Center for Ejendomme, Region Hovedstaden

Center for Ejendomme, Region Hovedstaden

Hospitaler og sundhedspleje

Herlev, Hovedstaden 3.379 følgere

Vi bygger, driver og optimerer sunde og bæredygtige fysiske rammer for Region Hovedstadens patienter og medarbejdere.

Om os

Center for Ejendomme (CEJ) bygger, driver og optimerer sunde og bæredygtige fysiske rammer for Region Hovedstadens medarbejdere og patienter. Vores medarbejdere er nøglen til succes og med specialistviden, helhedssyn og dialog skaber de merværdi for vores kunder. Ved at bidrage til at skabe de fysiske rammer, der muliggør den bedste behandling, service og kvalitet for patienterne understøtter CEJ Region Hovedstadens strategiske indsatsområde Fremtidens Hospital. Vi arbejder målrettet for effektivisering og bedre udnyttelse af ressourcerne på tværs af regionen gennem høj faglig kvalitet og grøn drift og udvikling. Vi supporterer hospitalernes og virksomhedernes drift ud fra et samlet strategisk, bæredygtigt og rentabelt perspektiv og gennem et stort indblik i vores kunders behov, sikrer vi det gode partnerskab med vores interne og eksterne samarbejdspartnere.

Websted
https://www.regionh.dk/cej
Branche
Hospitaler og sundhedspleje
Virksomhedsstørrelse
501 – 1.000 medarbejdere
Hovedkvarter
Herlev, Hovedstaden
Type
Statslig myndighed
Grundlagt
2017

Beliggenheder

  • Primær

    Stationsalleen 42

    Herlev, Hovedstaden 2730, DK

    Se ruten

Medarbejdere hos Center for Ejendomme, Region Hovedstaden

Opdateringer

  • HISTORISKE BÆNKE HAR FÅET FARVERNE TILBAGE 🌳🎨   I foråret var den grønne maling næsten helt skallet af på de historiske bænke, der siden 1914 har stået foran Frederiksberg Hospital. Vind og vejr sætter sine tydelige spor, og det samme gør de mange patienter og forbipasserende, der ofte hviler på dem.    Derfor var der brug for en kærlig hånd, konstaterede Center for Ejendommes specialist Michael Simon Schiller, da han tidligere på året var forbi og se bænkene:   ”Vi vil meget gerne passe på de smukke, gamle bænke. Efter at have fået et tip, var jeg forbi og se på dem og kunne se, at brædderne skulle skiftes på den ene, og der var brug for at få dem malet. Derfor tog vi straks affære.”   Der blev hurtigt bestilt en maler og en tømrer, og i dag står bænkene igen knivskarpt 👌   ”Nu holder bænkene formentlig til fem til seks år mere, før de igen skal males. De har fået en speciel bænkemaling, som gør, at de kan modstå en del, og så har de fået deres Frederiksberg-grønne farve tilbage,” siger en tilfreds Michael Simon Schiller.   Han hører fra flere på hospitalet, at de forbipasserende i endnu større grad bruger bænkene, efter de har fået en kærlig hånd.   I Center for Ejendomme glæder vi os over, at de fine bænke igen står skarpt, og kan bruges af alle dem, der ønsker en pause og et lille hvil på deres vej. #Hospital #FM #Drift #servicekultur

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • LILLIAN RASCH MADSEN ER NY VICEDIREKTØR I CENTER FOR EJENDOMME Civilingeniør Lillian Rasch Madsen bliver ny vicedirektør i Center for Ejendomme med ansvar for drift og bygge- og renoveringsprojekter. Lillian har siden 2021 været direktør i Bornholms Regionskommune med ansvar for de tekniske områder, kultur- og fritidsområdet samt arbejdsmarkeds- og uddannelsesområdet. Inden da var hun afdelingschef for By, Byggeri og Ejendomme i Frederiksberg Kommune. 🏝 CEJs kommende vicedirektør siger: ”Jeg brænder for alt, hvad der har at gøre med byggeri, anlæg og drift – områder, der har præget hele mit arbejdsliv, siden jeg blev færdiguddannet. Jeg går til stillingen i Center for Ejendomme med den ekstra ydmyghed, at det er bygninger, der så at sige handler om liv og død. Vi er der for at gøre noget for andre, ikke mindst kollegerne på hospitalerne, som udfører en ekstremt vigtig gerning for vores fælles slutbrugere, som selvfølgelig er patienterne i Region Hovedstaden.” 👷♀️ 🏥 CEJs direktør, Mogens Kornbo, ser også frem til samarbejdet med Lillian Rasch Madsen, der er udpeget af et enigt ansættelsesudvalg: ”Lillian skilte sig ud fra et imponerende felt af ansøgere med sin solide erfaring og stærke kompetencer på de områder, der omfatter Center for Ejendommes kerneopgaver. Som ny vicedirektør får hun en nøglerolle i fortsat at styrke samarbejdet på tværs af centret – og i særdeleshed at formidle et endnu tættere samarbejde med hospitalerne. Lillian skal være med til at videreudvikle vores servicekultur og fastholde og udbygge kundernes store tilfredshed og CEJs position som den foretrukne samarbejdspartner.” 🤝 Vi ser frem til at tage imod Lillian Rasch Madsen, der starter i Center for Ejendomme til august.

