havneterminaler prioriteres. Det er også en opgave som havnene skal arbejde for, når de skal være en del af fremtidens multimodale transportløsninger. Tak til Danske Havne for en havnekonference af høj kvalitet - og nu er opgaven at baner og havne bør bekræfte deres fælles samfundsmæssige rolle i fremtiden. Jens Kirketerp Jensen Thomas Danielsen Carsten Aa Tine Kirk #havne #godspåskinner #godstransport #søtransport #multimodal

    • Transportminister Thomas Danielsen taler til Danske Havnes havnekonference 15.-16. april 2024 i Århus
  • Se organisationssiden for Dansk Banegods, grafik

    402 følgere

    Godstog fra Hirtshals 🚂 2. maj 2024 bliver en mærkedag for godstransporten i Skandinavien. Den dag tager DB Cargo Scandinavia i samarbejde med Nordjyske Jernbaner A/S og Port of Hirtshals - Hirtshals Havn et betydningsfuldt skridt ind i fremtiden med det første godstog – pilotgodstog – på jernbanestrækningen gennem Jylland fra Hirtshals mod Duisburg i Tyskland. Med pilotgodstoget skal det dokumenteres, at det er økonomisk og transportmæssigt relevant at køre multimodale godstog mellem Hirtshals og Duisburg. Desuden vil åbningen af banegodstrafikken spille sammen med at EU-Kommissionen vil have en forøgelse af banegodstransporten på 50% frem mod 2030 og en fordobling mod 2050. Samtidig med kørslen med pilotgodstoget er arbejdet med at udvide EU’s prioriterede korridor mellem Skandinavien og Middelhavet (TEN-T ScanMed) ved at blive afsluttet, hvormed banestrækningen til Hirtshals bliver en af EU’s højest prioriterede strækninger. Der er altså en række parametre, der passer sammen som brikkerne i et puslespil. Terminalen ved Hirtshals Havn har været klar siden 2015 og tilsvarende har godsbaneoperatørerne været klar til at køre godstog siden 2015, men . . . Jernbanen i Jylland gennemgår i disse år en helt nødvendig renovering og opgradering, og derfor har det ikke været muligt at køre godstog mellem Padborg og Hirtshals i fast trafik på grund af krævede sporspærringer igennem Jylland og installation af digitalstyring i Vendsyssel. Terminalen ved Hirtshals Havn har ligget stille, siden den blev afleveret af entreprenøren den 25. juni 2015, men nu tages den i brug, da det nu er blevet muligt. Dermed vil den 2. maj være dagen, der viser, at Staten, Banedanmark og Hirtshals Havn tænkte og disponerede rigtigt i 2015. Vi får nu nytte af investeringen til gavn for klimaindsatsen og trængslen på motorvej E45, der i de nærmeste år vil være præget af vejarbejder på lange strækninger. Alt spiller sammen – vi skal blot tro på det og udnytte mulighederne, når de åbner sig. #godspåskinner #jernbanegods #railindustry

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Se organisationssiden for Dansk Banegods, grafik

    402 følgere

    EU-forslag med negativ CO2-effekt! I 2023 fremlagde EU-Kommissionen tre forslag for at fremme den grønne godstransport i Europa. Forslagene handler blandt andet om at ændre direktivet om vægt og dimensioner, som sætter grænser for tunge lastbiler i den internationale vejtransport. I forslaget vil man fremme brugen af nul-emissionslastbiler ved at tillade en overskridelse af vægtgrænserne. Med forslagene vil EU-Kommissionen også fremme grænseoverskridende transport med brug af tungere og længere lastbiler mellem lande, hvor de ekstra lange lastbiler er tilladte. De europæiske jernbaneorganisationer CER (Community of European Railway and Infrastructure Companies), ERFA-European Rail Freight Association, UIC - International union of railways #UICrail#UICrail, International Union of Wagon Keepers (UIP) og UIRR har analyseret konsekvenserne af forslaget – og det ser ud som om EU-Kommissionen opnår det modsatte af målsætningerne for klimaet og trængslen i Europa. Analyserne viser nemlig, at såfremt EU-Kommissionens forslag vedtages, vil det resultere i 10,5 mio. ekstra lastbilture om året. Det vil betyde udledning af yderligere 6,6 mio. ton. CO2 og vil medføre øgede omkostninger på op til 2,2 mia. euro., idet der blandt andet vil være behov at udgifterne til finansiering af vedligeholdelse af vejnettet, som følge af den større trafikbelastning, forøges med 1,15 mia. euro. En af grundene er, at ændringsforslaget vil forstærke udbredelsen af de ekstra lange EMS-lastbiler. Dansk Banegods deler de europæiske jernbaneorganisationer bekymring og mener, at EU-Kommissionen i stedet skal arbejde for at holde fast i den grønne retning for kombinerede transporter – multimodaliteten – og understøtte samspillet mellem banegodstransport og vejgodstransport som en vej mod reduktion af klimabelastningen og trængslen på det europæiske vejnet. Vi har alle et ansvar for at bevæge os henimod et grønnere Europa. 🍀🚂   Læs meget mere lige her: https://lnkd.in/gSzRTfBG   #danskbanegods #railindustry #logistics #jernbanegods

