Børsen

"Jeg har brug for nogle, der kan se nogle andre perspektiver.” Sådan lyder det fra Bo Normann Rasmussen, der er adm. direktør i AP Pension. For da han blev topchef i 2017, bestod direktionen kun af mænd. Det skulle der ændres på. “Jeg begyndte at læse en del om diversitet i ledelser. Jeg fandt blandt andet frem til, at man ikke kun skal kigge på, om en kandidat er faglig dygtig. Man skal også kigge på, hvordan vedkommende indgår i ledelsesgruppen. Det var ikke noget, jeg tidligere havde gjort,” siger han. Ifølge ham skal diversiteten ikke drives af måltal men af forståelsen for, at diversitet skaber bedre resultater. "Så kommer det til at ske, og det behøver ikke tage mere end fire år." I dag består direktionen midlertidigt af to mænd og en kvinde, men til oktober vil der igen være en ligelig kønsfordeling med ansættelsen af Pia Werner Alexandersen. 📰 https://lnkd.in/dAC-RScv 📸 Esther Kofoed Sørensen

Hvem er Kamala Harris egentlig? Den første kvindelige vicepræsident, den første sorte vicepræsident og den første vicepræsident med asiatisk-amerikansk baggrund bliver fremhævet på Det Hvide Hus' hjemmeside. Hun er uddannet i statskundskab og økonomi og efterfølgende jurist og advokat. Herefter begyndte en karriere, der skulle bryde flere glaslofter: Efter en årrække hos forskellige grene af Anklagemyndigheden i Californien stillede Harris op til den politisk valgte post som offentlig anklager i San Francisco. Hun blev den første sorte på posten, som hun besad fra 2004-2011. Herefter blev hun valgt til Californiens justitsminister, og igen blev hun den første sorte på posten. Og den første kvinde. I 2016 - samme år som Donald Trump blev valgt som præsident - blev Harris valgt som senator. Hun er kendt for sin skarpe debatstil, hvilket var en af grundene til, at Joe Biden udpegede hende som vicepræsident. Til november vil det stå klart, om Kamala Harris kan bryde endnu et glasloft. 📰 https://brnw.ch/21wLrh7 📸 Ryan Collerd/AFP/Ritzau Scanpix

"Jeg tror grundlæggende på, at kvinder bliver valgt, fordi de er dygtige." Sådan lyder det fra Anne Mette Toftegaard, der er viceadm. direktør i Alm. Brand Group. Dog tager hun det ikke som en selvfølge, at det er sådan, der er. "Jeg kan godt se, at der er et problem. Det er særligt tydeligt, når jeg er ude til arbejdsarrangementer. Kvinder er i undertal i ledelserne i finanssektoren," siger hun og fortsætter: "Jeg tror på, at diversitet i ledelsen er det bedste for en forretning, også når man ser på resultaterne. Det gælder ikke kun diversitet i form af køn – jeg tænker også på f.eks. etnicitet og alder." Hun tror, at særligt kvinder kvinder tænker, at de skal kunne 110 pct. af det, som et job kræver, når de søger det. Til det er hendes bedste råd: "Du skal ikke kunne 100 pct. af det, som jobbet kræver. Måske er bare 50 pct. nok. Resten skal du nok nå, hvis bare du har modet med dig." 📰 https://brnw.ch/21wLpZm 📸 Jonas Pryner Andersen

Marcus Ingvartsen er professionel fodboldspiller for F.C. Nordsjælland og har tidligere spillet i Tyskland og Belgien og næste år skal han spille videre i San Diego, Californien. Han bruger en fast del af lønnen til at investere, og i denne uge var han gæst i Børsens nye podcast-serie “Sådan investerer jeg”. I denne uges udgave af Ugens Udvalgte fortæller Tina Riising, journalist på Børsen investor, om sin snak med superligaspilleren Marcus Ingvartsen – og politisk redaktør Peter Søndergaard giver et par gode tips til, hvilke historier du skal læse efter en dramatisk uge i amerikansk politik.

Marcus Ingvartsen er professionel fodboldspiller og investor. Han bruger en fast del af lønnen til at investere i aktier, ejendomme og virksomheder. “Mine bedste investeringer, rent afkastmæssigt, er mine lejligheder i Carlsbergbyen, som jeg købte tidligt som projektkøb til et rigtig godt renteniveau," fortæller han i podcasten "Sådan investerer jeg". Til og fra træning lytter han til podcast og lydbøger om investering. Han har investeret i otte ejerligheder, et par startups og i aktier via de brede indeks som f.eks. S&P 500. Igennem tiden som investor har han lært, hvordan han reagerer følelsesmæssigt, når han stor til at kunne tabe en stor pose penge. Og omvendt når det går godt, hvordan han reagerer på det. "Jeg synes, det er spændende, det psykologiske og det følelsesmæssige.” Hør hele interviewet der, hvor du lytter til podcast. 📰 https://brnw.ch/21wLm1h 🎧 Apple: https://brnw.ch/21wLm1g 🎧 Spotify: https://brnw.ch/21wLm1f 📸 Rosaline Ben-Baruch Lange