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • 2.450 KVADRATMETER STORT UDDANNELSESCENTER FEJRER REJSEGILDE 👨🔧🌿🎈   Det er ikke et hvilket som helst byggeri, der netop nu skyder op på Bispebjerg Hospitals sydligste hjørne. Her bygger Region Hovedstaden nemlig et nyt uddannelsescenter, der markerer en betydelig investering i arbejdet med uddannelse – og samtidig tegner projektet en mere bæredygtig retning for byggeri i fremtiden.    Det var et af hovedbudskaberne fra regionsrådsformand Lars Gaardhøj, der fredag var med til at hylde håndværkerne og fejre rejsegilde på projektet:    ”Med uddannelsescenteret får vi nye og moderne rammer, der understreger, at vi hele tiden skal lære, udvikle og løfte kompetencer hos medarbejderne i sundhedsvæsnet. Samtidigt er bygningen et stærkt vidnesbyrd om, at vi vil bygge mere bæredygtigt. Masser af skønt træ erstatter beton og stål, og gamle mursten får nyt liv. Det er imponerende, og jeg vil gerne sende en kæmpe tak til alle, der har del i skabelsen af den flotte bygning.”👷♂️👏   Det nye center kommer til at indeholde et auditorium med plads til 200 personer, 12 undervisningslokaler, en "dagligstue" med plads til 100 personer samt store fællesarealer og parkeringskælder, og stedet vil danne ramme om uddannelse af kommende generationer af sundhedsprofessionelle.   I stedet for traditionelle byggematerialer som stål og beton, er træ valgt til de bærende konstruktioner for at reducere CO2-udledningen i projektet, og desuden opføres skalmuren med genbrugsmursten fra den tidligere mur rundt om Bispebjerg Kirkegård ♻️   Center for Ejendommes byggechef for projektet, Lennon Andersen, sagde:   ”Jeg oplever en stolthed hos alle, der er en del af det her projekt. Sammen med Skou Gruppen har vi forpligtet hinanden på at minimere CO2-udledning, materialespild og energiforbrug undervejs samt at sikre gode arbejdsforhold for håndværkerne i forløbet – og den opgave kan jeg se, at alle tager ansvar for. Med det engagement er jeg helt overbevist om, at vi nok skal nå i mål med visionerne for byggeriet.”    Tak til alle fra Skou Gruppen A/S, Bispebjerg Hospital og BBP Arkitekter, der var med til at gøre dagen til noget ganske særligt. #byggeri #samarbejde #uddannelse #ByggerPåOmtanke Region Hovedstaden

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
      6
  • FORSKNING I OVERSPISNING LØFTES MED 280 NYE KVADRATMETER Der er godt nyt på vej til patienter med Binge Eating Disorder (BED), også kaldet overspisning. I mange år har behandlingsmulighederne på området været begrænset af, at der kun eksisterer en forholdsvis beskeden mængde forskning på området – men det ser nu ud til at ændre sig væsentligt med en større donation fra Jascha-fonden, der også baner vejen for nye, fysiske rammer.     Det fortæller Psykolog og seniorforsker i Region Hovedstadens Psykiatri, Mie Sedoc Jørgensen 🧠🩺: ”Det er utrolig positivt, at vi de kommende år får mulighed for at løfte behandlingen til patienter med tvangsoverspisning. Området har været underbelyst, men med den nye bevilling kommer vi til at samle den bedste viden på området, og samtidig får vi nye lokaler, hvor der blandt andet er rum til samtaler mellem patienter og forskere.” I Center for Ejendomme opfører vi i disse dage de nye lokaler i Ballerup sammen med regionens entreprenører i det strategiske partnerskab, SammenHoldet. Og det er en vigtig opgave, fortæller projektleder Hanif Ziraki, der netop har været med til at modtage det præfabrikerede, modulbyggeri på grunden:   ”Vi har hejst modul-bygningerne på plads, og nu er vi i gang med de indvendige og udvendige installationer. Når vi er færdige, får kollegerne sammenlagt 280 nye kvadratmeter med mødelokaler og kontorrum.” 🏗️ Også regionens Sociale Virksomhed får glæde af de fysiske rammer, når byggeriet står klar. Forstander Bo Christoffersen siger om den del: ”Psykiatrien og Den Sociale Virksomhed har længe været gode til at hjælpe hinanden med pladsmangel og lokaler, og også med de nye fysiske rammer, har vi fundet en ordning, så begge områder kan bruge byggeriet. For mig at se, er projektet endnu et godt eksempel på, at vi er dygtige til hurtigt og effektivt at samarbejde omkring opgaverne i det daglige.” I Center for Ejendomme ser vi frem til at byde kolleger og patienter indenfor til august, hvor vi efter planen slår dørene op til det nye byggeri 🥳 #byggeri #samarbejde #MereForPengene #forskning Region Hovedstaden Den Sociale Virksomhed, Region Hovedstaden MT Højgaard Danmark Kemp & Lauritzen A/S