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Se organisationssiden for Dansk Banegods, grafik

    402 følgere

    ”The best way to predict the future is to create it” sagde USA’s 16. præsident Abraham Lincoln. Lincolns ord giver endnu mere mening med en MBA fra Aalborg Universitet i hjerne og hjerte, og ved dimissionen fredag den 19. januar 2024 nåede jeg sammen med 21 medstuderende det mål. Vi har med vores MBA opnået indsigt og kompetencer, der giver os et kvalificeret ståsted til den videre udvikling, hvor det handler om at lede og bidrage til at forandre virksomheder og organisationer. Vi har med MBA’en fået kompetencer, der kan bidrage til at skabe vækst og innovation i virksomheder og organisationer, og dermed i samfundet. Vi kan være med til at skabe fremtiden. MBA-studiet og samværet med undervisere og medstuderende har givet energi og lysten til at opsuge viden og kompetencer. Når vi lukkede os ned i MBA-boblen på Hotel Hvide Hus i Aalborg i tre dage om måneden var læringen og dialogen i højsæde. Det er jeg hurtigt kommet til at savne. MBA-forløbet ved Aalborg Universitet har over en periode på 2 år været en unik og opbyggende oplevelse, der har været præget af dedikerede underviserede, som med Lars Krull i front har givet viden samt også en lyst til at fortsætte kompetenceudviklingen. Tak til undervisere og medstuderende for kompetencer, dialog og deling af viden. Det har været 2 meget givende år. Der skal også være en tak til en studieadministration, der til enhver tid har været klar til at servicere og assistere studiet og vi studerende. Livet skal nu fortsætter med at skabe og med kontakten til Aalborg Universitet samt de mennesker jeg har lært at kende på MBA’en.

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Se organisationssiden for Dansk Banegods, grafik

    402 følgere

    I sne og storm kører banegodset ud! 🚂 Det er formodentligt ikke gået nogens opmærksomhed forbi, at 2024 blev indledt med sne og snestorm, som især ramte det midt og østlige jyske. Pressen fortalte i flere dage om sneen og snestormen, der lukkede vejnettet og ikke midt motorvej E45, hvor bilister sad i deres biler i op til 19 timer uden mad og drikke, fordi lastbiler efter uheld og fastkørsler lukkede motorvejen og dannede op til 72 km kø. Mens der var kaos på motorvej E45 - som kostede millioner af kroner i spildte timer for samfundet som følge af ventende bilister - kørte godsbanen ubemærket videre og generede ingen. Godsbanen servicerede transportkøberne til trods for sne og snestorm. Hos Port of Aalborg kan meldes om en enkelt aflysning under snedagene i den daglige godsbanetrafik, og aflysningen blev indhentet ved næste ankomst. Sneen skabte dermed ikke problemer for godsbanetrafikken. Dette er blot endnu et eksempel på de samfundsmæssige fordele Danmark har ved at prioritere banegodstrafikken, sådan som det også er EU’s målsætninger.

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Se organisationssiden for Dansk Banegods, grafik

    402 følgere

    Hos Dansk Banegods argumenterer vi til stadighed for at Folketinget skal formulere og vedtage en vision for banegods i Danmark. Det mener vi, at der et godt samfundsmæssigt rationale i. Visionen skal være den ramme, der kan sikre, at alle inden for godstransportsektoren kan arbejde sammen i en fælles forståelse og i en retning, der er kendt for alle. Uden visionen kender ingen retningen og dermed spilder vi samfundsmæssige ressourcer lige meget om de kommer fra den offentlige eller den private sektor. Vi skal se fremad i en fælles forståelse. Dansk Banegods tager naturligvis ikke ønsket om en vision for banegodset i Danmark ud af den blå luft. Vi begrunder behovet for en vision i samarbejdsteorien. Hovedelementerne i samarbejde er dels ressourcer og dels enighed om retningen og målene. Kender vi retningen og målene, og vil vi samarbejde om at nå dem, og vil vi samtidig sætte ressourcerne ind på at nå målene, da vil samarbejdet skabe resultater. Staten sætter ressourcer ind på at forbedre jernbanen med: ·      investeringer i nye spor ·      digitalisering ·      elektrificering Banegodsoperatørerne arbejder for at: ·      flytte gods fra vej til bane ·      skabe attraktive godstransportløsninger. Derfor har vi behov for det redskab – visionen for banegodset – som kan formulere den fælles retning og de fælles mål. Vores politikere skal blot erkende behovet og komme til arbejdsbordet. Dansk Banegods hjælper gerne til sammen med andre interessenter i godstransportsektoren.

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede

Tilsvarende sider