Der brænder en guldild i Simon Pytlicks håndboldhjerte. Han er opsat på, at det danske mandelandshold skal spille finale på OL’s allersidste dag 11. august i Lille nord for Paris. “OL er nyt for mig, og jeg kan godt mærke, at det er en helt anden kaliber end EM og VM. Det er det største for en håndboldspiller,” siger Simon Pytlick. Derfor har spillerne ud over det træningsmæssige flere møder om, hvordan man håndterer presset til et OL og undgår “OL-blues”. Simon Pytlick fik sin debut på landsholdet i 2021, og i 2023 var han med til at vinde VM. Nu er målsætningen at vinde guld, og han vil gøre sit bedste med en krop, som han siger er i topform. Men han beholder fødderne solidt plantet i jorden, for det har hans far, tidligere landsholdstræner Jan Pytlick, altid lært ham. "Man skal være høflig og have pli og ikke føle sig bedre end andre, selv om det kan være svært, når man vinder og er højt oppe at flyve." 📰 https://brnw.ch/21wLkEJ 📸 Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

"Bridge er en kampsport; det er benhamrende hårdt." Sådan lyder det fra Peter Schaltz, der gennem sin karriere har været adm. direktør i flere selskaber samtidig med, at han har spillet over 1500 landskampe og vundet adskillige verdens-, europæiske- og danske mesterskaber i bridge. Peter Schaltz kalder bridge for fitness for hjernen og forklarer, at hjernen skal være skarp hele tiden. Derfor tænker han over, hvad han spiser og drikker, hvordan han motionerer. "Psyken hænger sammen med fysikken, og man skal kunne koncentrere sig på et højt niveau.” Han mener, at der er synergieffekten mellem bridge og erhvervslivet. På alt det, han har lært i bridge, og som kan overføres til en arbejdsplads. “Jeg er ikke akademiker, men bridgen har lært mig en masse. En spilleplan i bridge svarer til en strategiplan, hvor man f.eks. forsøger at forudsige, hvad konkurrenterne gør," siger han og fortsætter: "Makkerpleje handler om at gøre dine medarbejdere bedre, og man bliver kun topatlet, hvis man har lyst til at udvikle sig og træne. Præcist som på en arbejdsplads, hvor man hele tiden skal dygtiggøre sig.” 📰 https://brnw.ch/21wLjot 📸 Simon Fals

“I morgen gør jeg, hvad jeg har lyst til." Sådan lyder det fra Kasper Rørsted, der er tidligere adm. direktør hos Adidas. For i syv år, mens han var adm. direktør, var der ikke tid til meget andet end arbejde. Hvor Kasper Rørsted før havde 180 rejsedage om året og tog afsted hver mandag morgen og først kom hjem fredag aften, har han nu 80 – og kalder sit nye liv for “super afslappende” uden en snert af ironi. “Før vidste jeg, hvornår jeg havde ferie de næste to år, og jeg kunne se i min kalender, hvad jeg skulle 25. oktober," fortæller han. Han er slet ikke i tvivl om, hvad det bedste er ved ikke at være topchef længere: Frihed. Dog understreger han, at altid har arbejdet meget, fordi han gerne ville. Og om han ville gøre det igen, er svaret ja. I dag bruger han tid på sine bestyrelsesposter, køre sin yngste søn i skole og stå på ski så meget som muligt. 📰 https://lnkd.in/dwThcVss 📸 Jonas Pryner Andersen

“For nyligt læste jeg en bog af den iransk-amerikanske historiker Nina Ansary. Hun har undersøgt, hvorfor kvinder ikke i lige så høj grad som mænd når til tops karrieremæssigt. I sin forskning peger hun blandt andet på, at det er svært at blive noget, man ikke kan se eksisterer. Hun mener, at en medvirkende faktor til kvindernes fravær i toppen af erhvervslivet er manglen på rollemodeller. Det gav mig lyst til at undersøge, hvem de kvinder, der er nået til tops i den finansielle sektor, er. Hvem har de haft som rollemodeller?” Amanda Sigrid Hallum Bendtsen, finansjournalist på Børsen har blandt andet spurgt Helene Bløcher, bankdirektør i Nordea. Læs hendes svar i denne udgave af Ugens Udvalgte.

“Jeg har fået mit liv tilbage." Sådan lyder det fra Sofie Carsten Nielsen, der er underdirektør for biosolutions hos Dansk Industri og tidligere partiformand for Radikale Venstre. Efter 11 år i politik forlod hun Folketinget, og det har givet hende en følelse af frihed. Da hun var i politik, mærkede hun, at hun ændrede sig lidt som menneske på grund af al den kritik, der fulgte med. Hun udviklede teflon og blev hårdere i den måde, hun gik til andre mennesker. "Det kunne f.eks. være, når nogen, hun var leder for, kom med problemer. Så var jeg nok lidt “jamen sådan er det, man må komme videre, og det må du gå et andet sted hen med.”," siger hun og fortsætter: "Jeg orkede ikke at høre for meget af det, fordi jeg selv oplevede så meget af det. Jeg havde ikke de ledelsesmæssige redskaber til at hjælpe dem, og det var jo i virkeligheden en kæmpe afmagt.” I dag er hun blevet gladere. I hendes nye stilling føler hun, at hun kan drive sit arbejde fremad, uden hun bliver stoppet af faktorer eller mennesker, der bare vil stikke en kæp i hjulet for det, hun laver. 📰 https://brnw.ch/21wLfDm 📸 Rosaline Ben-Baruch Lange