  • 17.000 MØBLER HAR FÅET NYT LIV PÅ HOSPITALER OG KONTORER Tidligere blev møbler i stor stil smidt ud, når de var slidte, eller der ikke længere var plads til dem på Region Hovedstadens hospitaler og virksomheder. Men den tendens er blevet ændret efter, regionen for godt to år siden introducerede den digitale portal, Genbrugsplatformen. Med Genbrugsplatformen kan alle medarbejdere gratis se og bestille møbler og andet inventar til deres arbejdsplads – og ser man på omsætningen her ved platformens to-års-fødselsdag, kan man konstatere, at der er sparet nyindkøb for næsten 25 mio. kr. ♻💪      Det er en udvikling, der glæder enhedschef Kristian K., der sammen med kolleger i Center for Ejendomme og Center for Økonomi i Region Hovedstaden driver platformen: ”På vores lager puster vi nyt liv i gamle møbler, og vi mærker, at efterspørgslen på genbrugsvarer kun er steget, siden vi gik i luften i 2022. Rigtigt mange vil gerne gøre noget for den grønne omstilling, og det er en fornøjelse at kunne bidrage i den sammenhæng.” I disse dage besøger Region Hovedstaden bl.a. en række forskellige kommuner og statslige styrelser for at give de gode erfaringer videre: ”Det er meget meningsfuldt at være en del af et projekt, der så tydeligt udvikler sig og vokser dag for dag – og vi oplever at mange gerne vil inddrages og høre mere om arbejdet,” fortæller Kristian.  ✔  Top 5 over mest genbrugte møbler efter 2 år: 1) stole  2) Hævesænkeborder 3) Alm. borde 4) Skabe 5) Kontorstole Platformen fungerer ved, at medarbejdere vasker, istandsætter og klargør overskudsmøbler og andre genstande fra hospitaler og virksomheder i regionen og kører dem ud, hvor der er behov for dem. 📸 fra venstre ses Kristian Kiørboe, Zagi Von Rosenberg, Belinda Larsen og Mathias Nielsen. #Dkgreen #samarbejde #innovation #genbrug #CirkulærØkonom

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • STORE MILEPÆLE VENTER FORUD PÅ NYT UDDANNELSESCENTER Fundamentet er på plads, og alt arbejdet i beton er mere eller mindre overstået. Derfor går byggeriet af det nye uddannelsescenter på Bispebjerg Hospital ind i en helt ny fase den kommende tid, hvor de bærende konstruktioner kommer i fokus, og byggeriet skyder mere op i højden.      Det fortæller vores projektleder på byggepladsen, Michael Jørgensen: ”Alt arbejdet i beton med parkeringskælder og fundament er mere eller mindre lavet. Så nu er vi i gang med de lette bygningsdele. Det kommer til at gå hurtigt – bl.a. fordi vi som noget lidt specielt for den her type projekter laver de bærende konstruktioner i træ. Derudover kommer vi til at bygge en skalmur udenom, hvor vi genbruger de fleste af murstenene fra den gamle mur på Bispebjerg Hospital samt en masse kantsten, brosten og cykelstativer til udendørsområderne omkring.” ♻️ 💪 Lige præcis genbrug og bæredygtigheds-tanken har fra dag 1 spillet en markant rolle for projektets udformning. Entreprenør og bygherre har bl.a. forpligtiget hinanden på at minimere CO2-udledning, materialespild og vandforbrug samt sikre gode arbejdsforhold for håndværkerne under hele byggeriet. Det er netop en af grundene til, at der bl.a. bygges konstruktioner i træ og murværk med genbrugsmursten, fortæller Michael Jørgensen, der samtidig beretter om en fornuftig fremdrift i projektet generelt:  Vi er rigtig godt med, hvad angår både tidsplan og økonomi, hvor vi holder os indenfor rammen – og så er vi sammen med vores entreprenør Skou Gruppen A/S gået i gang med at planlægge et rejsegilde, som vi forventer i løbet af sommeren.” 🎉 Det nye uddannelsescenter bliver 2.450 kvadratmeter stort og vil rumme et auditorium med plads til 200 personer, 12 undervisningslokaler og en "dagligstue" med plads til 100 personer samt et stort fællesareal og parkeringskælder. Bygningen bliver desuden fleksibelt indrettet, så den kan justeres i takt med, at nye behov for samarbejde og studieformer opstår. 🖍 Visualisering: BBP Arkitekter #byggeri #samarbejde #DKgreen #uddannelse #hospital Region Hovedstaden , Bispebjerg Hospital

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
      5
  • CHRISTOFFER ER NY STABSCHEF I CENTER FOR EJENDOMME Fra skat - til byggeri, logistik, ejendomsdrift og grøn omstilling. Center for Ejendomme har fået ny enhedschef for Stab og Strategi, Christoffer Godt-Hansen, der er startet 1. maj og kommer fra en stilling som kontorchef i Skattestyrelsens direktionssekretariat. Christoffer Godt-Hansen siger om sin nye rolle: ”Sammen med resten af Region Hovedstaden står Center for Ejendomme overfor spændende udfordringer og skarpe prioriteringer. At løse den opgave kræver en klar profil, tydelig retning og et tæt samarbejde med CEJs kunder og samarbejdspartnere. Det er en stor og vigtig opgave, som jeg glæder mig meget til at løse sammen med dygtige medarbejdere i enheden Stab og Strategi og i Center for Ejendomme i øvrigt.” 🎯 For direktør Mogens Kornbo, er det vigtigt, at enheden Stab og Strategi bliver positioneret endnu tydeligere som en synlig og vigtig tværgående funktion i Center for Ejendomme. Han siger: ”Vi skal fortsætte med at udvikle og implementere CEJs strategi om at være hospitalernes foretrukne samarbejdspartner og en tæt forbundet del af deres hverdag. Den opgave tror jeg på, at Christoffer er den helt rette person til at være med til at drive. Samt at udfylde en nøglerolle i at styrke vores betjening af kunder, samarbejdspartnere og regionens politiske og administrative ledelse. Jeg har glædet mig til at byde ham velkommen som nyt medlem af Center for Ejendommes ledergruppe.” Velkommen til Christoffer! 🤝 #ledelse #strategi #endelafhospitalerne #denforetruknesamarbejdspartner 

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • NYT HOSPITAL HVIDOVRE RUNDER KÆMPE MILEPÆL Det har været et langt sejt træk, men nu er Hvidovre Hospitals nye tilbygning så langt, at selve byggeriet er færdigt – og om et halvt år vil de første patienter blive indlagt i lyse og moderne omgivelser. Den udmelding glæder byggeriets følgegruppeformand, Nicolai Kampmann: ”Det har været en bumlet, forsinket og fordyret vej at komme hertil. Men jeg er glad for, at personalet nu kan påbegynde ibrugtagningen af den nye fløj. Det er blevet nogle virkelig flotte faciliteter, som både personale, patienter og pårørende kan glæde sig til at tage i brug” 🏥🌟 Det er ingen hemmelighed, at byggeriet i Hvidovre har haft sine udfordringer. Først gik en af de helt store entreprenører på pladsen konkurs, kort tid efter satte Covid-19-pandemien en stopper for nærmest alt, og senest var en stor vandskade skyld i, at mange dele af bygningen måtte pilles ned og bygges op på ny. Her et år efter er vi så kommet til et sted, hvor byggeriet blev afleveret til det, der i byggeteknisk forstand hedder ”mangelfri aflevering”. Det betyder, at antallet af fejl og mangler er i småtingsafdelingen – og vores projektchef, Filip Behrens, er ikke i tvivl om, at de nok skal nå i mål inden den planlagte indvielse: ”Så vidt jeg ved, er vi et af få større byggeprojekter, som afleverer mangelfrit, og det gør mig virkelig stolt. Alt er blevet gennemgået, testet og afprøvet, og de småting, vi mangler, skal vi nok nå, inden bygningen tages i brug” 💪 De næste seks måneder skal personalet træne i de nye omgivelser, og de sidste ting med bl.a. IT, medicoudstyr, træning og beredskaber skal på plads. I Center for Ejendomme ser vi frem til for alvor at tage hul på det forberedende arbejde med idræftsættelse sammen med bl.a. hospitalet og Center for IT og Medicoteknologi (CIMT), Region Hovedstaden, og vi glæder os til at kunne byde både medarbejdere og patienter velkommen indenfor i det 43.000 kvadratmeter-store og splinternye Center A 🎈 #byggeri #samarbejde #FM #ByggerPåOmtanke Region Hovedstaden , Amager og Hvidovre Hospital

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
      4
  • FULDT DIGITALT OVERBLIK OVER 2,2 MILLIONER M2 GRØNNE UDEAREALER  2, 2 millioner kvadratmeter – eller mere end 300 fodboldbaner: Så meget fylder vores udearealer med blandt andet træer, blomster, buske, græsser og hække omkring Region Hovedstadens hospitaler og psykiatrien. 🌳🌻   Indtil nu har overblikket over flere af regionens grønne udearealer bestået af en løs samling pdf-dokumenter med data og tegninger. Men det seneste år har Center for Ejendomme i samarbejde med opstartsvirksomheden GISMAP ApS fået samlet al data i en moderne gis-baseret webløsning med geografiske kort og et utal af muligheder for at analysere data. Og vi har nu et fuldt digitaliseret overblik over regionens grønne udearealer. 👁️🗨️   Fagleder i Center for Ejendomme, Mario Thorsbøg, har svært ved at få armene ned: ”I stedet for at stå ude på en matrikel med et stykke papir, kan vi nu slå op i webløsningen og med det samme få et overblik over hvor mange kvadratmeter, der er af hvad. Med digitaliseringen af udearealerne har vi fået et helt fantastisk værktøj, der gør det nemmere for os at prioritere og sikre en korrekt, daglig drift. Ved at klikke på de digitale kort får vi alle data serveret sort på hvidt, så vi undgår tvivl og spekulationer. Det skaber gennemsigtighed og er også en gevinst i samarbejdet med vores eksterne samarbejdspartner, der står for den daglige drift af de grønne områder."   Udearealerne er vigtige for hospitalerne og er det første og sidste indtryk, patienter, pårørende og medarbejdere får, når de kommer til og fra matriklen. Flere studier bekræfter, at udsigten til grønne områder har en helende effekt og positiv indvirkning på patienternes trivsel.❤️🏥   Fagleder Mario Thorsbøg: ”Vi har fået et unikt værktøj, der skaber det store overblik i den daglige drift og sikrer korrekt grundlag i forhold til et kommende udbud af opgaven. Vi styrker vores professionelle tilgang til arbejdet og skaber endnu mere værdi for pengene – til gavn for patienter, pårørende, medarbejdere og andre der færdes på regionens hospitaler.” 🤝💚   #datadrevet #mereværdiforpengene #biodiversitet #natur #miljø #ventetogvelkommen #dethandleromliv  

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • NY OPFINDELSE SKÅNER SKULDRE I KLINIKKEN 🌟   Et lille vip med en vognstang. Mere skulle der faktisk ikke til, før de over 700 transportvogne til operationsudstyr i Region Hovedstaden er gået fra at være svære at åbne til at blive nemme 🔓    Det fortæller operationssygeplejerske på Rigshospitalet, Annette Thydal, der var en af dem, der tidligere måtte kæmpe med de lukkede sterilvogne:   "Før måtte jeg træde helt tæt på, sætte armen på håndtaget i skulderhøjde og trykke hårdt opad.”   Men ved at gå sammen med projektleder Ditte Gundorph Olesen, Preben Byberg samt industritekniker Shahid Khan Shakoor og lærling Dilan Saber, har skuldre og arme fået mere ro i det daglige.   🛠️ På blot 14 dage fik de udviklet en prototype, der effektivt åbner låsemekanismen på vognene. Og selvom det kan være svært at finde et godt navn til det nye værktøj, beretter Center for Ejendommes Shahid Shakoor om et godt forløb med både tilfredse slutbrugere og gode erfaringer til lærlingen:    ”Vi har kun hørt positive ting indtil videre – og så har det været et projekt, hvor det bare var helt oplagt, at Dilan skulle med ind over.”    Foreløbigt har arbejdet resulteret i over 20 sterilvognsåbnere, der nu gør gavn hos kolleger rundt om på regionens hospitaler. Se en demonstration i videoen her👇🎬 #teknik #innovation #samarbejde #hospital Region Hovedstaden  

Tilknyttede sider

Tilsvarende sider